11. august 2006

Undertegnede om Morten Løkkegaards accept af konspirationsteorier i Berlingske Tidende

Fra dagens Berlingske Tidende. Et opkog af en tidligere postering om Morten Løkkegaard som læserbrev.

Løkkegaards pinlige retræte

I sidste uge (1. august) kunne man i MetroXpress læse, hvorledes Morten Løkkegaard reelt godtog David Ray Griffins teorier. Løkkegaard – TV Avisens tidligere ankermand – mente ligefrem, Griffins bog bekræftede, »at Pentagon ikke blev ramt af et fly«. Griffin er manden, der i ramme alvor påstår, at Bush-administrationen planlagde og udførte terrorangrebene 11. september 2001. Jeg fik mig derfor et mindre chok. Samme reaktion gav Peter Kurrild-Klitgaard udtryk for i Groft sagt (8. august), og det er mig derfor uforståeligt, at Løkkegaard nu bagefter (10. august) trækker i land – og reducerer det hele til et spørgsmål om journalistisk nysgerrighed.

Morten Løkkegaard postulerer, at ubehagelige spørgsmål ikke er blevet konkretiseret i forhold til 11. september. Enhver, der har beskæftiget sig bare lidt med emnet, vil dog vide, at der findes masser af materiale om sagen. Mest omfattende er undersøgelsen foretaget af det videnskabelige tidsskrift Popular Mechanics (2005/3), hvor 16 konspirationsteorier konfronteres i dybden. Samtlige 16 teorier afvises entydigt – herunder de 3 af Griffin, som Løkkegaard vælger at fremhæve i sin klumme. Her blot en kort opsummering af konklusionerne fra den efterfølgende bogudgivelse.

Flight 77 styrtede ned i Pentagon, og hullets minimale omfang i forhold til en Boeing 757 har aldeles logiske forklaringer. Den ene vinge ramte jorden før muren, den anden blev knust mod den forstærkede facade, og da det resterende fly ramte muren, var det næsten opløst af varmeudviklingen. Der blev fundet vragdele, og en af de første på sitet har i detaljer forklaret om fundene – herunder af den sorte boks. Et fotografi fra Nyhedsbureauet AP bekræfter tillige eksistensen af vragdele på Pentagons græsplæne. Der er ligeledes gode forklaringer på, at flyet ikke blev skudt ned: På daværende tidspunkt var der kun 14 fly til at overvåge 48 stater, og forsvarskommandoen eftersøgte ikke automatisk forsvundne passagerfly. Flykontrolsystemet, som kunne have hjulpet med sporingen, blev slået fra af terroristerne, da de tog kontrollen over flyet – og selvom lufthavnenes radarer havde flyet markeret med en prik, så var der på daværende tidspunkt hele 4.500 af slagsen. Flere kampfly kom i luften, men ingen kom tæt nok på – kronologien bekræfter rækkefølgen. Men det er nu ikke bare forskere, som afviser konspirationerne fra den pensionerede teolog. Det samme gør journalister, som har studeret teorierne.

Jeg skal ikke gøre mig klog på Løkkegaards motiv for at kolportere absurde venstreradikale konspirationsteorier, men jeg forventer, at en højtprofileret journalist ikke tager en tilfældig bogs konklusioner for pålydende, og at samme erkender, at man som journalist ikke kan holde kæft med tilbagevirkende kraft.

Oploadet Kl. 09:14 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer

4 Comments »

  1. Journalistisk metode og research? En by i Rusland?

    Kommentar by Hodja — 11. august 2006 @ 13:22

  2. Lokkegaard …

    Kommentar by Christian — 11. august 2006 @ 17:30

  3. Knivskarpt ;-)

    Kommentar by whodares — 11. august 2006 @ 20:31

  4. Tak for den, Kim…

    Kommentar by M. — 12. august 2006 @ 06:42

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper