Hvis ikke Islam forsvinder ud af Europa vil Europa ikke overleve som noget vi kan genkende – og hvis ikke Islam forsvinder fra jordkloden vil Islam blive ved med at søge ind i Europa!

Hårdt stillet op – desværre!

Tak for den. Det er jo underligt at dagens debat hele tiden skal sammenlignes med 30′erne, og at kritikere af den multikulturelle ideologi hele tiden skal have stukket nazikortet i næsen. En art historieløs floskel, der hjemløs flagrer rund i et hav af dårlig samvittighed. Kommer vi nogensinder over 2. verdenskrig?

Lige efter krigen havde vi såmænd ikke utopiske drømme, som vi nok aldrig har haft det. Alt vi ønskede var frihed til at have en god hverdag, hvor vort arbejde kunne give os til dagen og vejen samt en smule opsparing til noget, vi ønskede os. Der var ingen utopier. Vi drømte ikke om en verden uden grænser, hvor alle folkeslag var blandede til en grå masse. Vi ville gerne have en ny cykel eller endnu bedre en knallert – og så måske oksesteg to gange om året.

Drømmerne var nogle andre, og det var ikke drøm, der drev dem. Det var såmænd de evige bagsider af vi menneskers egenskaber. Misundelse, ondskab og dumhed. For guderne må vide hvilken gang lykkedes det socialister at pakke deres egenskab er ind, som var de skønne drømme. Hjulpet af en elite bestående af intellektuelle og kunstnere. Deres ”drøm” var, at alle skulle være helt lige på alle niveauer, ikke i muligheder – selvfølgelig ikke.

Og det er så det, al politik går – er gået ud på. At gøre alle helt lige. De borgerlige har aldrig fattet en skid af det. De har aldrig opdaget, at alt det, de skal, er, at dæmme op for socialisternes ensliggørelse. Så de torsker også rundt i politik, og kigger man lidt nærmere på dem, så er ledere som Fogh og PSM såmænd blot magtgale ærkesocialister.

Alt vi almindelige mennesker ønsker os, er at få lov til at leve livet. Beholde udkommet af vort arbejde – få lov til at købe et lille hus – lave en ramme om vor familie. På Christiansborg arbejder alle i døgndrift på at skabe lighed.

Der røg som sædvanlig en del skrivefejl ind. Det går vel.

Hvis vi nu barberers staternes budgetter til det halve, og en gang mere til det halve, vil langt flere være nødt til at udføre produktivt arbejde for at skaffe brød på bordet. Så forsvinder skræmmebilleder af National-Socialister, International-Socialister og andet afskum som dug for solen

Der er i dag tusindvis af uproduktive mennesker, der har deres udkomme af, at kværulere og drømme mareridt.
De har opstillet et økonomisk monster, som stjæler skattekroner og afgifter.
De lever af monstret. Desto grådiger monster jo flere penge til vennerne.
Monstret forsvares blodigt mod angreb. Racister, nazister og kældermennesker hader monstret, siger drømmerne. Og den slags menneskers meninger kan man ikke bruge til noget, selvsagt.
De kan kun bruges som monsterføde.
Monstret helt uhørt mange milliarder, men det skal blive meget værre. Der ankommer tusindvis nye uproduktive, drømmere år ind og år ud, så monstret æder i rasende tempo.
Monstret kan kun sagtne sin ædelyst, når de uproduktive har noget, som monstret kan æde af.
Men det kan ikke leve af lommeuld og hash, så det vil dø.

Ja Høgsbro. Vi er kommet over WW2, og er godt på vej ind i den tredie. Fremgangsmåden er den samme så i trediverne, blot mere teknologisk.

Helt frem til slutningen af tresseren fantaserede ingen på landets arbejdspladser, heller ikke i drømme, om multikultur uden for deres gadedør. Jo rødere, jo større var modstanden mod fremmedarbejderindtoget.
Hvor fanden kommer så de selvdestruktive ideer fra? Når de ikke kommer nede fra arbejdspladserne eller Maren i kæret, må man søge andre steder.
Lad os starte med antropologen Fraz Boas (1858-1942) “Der eksisterer ingen helt rene racer og ingen race står over andre”.
Hans elev Ruth Benedict fortsætter løjerne og forsker sig frem til at ingen kultur står over andre.
Her har vi fundamentet til hele den politisk korrekte humanistiske samfundsnedbrydning af den vestlige og kristne kultur.
Fra universiteterne er dårskaben, som Roundup, sivet fra bladene og ned i roden på samfundet.

Jeg havde fornøjelsen at være på et fagligt seminar med folk fra mange lande, f. eks. UK, Rusland og Sverige. Det var ret sjovt at forskellene.

Under en middag kommet kriminalitet på tale. Ret hurtig var der konsesus omkring det primære problem; islam. Hvor både svenskeren og englænderen prøve at bevare det gode humør, udstillede russeren virkelig konsekvenserne af at være “soft”. Og hun sagde direkte (frit oversat); “I tør jo ikke gøre noget, så hvordan tror I det går jer i fremtiden” – der blev lidt stille, men der var måske et par personer som fik revideret deres fremtidsudsigter. Jeg fik desværre blot bekræftet mine mest negative anelser….

@Carsten Nielsen, hvori består det “teknologiske” i at gennemtvinge fri indvandring for folk fra fremmede og primitive kulturer der ikke vil os det godt?

Meningerne om hvad der fik Romerriget til at kollapse er mange, men den teori at det var folkevandringer der i sidste ende bragte det til fald, kan jeg i hvert fald godt tilslutte mig. Så den “teknologi” til statsnedbrydelse som du hentyder til har – såvidt jeg kan se – mere end 1500 år på bagen. Vi kan enes om at kalde den “gammel og velprøvet teknologi”. Lidt ligesom hjulet og det varme vand.

Romerrigets fald var, efter hvad jeg har fundet frem til, ikke så katastrofalt som det typisk blev fremstillet. De enkelte provinser klarede sig som bedst de kunne, men livet gik videre.

Virkelig galt gik det først, da araberne invaderede området syd for Middelhavet og blandt andet afbrød den vigtige papirforsyning fra Egypten – og i øvrigt startede en pirataktivitet, der fortsatte i flere hundrede år. På Cypern (det skriver jeg også lidt om i min bog) er der stadig ret omfattende spor efter arabernes Jihad mod den kristne verden.

De nye tredje positions nationalistiske partier er også pan europæere. Vi ønsker ikke at nogen europæere bliver et mindretal i deres eget land og det sidste vi ønsker er krig mellem europæiske nationalstater. Counter jihad bevægelse handler kun om kultur og religion. Uden folk er der ikke nogen kultur. Derfor vil den bevægelse i sidste ende ikke sejre.

Lavard: “Counter jihad bevægelse handler kun om kultur og religion.”

Lidt fra Hammersmedens betragtninger om det samme:

[..] Lignende eksempler er talrige, hvor indvandringen fra 3. verdens lande som sådan ikke fremstilles problematisk, men udelukkende den fra de muslimske lande. Alt sammen på grund af den ændring, som de pro-zionistiske kræfter har trukket ned over den klassiske højrefløj: Indvandringsmodstand er blevet til ”islamkritik”. Nationalisme er blevet til ”vestlige værdier”. Dyder og moral er blevet til ”ytringsfrihed og menneskerettigheder”.

Og det er netop af denne årsag at vi ser disse mærkelig, til tider groteske konstellationer blandt vore dages højrefløj: De konservative begynder at kritisere burka/tørklæde af hensyn til ”kvindefrigørelse”. Nationale partier angriber Pakistan for deres overgreb mod kristne og ”minoriteter”. Konservative kommentatorer begynder at kritisere Tyrkiet for dets diskrimination af bøsser og manglende ”kvinderettigheder” samt plædere for en udbredelse af vestlige værdier og ytringsfrihed i den muslimske verden osv. osv. osv. … alt sammen blot et udtryk for den transformation der har fundet sted af det europæiske højre med Wilders og Israel som toneangivere. Den nye europæiske højrefløj med Wilders som galionsfigur har nærmet sig venstrefløjens mærkesager, som de kommer til udtrykket i New Left bevægelsen og dens disciple i Europa: Forsvar af demokrati og ytringsfrihed overalt på jorden – om nødvendigt med vold og magt.

Nazi-tiden er i efterkrigstiden blevet brugt som et skræmmebillede på faren ved nationalisme. Det er egentligt underligt fordi, at nazismen i sin grundkerne ikke er nationalistisk, men derimod racistisk. Det gjaldt først og fremmest Folket. Dernæst landet eller geografien. Eksempelvis, brugte Hitler ofte undertrykte tyskerer som undskyldning for at invadere et bestemt område, og Rusland var udtænkt som det nye Lebensraum. Mig bekendt har tyskerne aldrig hersket i Rusland, men det betød ikke noget. Landet, inklusiv Tyskland, var blot en resource som nazisten, på et emotionelt plan, ikke var særligt engageret i. For nazisten gjaldt: Jo mere land, jo bedre.

Sådan tænker en nationalist ikke. Her er ingen tanker om at erobre alverdens lande, men en dyb kærlighed til nationens land. Og med lige muligheder for alle. Nationalismen går stik imod nazismens kernepunkter. Desuden, er nationalismen betydeligt ældre end nazismen, som vil gå over i historien som et af det tyvende århundredes ekstreme ideologiske fejltrin hvis effekt vi, som artiklen indikerer, stadigvæk føler den dag i dag.

Måske skyldes forvirringen selve navnet: NSDAP. “National”-delen får det til at lyde somom, at nazismen er nationalistisk. Selvom det præcist var hvad nasisterne mente, kunne de ikke kalde sig “RSDAP” (Racistisk, Socialistisk, Tysk Arbejder Parti). Da “nationalistisk” således blev hijacket og dæmoniseret blev den ægte nationalisme taberen.

Lige en kommentar…

-> Lavard

Kærlighed til fædrelandet er for mig ikke en egentligt ideologi – blot et grundpræmis hvorfra man kan have forskellige politiske holdninger. At forfægte biologien som parameter og dyrke mono-etnicitet giver ingen mening. Kulturer må godt udvikle sig med input fra andre kulturer – det handler om hvilke input, og hvordan det sker.

-> Balder

Jeg har aldrig betragtet mig selv som nykonservativ, og jeg tvivler på der er mange danskere, der tror demokrati kan spredes ved krig.

Der er ikke noget ‘samarbejdspolitik’ ved på Wilders-agtig vis at støtte Israel og kritisere lande der undertrykker kvinder (eller andre). Det handler om sund fornuft – støtte lande, hvis verdenssyn man deler – og modarbejde lande, hvis verdenssyn man ikke deler.

Du taler om ‘systemskifte’. Det lyder revolutionært, og ikke særligt konservativt. På mange måder fungerer demokratiet ikke, men der er desværre ikke bedre alternativer.

Clausen. Du skrev:

“Hvis vi nu barberers staternes budgetter til det halve, og en gang mere til det halve, vil langt flere være nødt til at udføre produktivt arbejde for at skaffe brød på bordet. Så forsvinder skræmmebilleder af National-Socialister, International-Socialister og andet afskum som dug for solen ”

Det er en pointe som professor Hans-Hermann Hoppe har haft. Politiske -ismer er nemlig en konsekvens af statens vækst og ikke andet.

Før 1 verdenskrig var de fleste samfund både traditionelle og libertarianske på samme tid. Statens størrelse i forhold til BNP var nemlig ingen steder over 10%.

Når man ikke har en stat som fylder meget er der ikke så megen politisk -isme diskussion – for hvad skal man diskutere?

Kim Møller: “Du taler om ‘systemskifte’. Det lyder revolutionært, og ikke særligt konservativt. ”

Ville en Konservativ ikke være revolutionær hvis vedkommende levede i et kommunistisk samfund?

Var det Orwell der sagde noget lignende som; ‘In times of deceit telling the truth is a revolutionary act’?

Og det er sådan set lige det jeg selv også er inde på. Jeg påstår at der skal en “åndelig” og erkendelsesmæssig revolution til hvis vi skal kunne nå at redde stumperne.

Der behøver vel ikke være nogen modsætning i at ønske et systemskifte og at være Konservativ, hvilket jeg nu heller aldrig selv har kaldt mig, da ordet egentlig ikke har den mest appellerende klang i mine ører.

Jeg har det i det hele taget ikke sådan med etiketter, i hvert faldt hvad angår mig selv. Skal man se på hvordan konservative partier også har ageret i fortiden, for lige som at have noget at hænge ordet op på, så ville jeg i mange tilfælde sikkert have været en indædt kritiker af visse fordomme og forstenede opfattelser dér.

Jeg gentager dig lige: “Du taler om ‘systemskifte’. Det lyder revolutionært, og ikke særligt konservativt.”

Jamen Hr. Møller, hvis det virkelig skulle lykkes for os Europæere at få stoppet masseindvandringen, feminiseringen, bøssificeringen, seksualiseringen, globaliseringen og resten af de uønskede “eringer” der i øvrigt er uløseligt forbundne, så ville der jo være tale om en revolution.

Hele systemet fra højre til venstre er jo gearet til den udvikling. Man har politikorps og overvågning på plads mod eventuelle modstandere, hvis den daglige propaganda på alle TV-kanaler og i alle aviser ikke skulle slå til for at få kulturberigelsen og globaliseringen tvunget ned i halsen på hele befolkningen.

Selv den mindste afvigelse fra den nuværende reelt åbne grænse-politik (vi optager så mange “nye danskere” som systemet overhoved kan overkomme uden at skulle indrette pigtrådslejre på åben mark) ville være en revolution.

Den skændige dom højesteret kom med i dag omkring afviste kriminelle asylsøgere er et godt eksempel. Hvis dommen havde været modsat, ville det faktisk have været en lille revolution.

Konservativ, det var noget man havde råd til at være da tingene endnu ikke var kommet totalt ude af kontrol. Konservativ er ‘bevarende’. Men situationen i dag er bestemt ikke noget vi ønsker at bevare. Altså er ‘konservatisme’ som sådan en postgang for sent ude.

Ordet appellerer ikke rigtigt i en situation, hvor det er noget nær mirakuløst eller revolutionært der skal ske, hvis det skal hjælpe noget.

Og det nærmeste jeg kan komme i tanke om inden vi når til fællesbønner og håndspålæggelse, er hudløs ærlig information, og at benytte og forklare den simple logik som i virkeligheden ligger bag verdens gang. Vel at mærke uden hensyntagen til nogen eller noget som helst, og slet ikke til kasser, etiketter, grupperinger eller nye ideologiske erstatninger for gamle.

Kong Augias’ stalde var for store og beskidte til at de kunne renses kun ved hjælp af selv Herkules’ muskelkraft indenfor den påkrævede tidsfrist. Derfor måtte Herkules som skulle udføre opgaven sætte hjernen i blød. Da han havde gjort det, fandt han ud af at lægge to floder om, som så skyllede alt møget væk og rensede stedet.

Denne historie skal forstås på en “spirituel” måde, som en beskrivelse af en hjerneproces der fører til større oplysning og klarhed. Den er en anskueliggørelse af hvad hjernen er i stand til hvis man giver den lov / bruger den. Hjernen er i stand til at udføre “mirakler”, måske er den menneskelige hjerne den eneste skaber af ‘mirakler’ overhovedet.

Men nej, tror ikke på guddommelig mellemkomst, og derfor er jeg nødt til at analysere og se på hvad jeg / vi /andre har gjort forkert (samlet set).

Det “mirakel” som vi skal udføre er at sprede bevidsthed Egentlig ikke en speciel bevidsthed om særlige ting, men bevidsthed i almindelighed. At sprede bevidsthed om visse ting har mange af os gjort i årevis. Men det går ikke hurtigt nok som vi kan konstatere. Altså må der være noget vi har gjort forkert. Og i det mindste er der noget vi skal gøre bedre. Hvis det altså skal hjælpe noget i tide.

Og det som jeg mener den store gruppe som løseligt kunne betegnes som noget i “nationalkonservativ” retning, der omfatter både DF, Wilders, de tyske Pro-bevægelser, SD og en stribe andre europæiske partier og bevægelser har gjort forkert, er at der ikke er logik eller sammenhæng i store dele af programmet.

Som Hammersmeden viste; basale “nationalistiske” værdier og ideer og den for alle forståelige indre logik af dette grundlæggende udgangspunkt som både hænger sammen intellektuelt, og harmonerer emotionelt; ideer som ikke hviler på nogen bestemte ideologier (nationalsocialisme, liberalisme, kommunisme, fascisme, konservatisme, etc.), men som findes hos så godt som alle folkeslag der findes på jorden, er blevet kontamineret af uvedkommende interesser, der har forvredet den grundlæggende simple retfærdighedsfølelse, de grundlæggende instinkter og simple letforståelige intellektuelle rationale, til noget kunstigt skabt noget, noget som både lefler lidt for fjenden (de kulturradikale magthavere), og som desuden betjener et spektrum af andre interessenter og alliancer.

Én af mange mulige karakteriseringer kunne være:

“Fra indvandringsmodstand i Danmark til islam-bekæmpelse world wide”

Der er meget langt fra det oprindelige simple folkelige ønske om at blive fri for diverse former for kulturberigelse til nutidens “bekæmpelse af islamisering”, ‘jeg har ikke noget mod Muslimer, men kun mod deres ideologi’.

Sådan kunne man lave en lang liste af forholdsvis simple og forståelige udgangspunkter, baseret på almindelige menneskelige krav, som de forekommer hos næsten alle folkeslag i verden, som er blevet frataget deres indre værdi og styrke, og er blevet erstattet med et afkog af den oprindelige ide og den naturlig vakte modstand, og ellers hvor muligt er blevet til en delvis omklamring af den idéverden som har skabt problemerne.

Inkongruensen gør sig ikke mindst gældende ved udenrigspolitiske spørgsmål. Her sættes alt logik over styr, og taler og handler man som om indvandring/globalisering og åbne grænser ingen som helst forbindelse har til andre udenrigspolitiske spørgsmål.
Man er med til at smadre den ene nationalstat og oprindelige kultur efter den anden, støtter ligefrem FN, og alle mulige andre overnationale organisationer og deres politikker uden hensyn til de fromme ønsker om selvbestemmelse for det danske folk herhjemme. Det er i denne arena, at vi bytter vores førstefødte ret og vores egne interesser ud med skåle med linser, og bytter heste til køer, køer til får, og får til gæs for at komme hjem med en sæk rådne æbler.

Indviklingerne som alle mulige former for “strategisk tænkning”, og tilpasning til den dominerende samfundselite, hensyntagen til udenforstående interessenter; en i bund og grund falsk nationalisme*, som i sidste ende kun vil udskyde vores udryddelse som folk en smule, har selvfølgelig ikke den samme gennemslagskræft som den uforfalskede vare der kalder tingene ved deres rette navn. (*et folkeslags opretholdelsesdrift)

Man kunne også sige, at en del af den toneangivende indvandringskritiske gruppe, faktisk er med til at delegitimere mange folks naturlige og sunde følelser. Selvfølgelig af de samme grunde som Sarrazin og Ed West også er inde på.

Man kunne måske godt sige at en mand som Sarrazin dog skaber nogle små mirakler; han ændrer grundlæggende ting i folks hoveder, ved at trykke på de helt rigtige knapper, med den helt rigtige styrke, også den røde knap, som så mange frygter, men som nødvendigvis må komme i anvendelse en hel del mere. Så hvis man kan gabe over det jeg samlet set har skrevet her, så ser man forhåbentlig at det jeg snakker om ikke er en luftig fantasi, men noget som er muligt i den virkelige verden.

Jeg sidder og reflekterer lidt, og tænker på Sarrazin og Augiasstalden, om hvordan fjernelse af små mængder materiale kan give anledning til at en brusende flod opstår der hvor man gerne vil have den til at gå. Måske giver jeg ham for meget kredit.. Men det er en dejlig tanke at der måske selv blandt socialdemokratiske politikere findes mennesker som evner at lægge to og to sammen. Som nogenlunde bekendt med det tyske debatklima, kunne jeg godt forestille mig at der har været millioner af tyskere der uden at lade sig mærke med det eller tale om det har fået en højst nødvendig transfusion, ved hjælp af et minimum af ord!

Jeg gentager: ‘In times of deceit telling the truth is a revolutionary act’