14. august 2006

Prof. Erik Albæk: Medierne er borgerlige, måske er DR “mere neutral end de andre medier”

Information har længe forstået at angreb er det bedste forsvar, men dagens mediekritiske artikel hvor journalist-professor Erik Albæk citeres for absurditeter tager prisen. Her lidt fra Havde Mogens ret, da han blev sur?.

“Nyt forskningsprojekt skal belyse, om DR og TV2 giver de politiske partier neutral dækning under valgkampene… Professor i statskundskab og journalistik ved Syddansk Universitet, Erik Albæk, har netop fået 5,3 millioner kroner til to projekter, der skal være med til at opbygge et dansk forskningsfelt i krydsningen mellem statsvidenskab og medieforskning.

I projektet ‘Balance og upartiskhed i den politiske journalistik’ undersøger forskerne de to public service stationer DR og TV2’s nyhedsdækning af valgene til kommunalbestyrelser, Folketing og Europaparlamentet samt folkeafstemningerne de seneste ti år.

“Den journalistiske selvopfattelse er, at man er og skal være partipolitisk neutral, og det er selve kernen i public service-begrebet. Vores undersøgelse skal vise, om der har været nogle skævvridninger i løbet af periodens valgkampe. Men hvis vi kan påvise, at valgkampen sidste år vitterlig var skæv til fordel for den siddende regering, er det ikke jo ikke sikkert, at man kan generalisere herud fra. Det er derfor, tidsperspektivet i vores undersøgelse er vigtigt,” siger Erik Albæk…

[…]

Når politikere og den politiske kommunikationsforskning har fokus på, hvorvidt der er partiskhed på spil i den politiske journalistik, skyldes det forestillingen om, at skævheder påvirker borgernes holdninger. Tidligere studier har vist, at især det der kaldes ‘framning’, dvs. vinklingen, tonen samt de vurderinger, der gives i nyhedsdækningen, kan påvirke støtten til politiske partier.

Men samtidig har andre undersøgelser vist, at selv objektive kriterier, som vurderes til at yde alle parter en fair behandling, kan opfattes som forudindtagede af modtagere, der selv har stærke politiske tilhørsforhold.

[…]

Forskerne vil omvendt også kunne kigge på, om der er noget at komme efter, når borgerlige partier beskylder journalisterne på DR for at være ‘røde lejesvende’ i deres dækning af f.eks. Mellemøstkonflikten.

“Mediebilledet er generelt borgerligt. Man kunne forestille sig, at de borgerlige politikere er sure på DR, fordi den dækning, de er vant til at få i den øvrige dagspresse, er mere favorabel. På den måde kan det være, at DR lever op til public service forpligtelsen ved at være mere neutral end de andre medier,” siger Albæk.

Erik Albæk er helt på rene med, at de forskellige politiske fløje vil kritisere forskningsresultaterne, uanset hvilke konklusioner det treårige projekt ender med at fremlægge.

Derfor gælder det for forskerne om at få modtagernes accept af undersøgelsens præmisser. Dvs. at de analytiske kategorier, forskerne skal i gang med at udvikle, bliver købt – og læst kan man tilføje – af modtagerne. De fire ‘balancer,’ som forskerne vil bruge til at vurdere, hvorvidt den ene part bliver favoriseret frem for den anden, er :

– Stopursbalancen – hvor meget tid de politiske partier bliver tildelt sat i forhold til deres størrelse.

– Vurderingsbalancen – hvilke vurderinger; negative, positive, neutrale, der gives i et indslag.

– Dagsordenbalancen – hvilke emner sætter dagsordenen, eftersom forskellige politiske fløje har gavn af forskellige emner så som skat eller velfærd.

– Og endelig vinklingsbalancen – vinkling kan have betydning for, hvordan emner forstås af borgerne.

 

21 Comments »

  1. Det virker som en omgang pseudoforskning allerede fra første dag, specielt dette citat skræmmer mig: ““Mediebilledet er generelt borgerligt.” Jamen hvis han allerede ved det, hvorfor så lave en undersøgelse? Det er meget lidt videnskabeligt, og hans måder at fremstille balancerne bliver også “spændende” at se på.

    Sidste gang nogen lavede en udnersøgelse af denne art var det jo helt til grin. De konkluderede at DF fik masser af omtale i aviserne i forhold til størrelsen. At 90% af denne omtale så var negativt/fingerpegende/infantil, det er en anden historie, som man ikke kan se på statistikken.

    Kommentar by Joe — 14. august 2006 @ 13:50

  2. Staten får, hvad staten betaler for.

    Det er en ældgammel erkendelse, at de ansatte er loyale mod arbejdsgiveren, sådan at forstå, at de ansatte støtter en adfærd der gavner arbejdsgiveren, og altså i dette tilfælde giver mere staten. I Danmark er staten socialistisk (skatter og afgifter over 70%, 2/3 af befolkningen på statslig forsørgelse), så den gode professor støtter ubevidst (for der kan da ikke være ræsonnementer og observationer bag udtalelserne) staten.

    Han er som alle andre forskere i Danmark taknemmelig over at staten sikrer ham en herlig uforpligtende tilværelse, og til gengæld betaler han med loyalitet. Dette mønster er kendt selv langt ind i naturvidenskab og dominerende i de aller blødeste fagområder.

    Sådan er det.

    Mvh. Børge.

    Kommentar by Børge — 14. august 2006 @ 14:32

  3. joe: Det hedder en forskningstese. Den prøver man på at afkræfte eller bekræfte. Det hedder videnskab og er så tæt på neutralitet man kan komme. Men kør blot rundt i din egen lille rille..

    Kommentar by Allan — 14. august 2006 @ 15:12

  4. Betryggende at vide, at undersøgelsen skal foretages af en venstreorienteret professor, der har draget sine konklusioner på forhånd.
    Er der i øvrigt nogen, der kan forklare mig, hvordan mediebilledet kan være borgerligt, når mindst 80% af journalisterne er venstreorienterede? Fordi en avis som Berlingske Tidende er ejet af et investeringsselskab, bliver journalisterne jo ikke mere højreorienterede af den grund. Når alt kommer til alt, er det journalisterne, der står for 99% af avisernes indhold. De har dermed muligheden for at påvirke, ja ligefrem manipulere læserne, og den udnytter de selvfølgelig. Som da vi den anden dag i Jyllands-Posten fik at vide, at andelen af indvandrere fra mindre udviklede lande kun vil udgøre 8% af befolkningen i 2080. Enhver, der har gået på gaden i København eller andre store danske byer ved, at de 8% formentlig allerede er nået i dag og, at andelen uden den mindste tvivl vil være meget større i 2080. Jyllands-Posten nævner ikke noget om, at kun 1.-generations-indvandrere bliver talt med i statistikken – et klart eksempel på journalistisk manipulation for at fremme venstrefløjens interesser.
    Med hensyn til DR’s objektivitet, kan jeg bevise, eller i hvert fald sandsynliggøre, at samtlige værter på DR2’s Deadline er venstreorienterede.
    Kurt Strand: Manden, der har meget, meget svært ved at lægge skjul på, hvem han har sym- og antipatier for, har været ansat på de venstreorienterede aviser, Aktuelt, Demokraten Weekend og Socialistisk Dagblad, inden han logisk nok endte på DR.
    Adam Holm: Var fra 2001-2005 debatredaktør på Politiken. Så behøver man vist ikke at sige mere…
    Martin Breum: Har bl.a. været Afrika-korrespondent for Information, informationschef for Det Danske Center for Menneskerettigheder og, så vidt jeg husker, tilknyttet Det Radikale Venstre i en eller anden funktion?
    Nynne Bjerre Christensen: Jeg tror bare, jeg vil bringe følgende citat uden kommentarer: “Religionsdiskussionen i konventet er kulminationen på en sammenkædning af religion og EU, der startede ved murens fald, og som i stigende grad har vundet indpas. Tendensen er farlig, fordi betoningen af kristne værdier i bedste fald marginaliserer muslimer – og i værste fald gør dem til det primære fjendebillede.”
    Asmaa Abdol-Hamid: Fundamentalistisk muslim (vil bl.a. ikke give mænd hånden), der nærer sympatier for Hizbollah og er medlem af Enhedslisten.
    Af tidligere værter kan nævnes Christine Antorini, tidligere SF’er og i dag medlem af Folketinget for Socialdemokraterne.
    Hvis der så er nogen, der vil modgå min kritik ved at nævne Connie Hedegaard, kan jeg kun sige, at det er rigtigt, at regeringens gøgeunge har været vært på Deadline, men med sine kulturradikale synspunkter, som hun også diskret fremfører i regeringen, passede hun fint ind i programmet.
    Alle værter blev ansat af Arne Notkin, hvis debattone er så frygtindgydende, at jeg ville grue for konsekvenserne, hvis jeg fik ovenstående offentliggjort i én af de store aviser. Se i øvrigt:
    http://taqija.blogspot.com/2006/04/respektfuld-dialog-med-danmarks-radio.html & http://www.uriasposten.net/?p=3528.

    Kommentar by JanChris — 14. august 2006 @ 15:37

  5. Jeg mangler lige at nævne værten på Deadline 2. Sektion, Jes Stein Pedersen, der er tidligere redaktionschef på… Politiken, hvor han bl.a. skrev ledere. Dengang gav han, ikke overraskende, udtryk for sin store foragt for DF: “I kampen om kulturmagten er Dansk Folkeparti altså nødt til at bekæmpe DR for at nå sit mål, der er at få meldt Danmark ud af verden.” http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=5336

    Kommentar by JanChris — 14. august 2006 @ 16:07

  6. Man kan i dag på DR online læse at “Bevismateriale i terrorsag betegnes som spinkelt”.

    Historien er baseret på flg:
    http://msnbc.msn.com/id/14320452/
    Sagen er bare at der ikke er nogen, der rent
    faktisk har betegnet bevismaterialet som spinkelt.
    Det er DR jounalistens egen fortolkning.

    Kommentar by Lars — 14. august 2006 @ 16:23

  7. -> 6 Lars

    Det har du ret i, og det virker som en klassisk opstramning.

    “Ifølge tv-stationen ønskede det britiske politi plan at fortsætte overvågningen af de mistænkte, for at sikre det bedst mulige bevis-materiale for de alvorlige mistanker.” http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/08/14/113924.htm?nyheder

    Ret beset så er bevismaterialet altså spinkelt, fordi terrorangrebet ikke fandt sted. At lave det som en slags citat holder selvfølgelig heller ikke.

    Opdate… TVavisen bragte i fredags (15.00)  et interview med sprængstof-eksperten Sydney Alford, der kunne fortælle at planerne var ret simple. http://www.dr.dk/DR1/TVAVISEN/tvaindslag?url=http://www.dr.dk/tvaindslag/tvaindslag.aframe?progday=fre&progtime=2100

    Kommentar by Kim Møller — 14. august 2006 @ 16:42

  8. Ad JanChris;

    Når du nu selv nævner tidligere værter, må det betyde at du også betragter Martin Krasnik som værende venstreorienteret? Det afhænger selvfølgelig af hvor man kigger til venstre fra, men manden forekommer nu mig at være temmeligt liberal – dog uden at jeg kan dokumentere det.

    Kommentar by Søren P — 14. august 2006 @ 17:27

  9. Til Søren P.
    Jeg indrømmer, at Martin Krasnik, der i øvrigt var suverænt den bedste vært på Deadline nogensinde, med stor sandsynlighed ikke er venstreorienteret. Måske var det derfor han forlod programmet?
    I øvrigt ved jeg ikke, om han i sin tid blev ansat af Arne Notkin, men bortset fra Krasnik, er jeg sikker på, min teori holder.

    Kommentar by JanChris — 14. august 2006 @ 17:51

  10. -> 4 JanChris

    At Deadlines journalister værdipolitisk er helt på linie med hinanden, er ganske vist, og det kan en enkelt Martin Krasnik-type ikke gøre meget ved.

    Hvad med Jacob Rosenkrands. Er han ikke venstreorienteret, så giver begrebet ikke mening. Tidligere var han journalist for Orientering – et magasinprogram der på mange områder er til venstre for Information.

    Kommentar by Kim Møller — 14. august 2006 @ 18:43

  11. Krasnik er undtagelsen, der bekræfter reglen.

    Kommentar by S. — 14. august 2006 @ 18:55

  12. Ja, man kan også nævne Jacob Rosenkrands, og Claus Hagen Pedersen har jo også været vært. Der er vist ikke megen tvivl om, at der tegner sig et klart billede af den politiske linje på Deadline-redaktionen. Det samme kan man sige om mange, mange andre radio- og tv-programmer på DR.
    Alligevel ville f.eks. den skrækindjagende Arne Notkin uden tvivl benægte enhver politisk slagside.

    Kommentar by JanChris — 14. august 2006 @ 18:56

  13. “…Martin Krasnik, der i øvrigt var suverænt den bedste vært på Deadline nogensinde…” Jeg kunne ikke være mere enig! Og så sidder jeg også selv med fornemmelsen af at de fleste er venstreorienterede, så der er vi sikkert også temmeligt enige.
    Jeg forbeholder mig blot – ligemeget hvor jeg ser dem – ret til punktere teorier, der ikke holder. Der skal – som en eller anden vist nok har sagt – blot et eksempel til for at modbevise en teori. Ikke at det gør diskussionen om politisk vinkling mindre relevant….

    Kommentar by Søren P — 14. august 2006 @ 19:34

  14. Teorien om “venstreorienteret slagside” er anderledes rummelig end teorien om “udelukkende venstrefløjsere”. Førstnævnte kan ikke punkteres af en undtagelse.

    Krasnik var ganske rigtigt suverænt den bedste DR-journalist i mange år. Jeg husker især en gang han afbrød 2 røde gæs i en EU-debat. Den ene var S’er eller SF’er. Den anden var Charlotte Antonsen fra venstre. De var for enige og snakkede udenom hvorefter Krasnik skar igennem med konstateringen at de var enige og i øvrigt snakkede rundt om den varme grød eller lign. Der findes ingen fødedygtige borgerlige politikere, partikortet er sådan set underordnet.

    Kommentar by Kimporator — 15. august 2006 @ 08:29

  15. Apropos ‘Deadline, hvad så med Martin Breum ? De gange jeg har set ham som studivært har han da været okay. Specielt husker jeg dengang han interviewede den hjemvendte ‘Danske’ Gutanamo-fange.

    Forhistoien var den, at oppositionen forlangte at få ham ‘hjem’ fra Gutanamo, og kritiserede VK regeringen for ikke at gøre nok for dette offer for de ‘amerkanske fascistiske overgreb’.

    VK regeringen fik ham desværre ‘hjem’, og Martin Breums glimrende interview viste selvfølgelig, at dette ‘offer’ var en rablende gal Islamist, der ikke ville tøve med at dræbe danske soldater, forsvarsministeren samt ikke mindst Statsministeren.

    Kommentar by JensH — 15. august 2006 @ 09:01

  16. Jeg mener, som jeg nævnte i mit første indlæg, at Martin Breum har arbejdet for det Radikale Venstre. Jeg har ikke kunnet finde noget om det på internettet trods ihærdig søgning, men jeg er sikker på, det blev omtalt, da han blev Deadline-vært i 2003. Er der nogen, der kan hjælpe mig?

    Kommentar by JanChris — 15. august 2006 @ 09:12

  17. Ang. Martin Breum.

    “… og endelig fik en lumsk og målrettet studievært på DR 2’s Deadline omsider lirket ud af den ellers selektivt tavse Slimane Hadj Abderrahmane Guantanamo-fangen, der netop var blevet portrætteret i en yderst venlig DR-Dokumentar på DR 1 på hvilken side af fronten, hans loyalitet befinder sig i den kamp mod islamisk terrorisme, som Danmark er aktiv part i. Der var godt nok tale om holdninger, der ikke burde overraske nogen, men som den uheldige jihad-kriger med dansk statsborgerskab hidtil havde fået lov til at kamuflere med et »det vil jeg ikke svare på, for det vil helt sikkert blive misforstået.« Den gik i Politiken tidligere på året, men ikke hos Deadlines Martin Breum.” (8/10-04, Jyllandsposten/Helle Broberg Nielsen)

    Jeg har ikke kunnet finde noget om et evt. medlemskab af DRV. Han er på ingen måde en dårlig journalist, men er han borgerlig, så er han stadig en del af den værdipolitiske venstrefløj (Seeberg-segmentet). 

    Kommentar by Kim Møller — 15. august 2006 @ 09:18

  18. “Seeberg-segmentet” ? Det vel efterhånden lige så slemt som den egentlige venstrefløj ?

    Eftersom der idag er i stor udstrækning er bred enighed om den økonomiske politik er det vel omkring de værdipolitiske holdninger ’slaget skal stå’

    Kommentar by JensH — 15. august 2006 @ 09:37

  19. “Eftersom der idag er i stor udstrækning er bred enighed om den økonomiske politik”

    Det er der muligvis – problemet er vel bare at den økonomiske politik der er bred enighed om ikke er holdbar. Det kan man godt lade være med at diskutere, men set herfra ville det nu være temmeligt dumt.

    “er det vel omkring de værdipolitiske holdninger ’slaget skal stå’”

    Hvis der i det ligger at det er ting, der ikke har en reel betydning, som skal diskuteres, så trækker jeg mig på forhånd.

    Kommentar by Søren P — 15. august 2006 @ 10:16

  20. -> Hvad er det som ikke er holdbart i den nuværende økonomiske politik ? Bevares, der mangler en skattereform som nedsætter skatten på arbejdsindkomst, men ellers er der ingen virkelig presserende behov, med mindre du med “bred enighed” mener “bred enighed ” enighed i CEPOS ?

    “Hvis der i det ligger at det er ting, der ikke har en reel betydning, som skal diskuteres, så trækker jeg mig på forhånd.”

    Mener du dermed de vardipolitiske emner ingen reel betydning har ??? Et emne som indvandringspolitiken er klart defineret som et ‘værdipolitisk emne’, og hvis en kommende SR regering igen åbnede for sluserne for nærmest uhæmmet indvandring af ekstremt lavt uddannede mennesker fra landsbyerne i de ikke-vestlige lande, så vil det få en kolosal betydning fremtidens Danmark. Kulturelt, socialt og nationalt vil DK miste sin sammenhaængskraft. Men ikke bare det. Det ville naturligvis også få økonomisk betydning, idet disse lavt uddannede indvandrere er uroligt svære at integrere, og i vid udstrækning ender på overførselsindkomst.

    Det sidste ved vi af erfaring, da den indvandring der har fundet sted siden 1983 loven koster de danske skatteydere i omegnen af 40-50 mia kr.

    Kommentar by JensH — 15. august 2006 @ 11:15

  21. Det der ikke er holdbart i den nuværende økonomiske politik er, at det påstås at velfærdssamfundet, som vi kender det idag, er sikret med den såkaldte velfærdsreform. Det er det ikke – Torben M Andersen mener at mellem halvdelen og 2/3 af problemet er løst.

    “Et emne som indvandringspolitiken er klart defineret som et ‘værdipolitisk emne’” Ja, det er nok denne ‘klare definition’ jeg synes er fuldstændigt ubrugelig. Der hvor jeg synes det kan være interessant at snakke om ‘værdipolitik’, er hvis man som i dit eksempel er villig til at betale et antal mia for at modtage flygtninge – men så er det reelt en økonomisk problemstilling. Ligeledes er det en økonomisk problemstilling, hvis man af en eller anden årsag vil forbyde højtuddannede potentielle nettobidragere at komme hertil.

    Og således er vi sikkert ikke så uenige – jeg synes blot ikke at værdier man ikke er villig til at betale for er specielt interessante sådan i en statslig sammenhæng.

    Kommentar by Søren P — 15. august 2006 @ 12:07

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper