4. juni 2012

“Når civilsamfundet legitimerer gangsteren, er det de ærlige, hårdtarbejde forældre, der betaler prisen.”

Endnu en lang indholdstung artikel af Villemoes & Turner, der fortæller hvorledes kriminelle styrer Nørrebro, ofte i samråd med offentlige institutioner. Fra Weekendavisen – Parallelsamfundets tryghed (ikke online).

“I strategierne for belastede boligområder er succeskriteriet som regel, at forskellige befolkningsgrupper skal leve blandet, og målt med den alen er området en succeshistorie. I Den Sorte Firkant, der spænder fra Søerne til Assistens Kirkegård med Nørrebrogade på den ene side og Åboulevarden på den anden, lever unge studerende, gamle bz’ere, børnefamilier og langskæggede islamister side om side. … Også de kriminelle er en integreret del af livet i kvarteret… Naboer skal per definition kunne sameksistere. Men det kan nogle gange være svært at skimte grænsen mellem underkastelse og pragmatisk sameksistens i Den Sorte Firkant.

Engang var der en nærpolitistation i kvarteret. Den blev lukket i 1996. Dengang måtte politiet lægge ryg til massiv kritik i pressen for at have bukket under for hærværk og chikane. I november samme år var der blevet affyret 24 skud fra et automatvåben mod stationen, og måneden før eksploderede en rørbombe foran bygningen og knuste facaden. Men lukningen havde ifølge politiet selv ingen sammenhæng med skudepisoden. … Ikke desto mindre har lukningen fået mytisk status i kvarteret som en kapitulation.

[…]

Den såkaldte ‘ blågårdsbande’ består ifølge politiets vurderinger af cirka 15-20 »fuldtidskriminelle«. Omkring dem er der en omskiftelig gruppe på omkring 50 hovedsageligt yngre medløbere… Bandemiljøet i kvarteret adskiller sig på mange afgørende punkter fra andre organiserede kriminelle grupperinger som f. eks. Hells Angels. Her er intet formelt hierarki… Det hele er meget uformelt og flydende. … Grænsen mellem de kriminelle og de helt almindelige beboere i kvarteret kan være særdeles svær at drage.

I 2009 kunne Berlingske fortælle, at Københavns Kommune havde flere bandemedlemmer på lønningslisten. Blandt andet i Korsgadehallen, hvor et velkendt bandemedlem havde været ansat som opsynsmand og fungeret som dørmand til en fest. Debatten blev bragt op i Borgerrepræsentationen, hvor Manu Sareen bad kultur-og fritidsborgmester Pia Allerslev om en forklaring. Allerslev svarede, »at det ikke i sig selv er kriminelt at være medlem af en bande«, og at det »under alle omstændigheder kan være svært at definere, hvad et ‘ bandemedlem’ er, (…) og hvem der i givet fald er medlemmer«. Af samme grunde bruger de lokale sjældent bandebetegnelsen. Det hedder typisk »Drengene fra Pladsen«, og det er ikke unormalt, at lokale aktører på forskellig vis forsøger at inddrage dem i områdets institutioner og arrangementer.

[…]

Sidste år oplevede Folkets Hus, der ligger i Folkets Park, at ukendte gerningsmænd brød ind for at bruge husets lokaler som varmestue. … »Vi vidste ikke, hvem det var, der gjorde det. Men vi havde en anelse om, at det var nogle af de unge mænd, der hænger i Folkets Park om aftenen,« fortæller Lærke Christensen, der er aktivist i huset. »Vi gik aldrig til politiet, men prøvede i stedet at forstå, hvorfor det skete. Så vi gik i gang med at holde en række møder med de unge i kvarteret.« Efter flere møder med kvarterets gadeplansmedarbejdere og foreninger fandt husets aktivister frem til, at det var nødvendigt at »åbne stedet mere op« for beboerne i kvarteret.

En af løsningerne blev at starte en café på anden sal. Café Go Stil har nu åbent i de sene aftentimer og er hurtigt blevet et populært sted blandt de unge mænd fra parken. … »Vi har ikke haft et eneste indbrud siden.« Men ligesom nærpolitistationens lukning i 1996 er også denne episode blevet set som et knæfald for hærværksmænd og indbrudstyve. Sådan ser Lærke Christensen dog ikke på det. »Der er nogle myter, der florerer her i kvarteret. For eksempel at vi har ladet os presse til at åbne cafeen, og at det er et sted for kriminelle. Men det er ikke rigtigt. Cafeen er åben for alle… Man kan sige, at vi valgte at lytte til det, de unge ytrede, snarere end måden de ytrede det på,« siger hun

Bent Erik Krøyer kender også til dilemmaerne. Som tidligere leder af kulturhuset Støberiet på Blågårds Plads havde han det tunge ansvar at føre stedet og dets ansatte uskadte gennem den seneste bandekrig, hvor flere medarbejdere ikke turde forlade arbejdspladsen uden skudsikre veste. … Som leder forsøgte han aktivt at få de unge på pladsen mere engageret i husets arrangementer. Det kunne f. eks. ske ved at bruge de lokale »tryghedsmedarbejdere« som en slags dørmænd ved koncerter og fester. … »Vi blev jo nødt til at forholde os til virkeligheden nede på pladsen. Og det gav en form for ro at have netop dem i døren. …

Bent-Erik Krøyer tøver ikke med at karakterisere Indre Nørrebro som et parallelsamfund. Men ordet skal ikke kun forstås negativt, mener han.»… Parallelsamfundet kan være nøglen til tryghed, og som lokal aktør må man spørge sig selv, om man virkelig vil gøre som i Fellini-filmen Roma, hvor borgerskabet sidder og spiser pasta, mens de unge slås med politiet lige ved siden af.«

Det er dog ikke den første filmreference, Leif Donbæk Thomsen tænker på. Han er vokset op på Blågårds Plads i 1990erne og var tidligere en af de rødder, der lavede ballade i kvarteret. I dag er han lokalpolitisk aktiv i SF og bor stadig på Nørrebro. Han ser en anden film udspille sig i Den Sorte Firkant. »Har I set Robert de Niros A Bronx Tale? Her følger man en ung knægt vokse op med en lovlydig, hårdtarbejde buschauffør som far. Men han kan samtidig se, hvor succesrig den lokale mafioso er, og hvordan alle i kvarteret behandler ham med respekt, mens hans egen far knokler for håndører. Når civilsamfundet legitimerer gangsteren, er det de ærlige, hårdtarbejde forældre, der betaler prisen.«.

… Hvis man skal have succes med projekter i kvarteret, er det en fordel at være lokalt kendt, ellers er tillidsopbygning noget nær umulig. Det bekræfter Rafik Benchekh, leder af det kriminalpræventive initiativ Gadepulsen Plus, der henvender sig til de unge over 18… Efter hans vurdering har kommunens største fejl i arbejdet med de unge under 18 i højere grad været en forkert pædagogisk tilgang. »Der har været en tendens til bolsjepædagogik, hvor man har belønnet unge med ture og rejser uden nogen særlig grund. Men man kan ikke stå og uddele gaver, bare fordi folk har lavet ballade. Det ødelægger jo vores arbejde, når vi forsøger at arbejde seriøst med unge og lære dem noget, mens andre folk i området bare giver en gratis rejse til Kreta eller lignende.«”

Oploadet Kl. 07:45 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/37557/trackback

41 Comments »

  1. Når magthaverne ikke længere magter eller ønsker at yde sikkerhed og retfærdighed for sine borgere, vil gode borgere tvinges til selv at sikre dette. Det er en ælgammel “naturlov”, som vidende politikere burde være dem bevidst…

    Kommentar by Jacob Andersen — 4. juni 2012 @ 08:04

  2. Endeløse variationer over temaet “beskyttelsespenge”. Men beskyttelsespenge virker jo også. Man KAN købe sig beskyttelse, og derfor vil kommune, stat, og institutioner også kunne ønske sig selv tillykke med nogle “positive resultater”.

    Og på budgettet kan gysserne, der anvendes, figurere som de integrationsmidler, der jo alligevel skal afsættes, for at vi andre kan se, at “der gøres en indsats” for “de kriminalitetstruede”.

    Hele to fluer med eet smæk!

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 4. juni 2012 @ 08:21

  3. “På anden sal ligger Cafe Go Still, der er et alkoholfrit værested med lædersofa og fladskærms-tv drevet i samarbejde med de lokale unge, som de seneste år har hængt ud og røget hash i parken foran huset.

    – Der har manglet et sted, hvor de unge kunne være. Nu er der skabt et frirum, som fungerer lidt mere uorganiseret end resten af huset, hvor man kan mødes, drikke marokkansk the og spille et spil, fortæller Lærke, mens hun viser rundt på etagen.

    En enkelt person er ansat i cafeen i en løntilskudsordning, og han fungerer som kontaktperson til resten af brugerne.

    – Cafeen er et eksempel på det, vi prøver at gøre. I stedet for aktivister, der laver ting på vegne af andre, så involverer folk sig med udgangspunkt i deres egne behov, siger Lærke.”

    http://www.modkraft.dk/artikel/folkets-hus-vil-afspejle-hele-n%C3%B8rrebro

    Kommentar by BE — 4. juni 2012 @ 08:29

  4. @ Jacob Andersen

    Du drømmer. Der er ikke nogen, der skal nyde noget. “De kommunale”s feje og løgnagtige måde at navigere på er helt symptomatisk for den befolkningsgruppe, de er udgået fra. Der kommer ingen “reaktion”. Hvis du er uenig, så peg på et eksempel.

    Tru aldrig med, at “de andre har snart fået nok!”. Peg på dig selv, og sig “nu har jeg fået nok!” Først da tror vi på dig. Fantasier om “hævnen fra folkedybet” er en ventil, vi må se at få skruet lidt bedre på, så al vores drivkraft ikke fuser ud den vej.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 4. juni 2012 @ 08:29

  5. “Man kan sige, at vi valgte at lytte til det, de unge ytrede, snarere end måden de ytrede det på,« siger hun…” En guld replik! En mindre retorisk skolet person ville måske blot have sagt: “Vold virker”, men denne Lærke Christensen har virkelig styr på apologien. Respekt!

    I øvrigt ret fornuftige ord fra Leif Donbæk Thomsen og Rafik Benchekh. Vi venter spændt på effektueringen af disse fornuftige ord.

    Kommentar by monse — 4. juni 2012 @ 08:39

  6. @ BE

    Ja, sikke et løgnagtigt sprog. Nu mangler vi bare lyd, så vi kan høre den “solidariske”, påtagede, “københavner”-sociolekt, som mors store pige uden tvivl har tillagt sig.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 4. juni 2012 @ 08:45

  7. Kapitulationen går langt ud over hvad kommunalt ansatte ideologer kunne begære – Politiet kan med Rockerloven sætte en stopper for indvandrerbandernes magtbaser, men vælger af uvisse grunde ikke at håndhæve loven.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=82651

    Kommentar by Marius — 4. juni 2012 @ 08:45

  8. Igen må det understreges, at den kriminalitet danskerne er ofre for, først ophører, når vi smider muslimerne ud af landet. Det er nemlig disse umennesker, der står for praktisk talt al kriminalitet der udøves.

    Kommentar by Nielsen — 4. juni 2012 @ 09:30

  9. @ Marius

    Hvad kan man efterhånden med en lov i hånden? Hele Karnovs Lovsamling slår ikke så hårdt som en bygefuld brosten – eller er stor nok til at skærme mod knivstik og automatvåben.

    Politiet er flygtet. Og det skal tilsløres med “sprog”. Lyt til den “professionelle” politimand, Mads Firlings, hvis I ikke tror mig. De åndløse “professionelle” føler ingen pligt over for opgaven – de bliver ikke og kæmper. De bruger “sprog”. Såsom, at det ikke er politiets opgave at starte 3. verdenskrig.

    Fjenden er for disse mennesker alene hvo, der udfordrer “sproget”.

    Bemærk at ingen ledende politimand er blevet fyret politisk for at insistere på, at politiet løser sin opgave i alle dele af kongeriget, og ikke lader sig kyse ud nogetsteds. Det siger alt. Skam og skændsel.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 4. juni 2012 @ 10:19

  10. 8. Nielsen

    Det er både og fordi størstedelen af unge danskere opfører sig ikke bedre end indvandrerne på Nørrebro. Indvandrernes dominans i bybillede smitter af på den yngre danske generation. Men muslimerne er skyld i denne tendens ingen tvivl om det.

    Kommentar by Frank — 4. juni 2012 @ 13:16

  11. @ Frank

    Lovløshed findes ikke. Hvis loven ikke virker på Nørrebro, træder en ny lov i kraft. Det er soleklart, at mange unge – også fra den oprindelige befolkning – vil underkaste sig den. De kan ikke huske andet, de er berøvet overlevering om andet, og de lærer ikke om noget andet i skolen – ikke sjældent: Tværtimod.

    Danskerne bliver ikke egentlig inspireret til at gøre som muslimerne – de går simpelthen med, for ellers oplever de ægte utanforskap, ikke mindst i forhold til at blive “accepteret” i den kreds, der har adgang til de danske pi’r.

    Det er noget, jeg kunne se fra mit vindue, da jeg boede i brokvartererne. De “danske drenge”, der førhen slog “i vænget top”, som Grundtvig så fra sit vindue engang, løber nu efter de kække muslimske gadeejere i håb om belønning og at der “falder lidt af” i form af “et suttet bolsje”. Med skrutrygget forsøg på “attitude”, og med usikkert flakkende blikke og store røde læber.

    Sejrherrerne er de, der “har” de danske pi’r. Og der er mere end een til hver kriminel muslim. Derfor krabber de ydmygede danske drenge sig forsorent bagefter dem og gør deres bedste (usj) for at ligne.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 4. juni 2012 @ 13:51

  12. @Morten

    Brugen af det løgnagtige sprog er en måde at overleve på. Jeg kender det fra perifere familiemedlemmer i området. Det er af nødvendighed at de udadtil og indbyrdes højlydt bekræfter hinanden i, hvor vigtigt det er med tolerancen, forståelsen og imødekommenheden. Ellers kan man jo få problemer.

    Det er mennesker, som kan rynke på næsen af det latterlige og reaktionære og bondske DF – mens halalmaden og tørklæderne inde hos naboen er ganske anderledes eksotisk. Og så er det selvfølgelig VK-regeringens årelange svigt og DF’s tone i debatten, som grundlæggende er årsag til alle problemer – hvad ellers?

    Kommentar by BE — 4. juni 2012 @ 13:52

  13. Det er ret forunderligt, at man så kort og koncist kan fremstille et genkendeligt og helt igennem træffende signalement af visse medmennesker, BE.

    Men de mener jo også for deres del, at de med begreber som “islamofobiske”, “xenofobiske”, “fordomsfulde”, “snævertsynede” o. lign. har sagt alt om os.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 4. juni 2012 @ 14:49

  14. For år tilbage da jeg arbejdede på Nørrebro blev der sagt at nogle af lokalpolitikerne fik penge af banderne (suk!)

    Kommentar by Sigwar — 4. juni 2012 @ 15:58

  15. Ja, ja kender godt typen, den højtuddannede som pludseligt tager stærkt negative ord som “ulækker”, “lort” og “klam” i sin mund og skærer barnagtige grimasser eller ryster på hovedet for at markere sin afstand, når talen falder på DF, og automatisk tror at man da har det på samme måde. Skulle man en dag lige trænge bare lidt igennem panseret hos vedkommende efter at have ridset alle de dårligdomme kulturberigelsen har ført med sig, så kan man være vis på at man møder slidte og fortærskede tricks som falder ind under “moralsk ækvivalens” og “relativisme”: rockerne, incest-sager i Tønder, Brønderslev og andre byer, vores alkohol-vaner

    Kommentar by Frank P — 4. juni 2012 @ 16:07

  16. Når voldsmonopoler kolliderer, eh?

    Kommentar by GG — 4. juni 2012 @ 16:53

  17. Når det ikke lige drejer sig om det offentlige, kaldes den slags beskyttelsespenge!
    Tillykke Danskere I har nu fået en offentligt finansieret mafia! Ja hvorfor ikke alt andet er også offentligt finansieret!
    Andre steder har de stor succes med nultolerence politik, hvad med at prøve det! Det andet tosseri er ikke til at holde ud at se på!

    Kommentar by Robert R — 4. juni 2012 @ 18:36

  18. Ja, når problemer på f.eks. Nørrebro påpeges, får man altid at vide, at det er meget værre med vold og religiøs ekstremisme “ovre i Jylland”. Hvis der skal være ekstra autoritet bag udmeldingen, bliver det til “Vestjylland”.

    Kommentar by JensF — 4. juni 2012 @ 20:06

  19. For et par dage siden så jeg én der skrev noget i retning af “Jeg har rødder i Somalia – og jeg er stolt af det”. Det fik mig til at tænke på den her artikel om et næsten traumatisk gensyn med Herning:

    “Jeg er åben herningenser. Jeg smykker mig med min herninghed. Men ikke med stolthed. Snarere på samme måde som man smykker sig med en sjov, grim hat. Jeg kalder Herning for Jyllands Dubai, jeg snakker om Bjarne Riis’ mindeplade. Om hvor fladt der er. På fotografierne fra turen har jeg søgt og fundet det latterlige. Det føjer til min selvfortælling om at være blevet ’reddet’ ud af provinsen. Herning er noget abjekt, jeg klemmer ud af mig selv som små vitser.”

    En Herningofobs bekendelser
    http://www.information.dk/302361

    Der er mindreværdskomplekser i vor nationalkarakter. Og noget af det værste man kan være her i Danmark – er at være provinsiel.

    Det er ikke så mærkeligt, hvis unge mennesker valfarter ind til multikulturen på Nørrebro. Og der kan de så møde mennesker, som er stolte over rødder i Libanon, Tyrkiet eller Pakistan – mens Herning er lidt kikset og flovt.

    Kommentar by BE — 5. juni 2012 @ 05:33

  20. Man mister helt sympatien for folk, der skriver så grimt, og som ikke generer sig for at fylde i et kar, der i umindelige tider har været fyldt til randen.

    I dag løber den slags tale ikke så let i os. Men i firserne, som var indvandringens store, afgørende årti, kunne man knapt tale om danskerne som – i realiteten – øød, danskerne. Mange af dem, der af sociale grunde tilsluttede sig den bevægelse (de turde ikke andet af skræk for dette øød) fik boomerangen lige i nakken, for det bidrog til at få vores samfund til at se uattraktivt og foragteligt ud. Konsekvens: Danske mænd blev usexede i mange, især danske, kvinders øjne. Og når det sker, kommer der turbo på fornedrelsen.

    De danske mænd, der gravede deres egen grav i firserne, var uendeligt tåbelige og fladpandede, og jeg var rasende på dem. Men det må jo have været en del af en historisk nødvendighed.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 5. juni 2012 @ 08:04

  21. knapt tale om danskerne som = knapt tale om danskerne som andet end

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 5. juni 2012 @ 08:06

  22. Danske mænd har vel nærmest altid været officielt usexede, relativt set. Jeg kender danskere, også mænd, der er besatte af tanken om, at enhver dansker med ikke-helt-lyst hår må have en spansk lejesoldat som forfader. Underforstået kunne datidens danske kvinder ikke stå for de flotte latinoer. Latinoer er jo flotte, sådan generelt, ved vi så glimrende, men det kan stadig ikke gentages ofte nok.

    I samme ånd rejser danske piger og kvinder til Sydeuropa (og andre steder) nærmest i forventning om romantisk kontakt til de flotte latinoer, mens de medfølgende danske drenge rejser afsted i forventning om at blive efterladt i hinandens selskab, når de danske piger damper smilende afsted med de flotte latinoer. Men drengene skal nok huske at smile indforstået, for man skulle jo nødigt tro, de er snævertsynede eller føler sig truede. En sådan blottelse ville i social forstand være livsfarlig.

    Kommentar by JensF — 5. juni 2012 @ 10:21

  23. Folk, der ivrigt foragter den danske provins, er pudsigt nok meget ofte begejstrede for andre landes provinser. I 80’erne var det gerne Provence, i 90’erne gerne Toscana, og nu skal f.eks. Essaouira lovprises som et autentisk sted med ægte kultur og ægte mennesker, der er enormt gæstfrie, hvis de gider tale med dig, og enormt stolte, hvis de ikke gider.

    Spørger man, om de begejstrede mennesker ved, hvor folk i f.eks. Essaouira ligger politisk, får man gerne at vide, at det må de vel selv om, det er jo deres sted! Og for øvrigt er det da meget værre i Vestjylland! Og hvad med med Herning, de burde skamme sig over deres Venstre-flertal?!

    Kommentar by JensF — 5. juni 2012 @ 10:36

  24. -> JensF

    http://www.youtube.com/watch?v=pr0vu2cbMN8

    Kommentar by Kim Møller — 5. juni 2012 @ 12:05

  25. Hadet til, eller angsten for provinsen, udkantsområderne – “derude hvor bønder og håndværkere huserer” – er sikkert ældgammelt. Og det er måske germanernes internalisering (undskyld) af romernes holdning til os. Alt hvad der er romersk er fint:Templer, purpur, off. bade, vejnet etc. Alt hvad der er germansk er simpelt: Lerklinede hytter, vadmel, grød, øl. Især på dansk og engelsk har vi et hjemligt ord, når det ikke skal være fint, og et latinsk, fransk eller græsk ord, når det skal være fint. Det fine begynder, når man overskrider grænsen mellem germansk og romansk. Og selv den romanske provins er finere. Her er der rustikt og fint på samme tid. Og man får skinke og ost og fladbrød efter årtusindgamle opskrifter. Hvad er så rødgrød og surkål ved siden af? Hvad er Nørre Kærby eller Niederjammerstein ved siden af fine romanske navne? Men der også en angst for germanernes og kelternes kraftigere statur og en undervurdering af vores intelligens. Den moderne verden skabtes ikke i Roms ruiner, men heroppe i de kølige keltisk-germanske områder. “Made in Spain” eller “Made in Germany”? Mht vin kan man foretrække det første, men en bil i portugisisk kvalitet? Så lidt mere respekt for de ikke-mediterrane områder, selv om vi ikke er “fine”.
    Og i given anledning:Østasiatiske damer er vilde med os. På den amerikanske vestkyst føler de hvide damer sig til overs pga de mange fra Østasien. Hvad siger “Mandalay”? Kom igen soldat fra England, som foretrækker den fine burmapige frem for de engelske køer (der ellers bare vil have sjov). Men sådan er der så meget.

    Kommentar by hr. Jensen — 5. juni 2012 @ 12:50

  26. Beklager forvirringen “Spain/portugisisk”.

    Kommentar by hr. Jensen — 5. juni 2012 @ 12:52

  27. Alt det der fimset, nej tak. Made in Germany, ja tak.

    Kommentar by Viking — 5. juni 2012 @ 13:45

  28. @ Morten og JensF

    Undskyld, men det der er simpelthen for komisk…

    Er I fuldstændig gak ?

    Kommentar by Nærsynet Hippie — 5. juni 2012 @ 15:24

  29. Du skal ikke bekymre dig om os, hippie. Bare tag dig af dig selv og dine nærmeste, det er mere overkommeligt for dig. Og mindre forstyrrende for os alle.

    Kommentar by JensF — 5. juni 2012 @ 15:59

  30. @ JensF

    Tror det eller ej, men jeg er faktisk lidt bekymret for jer :-)

    Kommentar by Nærsynet Hippie — 5. juni 2012 @ 20:18

  31. Vi kan ikke bruge dine kommentarer til noget, hippie.

    Kommentar by JensF — 5. juni 2012 @ 21:04

  32. ->30 Selvpåført nærsynet hippie

    Fjoget kommentar + fjoget smiley = den mest fortærskede og pinlige bluff i Uriaspostens kommentarspor. Du bluffer overlegenhed og overbærenhed som du intet har at have i, og hænger desuden fast i et forklaringsproblem mht. hvorfor fanden du så overhovedet gider bruge tid her.

    Du er ikke andet end en Fjotte-Holger med lidt flere sætninger, men stadig uden noget at bidrage med. Jeg stillede dig således forleden en helt række kritiske og uddybende spørgsmål til dine intetheder, og ligesom personen bag Holgers ven (ham der engang har postet noget truende her) ignorerede du dem alle.

    The bottom line er at du er dybt fascineret af at være her, så meget at ingen afklædning og nok så meget ydmygelse kan få dig til at finde andre græsgange. Det er et særdeles velkendt syndrom her.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 5. juni 2012 @ 21:52

  33. “de lokale »tryghedsmedarbejdere«”

    Tingene vendes grotesk på hovedet i multikulturens navn. Således bliver truende personer til “tryghedsmedarbejdere”.. Trusler bliver til tryghed…

    Det er set en del steder i Danmark efterhånden. Vold og kriminalitet, trusler osv. giver jobs som vagter med “lokalkendskab”. Vold, trusler og kriminalitet anvendes som redskab til f.eks. at få vagtjobs med magtbeføjelser – og danskere giver desværre efter.

    Stjerne kokken Claus Meyer er en af dem, der giver efter. Han giver jobs til voldelige forbrydere, men ikke til ofre for forbrydelserne.

    Forleden dag så jeg i en butik en lækker kogebog, som Meyer har lavet. Jeg havde stor lyst til at købe den. Men ved tanken om, at han gør forbrydere til TV-stjerner og ansætter ekstrem voldsmand (men f.eks. ikke offeret), så lader jeg bog være bog i butikken.

    Alt for mange danskere lader sig desværre tryne af tilvandrede trusler.

    Men trusler og vold skal aldrig kunne betale sig! Hverken på Nørrebro eller andre steder i Danmark. Heller ikke i folkekirker, som f.eks. den i Aarhus, som også har ansat en ”tryghedsmedarbejder” med ”lokalkendskab”.

    Multikulturideologi svigter de svageste – svigter ofre – og svigter et ellers trygt samfund som det danske – et samfund – en kultur, der har været mange, mange år undervejs. At give efter for tilvandrede trusler og vold er et knæfald for barbarisme.

    Kommentar by Liva — 6. juni 2012 @ 08:41

  34. Brugen af beskyttelsespenge bliver lynhurtigt til en succeshistorie. Det samme gjorde sig gældende i forhold til historien om de muslimske vagter i Gellerup Kirke.

    Kommentar by fujitsu — 6. juni 2012 @ 09:03

  35. @ JensF

    Dine observationer er yderst præcise, og vi ser det samme. Det er i virkeligheden på dette mellemmenneskelige plan, kimen til alle konflikterne ligger – og løsningerne.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 6. juni 2012 @ 09:09

  36. @ Morten

    Jeg tror også, vi deler holdninger eller i hvert fald gør os de samme iagttagelser. Jeg undrer mig egentlig over, om du ikke har din egen blog? Din vinkel – eller prisme – med kulturernes niveauer kunne vist godt bruge mere plads at udfolde sig på.

    Kommentar by JensF — 6. juni 2012 @ 10:06

  37. @ LFPC + JensF og Morten

    Jeg kan ikke altid holde øje med dette site, og svartiden er derfor til tider den smule lang. Det beklager jeg.

    LFPC, dine motivanalyser kan du spare dig. Du bruger utrolig mange ord (tid?) på at enten nedgøre eller motivanalysere. Argumenter hellere direkte, så spilder vi ikke al den tid på snik-snak.

    Jeg erindrer ikke at have sagt at jeg ikke er fascineret af at læse med her, og jeg har sandsynligvis gjort det (altså læst med) længere en både den (de?) bloggere du nævner (f.eks. “Holgers ven”). Vist du vil vide det er jeg dybt fascineret over flere ting (for lang liste til at remse op her – ikke alt er negativt). Jeg indrømmer min kommentar til Morten + JensF ikke var videre konstruktiv, men når man begynder på argumenter som “damerne er jo også så fascinerede af folk med anderledes baggrund etc.” og dernæst lader dette indgå i sin analyse af “samfundets forfald” så er man altså selv uden om det. Magen til selvklynkende tude-argumentation skal man altså lede længe efter.

    Kommentar by Nærsynet Hippie — 8. juni 2012 @ 19:15

  38. oops… Vist = Hvis (obviously)

    Kommentar by Nærsynet Hippie — 8. juni 2012 @ 19:16

  39. Hippie, dit triste forsøg på udskamning ved hånligheder og fordrejning af vores udtalelser kan måske virke i den skolegård, som kaldes venstrefløjen, men her har vi gennemskuet den slags kællingemetoder. Når du nu tydeligvis ikke interesserer dig nok for emnet til at læse vores indlæg, så bland dig dog udenom.

    Kommentar by JensF — 8. juni 2012 @ 19:56

  40. Vi er tilbage ved den samme traver.
    Politikerne er ryggeløse kujoner der kun har egne magtinteresser i tankerne. Det har i årevis været sådan at er du skatteyder og hvid så har du bare at holde din kæft og tage ydmygelserne uden at kny.
    Drab på hvide Danskere, voldtægter, pression, undertrykkelse er dagligdag for os nu som det var dagligdag for de fleste under
    2 verdenskrig.
    VI SKAL GØRE NOGET!
    Det kan ikke blive ved.
    Jeg kommer fra Amager og her er det blevet værre og værre. Danskere bliver i den grad udsat for chikane og pression fra muslimer og især muslimske forretningsdrivene der vil ha’ Danskerne ud og dem selv og deres ind. Amager skal åbenbart være det nye nørrebro.
    Revulotion? Borgerkrig?
    Hvad skal det ikke ende med?

    Kommentar by Frank hagmann — 10. juni 2012 @ 12:44

  41. […] Engang sagde jeg til Weekendavisen, at Folkets hus (og Nørrebro) var i fare for at legitimere gangs…. […]

    Pingback by Bandernes Nørrebro | Frihedssocialisten — 31. maj 2017 @ 06:48

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper