27. august 2006

Rutinemæssig opstramning påtalt – Hæren bruger “sproget som våben” mener Orientering

Orientering opstrammede i torsdags rutinemæssigt en historie om de danske styrker i Afghanistan. Orienterings Tage Baumann interviewer Jørgen Dragsdahl, som tilsyneladende ikke er fast tilknyttet Orientering mere. Fra Karen Hjulmands introduktion – Danske soldater trukket tilbage fra Musa Qala. 

Introduktion v/ Karen Hjulmand, redaktør: “De danske soldater der har været under hård beskydning i Helman-provinsen i Afghanistan, det er dem på basen i Musa Qala, er blevet evakueret. Operationen blev afsluttet for ganske nyligt, og den var vellykket siger kilder i det danske forsvar…”

Brugen af ordet ‘evakueret’ er næppe tilfældigt, men desværre for Orientering slap de ikke helt så godt fra det. De forkerte lyttede med…

Dagen efter måtte de så dementere, som kun Orientering kan gøre det – Informations-krig om Musa Qala.

I går fortalte vi her i Orientering at den danske styrke i Musa Qala i Afghanistan var blevet “evakueret” – et ord der fik hærens operative kommando, forsvarskommandoen og forsvarsministeren til at gå i rette med historien.Det drejer sig – siger De – om en “planmæssig afløsning” eller en “planmæsig flytning” af de danske soldater, der har været under hårde angreb i de godt fire uger, de har været i Musa Qala-lejren. Der har ikke været tale om en evakuereing eller en tilbagetrækning, siger forsvarets forskellige officielle myndigheder også.    

Lidt over middag i dag sagde hærens operative kommando så også, at den “planmæssige flytning” er sket en uge før tid.

Men hvad er det her for en sprogforvirring når der helt åbenbart ikke er nogen tvivl om substansen – nemlig at de danske soldater, der indtil torsdag var i Musa Qala lejren, ikke er der mere?

Ja, een forklaring er måske, at sproget også bruges som våben i den her slags situationer. Det mener vores sikkerhedspolitiske medarbejder Tage Baumann.

Oploadet Kl. 20:34 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer

6 Comments »

  1. I torsdags kunne Lars Møller-Rasmussen refere en artikel i Haaretz,
    hvor Nasrallah skulle udtale: “at det ikke var meningen at ramme civile”, i et indslag med overskriften “Ens forklaringer fra Israel og Hizbollah”.

    Der er bare det ved det at Nasrallah aldrig har undskyldt civile jødiske-israelske tab, men kun arabisk-israelske (som udgjorde 18 af de 41 israelske tab). Artiklen, som der link til nederst i kommentaren, påstår heller ikke at Nasrallah har undskyldt civile tab som sådan.

    Indslaget findes på:
    http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2006/08/24/174138.htm

    Hvor der dog ikke linkes til den Haaretz-artikel, som indslaget bygger på, Den kan findes her:
    http://www.haaretz.com/hasen/spages/750978.html

    Kommentar by Lars — 27. august 2006 @ 21:26

  2. At en uddannet journalist ikke skulle kende forskel på begreberne evakuering og tilbagetrækning er en dårlig vittighed, som ingen tror på. Det er et typisk eksempel på P1’s propaganda-tendenser.

    Kommentar by Niels Juel — 27. august 2006 @ 22:50

  3. En journalistuddannelse er desværre ingen garanti. Det er vi i høj grad vidner til hver eneste dag.

    Kommentar by 3XA — 27. august 2006 @ 23:43

  4. Så Orienterings officielle dementi kan sammenfattes nogenlunde således:
    evakueret/afløst, what’s the difference? Hæren er dum.

    Hvad med den detalje som jeg bemærkede under den oprindelige udsendelse, nemlig at de danske styrker havde nærmest brugt alle deres håndgranater? Det syntes Dragsdahl var ekstremt interessant, da dette jo betød at Taliban-styrkerne havde været helt tæt på den danske lejr.
    Og så kan vi læse i HOKs pressemedelelse af 24-08-2006 kl. 22:06 (det første link i Kim’s indlæg) at der ikke har været brugt nogle håndgranater. Men Orientering får nok også svært ved at rette den stump misinformation uden at underminere deres visse-vasse dementi.

    Kommentar by Soren — 28. august 2006 @ 07:20

  5. “Den danske styrke i Musa Qala er blevet afløst, hvilket vil sige, at friske styrker har overtaget deres opgave” (citat fra HOK´s pressemeddelelse). Hvis man evakuerer er landsby p.g.a faren for oversvømmelse eksempelvis, så strømmer der altså ikke friske beboere ind i byen umiddelbart efter. Det ved en Tage Baumann sikkert udmærket. Men når Baumann (som altid) er ude i et politisk ærinde, så er substansen den samme, hvad enten man bliver evakueret eller afløst. Mein Gott !!!

    Kommentar by Luffe — 28. august 2006 @ 13:33

  6. Hej bloggere, jeg synes, at I er meget tedentiøse. I er kritiske overfor Orienterings oplysninger. Fair nok. Det kan nemt være strammet. Men I holder samtidg Forsvarets oplysninger op mod Orienterings oplysninger, som om Forsvaret leverer den evige sandhed. Vi kan jo ikke vide det. Forsvaret har også interesserer at forsvare.

    tager Forsvarets oplysninger for gode varer. I forkaster Orienterings oplysninger

    Kommentar by Christian Brinck — 5. september 2006 @ 11:08

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper