28. august 2006

Lars Hedegaard om illusionisten Jørgen Bæk Simonsen og ‘Images of the Middle East’

Fra dagens Berlingske Tidende. Lars Hedegaard om Jørgen Bæk Simonsen

Red barnet

Tiden er løbet fra politisk korrekte kulturfestivaler, fastslår Berlingske lederskribent, som ikke har noget godt at sige om den skatteyderbetalte »Images of the Middle East«. En saudisk sponsoreret – og, viser det sig, saudisk redigeret – antologi med titlen »Broen« udgivet i forbindelse med festivalen burde efter lederskribentens opfattelse snarere hedde »Hullet«. Men det er langtfra festivalens eneste, som det fremgår af et andet initiativ, der har undgået pressens opmærksomhed. Som led i den omfattende påvirkningsindsats har festivalen inviteret en lille snes lærere fra Mellemøsten – der er nok ingen jøder iblandt – til at tage rundt i folkeskolens 7.-10. klasser, og som støtte for disse bestræbelser er der produceret en række »baggrundsartikler« for lærere og elever. Således skriver den universitetsansatte illusionist Jørgen Bæk Simonsen fra Carsten Niebuhr Instituttet om »Islam«, og her er det lykkedes ham at borttrylle det meste af, hvad børnene har brug for at vide. Ikke et ord om den hellige krig, jihad, om dhimmierne, dvs. kristne og jøder, der må leve som andenrangsmennesker i Muhammeds idealsamfund, om kvindeundertrykkelse, om islams modstand mod menneskeskabte love og institutioner, som f.eks. den danske grundlov, eller om begrebet taqiyya – altså muslimers ret og pligt til at skjule deres sande hensigter over for vantro. Sjældent i dansk akademisk historie er det lykkedes at skjule så meget på så få sider. Det svarer til at beskrive en bil som noget, der siger dyt, og så undlade at nævne motoren, de fire hjul, rattet og gearkassen. Det vil nok være en god idé, om forældre holder øje med deres børns lekture i den kommende tid.

Apropos.

Oploadet Kl. 08:12 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

12 Comments »

  1. Bæk Simonsen ved udmærket, hvad han er ansat til. Viger han bort fra retningslinierne i den uskrevne ansættelseskontrakt, kan det gå ham som Helmuth Nyborg.

    Mvh. Børge.

    Kommentar by Børge — 28. august 2006 @ 08:59

  2. Jeg vil hellere se ham gå af for sandheden end blive for løgnen.

    Kommentar by Lisbeth — 28. august 2006 @ 09:19

  3. Illusionisten Jørgen Bæk Simonsen. Sjædent har jeg set noget så rammende og dækkende.
    Bravo Lars Hedegaard.

    Kommentar by Carl — 28. august 2006 @ 09:39

  4. Den, der betaler musikken, bestemmer hvad der skal spilles. Under Anden Verdenskrig havde man også “eksperter” og “folkeoplysere”, der villigt gik til mikrofonen i den tysk-censurerede Statsradiofoni (Danmarks Radios forløber).

    Kommentar by Lama Q — 28. august 2006 @ 10:01

  5. Images of the Middle East linkede iøvrigt lystigt til leksikon.org, bl.a. linkede til Israel-siden på leksikon.org, indtil jeg kontaktede Olaf Gerlach Hansen/Michael Irving Jensen, som leder initiativet. På Leksikon.org kan man f.eks. læse følgende karakteristik under billeder af den israelske premiereminister og forsvarsminister:

    “Israelske krigsforbrydere: premierminister Ehud Olmert og forsvarsminister Amir Peretz.”

    Et par dage var Israel totalt fjernet fra IoME website, hvilket der ikke gives en forklaring på.

    MVH Jakob

    Kommentar by Jakob — 28. august 2006 @ 11:54

  6. Det er selvfølgelig grotesk at danske skatteydere skal betale for et ensidigt propaganda-fremstød for det muslimske mellemøsten, men hvem i alverden er de Danskere der kan finde på at møde op til den slags arrangementer ? Cafe latte segmentet ? Gamle 68’ere ? Venstrefløjen generelt ?

    Kommentar by JensH — 28. august 2006 @ 12:26

  7. Det bliver interessant at se, hvor mange billetter, der sælges – bemærk: ikke foræres væk, men sælges – til denne festival, som danske skatteydere tvangsmæssigt støtter med 26 millioner bob.

    Mon vi nogensinde får publikumstallene frem i lyset?

    Kommentar by Lama Q — 28. august 2006 @ 13:14

  8. -> 5 Jakob

    Tjek lige dette eksempel om Leksikon.org: http://www.uriasposten.net/?p=3558

    Kommentar by Kim Møller — 28. august 2006 @ 13:16

  9. @#5 Jakob: Brownie-point herfra. Men tjek lige, at de ikke sætter den på igen.

    Mht. bizar propaganda, så var det jo også sådan, at Stalin afbrændte store mængder af korn for øjnene af udenlandske gæster, for at vise, at man var “Ør af succes” over socialismens landvindinger i arbejder og bonde-paradiset, og altså havde så meget korn, at man blev nødt til at brænde det af. Samtidig sultede millioner af fattige småbønder ihjel i Ukraine og ved Volga, fordi de blev frastjålet deres eget korn (faktisk var der jo en udmærket høst; men når kommissærerne så stjæler det ud af mundene på de sultende børn, så…).

    Pol Pot gjorde jo også Cambodia til en stor riseksportør (faldende hjemlig efterspørgsel – guess why? – så kan man jo lige så godt sælge skidtet).

    Kommentar by Nicolai — 28. august 2006 @ 16:04

  10. Morsomt at politikere i et væk kan afvise ideer om at indvandrere opfører sig på en given måde som “generalisering” imens forskere med en armbevægelse kan fastlå hvad “danskernes” – ja det er os alle, åbenbart – holdninger til til dette og hint måtte være på et hvilket som helst tidspunkt.

    Kommentar by DaLi — 28. august 2006 @ 16:55

  11. Hvor findes de skrifter der skal bruges i skolerne? Og findes der en liste over skoler der skal besøges. Under Muhammed-krisen var der i min by besøg på skolerne af muslimer der uimodsagt fortalte elevene om ‘fredens’ religion. Det mærker vi stadig efterdønnigerne af i børnenes holdninger (mao – vi er racister)!!!
    Kan Jehovas Vidner, Hinduer, Enhedslisten og Dasnk Folkeparti få taletid i landets skoler. Og hvad gør man ved det?

    Kommentar by Hodja — 29. august 2006 @ 10:01

  12. Hodja, forkyndelse er forbudt i danske skoler. Det er politisk propaganda også.
    Du skal have fat i kulturforvaltningen, hvis der ikke er en separat skoleforvaltning i din kommune. Forstår de det ikke, skal du have fat i tilsynsrådet.

    Kommentar by Peter — 29. august 2006 @ 21:31

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper