17. september 2006

Agenda på P1 om ‘Sameksistens’: Michael Irving Jensen vs Tina Magaard

Debatten foregår på Seidefaden’ske præmisser, men alene det at Tina Magaard får taletid på P1 gør at seneste udgave af Agenda må anbefales. Skønt at høre hende definere en post-post-kolonialisme, og kun et plus Michael Irving Jensen tvinges til at høre på. Den mand trænger virkelig til akademisk modspil.

Sameksistens – hvem, hvorfor og hvordan? (56,56 min.)

Sameksistens. Kan det ene ord virkelig være løsningen på stribevis af de problemer som skaber allerstørst bekymring lige nu? For eksempel islamistiske trusler mod Vesten, danske indvandrere der mistænkes for terror, og borgere der ikke kan få job, fordi de hedder Ali eller Fatimah. For ikke at glemme de frustrationer der er kommet op til overfladen i kølvandet på den internationale krig mod terror og den danske Muhammed-krise.

Agenda var med, da tænketanken Mandag Morgen for nylig afholdt den internationale konference, ‘Co-existence of Civilizations’ – eller på dansk civilsationernes sameksistens. Her forstås sameksistens som en vision for globaliseringen, mens konferencens kritikere har betegnet udtrykket som en floskel, der i bedste fald er meningsløs, i værste fald risikerer at skygge for de reelle trusler, vi står overfor.

15 Comments »

  1. Programmet havde en absurd vinkling. Det havde mest karakter af muslimsk agitprop, med Tina Magaard som en slags figenblad.

    Hidkaldt var flere såkaldte terroreksperter, en inder og en indonesisk muslim – som vist skulle gå for at være moderat. De mente stort set det samme: at islamisk terror er jødernes skyld og bunder i krigen i “Palæstina”. Den ene var marxist – “når-folk-er-fattige begår-de-terror”,den anden islamist med en velformuleret hinde, der forlenede ham med vis umiddelbar troværdighed. Og ikke et ord om Jihad og muslimske overgreb i Afrika, Kashmir osv.
    Og så var der Michael Irving Jensen – i dagens anledning uden de muslimske ungmøer og børn han ynder at iklæde sig selv og sit budskab, når han docerer sin propaganda forklædt som ekspertise – der gør sig så godt i den Judeophobiske del af DR.
    Tina Magaard gjorde en forholdsvis god figur og påpegede blandt andet venstrefløjens massive etnocentrisme og den manglende reprocitet ( nogle er mere lige end andre ) i forholdet mellem muslimer og andre religiøse grupper. Dog kunne hun have påpeget det selvstændige religiøst/ideologiske baserede grundlag for Jihad kraftigere, specielt over for et nyttig idiot som “Irving the Dhimmi”.

    Kommentar by limewoody — 17. september 2006 @ 22:47

  2. Til trods for der var afsat ca.56 minutter: En temmelig rodet afære!!

    Micael Irving talte om ” Det besatte Palæstina”. Mig bekendt er de besatte områder dels en del af Syrien og dels en del af Jordan. Der har aldrig eksisteret en palæstinensisk stat. Han talte ( sammen med Inderen) om de talrige FN resolutioner, som Israel ikke havde overholdt. Resolutionen som fordømte Israels besættelser efter 1967 krigen indeholdt også en pasus om at de arabiske lande skulle annerkende statens Israels eksistens, som betingelse for at Israel rømmede de besatte områder. Det var kun Ægypten og Jordan der senere gjorde det !!. Og ikke et ord om de resolutioner, der har aldrig er blevet overholdt, som har fordømt terror mod staten Israel.

    Nå, men Tina Maegaard havde tilsidst fat i den, efter min mening, rigtige diagnose omkring Islam: Den manglende interne religionskritik. Kristendommen gennemgik en reformation med Martin Luther, og den vestlige verden gennemgik i 1800 tallet som helhed en oplysningstid. Derfor er vi rigere i den vestlige verden den dag i dag. Jeg er ikke i tvivl om, at den “menige” muslim ønsker del i denne rigdom, men sålænge det er islamistiske mørkemænd, der sætter dagsordenen, og som ikke ønsker den vestlige livsform, herunder velstanden, kvindernes frigørelse, ytringsfriheden og demokratiet, så er der lang vej igen. Oprør i den muslimske verden, det er det der skal til!!

    Kommentar by Luffe — 18. september 2006 @ 01:02

  3. Det gode ved Tina Magaard er at folk som Jørgen Bæk Simonsen og Irving Jensen kommer til kort over for hendes argumenter. De er konstant på hælene og prøver desparat at sløre deres utidssvarende verdensbilleder med difuse formuleringer. Hun er uimodståelig og derfor bruger DR hende igen.

    Kommentar by Peter — 18. september 2006 @ 07:03

  4. Dette er måske IKKE stedet til mit spørgsmål. Det er IKKE ment som en kritik, men er et opklarende spørgsmål – vis mig gerne det rette sted at stille det, hvis jeg er på gale veje. OK? Så – nej, jeg er ikke halvgal venstreradikal, selvom jeg stemmer til venstre for midten!
    Kritikken af islam taler ofte om en manglende reformation og oplysningstid. En nådesløs og – synes det – på denne blog populær kritiker af islam er Søren Krarup. Men er han netop ikke også udtalt kritiker af oplysningstidens idealer? Og er den kritik, jeg møder her og andre steder af menneskerettighederne ikke netop også rodfæstet i en kritik af en humanistisk rationel tænkning, hvor man forfølger et sæt idealer?

    Kommentar by PeterD — 18. september 2006 @ 08:48

  5. -> PeterD

    “Kritikken af islam taler ofte om en manglende reformation og oplysningstid. En nådesløs… [kritik]”

    Alene det at man videnskabeligt stadig diskuterer hvorvidt islam har haft en oplysningstid, vidner om problemet med den post-koloniale tænkning. Kritikken af Pittelkows bog var håbløs, og jeg husker hvorledes en radiodebat med Irving Jensen (eller var det Feldt – naturligvis uden Pittelkow, hvor han karikerede Pittelkows tese til uigenkendelighed. Det interessant fra Pittelkows vinkel er jo ikke hvorvidt mutazaliterne i 1000-tallet eller Afghani i slutningen af 1800-tallet formulerede moderne reformative tanker – men hvorvidt tankerne blev dominerende i religionen som sådan.

    “… og – synes det – på denne blog populær kritiker af islam er Søren Krarup. Men er han netop ikke også udtalt kritiker af oplysningstidens idealer?…”

    Nu er Krarup jo lutheraner, og er således et produkt af Reformationen, med dens fokus på det individuelle gudsforhold. Vil man kritisere Krarup på basis af tre udvalgte citater fra hans forfatterskab om Gud kontra menneskerettigheder (som mange gør – ikke dig), så er jeg på kritikernes side… og det bringer mig til næste sentens.

    “… Og er den kritik, jeg møder her og andre steder af menneskerettighederne ikke netop også rodfæstet i en kritik af en humanistisk rationel tænkning, hvor man forfølger et sæt idealer?”

    Som jeg læser Krarup, så er han arg modstander, ikke af ‘rettigheder til mennesker’, men af et abstrakt menneskerettighedsbegreb der påduttes foroven som en slags ideologi (demokratisme) der opererer med absolutte størrelser. Krarup så det så gerne erstattet af en (religionsbaseret) individuel moralopfattelse – hvad jeg vil sige er kernen i sund konservatisme. Det betyder ikke at der ikke kan være en række generelle principper ift. ‘rettigheder til mennesker’, men at det ikke må blive en elitær beskæftigelsesprojekt med folkeopdragelse som formål, med indsnævring af det demokratiske spillerum som en naturlig følgevirkning.

    Eks. på læsning – fra Tidsskriftet Nomos. (Krarup er eneste nulevende forfatter på deres liste over markante nationale personligheder, starterende med Svend Aggesen anno 1085).

    http://www.nomos-dk.dk/midgaard/Stovring14.htm Kasper Støvring: Menneskenatur – det moderne tabu.

    http://www.nomos-dk.dk/midgaard/pihl5.htm Michael Pihl: Folkestyret styres af juristeri

    http://www.nomos-dk.dk/midgaard/uhrskov4.htm Morten Uhrskov Jensen: Vi er hverken de første eller de sidste

    PS: Kritik/kommentarer der ikke ledsages af troll-agtig polemik er altid velkommen.

    Kommentar by Kim Møller — 18. september 2006 @ 09:59

  6. Jeg skal ikke gøre mig klog på Søren Krarup på et intellektuelt niveau, men han er vel tilhænger af at det verdslige rum skal håndteres (undskyld!) af fornuften ?? Oplysningsyiden var jo fornuftens tidsalder.

    Kommentar by Luffe — 18. september 2006 @ 10:11

  7. “Det interessant fra Pittelkows vinkel er jo ikke hvorvidt mutazaliterne i 1000-tallet eller Afghani i slutningen af 1800-tallet formulerede moderne reformative tanker – men hvorvidt tankerne blev dominerende i religionen som sådan.”

    Mindre kunne vel også siges at gøre det: om sådanne tanker accepteres af de øvrige retninger indenfor islam som mainstream, og ikke som kætteri.

    Opgaven, hvis vi skal beroliges mht. islam i vores samfund, er derfor tofold, 1) at dokumentere at sådanne retninger overhovedet eksisterer, og 2) at sikre at de muslimer som vi lader leve iblandt os er tilhængere af dem, og ikke af de demokratifjendtlige udlægninger – som vitterligt eksisterer!

    Robert Spencer på Jihadwatch.org bruger denne angivelige mangel på reformatorisk islam som et gennemgående debattema, og på en efter min mening genial måde: han spiller bolden over i apologeternes lejr og beder dem dokumentere eksistensen af reformislam. Mig bekendt har ingen af hans kritikere kunnet dette. Oftest nægter de at debattere med ham, og kommer med ukonkrete påstande om Spencers faglige niveau.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 18. september 2006 @ 10:34

  8. ”Jeg skal ikke gøre mig klog på Søren Krarup på et intellektuelt niveau, men han er vel tilhænger af at det verdslige rum skal håndteres (undskyld!) af fornuften ?? Oplysningsyiden var jo fornuftens tidsalder.”

    Krarup mener ligesom Luther at fornuften er en hore. Mens Joseph Retzinger (eller pave Benedikt om man vil) mener at religionens patologier skal ”håndteres” af fornuften. Og på samme måde skal fornuftens patologier håndteres af religionen. Egentligt ganske modigt af en pave at udtale således.

    Kommentar by FookerHero — 18. september 2006 @ 13:54

  9. Retzinger giver næsten en lyst til at blive Katolik, skønt med en skarp filosofisk begavelse i toppen til en afveksling for fede egocentriske sociopater der tiltrækkes af politik som fluer tiltrækkes af lort :) Her tænker jeg generelt, vi har dog relativt hæderlige politikere her i Danmark, relativt altså :)

    Er for så vidt enig i den kedelige mangel på stærk reform islam, men vi bør også bakke op om den der er for konsekvensen af manglende reform islam er med næsten fuld garanti krig.

    Men vi er jo afhængige af olie til at kune sætte de tre nødvendige krav til en reform Islam. 1. Fuld og evig Anerkendelse af israel inden for 1967 grænserne 2. Fuld frasigelse af offensiv jihad og terrorisme. 3. Fuld og gennemført ligestilling af kvinden.
    Den sidste er faktisk den sværeste for den er ret solidt banket fast i Koranen med syvtommersøm. For offensiv Jihad gives der et tilfælde, nemlig vist angrebet på Banu Mustaliq af Muhammad det kan linkes med hans må om at smide alle vantro ud af den arabiske halvø for at sikre Islam en base, at Ali og Umar så med altydelighed fortsatte udover den Arabiske halvøs grænser er en anden sag.
    Men Islam i dag er stor og stærk nok til at være langt fra truet og i dag har man midlerne og oliepengene til ved almindelig fredelig mission at gøre Islam til regent over hele verdenen ( well reelt består de ikke en chance for at få verdenen til at købe deres overtro hvilket jo så enten giver dem valget om at vende tilbage til offensiv jihad eller opgive målet om at islam skal herske over alt, det sidste ret svært når det er “Guds” bud via koranen. )
    Israel burde være det letteste for Koranen siger jo selv at Israel er Jødernes land og drab på børn og kvinder er klart forbudt.

    Så selv om reform islam ikke står stærkt skal den ikke afvises og det ville til glæde for alle hvis den opstod, alternativet er reelt krig.

    At en klar reform af så stor en religion kræver noget af en ildsjæl og mental kapacitet er en anden sag, sådanne kan ikke dyrkes syntetisk, endnu :)

    Det bedste ville klart være hvis de slap deres børnetro, det gør de realistisk set ikke bare lige.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 18. september 2006 @ 15:23

  10. En verdslig islam med fornuften i højsædet og et relativt og elastisk forhold til koranen er allerede i gang og for den muslimske almue i høj grad i effekt og har været det længe, den radikale og militante islam med fuld jihad og sharia er delvis en reaktion på denne.
    Problemet er der ikke er forenet stærk reform bevægelse.

    Men netop fordi jihad er så integreret en del af Islam og martyriet klart i følge koranen er det højeste man kan opnå, er reform meget besværlig ja. I øvrigt selv om Islam ophørte med at føre offensiv jihad ville de nok bare sænke grænsen for hvad man kan kalde defensiv jihad, det er de jo allerede gode til.
    Osama forsøger at påkalde at defensiv Jihad fordi det så er Individuel pligt for hver muslim at deltage, det har han heldigvis ikke den store succes med. Men det kræver noget mere at få dem til at give op.
    En al Jazeera afstemning med 40000 deltagere viste at omkring halvdelen støtter Osama Bin Laden.
    At han har status som en helt i ret udbredt grad, får ham ikke til at give op.
    At USA ikke kan få ram på ham I Pakistan pga. af hans mange venner der, får ham heller ikke til at give op.
    At Medierne hamrer løs på Bush og krigen på terror får ham heller ikke til at give op.

    Det er en fastlåst situation og det eneste der kan redde os fra krig tror jeg er en reform bevægelse inden for islam som tager klart og utvetydigt afstand Osama Bin Laden og islamisme alá det islamiske broderskab.
    Så længe jævne muslimer hænger fast Bin Laden glamour, had til vesten og Israel, forsmåelse og konspirations teorier og en for kraftig navlestreng til koranen, leder vejen direkte til krig.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 18. september 2006 @ 23:14

  11. Islam lader sig ikke reformere. Den er som den er, og bliver aldrig anderledes. Man må bare håbe at så få muslimer som muligt tager deres skrækkelige religion alvorligt eller afsværgrer sig den helt.

    Koranen er Guds ord og disse kan ikke gradbøjes eller reformeres eller gøres tidssvarende. Derfor er alle forsøg gået galt, skønt tilskyndelsen hos flere tænkere har været ekstra stor, efterhånden som de erfarede hvor grusomme samfund de byggede op.

    Kommentar by Peter — 19. september 2006 @ 15:33

  12. Ordene i koranen kan ikke rokkes, men det kan fortolkningen af dem.

    Hvis deb fraskrive sig offensiv jihad har mainstream jihad allede flyttet væsenrligt.

    Forskellen mellem feks. kommunister der holdt fast i den voldelige revolutions nødvendighed og socialdemokrater og fabianister der afskrev voldelig revolution og søgte den parlamentariske vej, den forskel er til at få øje på.

    Men det er under alle omstændigheder ikke os der skal reformere islam og det er heller ikke os der ultimativt kan trække tæppet væk under de muslimer som vildt hooked på offensiv militant islam, det kan de muslimske masser kun. Vi kan kun gøre vores bedste for at få dem til at indse at vælger de kampen, taber de.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 19. september 2006 @ 19:11

  13. Kommunismen er en moderne ideologi der søger at føre bevis for sin egen fortræffelighed. Det er det eneste gode man kan sige om den; den lægger hovedet på blokken. Koranen er Guds ord. Jeg ved, at jeg gentager mig selv, men det er hele pointen. Man kan ikke fortolke Guds ord, de står skrevet som de er ment og Gud mener hvad han siger. Her er ingen tvivl mulig. Når Gud siger at man skal straffe de skyldige eller slå hovederne af en eller anden gruppe hersker der ingen tvivl om hvad han mener.

    Kommentar by Peter — 19. september 2006 @ 20:07

  14. Ad 10.

    Oplysningstiden indebar ikke en total forkastelse af religionen, det være sig langtfra. Det var jo bl.a. i den periode, at den sødladne og meget fromme pietisme dukkede op.

    Men det er sandt, at rationalisterne flirtede med deismen – altså en skabende Gud, der har trukket sig tilbage og mere eller mindre undlader at blande sig.

    Ang. islam tror jeg ikke et øjeblik på, at en virkelig reformering er undervejs. Islam er en pilrådden og bundneurotisk kolos på lerfødder. Der er ingen fleksibilitet, ingen virkelig vilje til kritisk analyse og derfor kun ringe fremdrift. Ingen kompromisvilje og -evne i sigte.

    Derimod fræser islamismen frem proportionalt med mindreværdskomplekserne, som vi ikke kan hjælpe muslimerne af med. Det kan de kun selv, og i den kamp spænder islam ben for dem. På den ene side isolerer de sig, fordi de ikke vil være som “os”. På den anden side skælder de ud og beklager sig over ikke at være accepteret som en del af “os”. Det er jo et umuligt dilemma, de derved skaber.

    Jeg tror ikke, at vi undgår krigslignende tilstande. Frankrig var allerede godt på vej sidste år. Det var vist langt værre, end vi fik at vide her i landet?

    Men som jeg ser det, er vort største problem trods alt vore egne marodører. Muslimerne lukrerer alt for meget på succes med det ældgamle del-og-hersk princip.

    Kommentar by Mette — 21. september 2006 @ 22:49

  15. Siden findes ikke – heller ikke, skulle jeg måske skrive, for mange af DRs sider findes ikke

    Kommentar by jonas — 25. februar 2011 @ 00:51

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper