21. september 2006

DR om Sverigedemokraterne & det svenske valg…

Medierne med DR i spidsen har de seneste dage været ude med forlydender om gode valg til højreekstremister i henholdsvis Tyskland og Sverige, og nazi-etiketterne hang som sædvanligt lidt for løst. Værst var dækningen af det svenske valg og det bevidstløse brug af associationstricket mod et parti, hvis politik ikke adskiller sig væsentligt fra Dansk Folkepartis. Partiet Sverigedemokraterne blev ikke betegnet som indvandringskritisk, men blev konsekvent præsenteret som ‘det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne’. Svært at tro der ikke foreligger en redaktionel beslutning bag.

Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterna (SD) har fået et ekstremt godt valg i adskillige svenske kommuner i forhold til valgresultatet i 2002.” (DR Online, 18/9-06 03.00: Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne gik frem)

“Moderaterne alene fik over en fjerdedel af alle stemme, og det er Moderaternes store fremgang der bærer den borgerlige alliance, hvor også Centerpartiet gik frem, men hvor Kristdemokraterne og Folkdemokraterne begge gik tilbage. Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik sit hidtil bedste valg…” (Radioavisen, 18/9-06 07.00)

“De lokale valg blev en sejr til det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fortæller Mathilde Kilmer…” (Radioavisen, 18/9-06 08.00)

Det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne fik på landsplan et pænt valg med…” (P1-Radioavisen, 18/9-06 08.00)

I TVavisen mandag aften (21.00) blev der vist et indslag om det skiltet kaldte for “højre-drejning”, og herefter gik det videre til Sverige hvor en kvindelige pædagog på gaden kunne fortælle at hun troede “situationen bliver værre” – underforstået, højrefløjens succes var et (demokratisk) problem. Afslutningsvis forlød det….

“De andre partier har allerede meldt ud at de ikke vil samarbejde med et parti som Sverigedemokraterne…”

Herefter gik det direkte fra DRs Torben Schou i Landskrona videre til Jakob Vinde Larsen fra et studie i Stockholm. Her et eksempel fra dialogen….

DR-vært: Hvis man hører det her, så kan man se at Sverigedemokraterne allerede er Palle alene i Verden. Hvorfor er der ingen der vil lege med dem?

Jakob Vinde Larsen, Stockholm: Det er fordi det ikke er comme il faut, det er ikke pænt at stille sig op og sige man er fremmedfjendsk i Sverige… man holder den inden døre, hvis den findes – denne fremmedfjendskhed.

Vinde Larsens slips sad perfekt, men det er dog utroligt han ikke reflekterer lidt over det han lukker ud på direkte tv. Hans redegørelse for Sverigedemokraternes faktiske politik var ikke fordrejet – de ville stille krav til indvandrere og diskutere problematikker andre ikke fandt interessante – men etiketterne forblev intakte, og så nytter det ikke noget ‘analysen’ blev leveret med stor indlevelse. Studieværten var ikke stort bedre. Han sagde blandt andet…

Jeppe Nybroe, TVavisen: Vi hører her Sverigedemokraterne, lidt mere krads formuleret, at der skal stilles krav til indvandrerne…”

Nu har jeg set det nævnte indslag flere gange. Absolut intet Thord Lindblom fra Sverigedemokraterne sagde i det foregående interview kan siges at være ‘krads formuleret’. Jeg tror en gennemsnitlig dansk SF’ere kunne have sagt det samme ord for ord. Grimme etiketter holdt i live af egne fordomme, postulater, associationer og insinuationer.

Værst af alle var dog Radioavisens Randi Isager, der konsekvent i sin dækning har præsenteret Sverigedemokraterne som et reformeret nazistparti. Jeg kender ikke de nærmere omstændigheder ved partiets forhistorie, men sådan betragtes Dansk Folkeparti også (mere eller mindre direkte) i visse miljøer herhjemme. Som korrespondent fortalte hun forbavsende lidt om Sverigedemokraternes konkrete politik, men valgte ofte blot af aflire svenske mediers etiketter. Her lidt fra et selvstændigt indslag i P1 Morgen – Dagen derpå efter det svenske valg.

P1-vært: Randi, kan du først lige fortælle hvad Sverigedemokraterne er for et parti.

Randi Isager, Stockholm: Jamen det er selvfølgelig et mindre parti – det har en nazistisk fortid… man betoner meget at det ikke er et racistisk parti, men det er klart et parti som vil bekæmpe indvandringen, det bliver betegnet i de svenske medier og af svenske politikere som fremmedfjendsk. De vil bekæmpe indvandringen og de vil stille større krav…

[…]

Randi Isager, Stockholm: Det er lidt ligesom i Danmark, hvis der er en gruppe indvandrere eller andengenerationsindvandrere, der gør et eller andet så er det alle indvandrere det ligesom går ud over…

Hun kunne også fortælle at Sverigedemokraterne havde udnyttet den høje kriminalitet i Skåne til at skabe frygt, og det mere end lå i luften af partiet havde ført regulært propaganda. Yderst selvmodsigende forlød det dog at partiet kun havde deltaget i en eneste tv-debat – til hendes store fortrydelse, ja ikke at de kun havde deltaget en eneste gang – men at de overhovedet kom på tv…

Randi Isager, Stockholm: … i valgkampen var det meget markant – der var kun en gang hvor det lykkedes Sverigedemokraterne at komme i en tv-debat, det var også svært for de andre små partier skal det dertil siges, men der var en ungdomsformand for en af de etablerede partier som stillede op i en tv-debat en morgen imod Sverigedemokraternes partiformand, og der kan man så sige øhh, man, der fik ungdomsformanden lov til at sige ting øhh som jeg syntes en øhh en programleder burde have stoppet. Det var helt klart en meget – der var positive holdninger til ham der der angreb Sverigedemokraterne.

Her burde hun selvfølgelig referere det ungdomsformanden sagde – det der var så slemt at det gjorde censur nødvendig i et demokratisk samfund. Men nej, Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk fordi Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk. Konklusionen er analysen. 

Valgforskere mener at svenske politikere nu bliver nødt til at debattere udlændingepolitik, og i lyset af Sverigedemokraternes succes mente hun dog alligevel det var på tide at opgive censuren. Hun har selvfølgelig ret til at have en politisk overbevisning, men sålænge hun er ansat af et licensfinansieret foretagende og Sverigedemokraterne er et helt igennem lovligt politisk parti, så skal hun selvfølgelig ikke filosoferer over mulighederne for at stoppe partiets fremgang.

Randi Isager, Stockholm: Den retorik som vi har meget herhjemme med os og dem, den er ikke-eksisterende [i Sverige]. Jeg tror den vil komme mere og mere, og det er ikke nødvendigvis positivt. Men jeg tror man bliver nødt til at tage sagen mere op og tale om det, og det er så også det valgforskere siger – det kan ikke nytte noget at tie dem ihjel. Man bliver nødt til at angribe dem på deres politik…

Uanset hvor overfladisk DR vælger at dække det svenske valg, så giver det sig selv at det bliver stadig sværere for svenske politikere og medier at undgå debat om landets udlændingepolitik. I det spil nytter det intet at P1 Formiddag bragte et 52 minutter langt interview tirsdag med lektor Lars Hovbakke Sørensen (uddrag i P1 Eftermiddag, 8,23 min.), med absurd-vinklinger såsom…

Poul Friis, P1-vært: … hele det kompleks der hedder flygtninge og indvandrer-spørgsmålet. Hvordan kan det være at svenskerne ikke vil diskutere et spørgsmål som danskerne simpelthen ikke bare kan lade være med at diskutere?

Lars Hovbakke Sørensen, lektor: Der er mange årsager til det, men en af forklaringerne er at vi har en helt anden tilgang til det nationale historisk set i Danmark, end man har i Sverige, og det er af flere grunde. I sverige der har de haft et meget internationalt udsyn… Befolkningen har været vant til at tænke meget internationalt…

De svenske politikere reagerer som ventet med bortforklaringer, men det bliver sværere og sværere at holde masken, og objektivt vurderet er det et spørgsmål om tid før boblen brister. I den forstand må man håbe Sverigedemokraterne er sin opgave voksen…

“I Landskrona var det mellem hver fjerde eller hver femte vælger, der satte sit kryds hos Sverigedemokraterna – partiet fik 22,3 pct. af stemmerne, og er nu det 3. største parti i kommunalbestyrelsen. Det ligger også på 3. pladsen i en række andre kommuner. Socialdemokraterna er stadig størst i Landskrona, og den socialdemokratiske borgmester Niklas Carlsson siger at hans parti ikke vil have noget som helst at gøre med Sverigedemokraterna. Han kan ikke forklare hvorfor de netop står så stærkt i Landskrona, men siger at der er for mange som føler et socialt udenforskab, og at kommunen ikke har været effektive nok til at bekæmpe arbejdsløsheden. (Radioavisen, 18/9-06 17.00)

18 Comments »

  1. Her burde hun selvfølgelig referere det ungdomsformanden sagde – det der var så slemt at det gjorde censur nødvendig i et demokratisk samfund. Men nej, Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk fordi Sverigedemokraterne er ond og fremmedfjendsk. Konklusionen er analysen.

    Du fejlfortolker her. Med ungdomsformanden tænkes højst sandsynligt på formanden for det etablerede parti – jf. den følgende bemærkning.

    Det var ellers pinligt for DR, at de fremstillede lokalformanden i Landskrone (byen er grundlagt af Erik af Pommern og hedder sådan på dansk) som partiformand, når det nu er Jimmy Åkesson, der er formand.

    Kommentar by Arild — 21. september 2006 @ 19:41

  2. Kim, jeg forstår slet ikke du har overskud til at lytte til disse programmer (men det er måske heraf bloggens navn kommer?). Galden skummer over og blodtrykket stiger hos mig bare ved at læse disse referater. Disse mennesker lever enten i deres helt lille glasklokke uden rigtig forbindelse til omverdenen, eller også prøver de at italesætte, som du siger, virkeligheden. Dvs. overlagt manipulation med folkeopdragelse for øje. Jeg kan ikke se andre muligheder.

    Jeg så godt indslaget i TV-A, og bemærkede, at islam og muslimer ikke blev nævnt overhovedet, men glimrede ved deres fravær. Analysen var den helt enkle: enfoldige mennesker, ofte arbejdsløse, finder syndebukke fordi de ikke kan tilpasse sig en globaliseret verden. Ingen, absolut ingen anerkendelse af at der er konkrete problemer, i høj grad relateret til lovreligionen islam. Som om de sidste 20 års debat ikke havde fundet sted.

    Hvis de i det mindste havde forholdt sig til de talløse rædselseksempler fra dagens Sverrigstan som Fjordman dokumenterer i sine essays, og havde kommet med plausible gendrivelser, kunne man have respekteret dem. Men denne stupide eller kyniske fornægtelse er helt utilgivelig. Faktisk til at blive pissehamrende gal over.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 21. september 2006 @ 19:48

  3. -> 1 Arild

    “Du fejlfortolker her.”

    Jeg fortolkede slet ikke, men refererede blot Randi Isager ord for ord. Undrede mig da også over at en ungdomsformand var eneste der kom med i tv-debat:-9

    -> 2 Lars Findsen på crack

    Det var sgu stygt at komme igennem, men visse ting kan vanskeligt dokumenteres uden eksempler i rå mængder.

    Kommentar by Kim Møller — 21. september 2006 @ 20:08

  4. “Fremmedfjendsk”? Jamen det er helt sikkert en policy, for sådan en fandt man för forrige valg 2002. Sverigedemokraterne udsendte den 12. juni 2002 en pressemeddelelse om fundet af en hemmelig policy fra
    chefen for den indflydelsesrige Ekoredaktion, Staffan Sonning. SD skulle benävnes et “främlingfientligt” parti. Det måtte ikke kaldes ”högerpopulistiskt, högerextremistiskt, invandringskritiskt”, da det ansås for at väre forskönnende o.s.v. o.s.v.

    (Kilde 2002: http://www.sverigedemokraterna.se/press&media_pressmeddelande_020604.shtml

    Kommentar by G.Johnsen — 21. september 2006 @ 21:17

  5. 4

    Kommentar by Pleth — 21. september 2006 @ 21:42

  6. Kim hvorfor fejler den når jeg skriver?

    Kommentar by Pleth — 21. september 2006 @ 21:44

  7. -> Pleth

    Ved det ikke, men har bemærket de der bogstav-kommentarer. En skribent her på sitet får alle sine kommentarer sakset af spam-filteret… uanset hvad han skriver.

    Kommentar by Kim Møller — 21. september 2006 @ 21:55

  8. Det var ritzau der tidligt sendte den der med “fremmedfjendsk” i omløb. Jeg ved det, fordi jeg selv undrede mig og sendte artiklen videre efter at have sakset den fra Jyllands-Posten og tilføjet en kommenatar om det “fremmedfjendske”. Journalister plaprer alt for tit kritikløst af efter hinanden.

    Men når det er sagt, brød jeg mig ikke meget om at se et medlem fra Sverigedemokraterne i Landskrona, der på en af vore tv-kanaler – tror det der var TV2 – udbredte sig om, at partiet er på linie med le Pen. Jean-Marie le Pen er bundfald – efter min mening. Men franskmændene har vel ikke andre.

    Kommentar by Mette — 21. september 2006 @ 22:11

  9. Betegnelsen “fremmedfjendsk” blev også hæftet på SD den anden dag i Berlingske Tidende. Jyllands-Posten har sikkert også skrevet det, hvilket er om så mere bemærkelsesværdigt, når man betænker, at partiet, som Kim Møller skriver, kun er kommet med harmløse meldinger, der kunne passe ind på SF’s højrefløj.
    I Sverige kender hetzen ingen grænser. Landets største avis, Expressen, har lavet et smædeskrift om bl.a. SD, “Hadet på fremmarch”, som man kan bestille gratis! Desuden har de i dag en historie om, at 14 Sverige-demokrater er kriminelle, bl.a. skulle én af dem være hustrumishandler. I går skrev en kommentator i avisen, at valgresultatet var skamfuldt og skændigt, mens en anden klog personage et par tidligere påstod, at der var tale om psykisk sygdom!
    Nu har SD så fået 2,9% ved valget, og selvom partiet dermed ikke kommer i Rigsdagen, så er det nok til at udløse en partistøtte på mindst 2,5 mio. kr.
    De 2,9% er faktisk temmelig imponerende, når man tager i betragtning, at SD’erne bl.a. ikke bliver inviteret til debatter, ikke kan skrive indlæg i avisen, samt bliver udsat for vold og chikane i alle samfundslag.
    Et megen vigtig grund til det relativ beskedne stemmetal er også, at der ikke lægges SD-stemmesedler frem i valglokalerne, det må partiet selv sørge for, hvilket ikke er nogen nem opgave i et så stort land som Sverige, og selv, når stemmesedlerne er lagt frem, er det på et andet bord end der, hvor de etablerede partier er placeret. I Sverige har man stemmesedler for hvert parti, så alle kan altså se, hvis man støtter SD, og det er nok ret sikkert, at mange afholder sig fra at støtte dem, netop fordi, der så ville være en risiko for at andre fik det at vide. Dermed ville man måske sætte sin karriere og sit helbred på spil, og det er der nok trods alt ikke mange, der ville gøre i en stemmeboks.
    I de kommende år vil vi uden tvivl fortsat se en marginalisering og dæmonisering af SD, men på et eller andet tidspunkt revner ballonen, og det bliver med et brag.
    Se i øvrigt denne video om Malmö, der giver stof til eftertanke:
    http://www.youtube.com/watch?v=CXAlNN6H7u8

    Kommentar by JanChris — 21. september 2006 @ 22:25

  10. Man kan vel ikke have ægte demokrati uden hemmelige valg?

    Gad vide om de forhold du skriver om JaChris ikke kan ankes til en eller anden international instans?

    Kommentar by Mette — 21. september 2006 @ 23:15

  11. I Sverige har man stemmesedler for hvert parti, så alle kan altså se, hvis man støtter SD, og det er nok ret sikkert, at mange afholder sig fra at støtte dem, netop fordi, der så ville være en risiko for at andre fik det at vide.

    Du mangler at oplyse, at man også kunne skrive partinavnet på en blank valgseddel (http://www.sverigedemokraterna.net/parti_val_2006.php?action=fullnews&id=17).

    Ud fra en dansk-national synsvinkel bør man nok være noget tilbageholdende over for Sverigedemokraterna, om ikke andet eftersom partiet er klart storsvensk, dyrker krigeriske “heltekonger” som Karl XI og Karl XII og hylder erobringen og forsvenskningen af Skåne, Halland og Blekinge. Ironisk nok har partiet sit stærkeste fæste i det tidligere Østdanmark, skønt det næppe ønsker at fremme skånsk-dansk identitet.

    Se forresten denne glimrende artikel af Ole Hyltoft: http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=793086

    Arild

    Kommentar by Arild — 21. september 2006 @ 23:49

  12. Tak til Kim, fordi kun enkelte af fr. Isagers øøøøh’er er med i referatet.

    (D)DR markerer sig ikke kun med ensidig propaganda for indvandring, multikulturalisme og socialisme i forskellige chattteringer, men også med en tiltagende talentløshed, som bl.a. i en elendig, amatøragtig sprogbrug. Blandt de faste medarbejdere, som ganske enkelt ikke kan tale dansk, og det er ikke, fordi de har fremmedsproglig baggrund.

    De har såmænd bare gået i socialistisk folkeskole og ditto gymnasium.

    Kommentar by Lama Q — 22. september 2006 @ 08:50

  13. ->7.
    Det skulle vel aldrig være mig du taler om?
    Peter (aka Q.U.)

    Kommentar by Peter S. — 22. september 2006 @ 09:42

  14. Her er lidt om det svenske “demokrati” fra Snaphanen/Weekendavisen:

    Jvf. Urias postering nedenfor tør det svagt antydes, at Weekendavisen giver de fleste danske medier kilometervis af baghjul i deres dækning af den svenske valg. Se Weekendavisen idag – her et udpluk:

    Billedtekst:Nej, dette er ikke en valghandling i Namibia, men i Rinkeby, nord for Stockholm. Måske var det alligevel en idé at lade OSCE observere det svenske valg?

    Af Frede Vestergaard
    SVERIGE er fantastiskt, som det hedder med det svenske turistråds slogan. Og det er det virkelig i turistrĺdets betydning af ordet. Men Sverige er også fantastisk, hvad angår den politiske elites og mediernes håndtering af de demokratiske spilleregler.
    – For at begynde med skolevalget i sidste uge: I Sverige arrangeres der et særligt skolevalg for 8.-9.-klasser og gymnasier. Det arrangeres i fællesskab af Riksdagen, Valmyndigheten og Myndigheten for Skolutveckling, altså tre offentlige organer. Skolevalget skal give de unge en virkelig mulighed for at diskutere vigtige samfundsspørgsmål og lære sig, hvordan demokratiet fungerer, siger Ungdomsstyrelsens generaldirektør, Per Nilsson, på skolevalgets hjemmeside.
    – Men til skolevalget udsendtes kun valgsedler for de syv partier, der er repræsenteret i Riksdagen, plus blanke sedler. Ikke Sverigedemokraternes og Svenske Pensionärers Interesseparti, SPIs valgsedler, som Valmyndigheten var forpligtet til at udsende ved voksenvalget, altså riksdagsvalget, fordi der gælder en regel om, at partier, der har fået mindst en procent af stemmerne ved det forrige valg, har ret til at få sine valgsedler distribueret af Valmyndigheten.Ganske vist er det erklærede formål med skolevalget at belære eleverne om de demokratiske spilleregler, men »vi er ikke bundne af reglerne for ’det rigtige valg’, selv om hensigten er så vidt muligt at efterligne det,« skriver Lennart Nylund fra Ungdomsstyrelsens Skolval06 i en mail til Weekendavisen.Ikke desto mindre stemte 4,3 procent af eleverne på Sverigedemokraterne ved aktivt at skrive partiets navn på en blank stemmeseddel (for de lidt ældre gymnasieelever alene var det 5,7 procent).
    – Så er der selve valgproceduren til riksdagsvalget. Nok er valget frit, men det er ikke uden videre hemmeligt. I Sverige har man ikke som i Danmark én stemmeseddel med alle partier påtrykt, som man tager med ind i en stemmeboks. Hvert parti har sin egen lille valgseddel med kandidatlisten påtrykt, og man stemmer i voksenvalget ved at begynde med at tage et eller flere partiers valgsedler fra et bord ved indgangen til valglokalet….[..]

    – Sverigedemokraterne vil begrænse indvandringen til Sverige, og dette krav betragtes i brede kredse – og i særdeleshed i medier og blandt politikere – som fremmedfjendsk og racistisk. Og vanligt folk forsøges indoktrineret til at mene det samme.
    – Ved forrige riksdagsvalg i 2002 dekreterede lederen af den svenske radioavis Ekot således, at partiet ved eventuel omtale skulle betegnes som »det fremmedfjendske parti Sverigedemokraterne«. At diskutere indvandringens størrelse betragtes af de fleste journalister som racisme, som man skal beskytte vælgerne imod at diskutere. Nogle aviser, som MetroXpress i Göteborg, har af samme grund afslået valgannoncer fra Sverigemokraterne af princip – uanset indhold. Og nogle postbude har nægtet at uddele partiets valgmateriale.
    – Alt i alt er det er svært at se, at de små partier har haft fair play ved det svenske valg. Sverige er selvfølgelig et demokratisk land, men det har et demokratisk underskud, når det gælder valgsystemet samt små og nye partiers muligheder for at få deres budskab ud til vælgerne.
    – Organisationen for Samarbejde og Udvikling i Europa udsender regelmæssigt valgobservatører til valg på Balkan, Ukraine og Kaukasus. Dels for at kontrollere, hvordan valghandlingen foregår, dels for at holde øje med hvilke forhindringer, oppositionspartier er oppe imod i medierne i form af censur og lignende, når de prøver at meddele sig til vælgerne om deres program.
    Måske skulle OSCE sende observatører til det næste valg i Sverige og se til, at der er fair play i valgkampen?

    Kommentar by JanChris — 22. september 2006 @ 10:20

  15. Koordineret EU politik

    Det der med kampagner mod “det ekstreme højre” ser ud til at være en koordineret EU politik. Jeg har hørt lignende historier fra Holland, Belgien og England (nej England kan ikke sammenlignes med noget, der er de gået helt over gevind.)

    Graffiti, små voldsepisoder ofte uden bevislig tilknytning til en politisk motiveret sammenhæng, internetsider og lignende bliver regelmæssigt udsat for lignende omtale som den i 24 timer, og der lyder krav fra hysteriske politikere og de lokale PETter om faren fra højre og censur mod både det ene og det andet. Det samme fjols gjorde sig forleden bemærket over hele verden, ved at sige at det ikke var utænkeligt at sharia ville blive indført i Holland ad demokratisk vej!

    En af disse hysteriske politikere i Holland er justitssminister Piet Hein Donner. For et stykke tid siden truede han med at forfølge folk der deltager på Stormfront Forum, og ville undersøge mulighederne for helt at filtrere hjemmesiden fra den hollandske del af nettet.. Der har også været lanceret ideer om digitale ID ere på alle computere med netadgang, så alle vil kunne spores og identificeres på nettet!

    I Belgien ser vi gang på gang hvordan en eller anden forstyrret idiots handling påstås at have forbindelse til det Flamske nationale parti (på samme måde som i den anti-Bush cartoon, hvor præsidenten finder bevis for en forbindelse mellem Al Qaida og IraQ)
    Geværmanden i Belgien der skød den sorte børnepasser og det hvide barn havde i øvrigt en farvet ven, og var slet ikke kendt for at være racist. Hans onkel var vist nok medlem af det Flamske parti, der i offentligheden og fra andre partiers talestole simpelthen blev holdt ansvarlig… Da en sagesløs buspassager en uge senere blev myrdet af en stor flok afrikanske indvandrere var der ingen snak om racisme, og nyheden flyttede hurtigst muligt til side 7. Ingen fakkeltog og solidaritetsmarcher for en hvid.

    Sjældent formår man at komme med nogen særlig dokumentation, men nok med sensationelle overskrifter.
    Men selvfølgelig kan man altid finde nogle grimme citater rundt om kring hvis man leder længe nok, og det er da også gerne sådanne løsrevne udpluk man viser frem, på nøjagtigt samme måde som medierne altid ved at finde én eller anden heilende idiot når der er en demonstration.

    Jeg tror der er én eller anden skjult EU dagsorden der påbyder denne slags propaganda. Det kunne være et tegn på at visse kredse er så forhippet på at fortsætte deres politik, at man blæser højt og flot på ytringsfrihed og andre borgerrettigheder. Der er kredse op i toppen der ikke viger tilbage for at afskaffe demokratiet hvis demokratiet kommer i vejen for deres planer. Kredse der tilsyneladende har et intimt samarbejde med PET. Det lyder ikke lovende.
    Det ser ud til at der ved siden af indvandrerne, venstreekstremisterne, “menneskerettighedsorganisationerne”, DR, TV2 og hele kultureliten med al sin magt og indflydelse er ved at blive åbnet en ny front mod den demokratiske modstand, denne gang fra såkaldte “sikkerhedstjenester”. Det bliver den nye form for STASI, tankepolitiet, en parallel til de islamiske kontrolagenter i Iran, der tæsker kvinder hvis de ikke overholder et eller andet religiøst påbud. Den nye strategi skal indtil passende lovregler til formålet bliver udformet virke gennem intimidation og falsk information beskyldninger osv.

    Ellers er det næsten umuligt at forklare hvordan PET så længe har kunne fortsætte med deres hadkampagne mod højrefløjen, der jo som mange af bloggerne har påvist for ikke så længe siden ikke en gang fortjener ordet rapport, men snarere betegnelsen “kladdehæfte”, eller “huskeseddel”.

    PET og lignende organisationer i Europa skal muligvis være de nye moralens vogtere, fordi alt andet har slået fejl, og fordi man ikke åbenlyst kan pille alt for meget ved en ytringsfrihed som en hel del lande dog lige som har vant sig til. Hvem sagde “New World Order”? Sådan en holdes sædvænligvis sammen af hemmelige tjenester.. KGB, CIA, GRU, STASI, Gestapo, Verfassungsschutz (allerede dømt for netop den slags provokationer som jeg beskriver lidt længere nede).

    Det totalitære samfund i multikulturens tjeneste, holdt sammen af et netværk af stikkere, ulovlig tvang gennem intimiderende telefonopkald, trusler om forfølgelse af én eller anden art.

    Jeg husker Bonnichsen for et stykke tid siden, hvor han afslørede sin modstand mod flere beføjelser til politiet, og faren ved et overvågningssamfund. Tja, det var jeg så for en gangs skyld meget enig med ham i. Jeg var lige umiddelbart lidt overrasket over at være enig med Bonnichsen, og tænkte på om jeg måske havde fejlbedømt ham lidt. Indtil jeg kom til at tænke på hans og andre PET folks latterlige demagogi mod højrefløjen. Jeg kunne mistænke Bonnichsen og hans arvtagere for at de hvis de kunne få lov hellere vil bruge deres energi på at lukke hjemmesider og kvæle den frie debat, der jo som bekendt ikke fører til noget Bonnichsen og Jelved kan gå ind for. Der spores en vis desperation i visse kredse, argumenterne er brugt op og modbeviste, hvad der er tilbage er en desperation der kunne føre til hvad som helst.

    Hvad mon der ville ske, hvis folk der kunne mene at have interesse i det, ville iværksætte et attentat mod indvandrere eller sprængning af en moske f.eks.. Evt. i flere lande samtidigt, med et til formålet oprettet “hvid terror organisation”, hjemmeside, falske spor og det hele.

    Straks ville der være alvorlig grund til at indføre EU love der skal sætte standard for hvad man må og ikke må skrive, sandsynligvis efter den laveste fællesnævner.

    Det ville selvfølgelig være den dag hvor “højreekstremistisk vold” for alvor ville tage fart.
    jeg ved ikke hvordan sådan noget er defineret i loven, men når man bliver forhindret i at tale må det på sin vis jo være legitimt nok. Er det ikke derfor vi sender tropper til Afganistan, Irak og Palæstina? Var det ikke for at sikre dem friheden?

    Det sidste håb vil så måske være en Thailandsk løsning.. Man har da lov til at håbe. Mon ikke der i hvert fald er nogle i hæren og hjemmeværnet der er klar over de skal gå efter PET folkene først?
    Heldigvis har nogle journalister både navne og cprnumrene på en del af dem. Det vil så gøre det så meget lettere for hæren.. ;-)

    Men vogt mine ord; tingene kan hurtigt begynde at gå stærkt, og ting og sager vi dårligt kan forestille os nu kan indtræffe og medføre radikale infgreb, og de fakto afskaffelse af de demokratiske spilleregler. De her PET udmeldinger kunne være de første krusninger på overfladen.

    Vi trænger vist til et fælleseuropæisk “PET Watch”..

    Kommentar by Knud — 22. september 2006 @ 11:06

  16. Ang. “den Thailandske løsning”:
    http://www.antara.co.id/en/seenws/?id=20404

    Kommentar by perd — 22. september 2006 @ 12:31

  17. Så generalen i Thailand er muslim. Hvorfor har vi ikke fået det at vide? Eller har vi? Ikke jeg.

    Kommentar by Mette — 22. september 2006 @ 15:34

  18. #15 Knud: Åbn din egen blog ; -)

    Man må takke Kim for hans utrættelige dækning, af den landsskadelige og undergravende rolle DR (De Røde) spiller for vort samfund.

    Tak Kim, du har åbnet manges – herunder mine – øjne imod det store fup-nummer.

    Alene dét, at 2/3 af danskerne mener, at DR er neutralt, siger sgu alt….

    Anti-sharia

    Kommentar by Anti-sharia — 23. september 2006 @ 07:38

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper