18. oktober 2006

P1 om frihedskæmpende Hizbollah og Blair der er i armene på neokonservative fantaster

Esmanns Verden er et af de magasinprogrammer på P1 jeg burde gøre mere ud af. Næsten hver uge doceres middelsvær lyrik i 1,5 time…

Den 21. september var emnet Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah, og med Jørgen Bæk Simonsen i studiet var der lagt op til den helt store terror-apologi. Allerede i den officielle præsentation går det galt.

Hassan Nasrallah (86 min.; 21/9-06)

Hizbollah – et libanesisk frihedskæmpende parti med en kalashnikov i sit flag. Lederen hedder Hassan Nasrallah, og han har haft succes med noget som meget få andre har gjort ham efter: at besejre Israel både militært og diplomatisk. Situationen mellem de to naboer er lige nu meget kritisk. Professor Jørgen Bæk Simonsen er i studiet og med på telefonen er den svenske Hizbollah-ekspert Magnus Ranstorp fra Centre for the Study of Terrorism and Political Violence på St. Andrews Universitet i Skotland og den Libanon-kyndige Sune Haugbølle fra St. Antony Universitet i Oxford.

Hizbollah er selvfølgelig ikke ‘frihedskæmpere’ med mindre man betragter et Koranbaseret diktatur som et frihedsideal. At Nasrallah skulle have besejret Israel militært er en myte som trives fint på P1, men at Israel internt efterrationaliserer ift. krigen, mens Nasrallah fejrer sejren i sønderbombede hovedkvarterer – siger jo mere om den irrationelle islamistiske mentalitet end om Israels militære nederlag.

Jørgen Bæk Simonsen talte i sit vanlige uldne sprog om at Nasrallah havde antasterne til “at blive betragtet som en folkehelt”, og eufemismer er i det hele taget aldrig en mangelvare når han folder sig ud. Nyd blot denne formulering…

Bæk Simonsen: Sådan som forløbet har været i juli-august, der har det været komplekst og en smule vanskeligt, at vi har en milits der agerer på vegne af en stat.

I forrige uge var emnet Tony Blair, i studiet var Mads Qvortrup, og der blev suppleret med kommentarer fra Lasse Ellegaard. Det var om muligt endnu ringere – her lidt fra dialogen.

Esmann: Han er ikke så blatant i sin religiøsitet som George Bush.

Ellegaard: Nej, der er de der historier om at Bush har knælet sammen i den ovale kontor i det hvide hus, og bedt sammen og så videre. Jeg skal ikke kunne sige om det er rigtigt eller forkert, men det har været fremme i aviserne her. Men han er på en helt anden måde sofistikeret i sit politiske budskab til offentligheden – altså Bush er, og det er jo meget interessant at iagttage, hvordan den britiske presse kigger på Bush, som en primitiv sådan lidt intellektuelt underfrankeret politisk leder, hvor man ser Blair som en intellektuel overlegen, men politisk underlegen, det har givet Blair et tilnavn som Bushs puddel for eksempel.

[…]

Qvortrup: Der er jo ingen der kan komme uden om, at han i 1997 da han kom til magten, blev båret ind på en vælgertilslutning der på et tidspunkt var helt på på 97 pct. Det er så gået noget ned, idag er hans popularitetskurve nede på 23 pct., men det er klart han har skibbet socialismen, han har skibbet venstrefløjen, men han har også leveret en økonomi, nogle resultater, og en multikulturalisme, som har vist sig at være en fordel for samfundet. Den multikulturalisme er han så nu ved at forlade, for så sent som fjorten dage siden var regeringen ude med en ny kommission der skal fastsætte hvilke værdier alle kan slutte op om.

[…]

Ellegaard: Lavpunktet er uden tvivl Irak-krigen og de løgne der førte frem til det militære engagement.

[…]

Esmann: Han har også travlt med nogle andre ting, f.eks. at prøve på at bilde os ind der kun var 45 sekunder til Saddam Hussein han kunne bruge sine såkaldte masseødelæggelsesvåben. Du har skrevet en biografi, og nu kommer 150.000 kroners spørgsmålet: Var han fyldt med løgn?

Qvortrup: Løgn er jo altid et vanskeligt ord i politik…

Esmann: He, he.

Qvortrup: Jeg ved ikke om han vil indrømme det på samme måde som den ungarnske udenrigsminister gjorde det fornyligt – jeg tror ikke Blair troede han løj. Problemet er, at på det tidspunkt han sagde det her, havde han fået at vide, at sådan var fakta – jeg nævnte tidligere en briefing, hvor han havde sagt at der ikke er noget der ikke kan siges på 30 sekunder eller tre stikord. Når det drejer sig om masseødelæggelsesvåben, så er det jo altså ret kompliceret at have med at gøre – hvad vil det sige, hvor kan man angribe, hvordan skal tropperne flyttes derhen hvor de skal, og det jeg tror der er sket, hvad man kan konstatere der er sket, det er at der er en enkelt kilde i efterretningsvæsenet, som har sagt at man godt kunne få monteret nogle våben på en eller anden måde inden for 45 sekunder, og det er ikke noget der er blevet bekræftet på nogen måder. Det kommer så i en briefing, så en af de mange mennesker der kommer ind og briefer Blair, som så får sine 30 sekunder og sine tre stikord, får så sagt – vi tror iøvrigt det og det. Så finder Blair jo som den mediemæssige begavelse han jo også er, det der har mest slagkraft, det der med de 45 sekunder det lyder godt, det er godt til en tale i parlamentet.

[…]

Qvortrup: … det er overvejende sandsynligt – nu skal jeg skal prøve at formulere mig diplomatisk.

Esmann: Nej, det behøver du såmen ikke. Ha ha.

Qvortrup: Nej, men det har jeg en interesse i på længere sigt. Øhm…

[… om machiavellisk ledelse]

Qvortrup: Uden vi skal drage den parallel, det vil jeg nødigt gøre – men nogle af lytterne har måske set filmen for et års tid siden, der hed Die Untergang, som handlede om Hitlers sidste dage i bunkeren, og det interessante er at russerne stod for døren, men stadigvæk var der rådgivere der sagde at nu marcherer vi mod Stalingrad, nu vender det hele.

[…]

Esmann: Vi sluttede Ellegaard-citatet, med at han sagde at Blairs Irak-krig byggede på løgne, og her er fortsættelsen af Ellegaards vurdering af hvordan engagementet i Irak har påvirket synet på Blair.

Ellegaard: Det vil for altid klæbe til hans eftermæle, og her har vi altså at gøre med hans messianske side – hans særlige storhedsvanvid om man, om du vil. Han er overbevist om at Storbritannien og hermed også ham selv, er udset til at spille en international rolle til at lede andre nationer, som han har udtrykt det. Den lancerede han, den ide, den ideologi, endnu før han kom til magten i 1997. Det er så også den ide der har ført ham lige i armene på USAs administration af neo-konservative fantaster der tror de kan gennemføre demokrati med kampvogne. Og der er både Blair og George Bush jo ægte overbeviste om at doktrinen om forebyggende intervention, altså forebyggende angreb i lande der ikke opfører sig ordentligt efter deres mening. At den kan retfærdiggøres, også i forhold til vælgerbefolkningen.

Esmann: Du kaldte det løgnen om Irak. Lad os lige få det præciseret. Spørgsmålet er jo – kan vi tillade os at bruge ordet løgn af hans behandling, af hans fremstilling af den der trussel om masseødelæggelsesvåben.

Ellegaard: Ja, det kan vi fordi han tog jo den påstand om at Saddam Hussein kunne mobilisere sine masseødelæggelsesvåben med 45 minutters varsel. Det valgte han at tage alvorligt, det valgte han at bruge som argument, selvom det hverken var sandsynligt eller på nogen som helst måde bevist at det kunne lade sig gøre. Og der er der flere engelske journalister som har skrevet bøger om i hvor høj grad armene blev vredet om på regeringens juridiske rådgivere blandt andet Goldschmidt, som svarer til kammeradvokaten, som kom med det ene memorandum efter det andet der advarede imod lovligheden, også efter international lov, om at gå ind i Irak, men til sidst leverede de et stykke papir der på en eller anden måde legaliserede, ud fra en FN-resolution, 1441 som iøvrigt danskerne også har brugt som begrundelse.

Esmann: Jamen Lasse, er det ikke mere præcist at sige at han løj måske, men ikke direkte, han var jo faktisk fanget af sit eget spind.

Ellegaard: Jov, men man kan spørge hvad er forskellen på at lyve indirekte eller direkte. Altså det der står fast, det er at hele beslutningsgrundlaget om det britiske engagement i Irak byggede på forkerte og muligvis bevidst løgnagtige oplysninger, om hvad Saddam Hussein og hans regering og hans militær kunne og hvad de ikke kunne.

Esmann: Allright, det er jo helt klart at det der blev sagt, blev ihvertfald sagt på et overordentligt mangelfuldt grundlag, den store diskusion det er selvfølgelig om der blev løjet bevidst eller ubevidst. Hvad har du at sige til det?

Ellegaard: Jamen det interessante er jo at de fire jurister som var indblandet i begrundelsen, altså legitimeringen af det britiske engagement. Den jurist, en kvinde, der var ekspert i international ret, hun sagde simpelthen sit job op – jeg tror den 10. marts 2003, altså forud, altså ganske kort før angrebet Irak fandt sted. Og hun sagde op i protest mod de juridiske begrundelser regeringen valgte at bruge, dem kunne hun simpelthen ikke lægge navn til.

[…]

Ellegaard: … man kan ikke Blairs periode uden at hæfte sig ved beslutningen om at følge Bush, næsten blindt ind i Irak.

[…]

Qvortrup: Det er meget interessant hvad Lasse siger, og jeg er i store træk enige. Det der er det vigtigste når vi taler om løgn, det er hvad vi kalder ministeransvar, i Danmark har vi noget der hedder ministeransvarlighedsloven, og det betyder blandt andet som jeg har forstået det, at ministeren også er pligtig til at stille nærgående spørgsmål om de beslutninger der skal tages. Det har Blair ikke gjort, og derfor kan man sige, der er han skyldig på det plan. Måske tror jeg ikke han har løjet direkte og bevidst, men han har ikke rigtigt, han har sådan været lidt Lord Nelson der har sat kikkerten for det blinde øje, og sagt at han ikke helt har brug for at se det der, måske er det ikke helt som det passer, og så fordi han vidste at han var nødt til at overbevise sin parlamentsgruppe om at få dem med, så har han spillet på det her – mange var jo imod inden.

[…]

Qvortrup: … i britisk historisk perspektiv, så er Gladstone og Churchill nogle der huskes for mange af deres succeser, så måske vil Blair også på lidt længere sigt blive husket for sine succeser.

Flere eksempler på klassisk eftersnakkeri. Politikens Lasse Ellegaard konstaterer eksempelvis indledningsvist at Tony Blair løj om irakiske masseødelæggelsesvåben, og så kan de to andre bruge tid på at debattere hvorvidt han løj bevidst eller ubevidst. Man kan altså ikke lyve ubevidst, det kaldes at tale usandt, og er ikke helt det samme – selvom Ellegaard kreativt forsøger at redde den.

9 Comments »

  1. JBS sagde: “Sådan som forløbet har været i juli-august, der har det været komplekst og en smule vanskeligt, at vi har en milits der agerer på vegne af en stat.”

    Jeg er overbevist om at hvis man foretog en tekst-analyse af alt hvad den idiot Bæk Simonsen går og siger, så ville man finde ud af, at han i det store og hele siger ganske lidt.

    Han bruger en forfærdelig masse ord på at sige stort set ingenting.

    Men hvad der er nok så vigtigt er alt det han siger MELLEM linierne, og DER siger han ret så meget. Reelt manipulerer han ekstremt groft og han misbruger i den grad sine retoriske evner til at gøre præcist det modsatte af det staten betaler ham for at gøre, at informere.

    Jeg ser ham som politiker snarere end forsker og jeg vil aldrig kunne tage det danske uddannelsessystem alvorligt, så længe klamme stoddere som JBS er ansat i det.

    Kommentar by Mackety — 18. oktober 2006 @ 17:44

  2. Frank Esmann – er det ikke ham, der har det med at skrive af efter andres bøger og så udgive dem under eget navn – åbenbart er det også indenfor journalisme svært med begrebet løgn….

    Så vidt jeg ved har man fundet WMDs i Iraq – totalt ignoreret i MSM, naturligvis – og Saddams støtte til selvmordsterror mod Israel er almen kendt.

    Boycott DR
    Deponer din licens.

    Kommentar by Limewoody — 18. oktober 2006 @ 20:45

  3. Jo, en simpel “bogtyv” i studiet med en apologet hvis institut ikke ser sig for gode til at modtage saudiarabisk sponsorstøtte, samt en forbenet Israelhader som endelig har fundet sin rette arbejdsplads. Dét program havde jeg aldrig stået igennem. Jeg orkede da også kun at skimme referatet her. Livet er for kort til …, osv.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 18. oktober 2006 @ 20:55

  4. med stærke nerver. Ikke mindst siden det blev “tankevækkende radio”.

    Om 5 år har det fået gjort kål på Kim Møller, så må andre ta over.

    Kommentar by steen — 18. oktober 2006 @ 22:20

  5. Der er vist ingen tvivl om at han så absolut løj med vilje..ja at bush, blair og fogh løj så det stod ud af ørene.

    Skandalen er at det ikke har haft konsekvenser.

    Kommentar by Allan — 19. oktober 2006 @ 10:47

  6. >5 Allan

    I modsætning til Bæk Simonsen, så er du, Allan, røvdårlig til at manipulere med andre. Men det skyldes nok at du, i modsætning til Bæk Simonsen, faktisk tror på dit eget ævl.

    Du ville blive slemt skuffet Allan, hvis du nogensinde fandt ud af hvad der bliver sagt blandt “eksperterne”, når de røde medier ikke lige er i nærheden. Hele dit verdensbillede ville formentligt brase sammen.

    Kommentar by Mackety — 19. oktober 2006 @ 10:59

  7. Nej, Allans verdensbillede vil aldrig brase sammen. Han undgår nemlig konsekvent at opsøge information der rokker ved det.

    Kommentar by Luffe — 19. oktober 2006 @ 11:40

  8. Hvis man beskyldte de herrer for at være nogle klaphatte, ville det være den største fornærmelse af klaphattene.

    Kommentar by freshair — 19. oktober 2006 @ 19:26

  9. “Qvortrup: Uden vi skal drage den parallel, det vil jeg nødigt gøre – men nogle af lytterne har måske set filmen for et års tid siden, der hed Die Untergang, som handlede om Hitlers sidste dage i bunkeren, og det interessante er at russerne stod for døren, men stadigvæk var der rådgivere der sagde at nu marcherer vi mod Stalingrad, nu vender det hele.”

    Ved et sært tilfælde genså jeg netop torsdag aften (før jeg læste dette) Die Untergang, og jeg kan stå inde inde for, at der ikke er nogle rådgivere, der fablede om at marchere mod Stalingrad. Den eneste, der var så skør var Hitler selv, i perioder.

    Kommentar by Mikael — 20. oktober 2006 @ 21:34

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper