4. oktober 2006

DR Udefra (26/9-06) – Jagten på de fattige

DR Udefra havde i sidste uge overskriften Jagten på de fattige, og der blev vist en CAPA-produktion omhandlende højforrentede lån til fattige i USA. Fra omtalen…

Jagten på de fattige
Hvad gør man, hvis man ikke kan betale huslejen eller købe mad til sine børn? I USA er en skov af grå lånefirmaer skudt op med tilbud til de fattige om at låne dem penge. Det er en gigantisk forretning. For jo fattigere man er, jo højere er renten. Mange ender i en gældsspiral og må gå fra hus og hjem.

Dokumentaren startede i Los Angeles’ værste ghettoer, hvor man fik et indblik i dagligdagens hos en pantelåner og hans stamkunder. Herefter et interview med Jim Ball, grundlæggeren af Fast Cash, en af flere låneretningskæder, som ved hjælp af såkaldte ‘Pay Day Loans’ havde overtaget lånemarkedet i ghettoerne, hvor bankerne ikke ønskede at have filialer.

Moralen i filmen var kort sagt, at det var uetisk at afkræve høje renter for lån til fattige, og kritikken blev ikke bare rettet imod lånemarkedets aktører, men også imod kreditvurderingsvirksomheder, bankerne og mod regeringen som tillod markedet at være ureguleret.

At lavindkomstfamilier har lav kreditværdighed, og derfor skulle betale mere for at låne, forstod Matthew C. Fellowes fra Brooliings Institute eksempelvis ikke, men det virker trods alt ikke helt ulogisk – alt taget i betragtning.

Herefter var der et interview med Patricia A. McCoy fra Hartford University, der kritiserede Wall Street for via sikkerhedsvurderingen at gøre lånene til fattige urimelige dyre. Flosklerne hang løst, ikke bare hos hende – men hos flere af eksperterne. Tre eksempler…

“… udbytningen af folkudnyttelsen af de fattigeofre for udlåningspolitik…”

En sådan anti-kapitalistisk dokumentar bliver umådeligt uinteressant, hvis det ikke drejes over i Moore-stilen, og alle tricks’ne blev da også taget i brug. Da det først og fremmest gik ud over de fattige, så gik det i praksis hårdest ud over minoriteterne lød det – og kort efter kunne man så høre at denne ulighed var at betragte som “økonomisk racisme”.

Følelsespornoen var ikke udtalt, men der var dog flere eksempler. Værst var uden tvivl en 65 årig (sort), tidligere svejser, som klart havde underskrevet en dårlig låneaftale og var blevet personligt ramt. At den rå markedsøkonomi havde sin del af skylden er uomtvistelig, men omvendt, så slipper han næppe for medskyld. Ingen tvang ham til at underskrive, og så mener jeg iøvrigt ikke det er relevant at lade manden udtale følgende….

“Jeg vejede 62 kg da jeg skrev under. Nu er jeg nede på 50 kg.”

I introduktionen blev der vist footage af George W. Bush, og det havde været mere overraskende hvis dokumentaren ikke havde forsøgt at tørre det af på Bush. Stikordet var her AmeriQuest, der er en af de største virksomheder på lånemarkedet. En ekspert hvade netop påtalt det forhold at den finansielle lobby var en af “topsponsorerne af Republikanerne”, og herefter blev det fortalt at AmeriQuests grundlægger Roland Arnall var Bushs største bidragyder i 2004, og man så hvorledes Arnall blev udsat for en høring af en barsk senator ved navn Paul S. Sarbanes. Han er demokrat – det blev selvfølgelig ikke fortalt.

Afslutningsvis var der debat med Christian Kjær som gæst, han var rådgivende civiløkonom og vidste en masse, men han virkede alligevel lidt malplaceret, måske fordi emnerne ikke direkte kunne relateres til Danmark og han ikke vidste noget specifikt om USA.

Alt i alt en dokumentar i Udefra-stilen. Fokus på fattige, med en indbygget ikke-konkretiseret kritik af den onde liberalisme, personificeret i Bush, med racisme som spillets joker.

Oploadet Kl. 14:09 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer

4 Comments »

  1. Nu kender jeg Christian Kjær personligt. Talte med ham et par dage efter udsendelsen. Han fortalte, at nøjagtig det samme sker i Danmark. Men der er vel heller ikke noget nyt i at folk der er på røven/ikke er kreditværdige i en bank, går til “sidegadevekselererne” og må betale høje renter. Så det er ikke specifikt for USA og har intet med den siddende præsident at gøre. Men det er da klart at Thyge Petersen ikke forsømmer en lejlighed til at bashe Bush – Han leder med lys og lygte efter passende dokumentarfilm,og gerne franske.

    Kommentar by Luffe — 4. oktober 2006 @ 14:49

  2. -> 1 Luffe

    “Han fortalte, at nøjagtig det samme sker i Danmark.”

    Ja, det sagde han også i dokumentaren, men jeg synes ikke helt sammenligningen holdt vand, når nu fokus var på de menneskelige faktorer.

    De fattige i USA vi så i filmen var enten arbejdsløse eller det man kalder ‘working poor’, og når de var på røven handlede det om mad til overlevelse.

    Fattigdom i en dansk kontekst grunder typisk i ikke-økonomiske forhold, og hvadenten man har arbejde eller er langtidsledig så er det økonomiske udgangspunkt altså en helt anden. (at en rådgivende civiløkonom ser det som samme fænomen, er egentligt logisk nok)

    Kommentar by Kim Møller — 4. oktober 2006 @ 15:46

  3. Tja, jo fattigere man er, des sværere og dyrere bliver det at låne. Ganske elementært og gældende til alle tider.

    Herhjemme er det f.eks. udlejningselskabet Leasy, der tager røven på de fattige. Det foregår pænt og legalt, og jeg er ikke forarget, men hvis DR eller andre ville gøre de danske fattige en god tjeneste, så skulle man oplyse om, hvor høj prisen bliver for et forbrugsgode, der anskaffes ad denne vej.

    Og så på den anden side: Hvis de fattige kunne bruge kuglerammen, ville de fleste af dem nok ikke være fattige. Og hvis de boycottede Leasy, ville de måske aldrig få den fladskærm eller den opvaskemaskine, som dog spreder hygge i hjemmet.

    Jeg ved det ikke. Men jeg er heller ikke civiløkonom.

    Kommentar by Lama Q — 4. oktober 2006 @ 15:59

  4. > Kim

    Nu så jeg ikke dokumentaren. Men princippet om at en udlåner vurderer riskoen for ikke at få sine penge igen, gør at han naturligt vil forlange en høj rente, når der skal lånes penge ud til “dubiøse debitorer”, er vel generelt i et kapitalistisk samfund. Der er – som du selv påpeger – forskel på forholdende i USA og Danmark, og det er da forfærdeligt, at nogle af de personer der optrådte i dokumentaren, var nødt til at låne penge til mad !Det ser vi næppe i Danmark. Det er nok mere låntagning for at få forbrugsgoder, således at man kan “keep up with Jones”, som LamaQ er lidt inde på.

    Christian Kjær har iøvrigt selv været på røven på et tidspunkt med en falleret erhvervsvirksomhed, hvor han ragede en milliongæld til sig. Han fik gældssanering og lever i dag af, at rådgive personer, som på den ene eller den anden måde er kommet i økonomisk uføre. Efter eget udsagn lever han godt !!

    Kommentar by Luffe — 5. oktober 2006 @ 00:00

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper