27. september 2006

Ole Hyltoft om naivister og moneteister…

Fra dagens Jyllandsposten. Ole Hyltoft skriver om danske islamappeasere, og stiller spørgsmålet: Er de naivister, eller…?. Her et afsnit hvor han omtaler klikedannelse blandt de ‘velmenende’.

“For nogle måneder siden var jeg til frokost for den bulgarske præsident. En større, blandet forsamling af avis- og tv-folk, toppolitikere, organisations- og forretningsfolk mødtes i en sal på Christiansborg, inden vi gik ind til bordene.

Ind ad døren træder Svend Auken. Han bevæger sig ikke hen til nogle af de mange politiske kolleger eller partifæller. For i det samme træder Silketråden ind. De to lyser op ved synet af hinanden og danner deres eget lille hold.

Kort efter kommer Marianne Jelved. Også hun har et stort valg mellem ca. 80 gæster, hun kan gå rundt og hilse på. Men også hun vælger uden tøven det snævre partnerskab med Auken og Silketråden. Og holder sig til disse sine to meningsfæller.

Så arriverer DI’s direktør Hans Skov Christensen. Ikke tale om at han går hen til nogle af de mange tilstedeværende forretningsfolk fra DI. Næ, hos Auken-Silketråden-Jelved hører han hjemme. Ingen andre tilslutter sig den lille klike. Og kliken søger ikke andet selskab. Der står de, islams pr-mæssige hjernetrust i Danmark: Det Radikale Venstre, Politiken, Auken-fløjen i S og Dansk Industri. På tværs af politiske skel holder de sammen disse fire, der har ført landet i våde gennem deres ansvarsløse indvandringspolitik. Tre ideologer og en monetist.

En tanke slår ned i én, mens man står og ser dem. Havde der været en lignende sammenkomst på Christiansborg i 1942, mon så ikke Erik Scavenius, P. Knutzen, Gunnar Larsen og Thune Jacobsen også havde søgt hinandens selskab?

8 Comments »

  1. Hvor er det befriende at have en iblandt os som Ole Hyltoft, der er i stand til at se, opleve og gengive, hvad mange andre ikke bemærker.

    falkeøje

    Kommentar by falkeøje — 27. september 2006 @ 11:17

  2. Hyltoft gentager også sin, indirekte, beskyldning om, at Uffe El-Imam-Jensen modtager bestikkelse fra Mellemøsten for at fremme muslimske/ arabiske interesser i Danmark. Beskyldningen har været frembragt mange gange før i Jyllands-Posten, ikke kun af Hyltoft, men El-Imam-Jensen har endnu ikke nedladet sig til at svare.
    Selvom det er en kendt sag, at han helst kun beærer offentligheden med kommentarer i sit hoforgan, Berlingske Tidende, er tavsheden meget sigende. Jeg er overbevist om, at der er adskillige aktører i den danske debat – en kendt, erfaren Venstre-kvinde kunne være én af dem – der modtager “bidrag” fra Mellemøsten for at fremme den islamistiske dagsorden her i landet. Jeg tvivler dog på, vi nogensinde vil få beviser at se.

    Kommentar by JanChris — 27. september 2006 @ 12:51

  3. Bill Clinton siges også at være medlem af nævnte eksclusive klub.

    falkeøje

    Kommentar by falkeøje — 27. september 2006 @ 14:27

  4. Hyltoft er skarp som altid, det er altid godt med en bredside til de “frelste”.

    Med hensyn til Uffe og Hornbech er det da en nærliggende teori at de skulle være “on the take”, jeg har ihvertfald svært ved at se deres ageren som andet end akut demens de sidste par år.

    Kommentar by Nielsen. — 27. september 2006 @ 18:01

  5. Er Uffe, Birthe Rønn med mange flere naivister eller korrupte spioner betalt af Mellemøsten. Nu må I sgu vælge. You cant have it both ways :-)

    Kommentar by RasmusE — 27. september 2006 @ 19:00

  6. Herlig tekst, hvor den politiske korrekt- og selvgodhed spiddes. Og 1942 sammenligningen er heller ikke uinteressant.

    Kommentar by freshair — 27. september 2006 @ 20:19

  7. ->5. Hvorfor dog ikke? Hvis man lader sig smøre med oliepenge (som Clinton, jeg har ingen anelse om hvorvidt de danske dhimmier gør det samme) må man da også udover at være grisk være ufatteligt naiv, hvis man ikke kan se at man sælger sin egen troværdighed og uafhængighed, og skader ens lands interesser.

    I øvrigt er det interessant, og burde ikke undereksponeres, at der er lige så store idioter på den borgerlige fløj som på venstrefløjen. Jeg spår nok en hurtigere opvågnen til realiteternes verden hos de borgerlige, when push comes to shove, men det er fascinerende, hvordan den kollektive blindhed og fornægtelse som har lammet Vesten går på tværs af ideologiske skel. Jeg personligt har efterhånden svært ved at se forskellen på de Konservative og de Radikale.

    Uanset hvad man ellers kan sige om Dansk Folkeparti, så minder de borgerlige dhimmi-idioter os om, at dette parti som de eneste med en klar linje i forhold til islam bærer på et kolossalt ansvar for denne sags udmøntning i ført politik.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 27. september 2006 @ 21:49

  8. Rasmus E: Man skal da være ufattelig naiv, hvis man ikke tror, der findes rige arabiske personer/organisationer, der “støtter” meningsfæller i Vesten, og det drejer sig ikke kun om trosfæller.
    Det er også topmålet af naivitet, hvis man ikke tror, nogen ville sige ja til et sådant tilbud. Den menneskelige natur er sådan indrettet, at de fleste er til salg for den rigtige pris. Hvis man så tilmed bliver betalt for at agitere for holdninger, der ikke ligger langt fra dem, man i forvejen har, vil mange jo også mene, at skaden ikke er så stor.
    Med hensyn til Birthe Rønn Hornbech, er det slående, hvordan hun har ændret holdning i de seneste fem år. Som Katrine Winkel-Holm skrev i en kronik for et par måneder siden, ville Rønn-Hornbech af 2001 være dybt uenig med 2006-udgaven. Hvad er der sket i mellemtiden? Se disse artikler fra 2001, jeg har fundet på Infomedia (jeg indrømmer, der er mange, og jeg forventer ikke, at nogen vil læse det hele, men jeg orker ikke at sidde og pille citater ud), og du vil ikke tro, der er tale om den samme person.

    Valg 2001: Rønn og Jespersen: »Hvorfor stemmer I ikke på hinanden?«

    Politiken 14. november 2001, 1. sektion, side 2

    Det var to af valgkampens absolutte hovedskikkelser, der i går dystede om udlændinge på den københavnske vestegn. Venstres Birthe Rønn Hornbech og socialdemokraten Karen Jespersen kæmpede hårdt, men forgæves, for at bevare indtrykket af uenighed.

    De hidsige og de enige. Mens statsminister Nyrup rev statsministerkandidat Foghs bog i stykker på talerstolen i Valby Hallen, var to af den ophedede udlændingedebats mødre – Venstres Birthe Rønn Hornbech og Socialdemokratiets Karen Jespersen – forbavsende enige om at være hårde – ved udlændingene.

    Af Kjeld Hybel

    Han har siddet på sin stol i snart halvanden time og hørt de to kvinder tale ordstyreren halvt i søvn. Om udlændinge, udlændinge, udlændinge. Og nu har han fået nok, den robuste vælger, som havde håbet at få et tip om, hvor krydset skal sættes. »Jeg har ikke hørt en skid om, hvad I vil gøre for mig«, udbryder manden. En anden vælger »undrer sig« også over, at »to intelligente kvinder« ikke snakker om andet end udlændinge, og en tredje vil høre, hvordan de har det med den »skingre tone« i debatten.
    For første gang denne aften breder forvirringen sig oppe på podiet. »Jamen«, siger Karen Jespersen, indenrigsminister og socialdemokrat, »jeg havde forstået, vi var indbudt til at snakke om udlændingepolitik«. »Det står der ikke noget om i pjecen«, råbes der tilbage.
    ROLIG NU
    Nu er ordstyreren, Høje-Taastrups S-borgmester Anders Bak, vågnet op. Og griber ind. »Rolig nu«, formaner han. Det er ellers lutter stilfærdige mennesker i en lettere grånet udgave, der har fundet vej til Teater Cafeen i Taastrup for at høre på Karen Jespersen og Venstres udlændingeordfører, Birthe Rønn Hornbech. Her er ingen specialimporteret og hujende ungdom fra partikontorerne. Den rene vælgervare med andre ord. Og det endda af den særligt eftertragtede slags: Dem på den københavnske vestegn, hvor udlændingene er mange og siges at vække særlig bekymring. Og der, hvor de socialdemokratiske borgmestre i flok må optræde i avisannoncer for at forsikre vælgerne om, at de støtter deres formand, statsminister Nyrup, selv om han efter deres mening fører en slap udlændingepolitik. Vestegnen er blevet en af valgkampens hårde fronter. I aften er kombattanterne to af de tre politikerkvinder, der har båret udlændingedebatten op i toppen af listen over valgtemaer. Karen Jespersen er i sorte læderbukser og indleder med at forklare, at det vigtigste er at undgå »et splittet samfund« – et samfund med et »lille Kina« eller et »lille Pakistan«. Det er fint med et »pust« udefra, forsikrer hun. Udlændinge kan »være en gevinst for et samfund«. Men der er også en række problemer med dem, som ikke må vokse sig større: sprog, arbejdsløshed, ghettoer, skoler og så videre. »Og der er for mange, der henter en ægtefælle i hjemlandet«, siger hun. Så har indenrigsministeren fået introduceret begrebet, som har domineret valgkampen: familiesammenføring. Birthe Rønn Hornbech tager brillerne af og ser ud til at kede sig. Imens begynder Karen Jespersen at docere om, hvordan man »kan begrænse antallet« af flygtninge. »Det vil være en stor gevinst, hvis man kan forhindre folk i at flygte«, siger hun. Ingen siger hende imod. Presset på de danske grænser er stadig for stort, og det er ikke mindst på grund af de der ægteskaber. »Vi skal have færre familiesammenføringer«, siger Karen Jespersen. Ordene er godt gemt i en rivende talestrøm, men de er der, og det er dem, der bliver hængende. Folk klapper høfligt. Birthe Rønn rejser sig i sin mørkeblå blazer og ignorerer mikrofonen.
    KAN I HØRE MIG
    »Jeg er vant til at tale en retssal op. I kan godt høre mig, ikke?«, spørger Rønn Hornbech, der også er vicepolitimester. Svaret er bekræftende, og så ruller hun sig ud, om hvor vigtigt det er, at »Danmark selv styrer, hvem der kommer til Danmark«. Hun er hurtigt ovre i familiesammenføringerne, eller »familieetableringerne«, som hun kalder dem. Hun vil »bryde det mønster«, at indvandrere helt op i »fjerde og femte generation« henter ægtefæller fra hjemstavnen. »I virkeligheden har de ikke fået pakket deres kufferter ud endnu«, siger hun. Den griner de lidt af ved cafebordene. Lidt senere gentager Rønn Hornbech den, og så griner de lidt igen. Venstrekvinden udvikler teorien om, hvordan hendes parti på én og samme gang vil begrænse familiesammenføringerne og lade folk selv bestemme, hvem de vil gifte sig med. Løsningen er »individuel behandling« af sagerne, forklarer hun, uden at nogen i salen ser ud til helt at have fanget fidusen.
    SKAL VURDERES
    Til gengæld er det ikke til at misforstå, da Birthe Rønn taler om, at »det er de forkerte, vi lukker ind«. Der findes også ønskværdige udlændinge. »Jeg har ikke tænkt det igennem«, siger Rønn Hornbech, men udvikler alligevel idéen om »integrationsvurdering«. De veluddannede udlændinge skal have ekstra hurtig og velvillig behandling og behøver ikke blive slæbt gennem hele integrationsmøllen. Karen Jespersen ser ikke chokeret ud, men vil gerne diskutere det og siger, at sådan kan man nærmest allerede gøre det i dag. I det hele taget svært at høre, »hvor vandene skiller«, sådan som man på plakaten ude foran bliver lovet et svar på. Venstres og Socialdemokratiets udlændingepolitik lyder nærmest ens, og en tilhører spørger da også de to oppe i projektørlyset, hvorfor de »ikke bare stemmer på hinanden«. »Hvis jeg stemte på S, fik jeg ikke lov til at presse Karen til alle de stramninger af udlændingeloven. De har alle sammen stået i Venstres program«, siger Birthe Rønn Hornbech. Ligesom Karen Jespersen bliver Rønn Hornbech forbløffet, da det hen mod slutningen viser sig, at tilhørerne slet ikke gider høre på alt det om udlændinge. Hun siger: »Hvis I havde spurgt om noget andet, havde jeg da svaret så godt, jeg kunne. Tror jeg«.
    kjeld.hybel@pol.dk

    Debatniveau: Dansk debat under bæltestedet

    Jyllands-Posten 14. november 2001, valg, side 1

    Danmarks internationale ry som en fredelig og tolerant oase er i fare. Udenlandske journalister i København fortæller deres læsere, at de er chokerede over tonen i dansk udlændingedebat.

    Af Jørgen Ullerup

    Rå, vulgær og væmmelig. Chokerende og under bæltestedet. Dommen fra udenlandske korrespondenter i København over tonen i dansk udlændingedebat er entydig fra den håndfuld, som Jyllands-Posten i går ringede til. De fastslår, at udlændinge efterhånden er blevet syndebukke for alle problemer i kongeriget, og de konstaterer med beklagelse, at tonen er langt mere skinger end i andre lande. Fra partierne på det yderste højre som Dansk Folkeparti har den fremmedfjendtlige tone sneget sig ind i de gamle, etablerede partier og bombet integrationen af udlændinge 10-20 år tilbage.
    “En amerikansk politiker, der havde sagt det samme som Venstres Birthe Rønn Hornbech om at begrænse familiesammenføringen for tre nationaliteter, ville have begået politisk selvmord. Man kan ikke udpege etniske grupper i USA,” siger 51-årige Charles Ferro, der skriver for magasinet Newsweek og den britiske avis, Daily Mail. “Tonen i udlændingedebatten er chokerende også fra partier, som burde være stuerene. Det er, som om alle problemer som f.eks. kriminalitet ikke er et produkt af det danske samfund, men er kommet til Danmark med udlændingene. Sandheden er, at dansk politik med at integrere udlændinge er slået fejl allerede for mange år siden.” Charles Ferro sammenligner den danske retorik med USA i begyndelsen af 1900-tallet. Mange var bange for en stor italiensk og polsk indvandring og advarede om, at 1000 italienere hurtigt bliver til 100.000 italienere. I dag kan man konstatere, bemærker den amerikanske journalist, at italienernes andel ikke proportionelt er vokset. “Danmark har normalt et godt ry i udlandet, men udenlandske medier begynder nu at skrive om Danmark, som de gjorde om Østrig og Jörg Haider. Udenlandske læsere vil uden tvivl være overraskede, og Danmark vil miste sin uskyld,” siger Ferro.
    Vulgær og rå tone
    Clare MacCarthy fra Financial Times kalder tonen for rå, vulgær og rædselsfuld. “Alle er besat af debatten om udlændinge og fremmedhad, og meget rammer under bæltestedet. Den ene løgnehistorie efter den anden får med såkaldt statistisk opbakning lov til at passere igennem, og det er utroligt, at danskerne tror på det,” siger den britiske journalist og fortsætter: “Det er væmmeligt, at næsten ingen danske politikere holder sig tilbage fra at bruge udlændinge som syndebukke i deres stræben efter magten.” I Storbritannien er debatten langt mere behersket, fordi folk generelt har større respekt for deres medmennesker, mener MacCarthy. Hun mener, at man skal helt tilbage til Enoch Powells berømte tale Rivers of blood i 1968 for at finde en britisk sammenligning. I dag ville en tilsvarende tone føre til et ramaskrig i Storbritannien og højst sandsynligt udløse et politisk selvmål. Den 42-årige tyske journalist, Andreas Knudsen, rapporterer fra Danmark til en række østtyske aviser, herunder det tidligere kommunistiske hoforgan, Neues Deutschland. Han afviser at klæbe etiketter som Jörg Haider eller fascisme på den danske debat. Selvfølgelig skal man diskutere problemer med udlændinge, men i Tyskland ville en seriøs politiker som kansler Gerhard Schröder aldrig drømme om at sige det samme som statsminister Nyrup, og kun på den yderste højrefløj ville man kunne finde en retorik som i den danske debat. “Udlændingedebatten dominerer så meget, at den skygger for de virkelige samfundsproblemer. Danskerne har mistet proportionssansen. I stedet for kun at have udlændinge på dagsordenen burde politikerne forberede samfundet på fremtiden, så Danmark ikke om nogle år synker ned til at være et tredje verdens land,” siger Andreas Knudsen og nævner i flæng problemer som manglerne i sundhedsvæsenet, behandlingen af de ældre og manglerne i skolesystemet.
    Naturlig angst
    Ifølge den tyske journalist er det naturligt, at danskerne har en vis angst for udlændinge, fordi Danmark indtil for nylig var et homogent land. Men siden har de politiske partier mistet tiltrækningskraften, de politiske forskelle mellem dem er marginale, og de har ikke været i stand til at opbygge en ny identitet for danskerne. Derfor fokuserer de i stedet på dem, der er anderledes. “Når man spørger partiledere om, hvad danskhed er, kan selv ikke Pia Kjærsgaard svare på det,” siger Andreas Knudsen. Efter mere end 20 år i Danmark finder også 45-årige Osama Al-Habahbech fra det jordanske nyhedsbureau udviklingen skræmmende. Han frygter, at den konstante danske kritik af udlændinge kan føre til raceuroligheder, fordi politikerne presser indvandrerne urimeligt. De har bombet integrationen 10-20 år tilbage i tiden, mener han. “Tonen er langt værre i Danmark end i Østrig. Anstændighed har taget orlov fra dansk politik. Efter 11. september siger Poul Nyrup Rasmussen, at vi skal holde sammen og skabe dialog, men det kan man ikke, hvis man udelukker en bestemt befolkningsgruppe. Derimod kan man ofte gå tilbage til propagandaen i Tyskland omkring Anden Verdenskrig og erstatte ordet jøde med muslim,” siger han. Osama Al-Habahbech retter kritikken både mod politikere og medier. Han nævner en overskrift fra forleden i Politiken om en eksplosiv stigning i antallet af indvandrere. Ordet eksplosiv oppisker debatten, mener han. “For politikerne er der tilsyneladende ingen grænser. Mogens Glistrup har hvidvasket Pia Kjærsgaard, så hun i dag nærmest fremstår som stueren,” siger den jordanske journalist.
    Forargelse i Sverige
    Også på den anden side af Øresund vækker det forargelse, at danskerne er så optagede af udlændinge. “Emnet er slet ikke så kontro-versielt i Sverige, selv om vi har mange flere udlændinge end jer. Det er skræmmende, at danske politikere efterhånden kan tillade sig at sige hvad som helst, og at det også sker i partier som Venstre og Socialdemokratiet,” siger Ewa Svensson fra Dagens Nyheter. Hun mener, at danske politikere selv er ude om det, hvis det danske samfund bliver mere aggressivt, for de deler befolkningen op i dem og os. Debatten om udlændinge er gået i selvsving, siden Pia Kjærsgaard gik frem i meningsmålingerne. De snakker så meget om udlændinge, at befolkningen til sidst tror, at det er det eneste vigtige emne. I Det Europæiske Center for Observation af Racisme og Fremmedhad i Wien vil informationschef Bent Sørensen derimod ikke give karakterer til de danske politikere. “Vi kommenterer aldrig valgkampe og gjorde det heller ikke under den østrigske,” siger Bent Sørensen og understreger, at overvågningscentrets opgave er at udarbejde rapporter om udviklingen i EU-landene. jorgen.ullerup@jp.dk

    Mimi: V nærmer sig Haider

    Berlingske Tidende 10. november 2001, 1._sektion, side 1

    Østrigske tilstande: Venstres forslag til udlændingestramninger er på linje med Jörg Haiders politik i Østrig, mener CDs leder, Mimi Jakobsen .

    Af Bo Christensen

    Partiet Venstre nærmer sig det stærkt nationalistiske frihedsparti i Østrig med Jörg Haider i spidsen. Så hård lyder kritikken af Venstres udlændingelinje nu fra CDs leder, Mimi Jakobsen. »Hvis en VK-regering følger Birthe Rønn Hornbechs linje, som hun fremlagde den på Venstres pressemøde i tirsdags, så mener jeg, at man er helt ude i hampen. Så har man en højreregering, der kan sammenlignes med Jörg Haiders regering i Østrig,« siger Mimi Jakobsen. Jörg Haider-regeringen blev sidste år frosset ud fra det gode selskab af de 14 andre EU-lande på grund af dens flirt med nazismen.
    CDs leder mener, at en regering dannet af Venstre og de Konservative udelukkende med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag vil blive en nationalistisk regering, der vil være skamfuld for Danmark og sætte landet i et meget dårligt lys i Europa. Samtidig siger hun, at Venstres forslag til stramninger af reglerne for familiesammenføring er dybt diskriminerende over for muslimer. »Det drejer sig om en gruppe mennesker, der lever og arbejder i Danmark hver eneste dag. Forestil dig, at det var jøderne, man kørte en sådan hetz mod,« siger en dybt frustreret Mimi Jakobsen. Hun er især skuffet over, at Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, ikke skred ind over for partiets retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, allerede da de sammen fremlagde partiets forslag til stramninger af reglerne for familiesammenføring. »Anders Fogh Rasmussen ville se, hvordan vælgerne reagerede på partiets politik. Og på grund af den dårlige modtagelse i pressen trak han lidt i land igen,« siger Mimi Jakobsen, som derfor er bekymret for, hvor langt Venstre er villig til at gå for at få regeringsmagten. Men Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen, afviser kritikken fra det borgerlige midterparti. »Der er ikke noget som helst nationalistisk i Venstres politik. Vi har fremlagt et sæt spilleregler, der skal gælde generelt og ikke efter nationaliteter. Så hun må have misforstået, hvad der blev sagt,« siger Lars Løkke Rasmussen. Han har dog ikke opbakning fra Farums borgmester, partifællen Peter Brixtofte, der er enig med Mimi Jakobsen i, at Venstres politik er yderligtgående nationalistisk. Kritikken går især på de holdninger, Birthe Rønn Hornbech fremlagde i tirsdag : »Der er kun en vej frem, og det er at sige, at dem fra indvandrernationerne ikke skal have familiesammenføring med personer fra hjemlandet, hvis de ønsker det her,« sagde Birthe Rønn Hornbech og nævnte Tyrkiet, Pakistan og Somalia . Selv om de tre lande ikke var blevet nævnt, fastholder Mimi Jakobsen sin kritik . Alligevel peger hun stadig på Anders Fogh Rasmussen som forhandlingsleder efter valget i håb om at kunne hive Venstre ind mod midten. Valg 2001 side 2-5

    Skal man dømme efter præsentationen af Venstres og Dansk Folkepartis bud på at stramme familiesammenføringerne er alene afstanden mellem Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard betydelig. Med halvanden times mellemrum fremlagde de to partier tirsdag deres udspil. I Venstres gruppeværelse formede seancen sig som en lang og pinefuld tur op ad bakke for ordføreren Birthe Rønn Hornbech. Foran et spækket og kritisk pressekorps stod hun og talte for at indføre forskelsbehandling mellem ægtefæller af tyrkisk og pakistansk afstamning og andre grupper af ansøgere, for at hindre anden- og tredjegenerationsindvandrerne i at »blive ved med at slæbe fædrelandet herop.« Ved siden af sad Fogh med stenansigt og sagde ikke noget. Udadtil gjorde han det først et døgn senere, da han måtte trække i land og præcisere, at Venstre ikke kunne »drømme om at diskriminere mod bestemte grupper med en bestemt etnisk baggrund.« Samme forklaringsproblemer har Dansk Folkeparti ikke. For her får man stramningerne serveret i den rene variant. Ifølge Pia Kjærsgaard skal ophævelsen af retskravet på familiesammenføringer simpelthen omfatte alle, også flygtninge og gammeldanskere: »På det punkt er jeg lidt irriteret på de øvrige borgerlige partier, også V og K. De synes jo, at danskerne bare skal have ret til familiesammenføring. Men kravene bør være ens over hele linjen. Det bør være nøjagtig den samme lov, der gælder for alle. Men det er jo ikke den danske pige, der gerne vil have sin amerikanske kæreste til Danmark, der er problemet.«
    Tørklæderne
    Venstre trækker i land på familiesammenføringer

    Kristeligt Dagblad 8. november 2001

    Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, sætter retsordfører Birthe Rønn Hornbech på plads

    Af Dorte Ipsen Boddum

    Efter kraftig kritik fra både juridiske eksperter og et bredt udsnit af Folketingets øvrige partier trækker Venstre nu i land på spørgsmålet om familiesammenføringer.
    Venstre fremlagde på et pressemøde i tirsdags et udlændingeudspil, som skal sætte en stopper for, at familier i generationer henter ægtefæller til Danmark fra det gamle hjemland. Retsordfører Birthe Rønn Hornbech (V) fastslog på pressemødet, at forslaget reelt vil betyde stop for familiesammenføring til børn af tyrkere, pakistanere og somaliere. Kritikerne mener derfor, at sådanne regler både vil være diskrimination og i strid med internationale konventioner.
    Efter den hårde modtagelse fastslår Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, at Venstre ikke vil diskriminere mellem forskellige etniske grupper i sin politik for familiesammenføringer, og at reglerne skal efterleve internationale konventioner. Dermed lægger han afstand til Birthe Rønn Hornbech.
    – Vi kunne ikke drømme om at diskriminere mod bestemte grupper med en bestemt etnisk baggrund, siger Anders Fogh Rasmussen til Ritzau.
    Idéen bag Venstres forslag er dog stadig, at myndighederne ved en individuel sagsbehandling skal bedømme, til hvilket land et ægtepar har størst tilknytning, og at det skal tale til fordel for afslag på familiesammenføring, hvis familien gennem generationer har hentet ægtefæller i det gamle hjemland.
    Fogh var tavs
    Anders Fogh Rasmussen sad selv ved siden af Birthe Rønn Hornbech, da hun på pressemødet udlagde konsekvensen af Venstres udlændingeudspil. Han tav dog under fremlæggelsen og lagde ikke afstand til hendes udtalelser. Først senere på eftermiddagen tirsdag holdt Anders Fogh Rasmussen og Birthe Rønn Hornbech krisemøde om fremlæggelsen. Anders Fogh Rasmussen fastslår nu, at Birthe Rønn Hornbech er blevet »misforstået«.
    Den radikale gruppeformand, Elisabeth Arnold, er »lettet« over, at Anders Fogh Rasmussen nu understreger, at Venstre ikke vil diskriminere mod bestemte grupper med en bestemt etnisk baggrund. Hun hæfter sig ved, at mange anden og tredje generationsindvandrere også vil være danske statsborgere.
    – Faktum er, at Venstres forslag om tilknytningskrav for alle vil medføre, at alle skal medbringe slægtstavle, når de søger om familiesammenføring. De danskere, som er født i landet, og som har danske familierødder flere hundrede år tilbage, vil aldrig blive underlagt samme krav som danskere, der har modtaget deres statsborgerskab for nylig. Og dermed vil forslaget diskriminere denne gruppe og således være i strid med internationale konventioner, siger Elisabeth Arnold.
    Hun forventer derfor, at Venstre helt trækker tilknytningskravet tilbage for danske statsborgere.
    boddumkristeligt-dagblad.dk

    »Birthe er blevet misforstået«

    Berlingske Tidende 8. november 2001, 1._sektion, side 5

    Mudret: Anders Fogh Rasmussen måtte i går rede trådene ud for Birthe Rønn Hornbech, der havde målrettet partiets udlændingeudspil mod især Tyrkiet og Pakistan. Men reelt er der ingen juridiske problemer i udspillet, siger eksperter.

    Af Søren Kassebeer og Jesper Thobo-Carlsen

    Det skulle have været rosinen i pølseenden på en lille uges hidsig valgkamp for Venstre. Men det velbesøgte pressemøde tirsdag tog en yderst uheldig drejning. Det, der skulle have stået som Venstres svar på udfordringen fra flere generationers familiesammenføring, blev i munden på udlændingeordfører Birte Rønn Hornbech til et målrettet stop for familiesammenføringer fra Tyrkiet, Pakistan og – måske – Somalia. »Der er ikke nogen grund til at lave nogen speciel liste, for vi ved jo godt nogenlunde, hvad det er for nogle lande,« sagde hun. Og så nævnte hun eksplicit de tre ovennævnte nationer.
    Dermed var der lagt op til misforståelser og ubehagelige mistanker om åbenlys diskrimination . Og det blev ikke bedre af, at Birthe Rønn Hornbech gentagne gange afviste at præcisere juraen i udspillet. Forløbet og formuleringerne irriterede Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen . Han satte siden sin temperamentsfulde udlændingeordfører på plads. Lidt før kl. 17 samme eftermiddag kom så de præcise regler i en pressemeddelelse, hvor ingen nationaliteter eller etniske grupper blev nævnt: »For at fremme integrationen og bryde det mønster, at indvandrere i anden og tredje generation fortsætter med at indgå ægteskab med personer fra deres oprindelige hjemland, skal der endvidere lægges vægt på: Familiens samlede tilknytning til Danmark og oprindelseslandet, herunder om der i generationer siden tresserne er indgået ægteskab med personer fra oprindelseslandet. Om der er modtaget modersmålundervisning.« Men skaden var sket. Pressemødets bastante udmeldinger havde fået indenrigsminister Karen Jespersen (S) til at tale om »racisme«. Og den vurdering blev dagen efter i flere dagblade bakket op af juraprofessor ved Aalborg Universitet Claus Haagen-Jensen.
    D erfor måtte Anders Fogh
    Rasmussen i Radioavisen i går komme med en præcisering: »Jeg tror, Birthe er blevet misforstået.« Herefter mener Anders Fogh Rasmussen, at det skulle være slået fast, at nok skal de tyrkiske, pakistanske og til dels somaliske familiesammenføringsmønstre rammes, men der skal ikke lovgives eksplicit for disse grupper. I så fald behøver der ikke at være noget juridisk problem i forslaget, siger to eksperter. »Så vidt jeg kan skønne, overtræder det ikke konventionerne,« siger professor, dr.jur. Eva Smith fra Københavns Universitet. Juraprofessor Jens Peter Christensen fra Århus er helt enig: »Man ønsker ikke, at de bliver ved med at komme herop i flere generationer. At det så i praksis er sammenfaldende med nogle bestemte nationaliteter, det, mener jeg ikke, gør det til diskrimination.« Han påpeger dog, at der kan være et problem, hvis lovforslaget politisk er åbenlyst begrundet i et ønske om at ramme bestemte etniske grupper: »Kan det dokumenteres, at du har en skummel hensigt, eller at selve det hensyn, der ligger bag, er usagligt, så kommer de internationale konventioner ind,« siger professoren.
    Imod EUs intentioner
    At forslaget går stik imod
    tendensen i EU-Kommissionens meget liberale direktiv-forslag om fælles regler for familiesammenføring, tager Birthe Rønn Hornbech iskoldt: Det er ikke vedtaget endnu, og bliver det næppe i sin nuværende form, fordi tendensen i EU-landene går mod stramninger, ikke lempelser. I øvrigt er Danmark ikke bundet af et eventuelt direktiv, så længe vi står uden for samarbejdet om retlige og indre anliggender. Den konservative udlændingeordfører John Vinther var i første omgang tilbageholdende med at bakke Venstres forslag op. Det blev udlagt som tegn på modvilje, men i går sagde han: »Jeg er ikke afvisende over for tanken om, at familiesammenføringer i tidligere generationer kan indgå som et element i en individuel vurdering af ansøgningerne.« Massiv kritik møder man til gengæld hos den radikale rets- og udlændingeordfører Elisabeth Arnold, der siger: »De danskere, som er født i landet og som har danske familierødder flere hundrede år tilbage, vil aldrig blive underlagt samme krav. Dermed vil forslaget diskriminere og være i strid med f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ,« siger hun. Indenrigsminister Karen Jespersen (S) lagde også ud med at beskylde Venstre for at ville overtræde racismepagraffen. Men da det stod klart, at Venstre ikke vil trække bestemte etniske grupper ind i lovteksten, nøjedes hun med at sige, at hun »ikke umiddelbart« kan støtte nogen af de modeller, Venstre har fremlagt.

    Kritik: V-forslag vækker harme i udlandet

    Jyllands-Posten 8. november 2001, valg, side 5

    Flere af Venstres forslag til at begrænse antallet af fremmede i Danmark betegnes som enten dybt diskriminerende eller urealistiske af udenlandske iagttagere.

    Af Jette Elbæk Maressa og Pierre

    “Det lyder vanvittigt!” Så spontant lyder reaktionen fra repræsentanten for de europæiske flygtningeorganisationer i Bruxelles, da hun hører om Venstres forslag om at begrænse antallet af familiesammenføringer. “Jeg er meget overrasket og skuffet. Retten til familiesammenføring er en grundlæggende menneskerettighed, og den kan man ikke blot ophæve på grund af et valg,” siger Irene Donadio, EU-repræsentant for Det europæiske råd for flygtninge, ECRE. Ifølge Venstres udspil vil man lægge vægt på “familiens samlede tilknytning til Danmark og oprindelseslandet, herunder om der i generationer siden tresserne er indgået ægteskab med personer fra oprindelseslandet, og om der er modtaget modersmålsundervisning.” Det vil i praksis sige, at tyrkere, pakistanere og andre indvandrere ikke kan blive ved med at hente ægtefæller fra deres hjemland til Danmark.
    Irene Donadio tilslutter sig den massive kritik, der har været herhjemme af Venstres forslag. Men den afvises lige så bastant af Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech: “Vi fremsætter ikke noget, der er i strid med konventionerne,” siger hun. Venstres forslag går stik imod et direktiv om familiesammenføringer, som EU-landene forhandler om. “Vores direktiv er baseret på FN-konventionerne, og det kan under ingen omstændigheder harmonere med, at indvandrere fra visse lande mister deres rettigheder. Der skal være lighed for loven,” siger en kilde i EU-Kommissionen. Danmark står foreløbig uden for EU’s asylpolitik på grund af retsforbeholdet, men den danske regering har søgt om at komme ombord på flere dele af det retslige samarbejde – og asylpolitikken kan være næste skridt. Ifølge Birthe Rønn Hornbech skal man vente og se, hvordan EU’s direktiv om familiesammenføringer bliver – og på det grundlag beslutte, om Danmark skal søge om at komme med i direktivet. Men EU-embedsmænd advarer mod at tro, at man kan vælge og vrage i den fælles asylpolitik. “Enten er man med i hele asylpolitikken – eller også står man helt uden for. Hele asylpolitikken er jo baseret på solidaritet mellem EU-landene,” siger en embedsmand, der arbejder med retslige anliggender i EU-Kommissionen. I Bruxelles er der heller ikke opbakning til Venstres forslag om, at EU skal drive flygtningelejre i nærområderne, så flygtningene skal søge om asyl derfra.
    Juridiske forhindringer
    Tanken har aldrig været på den politiske dagsorden. Den norske ekspert i flygtningeret, dr. jur. Terje Einarsen, mener, at Venstres lejr-forslag vil støde på store juridiske forhindringer. “For det første skal de pågældende lande give tilladelse til, at lejrene oprettes,” siger Terje Einarsen og tilføjer, at såvel Danmark som de øvrige EU-lande, der står bag lejrene, fortsat vil være forpligtet af det folkeretlige ansvar ved asylbehandlingen. “Deri ligger blandt andet, at der skal være adgang til at klage over behandlingen,” siger han. Ifølge Terje Einarsen kan det overhovedet ikke lade sig gøre at lade EU drive flygtningelejrene. “Det ansvar kan man ikke overføre til EU, for EU er ikke medlem af FN’s flygtningekonvention. Derfor skal de deltagende lande stå for lejrene i eget navn,” pointerer han. Birthe Rønn Hornbech har ikke noget entydigt bud på, hvad der skal ske med de flygtninge, som får asyl i lejrene: “Alle asylansøgere skal ikke som udgangspunkt placeres i den vestlige verden. Men jeg kan ikke sige, hvor mange vi vil tage,” siger hun. jette.maressa@jp.dkpierre.collignon@jp.dk

    Rønns udspil stoppet

    Vejle Amts Folkeblad 8. november 2001

    danmark: Venstre vil alligevel ikke stoppe familiesammenføringer fra Tyrkiet, Pakistan og Somalia. Retsordfører Birthe Rønn Hornbech gik over stregen, da hun præsenterede idéen på et pressemøde tirsdag flankeret af partiformand Anders Fogh Rasmussen (V). Efter kritik for racisme og brud på internationale konventioner betegner partiformanden det som en misforståelse. Venstre vil ikke forskelsbehandle forskellige etniske grupper i sin politik for familiesammenføringer, og konventionerne skal efterleves. Vinter tilfreds
    – Vi kunne ikke drømme om at diskriminere mod bestemte grupper med en bestemt etnisk baggrund, siger Anders Fogh Rasmussen.Det var ikke muligt at træffe Birthe Rønn Hornbech onsdag. Men de Konservative er tilfredse med, at Anders Fogh Rasmussen fastholder den oprindelige kurs i spørgsmålet om familiesammenføringer. Dermed er Venstre og Konservative på linie igen, og enige om deres såkaldte kasseeftersyn af udlændingepolitikken.- Nu er det i overensstemmelse med kasseeftersynet, siger John Vinter, udlændingeordfører for de Konservative, til Ritzau.
    Indenrigsminister Karen Jespersen (S) var hurtig til at betegne Birthe Rønn Hornbechs meldinger som racisme og brud på menneskerettighederne. Slingrer
    Efter justeringen fra Fogh er der fortsat kritik fra Socialdemokratiet af Venstres politik. Jan Petersen, politisk ordfører for socialdemokraterne, anklager Venstre for at slingre. Han efterlyser en klar melding fra Anders Fogh Rasmussen på, hvad Venstre vil gøre for at begrænse antallet af familiesammenføringer.- De slingrer, og så blotter de, at de ikke har noget svar på, hvordan opgaven skal løses, siger Jan Petersen til Ritzau. Også fra Socialistisk Folkeparti er der skarp kritik af Venstres kurs. SF’s gruppeformand Aage Frandsen er ikke i tvivl om, at Birthe Rønn Hornbech blev korrekt forstået af de journalister, der overhørte pressemødet tirsdag. Han spørger, om Venstre prøver at hente stemmer fra Dansk Folkeparti? Og betegner det som mærkeligt, at Anders Fogh Rasmussen ikke på stedet afklarede situationen.- I dag ved vi, at Venstre hele tiden bevæger sig på grænsen og tæt på Dansk Folkeparti i udlændingespørgsmål. Og kommer man for langt ud, trækker man i land og siger, at det må være en misforståelse. Venstre ved vi ikke, hvor vi har, siger Aage Frandsen. Radikal forventning
    Det Radikale Venstres gruppeformand, Elisabeth Arnold, forventer, at Anders Fogh Rasmussen også vil trække forslaget om tilknytningskrav for danske statsborgere ved familiesammenføring tilbage.- Faktum er, at Venstres forslag om tilknytningskrav for alle vilmedføre, at alle skal medbringe slægtstavle, når de søger omfamiliesammenføring, siger hun.- De danskere, som er født i landet, og som har danske familierødder flere hundrede år tilbage, vil aldrig blive underlagt samme krav som danskere, der har modtaget deres statsborgerskab fornylig. Og dermed vil forslaget diskriminere denne gruppe og således være i strid med internationale konventioner, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FNs Konvention om civile og politiske rettigheder, samt FNs konvention mod racisme, siger Elisabeth Arnold.Den radikale gruppeformand henviser også til grundlovens ord om, at ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. /ritzau/

    Kommentar by JanChris — 27. september 2006 @ 23:53

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper