16. oktober 2006

Det er nu udtryk for racisme at tegne Muhammed…

Mennesker og Medier havde i sidste uge blandt andet DFU-tegningerne som emne, og gæsterne var Nyhedsavisen Simon Andersen, Politikens Ruth Sperling og lektor Oluf Jørgensen. Det blev en interessant affære, hvor Simon Andersen hårdt presset forsøgte at gøre regulær kampagnejournalistik til en journalistisk dyd overfor en nøgtern Oluf Jørgensen der var alt for venlig. Det der står tilbage når man har hørt programmet var dog ikke ovenstående duel, nej det var mere de krumspring Lasse Jensen og Ruth Sperling gjorde for ikke at tage DFUs parti. Begge betragtede slet og ret Muhammed-tegningerne som udtryk for racisme, og værst var her sidstnævnte der på et tidspunkt omtalte DFUerne som ‘køtere’.

Lars Hedegaard i dagens Berlingske Tidende.

Tankeforbrydelser
Når man tror, der sker ét, sker der i virkeligheden altid noget andet. Sådan kunne man populært gengive den gamle marxist Friedrich Engels’ berømte udsagn om, at historien altid sætter sig igennem bag om ryggen på de agerende. Sådan er det også i disse dage. Bag om politikernes og mediernes lamentering over uhørte fornærmelser mod enorme muslimske menneskemængder begået ved hjælp af papir og blyant, har vi fået cementeret en ny retsorden. Den har ganske vist ikke basis i dansk lovgivning, men bliver alligevel de facto retskilde ved at være bakket af vold og trusler. Ifølge den nye retsregel er det en forbrydelse at tegne profeten på en måde, som muslimer ikke vil have. Det kan koste de formastelige karrieren, den offentlige anseelse og i yderste konsekvens livet. Hermed har vi accepteret shariaen – islams lov – som grundlov her i landet. Tilbage står kun at finde en benævnelse for den nye forbrydelse. Det varer nok nogle måneder, før befolkningen helt har indstillet sig på den nye retsorden, så det går ikke an at kræve respekt for shariaen lige med det første. I mellemtiden har B.T.s chefredaktør Arne Ullum indført fagudtrykket »racisme« som provisorisk betegnelse for den forseelse at portrættere den gamle landevejsrøver. Og mon ikke imamerne vil være tilfredse med denne ordning, indtil de har skabt forståelse for the real thing – forbud mod at vantro tegner og fortæller om Muhammed?

Opdate 17/10-06. Hedegaard henviser til BT-lederen d. 13/10-06 – Ren tackling [tip: JanChris].

“Mange muslimer er ikke vokset op med ytringsfriheden. Derfor har mange svært ved at forstå, at viderebringelsen af ungdomspolitikernes racistiske tegninger ikke er et udtryk for sympati med racisterne, men derimod en eksponering af deres stupiditet.”

19 Comments »

  1. Så langt må det aldrig komme.
    Så hellere en løbende bladkonkurrence om, hvem der kan tegne Muhamed i de mest pinlige situationer.
    Det er hele vor frie kultur det gælder.
    Intet, absolut intet, er helligere end den.

    falkeøje

    Kommentar by falkeøje — 16. oktober 2006 @ 20:04

  2. Jamen det er sgu da også helt fantastisk, at der er tidligere personer på den yderste venstrefløj, Lars Hedegaard, Ralf Pittelkow og Karen Jespersen som skal fortælle borgerlige avisredaktører og politikere, hvad det her handler om !! My foot !! Thøger var da dybt konservativ, da han var chefredaktør på Weekendavisen. Hvad er da sket? “Købeakademiker” er vist udtrykket. ” Racisme” er efter min mening ret godt og klart defineret i lovgivningen, men nu er der åbenbart en række tosser, som er begyndt at udvide definitionen, her iblandt Arne Ullum fra BT. Gud fader bevares !! Og åbenbart også Ruth Sperling ( gammel kommunist) og Lasse Jensen.

    Kommentar by Luffe — 16. oktober 2006 @ 21:54

  3. Nu er det jo en kendt sag at Seidenfaden var omkring de 70 da han blev født.

    Når han engang dør, har han vel nået ble- alderen . Mon ikke også Muhammed har sagt: “Lad de små børn komme til mig” ?

    Kommentar by steen — 16. oktober 2006 @ 22:11

  4. Det er morsomt at se hvordan frontkæmpere journalister Lasse Jensen, (“den, vel nok, skarpeste journalist på DR” – hvilket jo siger en del om niveauet i Pravda på dansk ) hopper rundt på tungen for ikke at få deres med Gaffa påklistrede ideologiske skyklapper viftet til side. Der er såmænd også gået en solid gang flokmentalitet i hofsnogene som association til Frau Speerlings omtale af køtere. Det er ikke sådan at blive svigtet af pøblen eller som go´gamle Karl kaldte de der ikke (aner)kendte de intellektuelles særstatus – ikke mindst hans egen – og bedre viden om hvad der er godt for masserne: “Lumpenproletariat”.

    Kommentar by Limewoody — 16. oktober 2006 @ 22:51

  5. Godt arbejde, Kim ! Respekt. Dette her er nemlig vigtigt, for det viser hvordan tingene begynder at skride mere og mere.

    Kommentar by Jesper Bech Poulsen — 16. oktober 2006 @ 23:46

  6. Muhammed-tegningerne udtryk for racisme ?? Islam er en religion og ikke en race ??

    Iøvrigt, hverken JP, DF eller Radikal Ungdom har gjort noget som helst ulovligt ved at tegne Muhammed. Det er skam ganske lovligt her i landet.

    Kommentar by JensH — 17. oktober 2006 @ 07:45

  7. “Hyænen” snerrer: KØTERE.

    Ruth Sperling og Abu Laban – åndsbeslægtede?

    “Jeg kalder dem køtere & jeg kalder dem rotter i hullet”.

    Ja, hvad siger man ikke når argumenterne slipper op. I børnehaven stamper de i jorden, men er man “intellektuel”, så siger man køter og rotte.

    Kommentar by antisalafisten — 17. oktober 2006 @ 07:55

  8. Det er netop udtryk for racisme, hvis tilbagestående kulturers normer skal sætte grænser for civiliserede menneskers udtryksformer.

    Skam dig Arne Ullum – har du artiklen hvor han siger det ovennævnte ?

    Kommentar by Christian — 17. oktober 2006 @ 08:13

  9. -> 8.

    Jeg har også ledt efter artiklen. Det må være lederen i B.T. den 13.10.2006 med overskriften “Ren tackling”. Hvis det ikke er den, må Lars Hedegaard have mig undskyldt.
    Jeg har bevidst udeladt de citater, der sandsynligvis underbygger Hedegaards argumentation. Jeg vil jo nødig gøre Kim Møller arbejdsløs…

    Kommentar by M. — 17. oktober 2006 @ 10:02

  10. Den leder, “Diktatorisk Folkeparti”, hvor Arne Ullum sammenligner Pia Kjærsgaard med Stalin, kan læses her: http://www.bt.dk/leder:aid=474278/

    Kommentar by JanChris — 17. oktober 2006 @ 10:42

  11. Linket til “Ren tackling” er her: http://www.bt.dk/leder:aid=474870/

    Kommentar by JanChris — 17. oktober 2006 @ 10:44

  12. Citat ” forbud mod at vantro tegner og fortæller om Muhammed?”

    Næste skridt er: forbud mod vantro !

    Tro mig !

    Kommentar by Jen Lauesen — 17. oktober 2006 @ 12:27

  13. Du har ret Kim! og når vi har forbudt mord, så har vi taget det gamle testamente og de 10 bud ind istedet for grundloven.

    Det er meget enkelt. Hvis man tegner Mohammed for at håne muslimer så er man naturligvis racistisk. Hvis man gør det for at lave satire, og fx lader ham hoppe rundt med jesus og fjolle som i en vis amerikansk tegnefilmserie, ja så er man ikke.

    Lige som når man råber sorte svin efter en person på gaden..så er man også racistisk. Men hvis man laver en tegneserie og gør grin med begrebet “sorte svin”, ja så er man ikke…

    Det er slet ikke så svært.

    Kommentar by Allan — 17. oktober 2006 @ 13:24

  14. Til islamofascisten Allan.
    Så er det sikkert fordi ingen gider anmelde racismen til DRC og politiet, at ingen bliver dømt for substansen i det der ord, som du slynger om dig med uden at vide hvad det betyder.
    Fis hjem på din egen dødssyge børnehave blog – ok. Klaphat –

    Kommentar by antisalafisten — 17. oktober 2006 @ 15:28

  15. Allan, du mener altså at straffeloven strider mod grundloven?

    I øvrigt, hvordan vil du bestemme om en person der laver en tegning gør det “for at håne” eller “for at lave satire”? Og prøv at beskriv det i generelle termer, i stedet for at komme med to eksempler som du selv mener er åbenlyse.

    Kommentar by kristoffer — 17. oktober 2006 @ 15:40

  16. Flere kommentatorer bruger begrebet “the chattering class”. Allan falder fint ind i denne kategori.

    Kommentar by Limewoody — 17. oktober 2006 @ 17:46

  17. I Allans optik er man jo racist, hvis man fravælger en skole med et stort og problematisk segment af indvandrerbørn. Også selvom man bare ikke har ressourcer til at tackle de vanskeligheder noget sådant medfører.

    Kommentar by sfw — 17. oktober 2006 @ 19:12

  18. Hvem tænker på stakkels Lasse Jensen, altså bortset fra ham selv – og så altså undertegnede?
    Lasse, der i øvrigt er en skarp journalist, har et firma kaldet “Jensen & Co.” der lever af at producere stof primært til DR. For at kunne leve af det, skal stoffet sælges. Og for at kunne sælge stof til DR, skal DR kunne lide stoffet.
    Foruden at være en skarp journalist, er Jensen også en dygtig sælger der ved, hvad hans kunde vil købe.
    Det er et banalt spørgsmål om udbud og efterspørgsel, der holder gang i hjulene.
    Så Lasse er til en vis grad undskyldt – i modsætning til statsmonopolet DR, som skulle være neutral, objektiv og alsidig.
    Jeg synes, jeg kan høre rotationslyde fra hedengangne Erhart Jacobsens grav.

    Kommentar by Guinea pig — 18. oktober 2006 @ 01:38

  19. Mere om Simon Andersen fra Nyhedsavisen her:

    http://www.information.dk/160226

    Kommentar by Zander — 6. juni 2008 @ 11:17

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper