18. oktober 2006

Kjeld Koplev: DR er borgerlig i en grad det hæmmer ytringsfriheden… og andre loonismer

Den sene Deadline bragte igår et interview med Kjeld Koplev, der netop har udgivet ‘Journalist på trods’. Personligt betragter jeg Koplev mere som venstreradikal kunstner end som journalist, og det blev da også en lyrisk affære. Her lidt fra – Kjeld Koplev – rød svend eller kapitalistisk lakaj?

Kurt Strand, DR2: Havde du som vi hører Erhard jacobsen sige det her. Havde du glemt at holde kæft med dine private politiske holdninger?

Kjeld Koplev: Nej, jeg var en kritisk journalist, og det mener jeg er journalistikkens fornemmeste opgave – det er at være kritisk, hvorfor skulle man ellers være journalist. Vi skal være den fjerde kontrollerende statsmagt, og derfor skal vi være kritiske, men det Erhard Jacobsen fik gjort – det var at han fik knægtet til dels ytringsfriheden og fik antastet demokratiet, og det er noget af det farligste der kunne ske. Hvis man knægter journalisternes ytringsfrihed, så antaster man demokratiet, og det er til skade ikke så meget for journalisterne, men for hele landet, for borgerne.

Strand: Du har jo netop arbejdet under hele den der periode i Danmarks Radio hvor Aktive Lyttere og Seere jo, tror jeg nok man kan sige, spillede en noget aktiv rolle for hvordan radio- og tv-programmer blev til. Hvordan blev man påvirket konkret af det?

Koplev: Ja, der kom en selvcensur, helt klart bredte det sig, en tanke om at man skulle ikke rejse hovedet for meget. Man skulle ikke være for meget kritisk, Jeg havde det held så, at jeg havde en chef som jeg kunne stole på, Jørgen [E.?] Petersen, for hvem det var vigtigt at udvide ytringsfrihedens grænser. Det var det fornemmeste han sagde. Vi skal være med til at udvide ytringsfrihedens grænser.

Strand: Men var det den der frygt for at blive tituleret rød lejesvend, som det jo var oppe i tiden at kalde medarbejdere hos Danmarks Radio, da Erhard Jacobsen var på toppen med Aktive Lyttere og Seere.

Kjeld Koplev: Ja, det var ikke rart. Det er jo ikke rart at blive beskyldt, at blive beklikket på sit arbejde, når man synes man gør sit arbejde godt og hæderligt. Så er det da væmmeligt, og også utrygt, det er da noget som spiller ind på ens’ arbejdssituation, det er da noget man tager med i sin vurdering. Orker jeg det her, gider jeg det her, vil jeg det her – skal jeg ikke bare lammefromt holde mikrofonen frem… istedet for at være kritisk journalist.

[…]

Strand: … der var jo den her debat om røde lejesvende, og du var jo, uanset om du vil vedkende det eller ej, så tror jeg du var inkluderet i det her selskab – i hvert fald i den offentlige debat. Det kan man også læse i bogen – hvor meget var der om snakken når du kigger tilbage på dengang?

Koplev: Det var der ikke særligt meget om! Nogle af de første røde lejesvende, de havnede som venstrefolk, pæne venstrefolk var partiet Venstre som direktører på Carlsberg, de var venstreorienterede i den forstand – Jeg tror vi engang prøvede at tælle op, da det gik allerhøjest, hvor mange venstreorienterede var der i Danmarks Radio, og der tror jeg vi nåede frem til 10-15 ud af den der flok på tre-fire hundrede.

Strand: Talte du dig selv med?

Koplev: Ja, jeg talte mig selv med. Det vil jeg godt medgå. Det gjorde jeg.

[…]

Strand: Der var været en lille sag, eller lille ved jeg ikke, mellem Lars Løkke Rasmussen og Nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen her på Danmarks Radio, der har mailet lidt frem og tilbage om et konkret indslag. Berlingske Tidende konkluderer så på baggrund af den sag, at Danmarks Radios nyhedsdækning, der er det sådan at værter og reportere ofte kommer med politiske og udokumenterede kommentarer i tv- og radioindslag. Hvordan lyder det i dine ører her anno 2006?

Koplev: Det lyder helt skævt. Jeg har meget tid nu og her, jeg er ikke ansat i huset længere, til at gå og høre radio, det har jeg altid gjort, jeg har altid hørt meget radio. [ryster på hovedet] Den holder ikke, den holder ganske enkelt ikke. Jamen, vi er måske mere mundlamme end vi har været før.

Strand: Hvordan kommer det til udtryk…

Koplev: Altså, der er ikke nogen skarpe kanter, mange skarpe kanter tilbage. Jeg tror folk har lært lektien, og hver gang der står sådan noget i Berlingeren, hver gang nogle siger i bestyrelsen at det er kommunistisk propaganda. Generaldirektøren her startede med at sige vi ikke måtte være venstreorienteret, for kritisk overfor USA og for kritisk overfor Irak, det er da klart, det siver ned gennem systemet. Det lærer folk da meget hurtigt – hvis de vil noget i det her system, så er det med at rette ind.

Strand: Du mener der er en udbredt frygt for at lave kritisk journalistik fordi man risikerer at få ørene i maskinen…

Koplev: Ja, for vi vel jo alle sammen gerne være gode venner… Vi er lidt konfliktsky… Vi vil helst leve i fred og have det rigtigt godt, og derfor lærer man emget hurtigt at det skal man lade være med. Lad være med at være kritisk fordi, så sker der ikke noget.

[…]

Strand: var det ligefrem en ærsbevisning at blive indkaldt for Radiorådet? [for at være ‘kommunistisk lejesvend’]

Koplev: I min afdeling var det. Vi havde en ansat som sagde, at nu havde han udsat sin prøvetid, så nu var han fastansat, sagde han på et møde. Så sagde chefen, ‘nej, ikke før du har haft en sag i Radiorådet’, fordi vi skulle udvide ytringsfrihedens grænse. Det var det vigtigste.

DR har således i Koplevs optik været væsentligt mindre venstreorienteret end befolkningen iøvrigt, selvom flere generaldirektører har været medlem af kommunistiske partier, og selvom det at blive anklaget for at være rød lejesvend blev betragtet som en hædersbevisning. Strand eftersnakkede ham, for det havde ikke været svært at vælte korthuset. Hvorfor ikke spørge Koplev hvorfor der ikke er skarpe højreorienterede værter på P1, hvorfor ikke konfrontere Koplev med hans VS-fortid og ubetingede støtte til PFLPs terror, hvorfor ikke ironisere over det forhold at Koplev selv mener han gennem sit liv har arbejdet for at udvide ytringsfrihedens grænser – når nu han for en uges tid siden underskrev et søgsmål mod Dansk Folkeparti for at overtræde samme.

107 Comments »

  1. Koplev –

    En (u)hyggelig fætter, der har lidt så forskrækkeligt under Erhard Jacobsens kritik må vi forstå!

    Hvilket hykleri af en mand, der i ånden placerede sig på linje med Blekingegadebanden og KAK ved at støtte terrororganisationen PFLP, der gennemførte terroraktioner mod civile mål.

    Således var han i 1973 medforfatter af en resolution, der opfordrede til “Ubetinget støtte til PFLP, giro 219054”; jfr. Mikkel Plums “Bombarder Hovedkvarteret, side 191 og 434.

    Økonomisk støtte til PFLP var som bekendt også Blekingegade-bandens formål.

    Grotesk, at en mand med en sådan anløben moral har kunnet få sit udkomme i en offentlig institution.

    Kommentar by antisalafisten — 18. oktober 2006 @ 11:54

  2. .
    .
    Kammarat Koplev giver den meget godt som parti-kommisær; Vi skal være den fjerde kontrollerende statsmagt…
    Vor herre bevares, det kunne den lømmel godt tænke sig. ‘Den fjerde statsmagt’ på linie med den lovgivende, dømmende, og udøvende, eller hvad? En magtfuld del af nomenklaturen helt udenfor demokratisk kontrol og uden noget som helst mandat. Ja tak! siger kammerat Koplev.

    Mig bekendt sagde Montesquieu ikke noget om en fjerde statsmagt.
    .
    .

    Kommentar by hasselbaink — 18. oktober 2006 @ 12:07

  3. Det var da flinkt af Deadline at give Koplev reklametid. Og morsomt at at blev mødt med en så bemærkelsesværdigt ikke-kritisk tilgang på trods af hans egen hyldest af kritisk journalistik. Det gælder tilsyneladende kun den ene vej.

    Trist at det var Røde Kurt der stod for det interview. En Martin Krasnik kunne det have været interessant at se gennemføre det interview – så var der i det mindste blevet stillet et par krasse sprøgsmål.

    MVH Jakob

    Kommentar by Jakob — 18. oktober 2006 @ 12:15

  4. Apropos “Koplevs Køken”. Enhver der har hørt dette program må ræsonnere, at dets tilstedeværelse på P1 udelukkende skyldes et ønske om at behage og tilgodese manden med det overeksponerede mig-selv og mig-selv og igen mig-selv. Ingen kan synes, det er interresant at høre den mands underlige madopskrifter, altid med henstillinger om endelig at købe hallal-kød og grøntsager fra indvandrergrønthandleren.
    Manden er meget mærkelig og totalt uinterresant, så sådan set har han passet udmærket i Danmarks Radio.

    Kommentar by morlille — 18. oktober 2006 @ 12:21

  5. “Jeg tror vi engang prøvede at tælle op, da det gik allerhøjest, hvor mange venstreorienterede var der i Danmarks Radio, og der tror jeg vi nåede frem til 10-15 ud af den der flok på tre-fire hundrede.”
    Ifølge Koplev var 95-97% af DR’s ansatte dengang altså højreorienterede! Er manden ualmindelig dum, bare dårlig til tal, eller tror han i fulde alvor nogen hopper på den?

    Kommentar by JanChris — 18. oktober 2006 @ 12:52

  6. Socialistisk taqqyia. Minder meget om BBC, men BBC er kommet i vanskeligheder fordi de er blevet grebet i at forsøge at undertrykke en rapport, som dokumenterer den socialistiske skævvridning i BBC.

    Herhjemme på (d)dr er de mere subtile. Her lyver de blot, og slipper som regel godt fra det.

    Hold da op, hvor jeg savner den gamle Erhardt Jacobsen. Det er fandme ækelt at se det klamme svin hykle som et helt folketing og lyve som var han selveste Labanen.

    DR’s store problem er imidlertid, at løgnen er let gennemskuelig, så de skal passe på hvor stort de blæser den op!

    Kommentar by Mackety — 18. oktober 2006 @ 13:04

  7. “Vi skal være den fjerde kontrollerende statsmagt…” er for det første noget vås: Hvis medierne skal være en statsmagt, kan medierne netop ikke kontrollere staten. For det andet er det et udtryk for det omsiggribende storhedsvanvid hos politiske (politiserende) journalister.

    Kommentar by Laurits Moustgaard — 18. oktober 2006 @ 14:40

  8. Ja, men hvem skal kontrollere statsmagtskontrolløren mens statsmagtskontrolløren render rundt og kontrollerer stat?
    Det er spørgsmålet.

    Kommentar by Limewoody — 18. oktober 2006 @ 15:09

  9. Kjeld Koplev er en mand, som DR kan være stolt over at have haft ansat,- set ikke mindst i lyset af, at han afslørede kommunismens sande væsen,- ved selv at have været der.- Hans kendskab til andre kulturer og især den jødiske, har gjort ham særligt egnet til at samtale med mange forskellige personer,- og ikke mindst at bringe nye opskrifter ind i det danske samtalekøkken.- Vi er nok flere som vil savne ‘Koplevs Krydsfelt’ om torsdagen,- har han mon sørget, ved rettidig omhu, for et generationsskifte.- Vi får se.

    Jens Peter Vildersbøll.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 14. februar 2007 @ 10:16

  10. I Uriasposten ser man bogstaverne ‘PFLP’,og såfremt en støtte dertil har været oppe at vende, vil jeg sige, at ingen roser uden torne,- hvilket får mig til at erindre, at rejsekongen Simon Spies engang var i fjernsynet sammen med en gynmansieklasse og da blev spurgt om sine eventuelle sympatier til regimet i Tyskland,- hvor han var tyve år gammel.- Og Formanden svarede :’Herre Gud, det er fyrre år siden,-findes der ikke tilgivelse efter fyrre år?- Ellers ved jeg da snart ikke hvad!’
    En plædering for noget yderligtgående,- bort fra demokratiet her i Danmark,- vil jeg ikke have mit navn ved.-Den forbrødring som skal komme, kan alene klares ved diplomati,-samt teknisk støtte.

    Jens Peter Vildersbøll.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 19. februar 2007 @ 12:41

  11. I enjoy to look at people,-but already from childhood, I watched and was afraid of what they might do,- which means that I looked for meaning for life anyway,- and I am still looking,- and after experience, I may tell things which are true, not becoming,- but even if,- mostly nice,- concerning my inner knowledge.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 13. marts 2007 @ 00:11

  12. En dag var jeg hos tandlægen,-og jeg forsøgte at være morsom,- og sagde, at jeg nok var kommet i reparationsalderen,- hun lo lidt; men sagde så, -at det måtte jeg erkende.
    Sommetider skal min gode Ford-bil også på værksted, og jeg må så tage toget til Nørreport.- Og derefter bussen til Herlev.- I bussen kommer mange kvinder ind med tørklæder,- ofte sirlige,- og finder plads.-Og hvis aldrig min bil skulle på værksted,-skrev jeg vel ikke dette.
    Jeg kan godt lide at være sammen med andre mennesker,- sådan lidt anonymt.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 20. juni 2007 @ 09:04

  13. At koge pasta.

    Min kone forsøger at få mig til at le, -og hun spørger sommetider ‘,-‘ Hvor kommer du fra?, -og jeg svarer:’I come from a farm.’-Jeg ved ikke hvorfor det er så sjovt,-for ,for hendes vedkommende arbejder hun med mennesker på plejehjem,- hvor de oplever hendes omsorg,-måske den bedste.-Ikke fra dansk hensyn,- men fra et andet land ,hvor hensyn til andre,- var en nødvendighed,- for overlevelse.–
    Og man hælder lidt vand i en gryde,-lidt olivenolie- lidt salt,-derfter den mængde pasta, som man har valgt.- Det koger, og efterhånden som vandet opsuges af pastaen,ved omrøring,-kommer man lidt mere vand ved,–indtil’ al dente,’,-som ,- så rart- and I tell you–you-may end up and say:”’So tastly!

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 24. juni 2007 @ 15:50

  14. sorry ; so tasty- and but you know .

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 24. juni 2007 @ 16:20

  15. Tid.

    En aften ringede jeg til Rabbineren, og fik et råd,- som ikke var,- da jeg var 16 år gammel.
    ‘Sent du ringer’,- sagde han.
    Om det var klokkeslettet;- eller i livet , han mente,- ved jeg ikke.

    Jens.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 12. juli 2007 @ 08:37

  16. Det er kirketid netop nu i Danmark,-præsten er nok ved at prædike over søndagens tekst, og det er som det skal være.- Jøder og muslimer har denne stund om fredagen,- og skulle jeg være en ,som sagde noget,- vil jeg tro at det handler om fred på Jorden.- sådan en stund kan Vi jo nok behøve til næste uges altsommenheder.
    Ved Hjembæk er en gård, hvor Vi som børn havde et fristed,- der var farmor og farfar samt farbror Aage.
    Om aftenen, når Vi skulle sove, kom farmor ind i værelset, talte lidt med os, og sagde, idet hun gik ud igen,- sådan lidt genert:’Gud fader har sagt, stå engle på vagt, hvor mine de små er i senge!’
    Ved vejen ned til Kildegården var missionshuset,- og jeg var der sammen med Aage.- Hvad der var emnet der , ved jeg ikke ,fordi jeg var måske otte år.
    På vej hjem til gården , standsede Vi, og jeg husker nøjagtigt stedet.-Himlen begyndte at blive lilla,- og der var en lyd som ikke var en lyd,-På himlen dannedes langsomt en ring, som lignede gjort af tjørn,-I ringen kom et kryds,- Vi så på det,- og i de fire felter kom langsomt figurer at svæve.-De var ikke helt hvide,- men de var heller ikke helt grå.
    ‘Hvad er det?’- spurgte jeg Aage.- ‘Det er engle!’- svarede han,- som den naturligste ting i verden.
    Langsomt forsvandt den lilla farve og Vi gik hjem.
    Aage sagde, at han ønskede, at alle mennesker i hele Verden havde set det.

    Jens.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 22. juli 2007 @ 09:59

  17. En på operationsstuen!

    Engang var der i fjernsynet en diskussion blandt to kirurger,–den ene sagde, at han betragtede det som et arbejde, som skulle udføres,- og tænkte iøvrigt ikke nærmere over det.– Den anden sagde,- at når man først åbnede -(kirurgist)- et menneske og så alle disse ting, som skulle spille sammen,- da tænkte- :’Sandelig,- her må stå noget andet bag!.-

    Jens.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 28. juli 2007 @ 18:49

  18. Foevirring.
    I Politikens ordbog står: En tilstand hvor man blander ting sammen og er usikker på hvad man skal tro eller gøre,- en situation hvor det er uklart hvad der sker.- UORDEN.

    Engang da jeg var 16 år gammel, kom jeg til at skrive sammen med en pige fra Libanon via Familie Journalen.- Vi skrev mange breve sammen, og det var godt for mit Engelsk.- Navnet var Alice Hindoyan, og hun er født samme dato som jeg.
    Hun sendte mig sit billede, og jeg mit til hende,- taget ud af et album.- Min mor sladrede til far,- og så stod de der ,som et tribunal.
    Min mor og nogle søstre ,og jeg viste billedet til min far,- Egentligt tror jeg at han var ligeglad,- Er hun ikke smuk spurgte jeg?,- far så på billedet, og så kastede han det ned i min lænestol og sagde forbitret:’Der er jøde i hende’.
    Jeg måtte jo så til at finde ud af hvad en jøde var for noget.
    I skolen lærte Vi om Israelitterne som slaver i Ægypten, og deres kamp for at komme hjem igen.
    Jeg gik senere i rette med ham,- og det må man vist ikke, hverken i kristne kulturer, eller andere af Verdens kulturer,-men Gud gjorde hans hænder slappe,- og sendte ham ud på sine marker at tænke lidt
    over tingene.
    Senere kunne jeg godt tale med ham, og jeg tror, at han var fanget ind i et spin,- som han måske sent forstod,- og måske så han i mig den fødte diplomat,-ihvertfald overfor ham.
    Hvis nogen læser dette, vil de nok forstå, at det er overmåde vigtigt, at have nogen at se op til,- og at det ikke nytter meget med,- selvom det er rigtigt,- at sige som filososoffen Søren Kierkegaard,- at alt det man skulle have gjort,- det ved man først bagefter.
    Men kommet bort fra barndommen,- er handling det som skal til.-Og det gælder også udenpolitisk.-Men det vil tage tid,- og Danmark har prøvet,- og prøver,- og måske langsomt,- med tab tilfølge,- vil Vi være et forbillede,- og til det,- beder jeg aftenbøn.

    Jens

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 2. august 2007 @ 01:55

  19. Aftenbøn.

    jeg beder for at der må blive fred i Israel og i mellemøsten iøvrigt,- og jeg beder for min søster Rita.- Jeg beder for, at der må blive fred i alle lande,- jeg beder for at Vi skal vide, at alle mennesker er lige,-jeg beder for samarbejde mellem alle mennesker,- jeg beder for ,at grådighed ikke tager overhånd,-Thi hvad gavnede det et menneske om han måtte bøde med sin sjæl.
    Det beder jeg for.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 2. august 2007 @ 03:06

  20. Konen i muddergrøften.

    Jeg kan ikke huske hvem som har skrevet den historie.

    At ville være Gud selv,-er hvad den handler om.

    Det er til bekymring for Os andre,–tænk, at være i stand til at skabe noget ud af ingenting.- at ville være istand til at skabe en maskine,- som ikke brugte energi,-ja tænk blot.!
    Det ville jo være dejligt.-så behøvede Vi ikke at tænke på gas fra Rusland- og det gik bare derudad.- Hvor er I dumme,- kunne jeg sige,-
    og hvis man fandt hemmeligeden,-og det er jo spændene,-ville ingenting være mer.- Tænk Jer at I vidste alt,- ja undskyld,- hvad ville så være tilbage–skulle jeg lige sige det– ingenting !

    jens
    !

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 2. august 2007 @ 04:13

  21. Ritas salme.

    Engang var jeg til fødelsdag med familien,- Vi spiste og drak og havde det skønt,- men vi skulle jo også synge,- og Rita havde forfattet en salme,-med melodi og det hele,- solen skinnede og Vi var i Paradis.
    Senere spurgte jeg Rita, om jeg måtte bringe den.- Hun svarede sådan lidt usikkert :’Ja!’- somom hun var bange for, at den skulle komme i forkerte hænder.
    Åh , alle disse papirer,- alt det jeg har skrevet, men ikke sendt,- hvor var nu salmen,- og jeg sagde til Gud,- om du ønsker salmen bragt,- så viser du mig også vejen til kassen eller hylden hvor den er.- Hvilket mindede mig om at jeg skulle se at få styr på alle A4 arkene.
    Og le blot,- men i et lille ombind fandt jeg arket.

    Og jeg bringer hermed Rita’s salme————uden sensor !

    mel.: Når egene knoppes..”

    I forårets glade
    tillukkede blade
    fortæller du Herre om livet påny
    Hvad end vi forvolder
    du stadig udfolder
    din kærlighedsvinge og giver os ly
    for uvejrets vinde
    når tiderne svinde
    du er der og giver os livet ved gry.

    I sandet ved havet
    i lyshav begravet
    på himlen derude hvor blåt bliver rødt
    i vinden i træet
    i blomsten i læet
    du er der og gør selv det hårdeste blødt
    i livet med smerte
    du rører vort hjerte
    du finder os der hvor vi føler os stødt.

    Af dage der kommer
    du skaber en sommer
    du bærer os frem gennem vinter og regn
    når lyset forsvinder
    du bringer os minder
    er hos og til stede med ly og med hegn
    i glæden i livet
    vi tager for givet
    du bringer os varme og tegn.

    En hvid anemone
    gi’r skovbunden tone
    af ånden fra himlen hvor luften er let
    trods roden i dybet
    tilsammen med krybet
    du giver dog næring så blomsten står ret
    skønt dage bli’r borte
    og tider bli’r korte
    vi takker dig herre fordi vi bli’r set.

    Vil mørket os dække
    da risler dog bække
    vil stemmer forstumme da taler dog du
    du lyset opliver
    og livsvandet giver
    og styrket vi atter dig kommer i hu
    du binder os sammen
    er om os som rammen
    du rummer os alle og er i vort nu.

    Rita

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 7. august 2007 @ 11:44

  22. De tre svaler !

    Der hvor jeg arbejder om natten, ser jeg tre svaler oppe i en rede,- de skider på skraldespandelåget,- men de ænser mig ikke,- selvom jeg laver støj;- de ved af instinkt,- at to fugle,- mor og far,- kommer om morgenen og bringer mad igen. – De er jo så store de tre,- hvorfor flyver de ikke bare,- jeg må tænke, at de skal være vel forberedte,- at det er det som er planen,- naturens plan.
    Jeg holder tidskriftet –’Naturens Verden’- hvor man i sidste nummer søger efter blandt andet,- mørkt stof i himmelrummet,– det kunne de bare komme til mig at spørge om,- alle de ting som jeg har gjort forkert i løbet af årene,- er mørkt stof !
    Mørkt stof ?- Når nu disse tre svaler flyver fra reden,- ved de hvordan man gør.—Disse tre svaler er nu parate til en cyklus,- hele Verdens gang.

    Sådan er det ikke altid,- faderfigurer vil kunne mangle,- og hvad gør man så,- man søger,- og i mit tilfælde har jeg søgt de rigtige,- altså så sent,- det kunne være Martin Luther King,- ,- og jeg behøver ikke at fortsætte,- selvom jeg har så meget lyst.

    Det, at der kom en malersvend engang i Tyskland,- og plæderede for et eller andet,- betød jo ikke, at normalt tænkende ,- ofte inteluktuelle,- ikke var klar over hensigten,- de forestillede sig et slags evihedsrige,- og som om den hele dumme krig ikke var var nok,- så skal Vi, om jeg må sige,- Gud Hjælpe Os,- til det igen .

    Vi skal altså til at opdrage Verden,– og Vi ved jo det hele,–det skal frem i lyset !

    Jens.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 7. september 2007 @ 22:45

  23. En morgen på tanken.

    Jeg skulle betale for benzin og andre ting ,som jeg ønskede,- og foran stod en ung mand,- måske sagde jeg noget sjovt,- men Vi smilede til hinanden,- jeg så at han var så smuk,- og tænkte om,- at hvordan ville hans liv blive.
    Senere kom jeg igen der,- og var i mørkt humør,- men alligevel løftede jeg blikket,- og Vi smilede igen,- jeg tænkte så, at han ville vide , om jeg havde lagt mærke til ham;–det kan I tro jeg har!
    Og jeg tror, at små øjeblikke siger alt,-hvad som kommer siden, ved han ikke,-men den lille anerkendelse,-og ønske om i tanker, at blive en mand til udfordringer,-vil komme.—-Og det vil blive et stort ansvar.

    Jens.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 26. september 2007 @ 16:03

  24. I morgen er det fredag.

    Engang var der I Danmarks Radio en serie om mor/far/datter/søn.–En af disse var fra et jødisk hjem, som jeg vågnede op til at høre;- der var mange ting,-og deriblandt- om deres ældste søn, om hvordan det hele skulle føres videre.- Der var også om livet med børn i hjemmet,- hvor der om fredagen ofte var fest på gynmasiet,–pres var ikke lagt på dem forstod jeg;-ville de nu ,-børnene,-komme hjem om aftenen-,Forældrenes bekymring blev vendt til glæde- for børnene kom hjem til sabbath, hvor der var godt at være.
    Jeg drømte så, at jeg var i et lyst rum,-(da jeg var faldet i søvn!)–.Rabbineren gik frem og tilbage,han skulle ud at holde foredrag et sted,-og senere sagde han, at nu må I godt ringe efter en Taxa til mig.
    Det ringede på døren,-og udenfor stod to personer,—det var jo ikke som bestilt,–og da de tilstedeværende opdagede det,- begyndte de at løbe frem og tilbage mellem hinanden,–hvad skulle man dog gøre,- hvad skulle man dog gøre, og så videre.
    Så sagde rabbineren-:’Og hvad vil I helst,-ikke have noget at bestille, eller at køre for mig?’-
    De så på hinanden og på Os,- og sagde så:’Vi er taxachauffører!’–

    Og Vi kom Alle til at le !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

    jens

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 25. oktober 2007 @ 12:49

  25. En eftermiddag i Silvan.

    Jeg var ved at være færdig med at putte mit træ ind i Ford bilen, men den lange indkøbsvogn rullede bag en anden vogn, og som på tælling kom fire mænd gående, og en’ sagde: Nå!-er du ved at være færdig nu?- Jeg svarede, at det kan I jo se,- jeg skal nok flytte vognen.-Vi skal til at køre nu, sagde den samme.-I kan jo se, at jeg er færdig, sagde jeg,- og Vi skal køre nu sagde, sagde han igen.-
    Jeg fornemmede nok situationen; men reagerede ikke som en diplomat,- og svarede hidsigt,:’Jeg tror at I er ude efter ballade!’-og han gik frem mod mig.
    De fire var nok fra Tyrkiet fornam jeg,-og de så måske i mig en svag person, som var i sine egne tanker,-hvilket ikke er helt forkert.– Da de kørte, kikkede jeg efter dem med et olmt blik, men en’ af dem vinkede gennem ruden til mig.
    Er man en’ som tror på Gud, kunne man jo nok tænke,- lad Os nu se hvor langt din viden rækker,- om, at alle mennesker er lige og så videre,- var du ikke også ved at ville sige noget mere?
    Det var jeg ikke, fordi jeg opdagede min fejltagelse medens det skete,- og om jeg ser dem igen,- vil jeg spørge dem om hvor de kommer fra,–og derfra vil Vores Verden gå.

    Jens.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 5. november 2007 @ 00:54

  26. Den Danske kogebog.- Essay.

    Disse retter er ganske enkle,-og vil kunne forstås af enhver,- men af hensyn til overskueligheden, vil jeg kun bringe to.
    Imidlertid er jeg ikke klassificeret som ‘full time cook’,- og må derfor forhøre mig.- Jeg henvendte mig til en journalist,- hende med silketørklædet om halsen,- Jeg forklarede hende situationen, og hun slog en høj latter op,- Dette må De selv finde ud af,- svarede hun.– Det jeg skulle bruge var en særlig slags sukker,- og med journalistens lidt overraskende reaktion på min henvendelse, følte jeg mig dels beroliget,- men også i nogen grad overladt til min egen afgørelse.- Jeg valgte så med omhu den type sukker jeg ønskede,– og fik et godt resultat.
    Men så kom de efter mig,- ikke hende med latteren,- men nogle af hendes kolleger.- Det sukker jeg havde valgt faldt ikke i deres smag.–Jeg skulle altså til at vælge en anden slags sukker,- hvor den første ret allerede var færdig—jeg kunne jo ikke sende sukkeret tilbage,- men tænkte,-at hvad end jeg havde gjort,-så skulle de såmænd nok have fundet noget andet til avisen at klage over om min opskrift.

    j.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 7. november 2007 @ 11:19

  27. Fredag. 14-12-2007.

    Hvorfor er fredag noget særligt,- i ordbogen står blandt andet,- På fredag-:’ Den første dag efter i dag’- Hvad det betyder,-ved kun bibel-kyndige,-Os andre ved, at det betyder fred til Vores fristed hjemme i lejligheden eller i huset til megen kreativ udfoldelse.-
    Her i Danmark er det også en særlig fredag,- det skal nemlig afgøres om det er ansvarligt at give ordination til præster af hunkøn på det,- at de er for rette præster at regne,- Denne afgørende begivenhed er kommet at skulle afgøres af biskoppen over Viborg Stift.
    I går morges kl.5.30, hvor jeg kørte mod Ringsted i Fordbilen, var der i radioen en diskussion blandt to præster,- den ene,- kvinde forstås.- De var begge ude på at nå til et kompromis,-kvinden, at det ikke betød så meget,- og manden, at det der skulle ligge i det der håndtryk, ikke skulle være noget i bibelsk forstand.–Ærlig talt, hvor langt er Vi nået?-,og som jeg også har hørt biskoppen over Roskilde Stift sige-(i radioen)- : Bibelen er jo ikke faktuel!’—Det skal vel opfattes, at Gud ikke på den måde har sendt budskaber Vi lige kan hente i faxen,- det som står i Bibelen er ikke et Åg til læserne..- Som naturligt i denne sammenhæng, blev også nævnt apostelen Paulus,- noget med, at de forstyrrede hans forkyndelsestrang,- ( pigerne)- det kunne jeg nok sætte mig ind i,- men dengang var man ikke åbne overfor, at kvindelige sider af menneskets personlighed var noget man skulle regne med.–For at blive lidt ved det stærkt religiøse, så hørte jeg også i radioen,-(i firmabilen)-en diskussion vedrørende, at man kunne spare i skat ved at melde sig ud af Folkekirken indtil man skulle dø,- og dernæst blot melde sig ind igen, når tidspunktet måtte nærme sig, for at kunne blive begravet.-Biskoppen over Viborg stift var vred og gav svar på tiltale.- Forestil Jer, at jeg var jøde, og havde frasagt mig,- da i mit testamente alligevel ville have ritualet.-Dette er absurd,- enten er man en’ som tror på Gud, eller også er man ikke,- Det er altså ikke kun mænd som Gud har skabt,- kan I mærke.

    Jeg beder for fred i alle lande, -og god :’Den Første Dag Efter I Dag’.

    jens peter.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 14. december 2007 @ 13:19

  28. Nytår 31-12 2007.

    Et andet år begynder i morgen,- og med gode fortsætter.- hvordan var det forrige,- et år med mange ønsker,- ønsker som bare barnets,- med de rare gaver under det grønne træ, og glæden ved de voksnes cirkus;- ikke er nok til.
    Det var magtens år,- Vi ville gøre det så godt,-men havde ikke alle facetter med.-Det at Vi skulle være omstillingsparate.- Parate til,- at når Vi ville hjælpe andre lande med at få demokrati,- da ikke tænkte over rigtigt,-at Vi kom til lande, hvor helt andre normer herskede.-Det er som om, at alle disse beslutningstagere aldrig har været borte hjemmefra.- At have lært, at når man kommer til et fremmed land,-da må søge at sætte sig ind i det lands love og regler;- før man går i gang.-(jeg har lært søfartslære,- og at når man går i land,- da respektere stedet hvor man er,- er ydmyg, og ikke begynder at prale om f.eks ens løn, samt livsvilkår iøvrigt.)
    Pralede Vi ikke også lidt med Vores udstyr- (Irak), samt den lidt lange pause med at anholde despoten,- i Irak,- at lade ham være lidt længe i sit skjul?- Gjorde Vi ikke også et stunt, som i middelalderen,-ved at lade Saddam Hussein henrette for åben skærm?- Den slags virker bare ikke mere,- det hører fortiden til.-I moderne tid, er diskret handling og diplomati redskabet.-Man kommer,- uden at blande sig offentligt,- og griber ind i rette situationer med stor magt og omhu,-d.v.s. at man bare er der i sin lejr,- som en sikkerhed for at alt går ordentligt til,-og kommer ud og hjælper med stor magt,- når det er nødvendigt.-Der er mange andre steder, hvor Vi skal hjælpe med demokrati.- Det kan Vi,-fra rige lande sagtens klare,- men det kræver respekt for kulturene dertil hvor man kommer.- Det som jeg skriver, er noget man nok ved,-men den langsomme løsning gider Vi bare ikke,- men det er nødvendigt,- det er mit nytårsønske,- som kan være mål for det nye år!
    Er det Gud som skal hjælpe,-er det fint,-er der ingen Gud, er det også fint,-er der alene ens egen person, som finder ud af det, er det bravo!- og til det ønsker jeg: ‘Et godt Nytår!’–og dertil kunne Vi jo godt synge i kor: ‘Vær Velkommen Herrens År!’.

    jens.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 31. december 2007 @ 12:35

  29. At være helt alene.

    Engang,- har jeg læst,- lyttede Vladimir Lenin til et stykke klassisk musik, og sagde :’Åh!- når jeg hører disse toner,- da får jeg lyst til at omfavne hele Verden,- men revolutionen skal gennemføres.
    Hvad det har indebåret kender Vi fra historien derefter.- Lenins efterfølger,- Josef Stalin, havde også sine klare øjeblikke. -Hvad skete der så med disse,- vel i grunden velmenende personer-?- At de var oppe mod en ondskab,- som først overraskede dem,- men siden blev det, som tog hele energien.
    Min farfar fortalte om den sidste hængning ved Kalundborg da jeg var barn,- og min far kom tilfældigvis ind i stuen,- som en slags spion,- ‘Sådan noget er ikke noget for mine børn’-anførte han sig som,- og farfar svarede, at det han ville, var at fortælle fra tiden dengang, og til nu.
    Man skulle jo så forestille sig, at det var blevet bedre,- at man som leder kunne omfavne hele Verden.
    Om jeg finder ud af den musik Vladimir Iljitj Lenin har lyttet til,- kunne jeg jo oplyse det,- det ville ikke kunne bringe tiden tilbage,- men alene kun tanker om hvor tilfældigt det hele er.
    Om ALT DET FORFÆRDELIGE SOM FOREGÅR lige om ørene og i synet på Os lige nu, kunne man jo nok tænke om Gud,- om Guds kamp mellem det gode og den onde- hvem skal vinde,- det skal Vi, fra alt det som Vi ved,- og det kan Vi!

    Jens.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 28. januar 2008 @ 01:07

  30. Piloten.

    Engang i grundskolen skulle jeg testes for mit syn,-og skulle svare på forskellige farver.-En lille rebel, må jeg have været, for jeg spurgte om formålet.- Det er om hvis du skal være pilot i en flyver, svarede lægen.- Siden har jeg tænkt meget over det,- at være kaptajn i en flyvemaskine,-og har fulgt meget i hvad som sker i luften og på landjorden,–jeg har været passager mange gange og ofte i mange timer,–p.g.a. at jeg skulle på arbejde i et dansk skib.-Jeg ville, med den rette opdragelse,-‘coaching’-, har jeg lige hørt det er,- formentlig være blevet en god kaptajn._ Hvor ofte kan man som barn eller som lidt ældre- ikke drømme om at være en helt, som redder en masse mennesker, -hvor det var ved at være gået helt galt ?

    Om jeg var luftkaptajn i dag, ville det på grund af alder nok være i mindre fly,-og hvad skulle jeg så gøre, om jeg fandt ud af at passagerene var på vej til et sted i ‘langtbortistan’,- til fængsler som det indebar tortur at komme i.?.
    Jeg skulle vel lande dem i Grønland,- eller i Danmark iøvrigt,- og bede om politisk asyl.
    Hvad er det for et land, som ikke selv kan tage sig af formodede terrorister,- på grund af noget med menneskerettigheder,- som alle har,-et svært ord,-som også Jesus talte om ,-og når det kommer til retssikkerheden,-er dette uværdigt,- dels for indstillingen,- men også overfor grundloven,- i landet hvor det er,-at de ikke respekterer deres egen lov.- ET land som ikke ønsker at efterleve basale rettigheder for den enkelte,-hvad end det er han/hun har gjort,-og i stedet sender formodede forbrydere til lande , hvor helt andre normer hersker,- er efter min mening, at prøve at flygte fra et ansvar,- og samtidigt at kunne sige :’Væk er væk’..- Nogle af disse fanger kommer tilbage og fortæller om grusomheder,- som Vi ikke gerne hører om,–og de får måske nogle gamle ord som,- -at hvor der handles,- så spildes.–Somom at et menneske bare kan negligeres fra fødsel til grav!
    Sådan behøver det ikke at være,- og diplomaterne strammer slipseknuderne,- er jeg vis på.

    ‘Hvad så med den stakkels pilot?’—‘Han får aldrig lov at flyve mer!’.

    Jens Peter.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 3. februar 2008 @ 19:55

  31. Hvorfor sender de dem ikke bare ud ?

    Det var som en appelsin i min turban,-til overskriften,- min kone gav mig den.
    Engang skrev Ernest Hemmingway en novelle fra et sommerhus og datteren kom med et tæppe til græsset hvor de elskede.- Hun klemte hele vejen op,- .Var jeg god ? – spurgte hun,- og jeg tænkte kun om at blive en god forfatter.(E.H.)

    At være forfatter må være rædselsfulgt,- tænk om nogen kender mig og så videre.
    For mit vedkommende, er jeg god til at aftegne naturen,- tegne kan jeg også,- men Jesus må jeg ikke tegne,-kun en fisk i fliserne.
    der også Muhammed,- hans ansigt kender jeg ikke,- men at han er hos Gud,- er min tro.
    At tegne et ansigt man ikke må,- er absurd,- og i tilfældet Jesus i romerriget,- var det forbundet med den visse død,- de kristne tegnede i stedet en fisk.
    Så raffinerede har muslimer,- dvs. sige mennesker født og opdraget i den opfattelse af Gudsbegrebet,- ikke været.
    Tør jeg foreslå, at man også der tegner en fisk.
    Det som er på færde, kan I nok forstå,- er, at nogle er bedre end andre,- og at Gud ser hen til denne eller hin.
    Det tror jeg ikke,- jeg er bare en dum en’- som er blevet lidt opmærksom som ældre.
    At de sidder ved bordet , når Vi spiser og siger,- og sådan er det mange gange,- at de skal bare udryddes.- jeg prøver,- men, og måske ved de ,at jeg er helt anderledes,- ikke at jeg altid gør det rigtige,-men måske søger de noget hos mig!-
    Om den slags ting er det kommet meget mere ind på livet af mig,-måske synes de om mig,- min kreative personlighed,- det at gøre noget selv.
    Det med tegningerne af Muhammed, -er en sag,- men en anden sag er den fattigdom ,som det afspejler,-Havde I været i nogle af disse lande,- ville I forstå, -at affald ligger i gaderne,- at det lugter,- og ingen regler er,-som her.
    Det er kommet lidt tættere på,-En fornøjelse bliver det ikke,-og jævnfør min kones,(fra Letland,)-udtalelse bliver det ikke,- og jeg tror ikke hun er modtagelig for min indsigt,-men håber læsere af dette er.- At Vi er født i Guds vidunderlige rige.

    Jens.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 14. februar 2008 @ 00:11

  32. Fuglen.

    Når man bliver ældre, tænker man ofte på hvordan det kunne være gået, hvis man havde blevet med,- hvis man havde en, at være gift med, altså i dette tilfælde,- med sin første kone.- Leif Panduro skrev engang en novelle om en mand, hvis kone var forsvundet, og han henvendte sig på kontoret for den slags.-Hvad er så dit problem?
    Jo!- jeg vil gerne have min kone tilbage.-Men koner kan man da finde alle vegne,-fik han som svar,- Vi hjælper dig gerne.- Men jeg vil have min gamle kone tilbage, anførte han. – Konekontoret fik et problem,- for manden insisterede.
    Engang fortalte min første kone,- som er blevet ældre med mig,- om en fugl,- som var fløjet ind i en rude på Kildegården.– ‘Nu kan den ikke synge mere.’- sagde Vores søn.

    Jeg var på vej til arbejde og kører normalt ad små veje om fredagen, men drejede alligevel ud på motorvejen senere, fordi jeg var sent på den.- Der var tæt trafik,- men pludseligt standsede det hele nær Bjæverskov rasteplads.- De sagde i trafikradioen, at syv biler var involveret, og når man ser ambulancerne køre tilbage ved man, at det er slemt.- Jeg var ca. 1000 meter fra stedet, og havde jeg ikke lige været i Brugsen i Greve forinden,- ville jeg have været netop der.-Så hurtigt det hele går,- fra liv til død.- Jeg bad til Gud for de mennesker,- som havde været der,- og efter næsten to timer begyndte Vi alle at fryse.- En stor lastbil kørte pludseligt i nødsporet,- og Vi så hvor tåbeligt en chauffør kan handle.-. Da jeg kørte forbi ulykkesstedet,- så jeg redningsfolk stå i en ring,- og en sort Volvo,-helt forfærdelig ødelagt.- .
    Hvad er det dog Vi vil,- nå færgemanden?-
    Nej!- Vi vil gerne kunne synge mer,- fuglen kan ikke vide, at vinduet ikke fortsætter i luften,- men det kan Vi,-Og det er så rart at vide,- at kunne synge til sidste vers.
    Jeg er en habil chauffør,- og jeg har lagt mærke til,- at når de andre ser min kørsel, f.eks efter chikane,- da respekterer mig i mit lille univers.
    Efter ulykken,- kørte Vi langsomt derfra, og tænkte,-tror jeg,- at Vi selv skal være ansvarlige,- som Gud det vil,- for andres og vort eget liv.
    Ansvar er lagt i menneskers liv,- Guds kendetegn.

    Jens.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 16. februar 2008 @ 11:22

  33. Hovedpine.

    Engang så jeg en tegneserie fra Norge,- Det var Jorden som var til lægen,-den havde fået ondt i globus,-og lægen holdt en lup over,-og gav diagnosen,-:’Dit problem er,- at du har fået mennesker’-.
    Og det er uhelbredeligt!
    Sikke en diagnose at få!–og så kan man jo bare gå hjem at svæve sig.
    Hvad kunne jeg Jorden så gøre,-Åh!- jeg havde mine midler,- lidt orkaner,-lidt oversvømmelse og kulde ikke mindst,- men det virkede ikke,- de menneskerne fandt nye veje til at udnytte mig.–Så bad jeg min gode ven Solen om råd,- og vi aftalte,-at når menneskene gjorde noget rigtigt,-så skinnede den helt overdådigt,-og når ikke,-så var det det skrækkeligste vejr i mands minde.-
    Helt dumme var de jo ikke,-så vi,- og de begyndte ovenikøbet at tale sammen alle sammen,-og vi hørte jo det hele.- Også om deres opfattelse af Universet,-om der eventuelt havde været en skaber,- men det tog vi os ikke om,–vi gamle.- det vigtigste for os var,- at se at de var lykkelige og glade for os,-det med skaberen kom helt af sig selv syntes vi.

    Og lægen,- hvad med hende?—Hende konsulterer vi efter behov.

    j.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 22. februar 2008 @ 02:21

  34. Frisk som en havørn!

    Sådan er det med min mor,- hun har seks børn,- og de er så forskellige,- og for nylig var Vi til Zetnas fødselsdag.- Hun havde bygget et hus af store planker, som i Canada,- og alt var så perfekt,- og ville kunne være en arkitekt værdig.- Jeg var sammen med familien,- men havde i begyndelsen ikke lyst til at køre bort fra mit sted,- og Vi kom en time for sent.-I Zetnas hus var varme og glade mennesker,-det var i et samfund i Herskin,- hvor mennesker bor og arbejder,- uanset hvordan de måtte være skabt,- og der er køer der, med smukke horn, som bliver malket og mælken smagte så godt.
    Jeg tror ikke, at det gør noget, at jeg bringer lidt personlighed ind i det her,- fordi mange mennesker har, eller har haft lignende oplevelser.- Jeg ville jo skrive til mine søstre,- og det ville jeg kunne på e-mail,- hvis jeg kunne finde ud af det.
    Den første er Kaja,- meget dominerende,-men sød,- den anden er Zetna,-meget resultatorienteret,-og kærlig,- den tredie er Rita,-meget omsorgsfuld,- og til tider kontant,- den fjerde er Karen,- som er min ven,-noget som jeg ikke levede op til.–Den femte er Sonja,-speciel- og hun sagde engang til far ved morgenbordet,–ja-ja, og så er det vel heller ikke værre.
    Sådan slap jeg om ved at skrive til søstrene på en gang,- men hvad med børnebørne,- det er en historie for sig,-og spændene.
    Når man er ude på det åbne hav, og skibet gynger fra side til side,- så er man så alene som man kan blive,-hvilket de fleste nok ikke kan forestille sig.- Hvad er der så?- Er der ingenting?-Ja der jo så dem på skibet som man er sammen med,- men bortset fra det er der ingenting ,-men havet,- og kaptajnen sagde:- Skibet er det sikreste sted,- .
    Det bruser og stormer og saltvand kommer op til rælingen,- hvad er der så at gøre?
    Jeg beder aftenbøn,- det vil jeg da gerne indrømme.
    Om nogen læser dette må I da gerne høre min aftenbøn.
    Jeg beder for fred i hele Verden og i Israel,- og for min søster Rita.

    Jens Peter.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 6. marts 2008 @ 00:55

  35. Så giv Kejseren hvad Kejserens er, og Gud hvad Guds er.

    Sådan sad jeg i bussen og tænkte over at Jesus havde sagt.
    Dette sted er måske et lille fristed,- hvor man lige så stille kan tænke over noget.- Min indgangsvinkel var en udsendelse (genudsendelse)- i Danmarks Radio om yderligtgående muslimer i Danmark,- samt deres hensigter,- og nogle meget provokerende udtalelser. – At hensigten fra en minoritet af muslimer, -muligvis er at få Verden tilbage til armod og intolerance,- gør kun at nu skal Vi op på mærkerne,- og standse det,- ikke at Vi alle skal få øjne,- som en tegning i Politiken viste i går,- men alligevel,- Holger Danske,-Løft dine arme!
    Jeg ville jo i starten af dette finde det med Kejseren i bibelen,- men jeg har ikke læst meget i den, og siden jeg slog op på,- tro det eller ej,- var Paulus’ Første brev til Korintherne’,- og dette kan nu læses her,- og for mit vedkommende, første gang.-Bibeltolkere overlader jeg følgende :
    Vers 11- Den ros skal I have, at I husker på mig i alle forhold og holder fast ved de overleveringer, jeg har givet jer.
    Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud. Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved, og Kristi hoved er Gud.-Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af.- Ja for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hår er raget, skal hun have hovedet tildækket. Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld.
    Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed . Dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden; for ligesom kvinden kom fra manden, bliver manden til ved kvinden; men alt er fra Gud.- Døm selv! Sømmer det sig, at en kvinde beder til Gud med utildækket hoved?-Lærer ikke naturen selv, at det er vanærende for en mand at have langt hår, mens det er ærefuldt for en kvinde at have langt hår?- Hun har jo fået håret som et slør.-Der er måske nogen, som har fået lyst at strides om dette ; men vi har ingen sådan skik, og Guds menigheder heller ikke.–
    ———————————————————————

    Sikke en smøre, som jeg her kom med i,- og i at bære slør,- Paulus mener at kvinden ikke skal bære slør.- Og kan lide kvinders hår.

    Men det var jo ikke det som overskriften handlede om,- det var om skat til kejseren-
    Matthæusevangeliet 22- vers 15.

    Da gik farisærene hen og besluttede at fange Jesus i ord.-De sendte deres diciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: “Mester, vi ved at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk.-Sig os, hvad du mener:” Er det tilladt at give kejseren skat eller ej”.-Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde:-“Hvorfor sætter I mig på prøve,-I hyklere?- “Vis mig skattens mønt!”- De rakte ham en dinar. Og han spurgte dem:-“Hvis billede og indskrift er det?” – “Kejserens,” svarede de.- Da sagde han til dem:” Så giv kejseren ,hvad kejssrens er, og Gud hvad Guds er!”–Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej.———————————————-

    Jesus var ikke ‘en som skulle ansættes et sted,-og var derfor fri til at sige sin mening, og den rigtige.

    Jens Peter.

    Kommentar by jens peter vildersbøll — 8. marts 2008 @ 20:29

  36. Denne weblog er læst af firetusinde mennesker i døgnet.-Af nysgerrighed alene?,-måske- men også tror jeg ,for hvad jeg dog ville skrive.- Der står om fortiden,- noget jeg har oplevet,- der står om Gud,- og i dag var der solskin,- Påskedag hvor Jesus gik ud igen,- men på en anden måde.
    Somme tider har jeg det dårligt,- og er det nu,- tænker jeg,- men sætter mig ned,- indtil hjertet slår normalt igen.-.
    Engang sad jeg på en bænk på Nørrebro station ventende på toget,- og manden ved siden af sagde til mig:’Ja I tror det ikke,- men en dag er I som mig,- som ikke kan alt det som jeg kunne før.-
    Længere tid tilbage var jeg i bussen og klokkerne ringede fra Stefanskirken på Nørrebro.- Åh,-sagde hun,-en kvinde bag mig-der er sgu da altid begravelse fra den der kirke.- Jeg vendte mig om og sagde,- at en dag er det din tur.- Åh! svarede hun,-der er sgu så længe til.
    Sådan er det ikke altid,- og det kan komme nårsomhelst.- Vi tror indtil sidste salme,- at det sker ikke for Os,- men hvordan det vil være, at sige farvel til Vores liv på Jorden,- ved Vi ikke.- Forhåbentligt fredfulgt.
    I det som jeg har skrevet er også min søster Rita,- hendes salme til Gud,- hendes tro på Guds eksistens,- Hun,-Rita skrev engang for mange år siden et brev til mig om ,at hun var blevet omvendt.- Lidt forvirrende for mig måske,- måske troede hun at jeg var ateist,- men det bliver man ikke ved en opdragelse i den tro som det nu måtte være.
    Nu kommer jøden op i dig ,sagde en mand på arbejde,- hvor vi diskuterede,.- og hvis jeg er jøde,- så skulle det da være fordi jeg har sådan en smuk næse.- Den humor er intet,-meget af vore ord er intet,-intetsigende.- I ved det jo,- alle disse bandeord- Dernede(ved Ringsted) siger nogle kraftedeme i mange sætninger,- og jeg har at sige dem at holde op.
    Rita arbejdede på Sct. Lukass-tiftelsen på Frederiksberg,- og er udannet som sygeplejerske der,-Langt senere arbejdede hun på hospice der.
    Jeg talte med min søster Kaja,- og om at det var en skæbne,- om en uge kan Rita få plads der,- og vi talte om, om Gud var et sted.
    Jeg forstår det ikke.- Skulle jeg gøre exegese, må det være at Gud er skaberen, og ikke Os.
    At Vi skal skønne på hver dag, når Solen står op, og være rare mod hinanden,- indtil Vi ikke kan synge mere.

    Jens Peter.

    Kommentar by Anonym — 23. marts 2008 @ 17:43

  37. På operationsstuen (2)

    Det var min mor’s søster Gerda’s mand.– Han hedder også Jens.
    Han skulle opereres med en ‘by-pass’- i hjertet.
    Lægerne foreholdt ham,- at det var meget kompliceret;- og at en sådan operation ikke altid lykkedes.
    ‘Åh!- svarede Jens,-‘Skulle det gå galt,- ja så skal I da ikke høre noget fra min side’.

    jens.

    Kommentar by Anonym — 27. marts 2008 @ 16:29

  38. Hello, I write in English because my danish is not good enough to write.
    I find very interesting and meaningful all what is written here. However, i could not understand very well the meaning in text Nr. 35
    Would it be possible for the writer to make some comments about this?
    Thank you for your attention, i live in Argentina and send you my best regards.
    Graciela Rodríguez

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 4. april 2008 @ 22:35

  39. Brev til Argentina!
    Vedrørende nr.35,- var der først det med ,at mennesker fra mange forskellige lande på den ene eller anden måde er kommet til Skandinavien.- Nogle af disse forsøger at bringe en art lov hertil, som ikke har relevans i et samfund med demokrati,-formentlig fordi de ikke aner hvad det er.- Hvordan vi løser problemet vil vise sig, og er ikke uden erfaring i Skandinavien.
    Så var der, at jeg læsste i Bibelen om opostelen Paulus, om tildækning af sit hovede, og jeg mener at kunne skue, at man godt må gå med eller uden hat eller tørklæde, hvis man vil.- Senest er det blevet vedtaget i ‘Det Danske Folketing’,- at hvis man blot kan se ansigtet,- så er det ok.- Og det er dog noget!
    Vedrørende om at betale skat, så er det et monstrum, som plager Os alle her i Skandinavien,- Vi vil helst ikke betale nogetsomhelst,- for hvad går ‘dinarene’ til? ,–men det har Vi,- via Vore valg til regeringerne i Norge,- Island,- Grønland,-Færørene,-Finland,- Sverige,- og Danmark,- personer til at varetage,- og det gør de godt,- for Vi har jo selv valgt disse personer til opgaven.
    Kunne de,- altså dengang,- nu få Jesus til at sige, at skat skulle man bare glemme alt om,-bare følg mig, så skal det nok gå altsammen!.
    Det som de troede de kunne få ham til,- nemlig at sige, at Kejseren,- ham skal i bare lade hånt om;- ‘Jeg alene er!’- lykkedes ikke.
    Jesus adskilte med få ord magten i Himlen og på Jorden;- mellem Gud og Os,- og jeg synes, at det må Vi erkende, uden at det er til sidst.

    jp

    Kommentar by Anonym — 9. april 2008 @ 07:57

  40. Tak for brevet and explanation. I wonder what Jesus would say about the Vatican nowadays.
    I teach spanish for foreigners here and realize that we are so hyper-communicated but paradoxically so alone we live. Why ?
    There is a positive or negative power in each word we say to others and to ourselves, we need to think about this.
    Many persons can not find a sense in their livings: some find it in the science, others working for a more fair world, a real love or in the job they do.-
    Graciela

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 11. april 2008 @ 23:48

  41. Letter.

    The need of peace in World is embracing all human beings,- and would they,- Us- understand this,-many things would be a lot easier.-Jesus used his short time on Earth telling about that.- Even if severally think, that Jesus was always right,- I did not like the story about when he came to the Temple,-(his parents did not know where he went)-and pushed down the stockbrokers tables,-saying that this is my fathers house,-but You made it for shopkeepers.- At that time he acted like an rebel,- and of course many may have disliked his behavior.- However one can not know that it really happened like that,-because of the idea of, that the Jewish people were known of beeing good to take care of money.-When reading The new Testament,- one has to make a little ‘exegesis’-(interpretation),-in ones mind, and think of how easy it might have been to make some persons look better than others in writing or in told words.
    Coming back to our time,-an such representation of supposed truth, is not unknown in the year 2008 after Christ.
    Jesus told that all people are equal, and in a way- too-‘Always:’ Don’t forget!’
    Am I a little shoemaker I would tell my customers,-We are all build over the same last,’- and I am not ashamed by saying or writing this.

    jp.

    Kommentar by Anonym — 22. april 2008 @ 12:18

  42. International Labour Day – May 1st.

    In this day my words are addressed to the workers, adults and children, all over the world and especially to those who work and cultivate the land, even risking their own health and lives ..
    Everybody knows that without strict regulations, the biofuels market will increase the hunger in the world. And each person who feels like a farmer will understand this.

    What a high price we paid for progress! we are completely part of the nature but are acting like if we were superior to it!

    One argentine writer says that there are three main subjects to write about: love, power and death (and the last makes equal to everybody)
    I agree with Helen Fischer when she says that a world without love is a deadly place. Probably we have to evolve like human beings to reach a better life among us. What do you think about this??

    Graciela

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 1. maj 2008 @ 03:20

  43. Hunger

    SouthAmerica is known because of its corruption, lack of education, poverty, etc.- However, each time some government tries to transform societies, they find a lot of obstacles. But now it is not like before, through dictatorships, nowadays this “work” is done by the media, the media ruled by corporations. In Argentina many persons are praying at a same hour in the night for peace.

    It is urgent (even for those who do not believe, but just a peaceful thought is right) a fervent prayer from all over the world asking for Light in our minds, Strength, Health and Wisdom for those who consider themselves owners of the life and death of millions of persons.
    We are here “hostages of Monsanto” whose agrochemicals fumigate the soya bean as well as our farmers, many of them children.

    Sometimes i think that persons who use their power for the destruction are unable to enjoy the simple and wonderful things in life: to share the bread, be lying on the grass breathing pure air, give a warm hug, drink potable water, to sing, etc. etc.-

    Kommentar by Graciela Rodriguez — 29. maj 2008 @ 03:46

  44. one afternoon an philosopher,(a word to think of to spell right),- walked in the garden together with Karen Blixen,- and he did not know what to say.- Then he found out to quest the author for a word and said:’How amusing it must be to be You!’- and his listerner answered:’Dear friend,- it is amusing to be anyone,- if one knows it!

    I like this short conversation so much,- and may the reader of this be able to know or acknowledge,- that if not an author or an philosopher- all people in the World must know that We all are unique.

    jens.

    Kommentar by Anonym — 30. maj 2008 @ 09:28

  45. At anmelde.

    Man kan anmelde mange ting og også en bog.-Det har jeg ikke haft lyst til før.
    En ny bog er kommet og jeg har ikke læst nogen anmeldelse af den;- jeg er derfor helt fri,-bortset fra foranmeldelser i aviser med små udpluk.

    Bogen er :’Chauffør for hr.Møller’.

    De som havde ventet en masse afslørende ting, må være blevet skuffede.
    Bogen er et forhold mellem en erhvervsmand og hans tjener.
    Man fornemmer, at de har en god kemi sammen;-rederen, som i bilen har
    et lille fristed til at lave lidt sjov,-og at få et lille modspil at le over,-bare små ting,som også kunne være foregået i en ganske helt almindelig familie.
    Skibsrederens frue skal have en bestemt buket blomster hver fredag;-hvilken mand i Danmark, eller i hele verden iøvrigt,- gør det?
    Når der skal planlægges en kørsel, ved chaufføren godt, at det vil kræve en halv time mere,-men han tør ikke sige det til en overordnet sekretær, som mente, at kl. otte var godt nok.,–og de var ved at komme for sent.-Hr. møller ville vist gerne mere informeres.
    Særligt hæftede jeg mig ved chaufførens kontakt med fru. Møller.- Det lykkedes mange gange,- og hun var med på hans sjov med hende.- Han holdt hende lidt igang,-og det er en form,-som er blevet moderne ved begyndende,–ikke at kunne sammenfatte alting helt,-når man er blevet ældre.
    Der er også beskrivelse af et et hold elever fra skolen,(( skolingen)(mit udtryk))-Mærsk skolen,- som står til fotografering ved agfgangseksamen,- og skibsrederen kommer ned -(ud af elevatoren denne gang)–‘This is Hr. Moller!’-råber en’–og idolet er pludseligt omringet og midpunkt i hele sin ønskede gruppe af yngre kommende medarbejdere,- ‘-det må have været en meget stor oplevelse’.
    Den mandlige sekretær får læst og påskrevet,-og hvorfor vidste jeg ikke , at alle disse elever netop var her i dag,- de kommer fra hele Verden.–Sekretæren gør sig lidt uheldig bemærket flere gange,-og må en dag stå ud af bilen,- da mødet er slut,–i regnvejr- og :’Nu kan De godt gå tilbage til Deres kontor!.
    Der er så mange episoder i denne bog ,- og det er trist, at chaufførens virke måtte stoppe på grund af et fald fra flytrappen,-men
    bogen er fortalt og velskrevet uden de store omsvøb.
    Det spændende ophold med Mærsk Mc Kinney Møller er beskrevet på en pæn måde,og næppe nogle læsere vil kunne efterleve en sådan livsstil,- men alene have tanker om et forbillede.
    En af skibsrederens nærmeste,-har engang sagt i fjernsynet:’Ja det er jo ikke moderne at ville noget selv i Danmark.

    Sommetider ville skibsrederen selv køre bilen, og de byttede plads.
    -‘Nu kører De ordentligt,- hr.Møller!.

    -‘Jeg skal gøre mit bedste!.

    j

    Kommentar by Anonym — 11. juni 2008 @ 14:02

  46. Tilbageblik.

    Når der nu er så mange mennesker som læser her, må det være på sin plads at skrive lidt om min hensigt.- Nogen sådan blev jeg spurgt om da jeg var ung.-Hvad jeg svarede vil jeg ikke fortælle,-men alene skrive fra en fjernsynsudsendelse, hvor det var journalist Ulla Therkilsen som havde hr.Møller i stolen.
    Det var en rar udsendelse,-og skibsrederen sagde blandt andet:’Når man først har været i kontakt med Mærsk rederiet,- så vil man altid være Mærsk mand,- hvis man ellers har forladt rederiet på en ordentlig måde.
    Der har med andre ord været store muligheder for personlig udvikling og brug for alle sine kræfter.
    Alt som man burde have vidst, ved man så som ældre,- men lidt reklame kan man jo altid gøre.

    j

    Kommentar by Anonym — 14. juni 2008 @ 00:26

  47. International Refugee Day – June 20

    In this day my thoughts for the innumerable refugees all over the world. Eventhough i had not to leave my country because of political reasons, i was married to a refugee in the 80’s, he died far from his loved land. So i have been very close to this pain described by the ancient greeks as the worst punishment: to live in exile.

    My common sense just tells me that if the Ethics was a real Value, refugees would not be present in so many countries.
    I have written here about the media’s power concerning its influence on government decisions. However, sometimes the media is extremely helpful. I refer to a dutch journalist whose interview to one of the Mothers of Plaza de Mayo was a decisive event to demonstrate in Europe the argentine state’s terrorism.

    In some way, i’ve got three mother countries: Argentina, Spain and Holland. The three are present in my life.
    Finally, Denmark taught me that cultural differences are not so important as our needs of love and understanding.

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 21. juni 2008 @ 01:17

  48. 23-6-2008

    Sankt Hans Aften og tiden.

    Her i Danmark brænder Vi bål af, og tiden går nu tilbage,-det vil sige at dagene igen bliver kortere.- Jeg har selv båret ‘ved’ til bålet fra en have, som har det behov.(ved:grene fra træer.)
    I gamle dage brændte man hekse, det vil sige kvinder, som på den ene eller anden måde havde ført sig lidt frem, ved at være kloge på en eller anden vis,-for eksempel ved at vide noget om helbredelse.-det kunne man jo ikke have,-at en kvinde også vidste noget,- jævnfør at det alene var en mand som var herskeren.
    Engang hørte jeg en kollega sige,-at kvinder i forvaltningen,-skulle man vare sig for(passe på med)-,og noget sådant i praksis, er da heller ikke foregået uden lydelig modspil fra manden,-hvad enten man som minister,- eller bare ganske almindelig gift mand,-har fået noget at se til.
    Nu er det imidlertid ikke Middelalderen Vi her i aften befinder Os i.
    Tør jeg næsten skrive mere ?- Over hele Verden er der så mange ulykker,- enten forårsaget af mennesker selv,-men også fra naturkatastrofer.-Nogle af naturkatastroferne kunne være undgået ved forudseenhed og omhu,-og mange af de andre katastrofer ved ordentlig oplysning.
    Selvom jeg godt kunne lide den matematiklærer i skolen som sagde:’ At hvis Vi giver negerne for meget at spise,- så kommer de og tager alt som vi har ‘- så vil jeg gerne gøre et modspil,-nemlig, at Vi skal hjælpe mennesker i de lande hvor de nu er født,- og hjælpe dem der,-altså med alt personell som Vi nu har.– det lille smørhul, som Danmark er,- har så mange ressourser i demokratisk henseende,- men også praktisk maskinelt.
    Sådan må det være,- at Vi med Vores økonomi kan gøre noget, med stor tilfredshed tilfølge.

    Jeg går nu ned til stranden og tænker mange tanker,-der vil være dansk balibuba musik,- samt ikke mindst båltale,- men også orgelkoncert i kirken,- måske spiller organisten af Bach: Jesus bleibet meine freude,- det er så hvad jeg er opdraget med,- – og ved at være opdraget med en slags tro,- ved jeg så hvad noget sådant er,- at have noget at tro på,- udenfor alting andet,-og kan så forstå, at tro kan foregå i en helt anden sammenhæng end min egen.

    jens

    Kommentar by Anonym — 23. juni 2008 @ 19:51

  49. Erfaring.

    Det får man hen ad vejen, men også med at skrive på internet;-man kan komme til at skrive fra sit inderste,-når man slapper af fra sit arbejde.
    Det begyndte med, at jeg tilfældigt kom ind på Uriasposten,- hvor jeg ellers søgte om en opskrift.
    Det som jeg læste der;-med hadefulde indlæg,- fik mig til at se, hvor meget bliver skrevet på internet,- og ikke i aviserne,- bare ord og ord,-og så uskyldigt,- bortset fra meningen.-Om Kjeld Koplev, vidste jeg alene om hans udsendelser om torsdagen, som jeg altid hørte i Danmarks Radio fra et tårn på Rosenørs Alle’
    Jeg havde så læst hans bog:’Den Kejtede Kommunist’,-kort forinden,-og skrev noget,-og opdagede,-at jeg ikke kunne rette i det.-det var jo helt forfærdeligt,- og jeg ringede til forfatteren,- altså Kjeld,-og han sagde,- at at hvis jeg ikke ville stå ved hvad jeg havde skrevet,- så var det det,- og jeg svarede Okay,-jeg står ved det,-Det er i orden’- svarede han,-Vi tales ved.
    Og så tog det ene ord det andet,-og jeg skrev mange ting,-som jeg måske gerne ville have væk eller ud,-men vel også kendt.
    Har man læst bogen-‘Den Kejtede Kommunist’-vil man kunne fornemme, at en ordentlig faderfigur ikke har været eksisterende,- men også om lederen på lærerpladsen.-Han -Kjeld- kunne ikke få fri til at gå til hospitalet, hvor hans far var,-til at sige dog et farvel.
    En ting er , ikke have en far, som man respekterer,- men dog være en søn til sidst , hvor tårer er.

    Kommet bort fra det med familien ,er det dog godt, -at Vi kan danne Vore egne billeder alligevel.
    Imidlertid er det ikke altid, at man kan være så perfekt ,som det skulle se ud til,-og jeg har skrevet om negerne i Afrika,- at de ville komme at tage alt som Vi har.-Det har racistiske undertoner,-og selvom jeg holdt meget af min farbror Åage,-så sagde han også,-da jeg var dreng,- at mennesker med brune øjne kunne man ikke stole på.-Så dum var jeg ikke, at jeg ikke gav ham modsvar,-men sådan er de,- svarede han,-og negerne skal blive nede i Afrika.

    Har man været ‘in The United States Of America’– for eksempel i byen New York,- eller i mange andre landes byer,-vil man se hele Verdens mangfoldighed af mennesker som lever der.

    Det er dog utroligt,- at Vi skal holde dem tilbage i fattigdom,-at Vi alene har lov til rigdom.

    Danmark har muligheder til at at bringe velfærd til andre lande,- Vi har intligensiaen, og midlerne og mange kræfter.

    Det er jo nok lidt mærkeligt, om Danmark skulle være det eneste sted bibelske ‘Jesus’- eller om man vil ‘Gud’- skulle se specielt hen til.-Gud har skabt Os som Vi nu er,-og givet Os ansvar for Universet–og er det ikke også lidt forunderligt,-at Vi godt hvad som er det rigtige?.

    jp

    Kommentar by Anonym — 28. juni 2008 @ 02:45

  50. rettelse: ‘-og er det ikke også lidt forunderligt ,-at Vi godt ved hvad som er det rigtige?
    jp

    Kommentar by Anonym — 28. juni 2008 @ 20:47

  51. The poet never dies

    Perhaps it does not represent
    to reach a sublime degree.
    To be a poet may be, possibly,
    the urgent and emergent,
    need,
    of thanking or telling something,
    or hiding it.

    It may be, partially,
    to ignore the science a little,
    and the conscience.

    To assign a new source and a meaning,
    to the rain as an evaporated sea,
    an accurate and irrational sense.

    Yes, to be a poet may be
    to draw a blind well made of letters,
    and to tell it from the bottom,

    to draw a sky in a phrase,
    and to write that phrase over that sky,
    for another person’s consolation
    so long as he raises his head.

    It may be to die of love several times,
    and to be born again as many,
    or not.

    To die of anguish,
    to die wrong,
    to die touched,
    to die of sadness.

    To die with hopes,
    in a papyrus, in a diskette,
    and so to live.

    Fabio Soto (argentine writer)

    Kommentar by Graciela Rodriguez — 5. juli 2008 @ 04:21

  52. Fredag! 18-7-2008.

    Om aftenen vil der være bøn fra moskeer og synagoger, og på søndag,-i kirken også.
    Om fred,-tror jeg de vil tale,- Og ‘fred’ er et internationalt begreb,-som det vil kræve sin kvinde/mand,- at få styr på;–Det vil de fortælle Os om,-tror jeg.- Et lyttespil,- for kommende uge!
    Til dybe tanker.

    j.

    Kommentar by Anonym — 18. juli 2008 @ 15:20

  53. Det som står her kan læses eller ikke; -har I læsere den mulighed altid?- men så dog her,-et sted med : Nå sådan kan man også se på det.- og jeg er træt og skal sove.

    Essay

    En dag kørte jeg min bil og jeg selv til arbejde.- Og det var så det.
    På vejen dertil havde jeg hørt i Danmarks Radio om en kvinde: formentlig fra århus efter dialekten at dømme.
    Det havde været således, at hun og en mand af jødisk oprindelse, var gået hen at blive forelskede i hinanden.
    Og de skulle jo, som normalt er, -giftes.
    Hvis du ønsker at blive gift med mig, og få børn med mig, vil du skulle efterleve visse regler.- Så vidt,-så godt,-det med kød fra grise,- har jeg ikke noget problem med,- bortset når jeg synder!
    Sådan ved jeg ikke om hun har svaret.
    Han har formentligt været meget forelsket i den noget anderledes pige.
    Så gik det sådan, at de blev forældre til to børn.
    Om hun kørte bil om lørdagen,-eller noget andet,uinbefattet jødiske regler ved kun hende.
    Så gik det hverken værre eller bedre,-at hende og ham blev skilt.
    Og så begynder det spændende,-mit udtryk:- er du så stadigvæk jøde?
    I forbindelse med skilsmissen har der været, hvad man ville sige,- en grad af forhør.-Vel ikke overraskende,- med mange spørgsmål tilfølge.- Og hvad delikventen har svaret den ortodkse uautoriserede ret i Israel ,- vides ikke her.
    Nu skal det jo ikke være sådan, at alt som kommer fra mellemøsten, ikke også har relevans til rabbinere og imamer i Norden.
    Hvad tror I egentligt at disse rettroende Rabbinere med slangekrøller, har spurgt den kvinde om?

    Tror du på Gud?

    Og fra svaret, kan så retssagen begynde.

    j

    Kommentar by Anonym — 22. juli 2008 @ 02:20

  54. rettelse: ‘ortodokse’ (religion; som overholder en trosretnings forskrifter til punkt og prikke.)- Ortodoksi: En udlægning af noget som er i streng overensstemmelse med det oprindelige.–j.

    Kommentar by Anonym — 22. juli 2008 @ 12:43

  55. Ordet!

    I begyndelsen var ordet,- og så var fanden løs.
    Hvordan kunne du dog finde på ,at sige/skrive sådan;-Er du rigtig klog?
    Jamen ,-jeg kunne ikke holde mig mere;- var mit svar.
    Man skriver ikke sådan noget!.- Måske gør man ikke;- men hvad så med
    de mange udtalelser om jøder,-muslimer,- samt kristne i Vores samfund?
    Hvad skal jeg gøre af det?;- Som en vittighed kunne jeg skrive fra virkeligheden,-at jeg er ved at tjære taget,-og sådan tænke,-at for hvert strøg med penselen;- at nu bliver det pænt,- som det skal være.

    p.

    Kommentar by Anonym — 27. juli 2008 @ 17:24

  56. August 1st. in Southamerica: day of the Great Land Mother, called “Pachamama”

    The culture of southamerican natives celebrate today with different rituals their consideration and love for the Mother Land.
    Eventhough the spanish conquest imposed by the force the Christianity, this ancient ritual could not be removed (more than 600 years have passed)
    I think that in all the continents where ecological practices are valid, this celebration is also present. More and more we need to rescue all the wisdom of many farmers who still live isolated in the mountains, valleys … far from the globalization’s market.

    If Olof Palme could read these lines i think he would agree with me, in my opinion he was a real humanistic, a giant of the peace (since peace is fruit of the justice). Probably his soul was one of a poet, sensitive and sensible, very close to some of our writers. For example, Julio Cortazar (argentinian) who said: it’s necessary to put poetry in the life of people, or Eduardo Galeano (from Uruguay) who said: human rights must start at the same home, and of course it has to do with having or not education and with some religious beliefs too.

    In our societies where you can still see the hunger walking along the streets, we don’t have religious problems, probably because the urgencies to live are so many!, principally the distribution of the wealth is a big issue.

    As a person takes care of the house by painting the roof, what should we do to keep our dreams alive?
    While cooking and cutting potatoes, onions, garlics, tomatoes, squashes, peppers, etc.. i am going to thank to the Mother Land for my food.

    Kommentar by Graciela Rodriguez — 2. august 2008 @ 04:23

  57. Ordet.- 2

    At skrive,- at i begyndelsen var tavsheden,-men så kom ordet;–virker forkert.
    Det minder lidt om barndomens (skulle et ‘m’ med?) -læsning af Anders And hefterne-(Donald Duck)- hvor opfinderen Georg Gearløs, får gode ideer fra sin lille hjælper;- hvis hovede er en lille elektrisk pære.
    Hvis ikke der var ord,-var der ikke noget at være tavs om;- ‘hvilket skulle bevises,’-en sætning som også stod i matematik-lærebogen.
    Nå!- men så er ordet kommet,-og jeg ville ønske,-at Vi,- i Verden kunne løse problemer med ord.
    Som et lille eksempel fra min tilværelse,-blev jeg engang tiltalt af læremesteren, på en måde som sårede mig dybt.-Flere år tænkte jeg på det;-og en dag fortalte min fætter, at nu var han død.
    Så så kulle man jo tro,-at min antipati mod den mand var slut.-Men det blev ved i flere år.- Det var på grund af nogle ord.- det har jeg tænkt meget over,-og at måske nogle få ord dengang-, ville have kunnet ryddet en eller anden misforståelse af vejen.
    Tænker man lidt over-, hvor ophidset man kan blive et øjeblik;- samt derefter over, hvor lidt det betyder mange år senere;- vil man få noget at tænke over,- som mere erfaren.
    And listen;- Dear reader;- use words;- I recommend!–and I shall leave the responsibility your self;–and about words– it is very interesting!

    p

    Kommentar by Anonym — 5. august 2008 @ 22:05

  58. Drømme !

    Drømme er noget af det bedste man har, og vågner man fra en god drøm, er det første man ønsker, at den varer ved.-man skal så skynde sig at skrive den ned,- men når det sjældent.
    Ofte husker man alene drømme med mareridt.
    Drømme er Sjælens fristed.
    At drømme er som at leve i en anden Verden, hvor alting ordnes.
    De onde drømme er, hvor noget mørkt kommer ind og man vågner i sine egne råb-:Gå væk!-Gå væk;- Lad mig være i fred!.
    Vågnet er man enten eller ikke,- men derimod kan man åbne op for en hemmelighed; og –!
    Altså vågnet til virkeligheden,- er en anden drøm, som Vi selv er mester for;- nemlig om hvordan Vi handler eller opfører Os.
    Af en eller anden årsag,- ved de fleste mennesker om forskellen på godt og ondt;- men nogen gange går det galt;- det vil sige,- at nogen tror i deres selvtilstrækkelighed (man kan næsten smage ordet!)-
    at de bare kan gøre lige hvad de vil, uden at tænke over, at døden indhenter dem en dag.- Det er den trøst Vi andre har; at Vi vil kunne overleve dem.
    Det værste i vores tid er nok nazismen;- og det har fortsat i andre lande.- At man vil udrydde nogle, for på den måde at blive fri for alle disse,- som tydeligvis har insigt i andet end sig selv.
    Når det nu er sådan, at Vi ved hvad Vi skal gøre;- så skal Vi handle derefter;–djævelen er det’ mørke, som ikke vil kunne være der,- hvor fornuftige mennesker er!

    p

    Kommentar by Anonym — 14. august 2008 @ 13:44

  59. Der er så stille her,- alene er månen og himlen er mørk blå,- snart kommer solen langsomt op og giver lys og mod til vores gerninger.- Så’ kunne man fortsætte,- og så mange tror ikke, at en dag er det slut’- jamen tænk det dog over kære,- og kan I forestille jer at være væk,- uden indflydelse,- bare væk?- Næppe- der findes ikke noget menneske i verden som ikke vil være den vigtigste,- ja det kom jeg til at skrive,- og derfra vort arbejde går.

    Dreams 2.

    Instead of trying to translate : ‘Dreams’-I could tell a story .

    Being out at sea on a vessel- only having the waves and the sky to look at,-one may feel how big the World is.-If furthermore- together with all people in the World-, at the same vessel– problems may arise.
    And what to do, with so many different persons at by sane- so many different colours,-but the worst:- ’so many different persons at the same ship,- so many different colours- but not the worst:-So many , with different understandings of to be happy in life.
    And we the captain.- we might have a problem!
    But before we got to think about it,–a very big vessel came out of nothing.–Look!-Look!-such an pretty boat,. said one,- no it is much
    more,. said another,-look at it’s lantern;- look at the rope,- it is with so many flags!
    The captain swallowed his chev tobacco,- and said: ‘These are flags from all over the World!.-
    It Was such an beautiful vessel,- and the captain decided to send a pair of his best men by the little life-boat to find out about that so beautiful ship.
    But his men did not come back._
    He sent two others;-but also they did not come back.
    The captain then decided to sail his vessel and solve the problems;- using only men and women ,- at his own ship.
    Question: Why did those good men not come back to the ship.
    One: They got seduced.
    Second:-They did not want to come back and tell what they saw.
    I think the last.
    Now it is over with my beeing open to you, and one captain told(I was there.)- even if the ship is about to sink: the ship is always the most safe place.
    To bring things back to Earth,-it should be possible to deny the devil;- milliards of human beings must, or can not make a mistake denying devil at all.
    Even if We are at open sea somtimes,-we are our self,– and that is our rescue.
    p

    Kommentar by Anonym — 17. august 2008 @ 10:13

  60. Livskvalitet.

    Engang hørte jeg i radioen en kvinde sige om noget pekuniert; at vi vil jo gerne forbedre Vores livskvalitet på den måde.
    At forbedre sin livskvalitet,-siger jeg så her,-er alene hvordan man er selv- Man kan ikke få det udefra;- ingen er der !
    men jeg vil tro,- at livskvalitet kan man give til andre mennesker ved sin viden, eller opmorksomhed – omsorg.
    Sådan er der mange mennesker som gør.
    Var der ikke det, ville verden ligge øde hen.
    Det vil sige,- at hvis enhver bare havde forstået sig selv som bare nok;- ville ikke være noger mere.
    Sådan er det ikke gået ,-der må altså have været nogen som har været opmærksomme;-Tja!-så kan man jo kalde det forsynet;-men kære læser;- ikke nogen af Jer kommer ud af skaberværket;-ja undskyld mig;-men det kan I ikke klare;-I kan klare alt det praktiske;-men alt det andet kan I ikke klare.

    Men så er der jo også når man ikke har det så godt;-det kan komme til alle og enhver!
    Mørke tanker;-og som om der er alting galt;-mørke tanker man kan gå på gaden med.

    Men så kommer der en’ og spørger om vej;-og man vågner sig op og ser;- man skal lige samle sig;- men fortæller så den rigtige vej-(- ville man kunne fortælle en forkert vej til den ukendte?) Man kunne jo så forestille sig, at Verdens skaber også fortjente Sabbath ,- sommetider.
    Jeg har en salmebog ,som jeg har hugget fra genbrugspladsen,-men kan ikke finde salmen;-men noget husker jeg dog fra kirken i Hjembæk;-‘Hvad skal jeg sige når jeg ser;- de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde.
    Når man sådan tænker om hvordan det hele går ,så kan man få tårer i sine øjne;–og få ondt i halsen ;- dette er livet, -når du læser det;-det morsomste ville være, hvis du kom tilbage, og fortalte, at sådan er det slet ikke.

    p

    Kommentar by Anonym — 27. august 2008 @ 13:58

  61. About quality of life

    It seems that many persons are looking for the Light … but i am afraid that those who impose the “new world order” have forgotten this search.

    I agree with this last text and, by the way, my greetings to the writer and also tell him, that many persons think in the same way (although they don’t appear on television)

    Connected with this spirit, here two phrases:

    “All act of goodness is a demonstration of Power”
    Miguel de Unamuno (spanish writer)

    “Nobody can do the good while is doing damage on somebody else. Life is an indivisible whole”
    Mahatma Gandhi

    Kommentar by Graciela Rodriguez — 30. august 2008 @ 21:53

  62. Solens stråler

    Jeg har hørt, at hvis solen forsvandt, ville det tage ca. otte minutter før alt blev mørkt og koldt.
    Jeg har siddet i haven denne morgen og nydt solen;- røget MY Own Blend nr. 3005 i piben og læst aviser,-bedre kan det ikke være lige nu .-Når man har det godt;- ja så gælder det om at nyde øjeblikket.
    Nu ringer klokkerne fra kirkerne,-men det er ikke altid morsomt at gå i kirke.-Engang kom jeg til at tage fejl af påskedagene en lørdag, og havnede midt i et bryllup,- og alle gloede på mig,- hvem var det?- måske en hemmelig elsker;- og jeg sneg mig, så snart jeg kunne,- ud igen,-men set blev jeg.
    Nu venter jeg på præstens prædiken,- som viser sig at være fra en baptistkirke.
    Prædikenen handlede om at være til stede i øjeblikket, når ordet forkyndes;- alt det andet kan vente.
    Vente kan ikke Vore egne tanker om hvordan det hele skal forvaltes;-det skal Vi selv klare.
    Med hjælp fra Gud i tankerne,- skal det nok gå altsammen;- det tror jeg på.

    p

    Kommentar by Anonym — 31. august 2008 @ 11:35

  63. Onsdag,- den første dag efter i dag,-men i dag er det torsdag,- og det er netop her ved firetiden blevet meddelt, at et forsøg på at efterligne, at noget i det hele taget blev,- er at jeg kan sidde her og skrive- og at der nogen derude at opdage,- eller læse det,-skal gennemføres- onsdag den tiende september totusinde og otte.- I et anlæg nær byen Cern i Schwiez.
    Det man vil forsøge, er at efterligne hvordan Verden blev til;- noget af en ambitiøs opgave.
    Jeg talte med min mor om det, og hun spurgte,-‘Og hvad tror du så der vil ske?’-og jeg svarede,- at jeg tror at Gud vil gribe ind;- og så talte vi, som den naturligste ting i Verden, ikke mere om det.
    Skulle man sammenligne forskellige menneskers tanker om ,hvor meget de kan på et givet tidspunkt,- eller med hvad de så pludeseligt eller langsomt,,-ikke kan mere,- må det virke skræmmende, om hvad de har troet ville kunne lade sig gøre.
    Der er skrevet så meget om hvad Adolf Hitler planlagde til sit storhedsrige;-og næsten alt hvad han gjorde,- befæstede kun, at han var lige så vanvittig i hovedet ,som man ser på billederne.- Lige så fuldstændig ude af balance , må de mænd og kvinder have været, som en sådan mand kunne forføre.- Et sted har jeg læst, -at hvis man havde besluttet at dræbe ham;-og man mødte ham,- var han i stand til at charmere sig væk.- Og nu kan I tale om at djævelen ikke eksisterer;-men den, djævelen har fundet andre veje; det ved Vi nu;- og Vi må så se hvem der vinder på onsdag!

    Det som I nok kan forestille Jer er, om noget om afgudsdyrkelse.
    Havende haft en opvækst, hvor der ikke var mange bøger,- kunne jeg dog skrive fra bibelen, citeret fra Anden Mosebog -32-
    Guldkalven.- Men eftersom der vil kunne ske noget,- vil om noget, være efter onsdag.
    hej fra p

    Kommentar by Anonym — 4. september 2008 @ 18:32

  64. På en måde er den gamle Bibel spændende at læse,-meget af det skrevne må være metaforer-udtryk som beskriver noget med ord der ellers bruges om noget andet,-og eftersom jeg ikke er bibelskriftklog,-kan jeg alene fortolke ud fra min egen sfære.
    Der er altså det, at Moses er oppe på bjerget hvor Gud har ord til ham,-det må have taget nogen tid,-for Herren sagde til Moses,- skynd dig ned;- de behøver din vejledning,- og med sig havde han to tavler i hænderne;- der var skrevet på begge sider af tavlerne,-og skriften var Guds egen skrift, mejslet i tavlerne.
    Da Moses kommer nærmere lejren og så tyrekalven og dem der dansede, flammede hans vrede op, og han slyngede tavlerne til jorden ved bjergets fod.-Derpå tilintetgjorde han kalven som de havde lavet.- Hans stedfortræder på jorden,- da Moses var med Gud, var Aron;-og hvem han er, ved jeg ikke, fordi jeg ikke har læst nok,- men Moses spørger Aron:’Hvad har folket her gjort dig, siden du har tilladt dette?.-Aron svarede:- Du må ikke være vred Herre, du ved selv hvor slet det står til med dette folk.-de sagde til mig:’ Lav os en gud som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten’,-og Aron forklarer så Moses, hvordan han fik guld til tyrekalven,((hvorfor tyrekalv,-hvorfor ikke kvie?)),- men hvad det drejer sig om, er at Aron lod sig forlokke af folket til at gøre en afgud, -fordi de syntes, at det tog så lang tid med Moses i samtale med Gud..- Historien er langt længere end i denne småfortolkede udgave, men en historie skal ende godt;- det ved I godt,-og som et eksempel på en fortolkning/oversættelse i en helt anden sammenhæng, kan jeg fortælle at H.C. Andersen’s:’Den lille pige med svovlstikkerne’-På et Amerikansk forlag ,- er blevet oversat til, at pigen kom ind til familiens glæde;-det andet var oversætteren for meget, må jeg formode.
    Sådan er det også med mig,- jeg kan ikke holde ud, at Moses har smadret stentavlerne med selveste Gud’s skrift.-Men så læser jeg i Anden Mosebog 34: De nye stentavler.-Herren sagde til Moses:’Tilhug to stentavler som de forrige; På dem vil jeg skrive de ord som, der stod på de forrige tavler som du knuste..- Moses gik således op på Sinais bjerg,sådan som Herren havde befalet ham,-ingen måtte følge ham.
    Moses tilhuggede to stentavler som de forrige, og tidligt om morgenen gik han oppå Sinais bjerg sådan som Herren havde befalet ham, og han tog de to stentavler med sig.-Herren steg ned fra skyen og stillede sig hos ham, og Moses påkaldte herrens navn.
    Og Herren gik forbi ham og råbte: Herren Herren er barmhjertig og nådig Gud sen til vrede og rig på troskab og sandhed.

    Udenfor synger fugle,-det er både en advarselslyd om deres rede,-men synge melodier på deres sprog,- kan de ikke lade være med;- til Os.

    Nu er det sådan, at jeg gerne vil slutte med en salme fra genbrugspladsen, og den eneste sætning jeg kunne komme i tanke om, var med, at selv en konge ikke kan sætte et blad på en plante.-jeg ledte i den salmebog, og hvis nu du Gud vil,-al den ting som Gud har gjort.
    Det er en salme af Brorson skrevet 1734 og i danske kirker sunget på en Bøhmisk melodi fra 1734.- Jeg ved ikke noget om ham, men formoder, at han har set noget;- lidt diplomat har han måske været.
    Grunden til at jeg anerkender salmen, er at dens ord ikke fornærmer nogen i deres tro.—læs blot:

    vers 3.-Det mindste græs jeg undrer på i skove og i dale,
    hvor skulle jeg den visdom få,
    om det kun ret at tale.
    vers5.-Hvad skal jeg sige når jeg går ,blandt blomsterne i enge,
    når fuglesangen sammenslår,
    som tusind harpestrenge.
    vers7.-Hvad skal jeg sige, når jeg ser, hvor stjerneflokken blinker,
    hvor mildt enhver imod mig ler———–og op til himlen vinker.

    vers9.-Hvad skal jeg sige?-Mine ord vil ikke meget sige.
    Oh Gud, hvor din visdom stor,
    din godhed kraft og — og rige.

    Sådan var det jeg ville skrive,
    og rime kan jeg også
    at alle mennesker er lige.

    p

    Kommentar by Anonym — 7. september 2008 @ 15:08

  65. Feminine and masculine energies: the lost balance

    – What would be of the land without the necessary rain? and
    – What would be of the rain without a land to flourish?

    grl

    Kommentar by Graciela Rodriguez — 8. september 2008 @ 03:13

  66. Cern

    Med hensyn til hvad videnskabsmænd og andre vil forsøge i morgen, onsdag klokken 9 morgen, vil jeg sige, at jeg på ingen måde er overtroisk,- jeg er ikke en’ som hælder til mystiske ting eller pendulsvingning;-bortset fra at pendulet i det danske- ‘Bornholmer -uret’-svinger til venstre og højre og via loddet får urværket til at trække tandhjulene og vise tiden på urskiven.
    Som sagt er jeg ikke overtroisk,- og jeg skelner mellem lære og vranglære.
    Det som de har gang dernede i Schweiz,(måske er det så vanskeligt på forskellige sprog at stave navnet,- at det skal vedblive, at det er der.)-er at forsøge at genskabe fortiden;- men fremtiden?- den historie kunne jeg godt tænke mig at høre.
    Man må formode, at videnskabsmændene dernede ikke tror på, at der en magt over dem,-hvilket de så vil bevise.
    Nu har jeg lige skrevet, at jeg ikke er overtroisk,-men jeg tror på at Gud griber ind sommetider.-
    Om det, er der lykkeligvis mange beretninger,- om hvordan mennesker overlevede i koncentrationslejre;-Den seneste bog jeg har er , at en læge kom til en forsøgspatient og bøjede sig ned til ham og sagde:’ De er alt for ung til at dø,-jeg vil hjælpe Dem’-Lægen var altså en modstandsmand som arbejdede i et farligt system,- og Moses som mandens navn er, blev reddet.
    Skulle der være en episode fra mit eget liv, vil jeg nævne en’- jeg stod ved en drejebænk på en berømt fabrik,–F.L.Schmidt, og skulle dreje et stort emne, som det var vanskeligt at spænde fast, fordi hvis man spændte for meget, så ville en -h7- pasning ikke kunne opnås.-Som det er,-drejer opspændingenshovedet venstre om,- og emnet faldt af ,og ville have ramt mig i panden,- men jeg hørte en rungende lyd,- og emnet fløj den modsatte vej,- -så kom de og satte et skilt op:Pas på!.
    Sådan er det at Gud griber ind,-at jeg kan skrive her.

    At Gud således viser sin omsorg,-er,- at Vi skal vide og påskønne hvor dejlig Jorden er’-:’-En ubeskrivelig virkelighed.’

    p

    Kommentar by Anonym — 9. september 2008 @ 10:07

  67. lige nu har jeg hørt en forklaring om hvad skal ske i morgen klokken ni;- den som blev interviuet lød som en der ikke var klar.
    Undskyld mig, hvis jeg har stavefejl.-jeg tror på Gud,– stik den!
    p

    Kommentar by Anonym — 9. september 2008 @ 19:03

  68. at der er så mange mennsker som læser her,- må betyde at noget er;- ellers ville det bare være lige meget.-er det sådan at der alligevel er noget;- ja det må jeg formode,- en mand som er en mand,- og nu kunne I forvente en løsning,- men også kvinder er;- en slags overaskelse,- måske en lille historie fra uventet adgang.
    sådan er det, at jeg kan skrive og fortælle om Gud’s adgang til Vore tanker;– I kan slet ikke forestile Jer at I er blevet født, og så siden kommet op på mærkerne,-det skrig der var ved fødselen, er glemt,-og så skal det gå derudad til hele Verdens frelse.
    Et skrig om at at alle mennesker ligner hinanden;- det vidste I ikke da I blev født.- Det fortæller jeg nu,- om I måtte have glemt det.
    Jeg vil tro, at når man ser lyset og kommer i kontakt med et menneske,- da helst ville have været foruden.
    På den måde har jeg beskrevet når Vi bliver født,-og siden bliver en art af Guds entertainere,- ja –med ansvar.- Vi blev involveret- og med brevet her- til at arbejde i Gud’s forunderlige have.

    p

    Kommentar by Anonym — 9. september 2008 @ 21:21

  69. Den store fortælling!

    Hvad er den store fortælling;- er det min, eller en andens.
    Den store historie er,- hvor Gud har grebet ind,- og været et øjeblik.
    Det er den store fortælling.
    Det er meget vanskeligt at forklare,- og ligesom en fange i en lejr, som har kunnet overleve og været meget opmærksom på at ville prøve at overleve ved intelligens og snuhed ,-er det måske,- at jeg skal fortsætte,- at vidne, om at GUD EKSISTERER,- noget andet,- tænk Jer nu lidt om,-hvordan kunne I være til stede,- hvis ikke I var født af GUD,-som I ikke muligvis tror på.
    Ja men så er det ,at I ikke tror på, at noget er blevet skabt,- og så kan I jo tænke på alle jeres skabende evner,- male, -skrive bøger- være lægende,- eller læger,-er det så også jeres eget værk;- kære Jer, -det er det, – og var det ikke lidt vanskeligt at nå dertil-
    har Jeres forældre hjulpet Jer,-eller har I selv fundet ud af det;- kom også vanskelige tider;- og så var gud som en lille tjener,- at vise vej.-

    I vil aldrig kunne afvise Gud’s hensyn.
    p.

    Kommentar by Anonym — 12. september 2008 @ 22:31

  70. Påmindelse.

    Det er ikke mennesket som er Gud,-men mennesket som kalder: ‘Oh Herre,- hjælp Os ud af denne elendighed!- Prøv!- og en lille ,melodi,- eller et blik fra en anden en’;- vil være godt.-Får man sådan et blik,- vil det være Guds,- og til glæde.
    p

    Kommentar by Anonym — 13. september 2008 @ 00:46

  71. Guds skaber- universet.

    Der fra er vi kommet,- nogle så heldige at være i live,-det er meningen,- og derfra vores verden skal gå.
    Og ingen skal komme at dadle det.-Le kan nogle, men le gør man ikke i virkeligheden;- den er brutal,- og sometider mærkelig.
    Det mærkelige er, at mennesker griber ind.
    p

    Kommentar by Anonym — 13. september 2008 @ 01:33

  72. Aftenbøn.

    Tak for i dag;- livet er så dejligt.

    p

    Kommentar by Anonym — 13. september 2008 @ 22:02

  73. Aftenbøn i Danmark.

    Tak for en dejlig dag;- og for at Vi er her,- i Gud’s varetægt.-Uden Gud ville intet være.
    Vi er født, og blevet på den måde som det nu er;- intet andet ville have været muligt.
    Forestillede man sig, at nogen anden havde magten, ville en’ sådan en’ som jeg, være blevet fravalgt.
    Om det,-som de har gang i dernede i landsbyen Cern,- kan man læse om i avisen,- Politiken søndag 7,- september 2008.
    Man sender nogle partikler den ene vej,- og på et tidspunkt nogle den anden vej,- i et system ved en temperatur omkring det absolutte nul- punkt- minus 272 graders Celcius.
    I radioen hørte man en mand udtrykke,- at’ Vi var nærmest i julestemning, da det første forsøg gik i gang.’
    Ærlig talt,- hvad har Jesus og julen i Danmark med dette vanvid at gøre?–Er det glæden ved at have fundet ud af,-at man er i stand til at glæde sig;- eller er det ønsket om at være i stand til at glæde sig endnu mere;- kender glæden ingen grænser?
    Kære læsere:-Glæden er her lige nu,–brug Jeres intelligens,–og fravælg falske profeter!
    Til det,- beder jeg aftenbøn.

    p

    Kommentar by Anonym — 18. september 2008 @ 00:43

  74. A Prayer

    God: take pity on us, we need You…. probably, nowadays more than never. Thanks “my Sweet Lord” as George Harrison sang many years ago.

    Kommentar by Graciela Rodriguez — 18. september 2008 @ 19:01

  75. Himlens Stjerner.

    I aften sad jeg i haven og så op på stjernerne.-Jeg havde i radioen hørt,-at muligvis William Shakespeare var søn af stjerne forskeren Thygo Brahe.
    Spændende at tænke på;–hvem er jeg søn af;- først var der min far,-som ikke kunne inspirere mig;- og så var der en pige i klassen,- som ofte fortalte modbydelige vittiger om jøder;–og i den lille skole drillede de jeg og mine søstre med,- at- ‘Jeres forældre er missionsk’–Og jeg svarede dem,-om de kunne finde noget forkert i det;- og så holdt de kæft.- Siden også noget om jøder eller andre af en anden tro.–Når man bliver ældre,- er man jo som en slags leder,- som skal forsøge at forklare.–Noget sådant skal ikke alene jeg;–men alle mennesker med indsigt i andet end sig selv.
    Engang spurgte jeg en pige,- om hun havde hørt Martin Luther King’s tale fra- ‘The States’-(United States of America!)- på sit gymnasium,-om at alle mennesker er lige;- men det havde hun ikke.
    Hvad man ikke har hørt,- ved man ikke noget om,-og hvad man ikke ved,–kunne man jo komme til.
    Rul en tur i bilen,- eller tag toget eller cyklen,-og stå et stille sted en stjerneklar aften,-og oplev Universets storhed,-bare lige lidt–af evigheden.
    Øjeblikket har været,–og livet er her og nu!—23/9–da jeg skrev, var søster Rita allerede død,-men jeg fik det senere at vide.
    Jeg har tænkt over,-om jeg bør skrive her mere,-og at det er for personligt.
    Denne aften sad jeg igen i haven,- og nød den smukke stjernehimmel..-
    Søster Rita er ikke mere på Jorden,-og i går sang Vi hende ud fra hospice og græd.
    Jeg skriver dette,-for denne situation kommer til Os alle på et eller andet tidspunkt,-på en eller anden måde.–Præsten på stedet præsenterede sig,-og Rita’s yngste søn Benjamin spurgte:’Er du præsten,-hvor er præstekjolen henne?’-Og så gik præsten,-og kom tilbage i ornat.
    Når en af Vores kære dør,-kommer de fleste af Os til at tænke rigtigt meget over Vores liv,-dels på fortiden,-men ikke mindst på fremtiden, samt om hvordan det vil være, når ens egen person skal være til farvel.
    På hospice’s dagligstue, kom Vi ganske kort ind på det,- at ikke tro på noget,-og det at ikke at tro på noget,- også er at tro på noget.-Hvor må det være tomt,-at være blevet til,-og så bare skal have livet til at gå,-og så ingenting.
    Stjernerne er stadig på Himlen i aften,- og der vil de være for evigt.
    At vælge livet,- er at vælge Guds skaberværk;- et meget stort ansvar.

    Jens Peter Vildersbøll.
    —————————————–
    —————————————————-
    Valmuen blomstrer flygtigt.

    Valmuen blomstre flygtigt
    kun et øjeblik
    udfoldet
    i al sin pragt
    men blomsten er uden for tiden
    en del af det skaberværk
    som blot må følge
    den rytme skaberen har nedlagt
    et forundringsunder
    i menneskers øjne
    et livsøjeblik
    en gudgiven glæde
    et nu

    Men guds liv
    består ikke af øjeblikke
    ethvert øjeblik er for Gud
    altid nutid
    Gud har hele evigheden
    til at glæde sig
    over valmuens flygtige blomstring

    Det er med valmuen
    som med dig
    den er for Gud den eneste.

    Rita Vildersbøll Holm.

    (Fra bog givet til nærmeste -‘Se Markens Liljer’-redigeret af Ditte Olsen.-Udgivet af LogosMedia
    Industrivænget 35, 3400 Hillerød.)

    Kommentar by Anonym — 26. september 2008 @ 02:35

  76. En kirke i Verden.

    Det kunne være et hvilket som helst sted på jorden,–men nu er det så i Danmark,–men grunden til ritualet,-er det samme overalt i Verden,-at sørge over livet,-at det er forgængeligt;- at komme til at græde,-at komme til at tænke,-at komme til at tænke på alt det, som man troede sagtens kunne nås senere,-Og så leve videre.

    Thi således elskede Gud Verden,- at han på en måde viste sig,- for at vise,- at enhver som tror på det,- skal have evigt liv.
    År tilbage var jeg i en bus ved Stefanskirken på Nørrebro ,- og en kvinde bag mig sagde:’Åh, der er sgu da altid begravelse i den der kirke.’-Og jeg vendte mig om og sagde,-og en dag er det din tur,-hun svarede ,-at der er sgu så længe til!
    Mange kender udtrykket,-at døden kommer som en tyv om natten.-Sådan går det ikke altid.
    Søster Rita havde planlagt det hele;-og levet længere end man skulle forvente;-det er på grund af vores bønner hver aften.
    Rita har vist sin kreavitet på mange måder,-mest med at male,- og lige til det sidste,- samt tillige skrive breve til nærmeste.
    Rita kunne det med farver,- og havde ligesom sprunget kunstakedemiet over;- hun skulle nok vise,- og det gjorde hun;- alle vægge på Hospice ,hvor hun havde været,- var fyldt med hendes billeder.
    Jeg kan også male,- men har ikke gjort det;-skrive kan jeg som Rita,- og en gang for længe siden, skrev hun til mig en mængde ord-, hvoriblandt hun nævnte,-at hun var blevet omvendt.-Det kom noget bag på mig,- for jeg troede ikke,- at noget sådant skulle have været nyt for hende.-Hun skrev,- at hun troede,- at hun skulle se et stort lys,–men at det var helt anderledes.
    Når man bliver ældre, tænker man ofte på hvor man kommer fra, og eftersom jeg er den ældste i en flok på seks,-er det nærliggende at jeg har oplevet mest i barndommen,– nogen god leder har jeg ikke været for mine fem søstre,- men jeg husker dog engang, hvor der var en farlig ballade,- at jeg sagde til dem,- at de bare skulle presse ansigterne ned i divanen;-for så sker det her slet ikke;- dog ville de gerne,- at jeg lige løb ud en gang imellem ,-så de lige kunne få en up-datering.
    Vores far var god til at holde tale,- vel mest sidst i livet,- og far skulle formentlig have været kok;– når han lavede mad,- var det så sirligt,- og han betragtede Os børn;- om vi nu kunne lide det;- det var når mor var på kvinde-lejr i Randers.-En drøm må han have haft,-om at være omgivet af glade mætte mennesker,- og spille violin,- eller på banjo;-det mestrede han også;- og han kunne læse noder.

    Sådan gik det ikke,–og på gården i Gunderup-ved Mariager,-hvor vi er født,-inviterede vores forældre til møde;-jeg husker det tydeligt;-og efter kaffen,- holdt fader andagt;-han talte om noget med at omvende(*)- sig ;- præsten fra Svenstrup var der også.-Men efter det med omvendelse,–sagde gamle Martin fra nabogården:-‘Jamen,- du kan jo se røveren på korset,-han klarede sig da meget godt!’–Far talte vist noget om,- at der fandtes undtagelser,-men var fanget i sine ord.
    Der var tre personer som var på et kors;- i midten var Jesus;-den ene sagde, -at når du nu tror dig som selveste Guds søn,- hvorfor stiger du så bare ikke ned og frelser os?
    Den anden,-som var en’ -som godt vidste ,-at han havde gjort meget forkert,-sagde til Jesus:-‘Tænk på mig,- når du kommer i dit rige;- og Jesus svarede:-‘Jeg siger dig,- fra i dag skal du komme med mig i Paradis’.
    Der er ingen af Os, som kommer uden om,-at Vi ikke altid har handlet rigtigt;-den ene person ved siden af Jesus,- har været ærlig.
    Rita har skrevet breve til Os-og det er ord-nogle af dem Guds ord;-måtte alle konflikter i Verden alene kunnet løses med ord–opmuntrende og kloge ord-til at vide,-at Vi skal passe på Os–det vil sige, det liv som Gud har givet Os,-således, at Vi sammen kan passe på Verden.

    At tælle!
    Skulle man tælle stjerner,-ville man få en umulig opgave,-forsøgte man at spørge en videnskabsmand,-som mente at have fundet den sidste stjerne i Verdensrummet;–og spurgte,-:’Og hvad så bagved?’-og kendte man hende/ham længe nok,-ville de komme tilbage og fortælle,-at nu har vi fundet endnu en’.-Og det ville jo blive et noget ensformigt nyhedsbudskab gennem årene.

    Der har læst ca. 38000 stjerner her,-efter søster Ritas herfra dertil,–det er mange,–vel at mærke stjernekikkere -på Jorden.

    jens.

    note(*)-til Gud.

    Kommentar by Anonym — 2. oktober 2008 @ 05:39

  77. Everything or Nothing

    There are too much poor hopes,
    and realities too much expensive.

    There are vaticinations too much true,
    among fictions too much vain.

    There is a shot of total silence,
    and so many voices that conceal the message.

    There is a road that we do not travel,
    we pull back in each journey.

    There is a moment where we did not know,
    to oppose to our own fear an ¡enough!

    There is a way of feeling alive,
    it is to deliver oneself beyond the soul.

    We have to risk for being hurt,
    and to give everything, or to earn nothing.-

    My Prayer

    God, i name you when i wake up.
    i name you in the new daybreak.
    i name you when it dawns
    and my fight restores itself.
    God, i name you in my sadness.
    i name you in my joy.
    i name you in my poverty.
    i name you in my poetry.
    God, i name you in my wealth,
    which is all fantasy.
    i name you in your greatness
    that seems a symphony.
    God, i name you in the expectation.
    i name you in the arrival.
    When my soul exasperates,
    you are in mny last play.
    God, i name you when i lay down
    and i dream that you name me,
    that you come in to shelter me
    and that you withdraw bad shadows.-

    by Guillermo Sofer and José Luis Valdez – argentine poets.

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 12. oktober 2008 @ 04:57

  78. Virkelighed

    A short poem by Alejandra Pizarnik from Argentina.

    “Words don’t make love, they make the absence,
    if i say: -water- ….. shall i drink?”

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 11. november 2008 @ 03:12

  79. Virkelighed

    Et kort digt af

    Argentinske forfatter:
    Alejandra Pizarnik.

    “Ord kan ikke skabe kærlighed,-de skaber savn,
    hvis jeg siger: vand-…. tør jeg så drikke?”

    (oversat af p.)

    Kommentar by Anonym — 20. november 2008 @ 10:44

  80. “The privilege of a lifetime is being who you are”
    Joseph Campbell

    When i think of lives of my parents i realize that nobody of them were happy, of course they did all they could as spanish inmigrants they were without having received the basic love a person needs to grow healthy. My mother who is severely ill and my father who has already died could not feel safe and understood mutually, eventhought they tried to show before their daughters a “normal” way of living. My mother, sweet and submissive, the “domesticated woman” was so afraid of him and so were we, my sister and me. He had all the rights, the word, and the true. Unfortunately he was abandoned by his mother at Spain (it was very common at that time) and he developed that personality. One of the worst feelings into a family is fear (many times confused with the respect) and we know that a family is like a “microcosm” of the world’s behaviour. I couldn’t see them kissing each ohter or telling loving words.
    And my mother couldn’t react before his aggressive temperament. But the painful paradox is that both of them were victims of a silent violence, as a result from a distorted and misunderstood interpretation of religious and cultural concepts.-

    Another subject:

    I have read in a section of this blog opinions and affirmations about Ernesto Che Guevara. As a southamerican woman, i suggest you the reading of a book called “The open veins of Latinamerica” written by Eduardo Galeano, far from being an extremist writer. Probably, after the reading, it will be possible to understand the reality of the DEEP America and the reason of why Guevara has become a myth all over the world.

    As a teacher of mostly young persons, i can tell you that most of them admire him because of his ideals , because they can not find someone who gives them inspiration nowadays (this was said by a girl from Germany). It is also important to say that they do not support neither the Violence nor the Intolerance. I wish to make clear that i don’t defend the armied fight but it is Necessary to live the conflicts and extreme injustice of this part of the world to express opinions with responsibility.
    Olof Palme who had contacted Ernesto Cardenal, a catholic priest, from Nicaragua could have understood what i’m writing here as many well-informed scandinavian persons.-

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 30. november 2008 @ 18:48

  81. Jule-fred.

    Nu er julen i Danmark gået hen at blive til tanker.
    Der var en højtid som alle så frem til;-der skulle være fred;- ikke mindst i tankerne;- en længsel måske ,-en pause,-fra ‘hjerne-kværnens’-evige mel af tankers frø.
    Der gøres exegese om, at kunne det nu passe, at vi ikke var helt alene,- at gud lige stak sin hånd ned i mylderet.
    Ja, et mylder er det,-blandt andet ved, at nogle tror at penge,- er bare noget man trykker, eller forfalsker sig til.
    Penge er alene et byttemiddel,- og inflationen er den omkostning som er ved forretningen.
    Var det så noget om jul i Danmark?
    Ikke så meget,- men jeg gik i Virklund kirke ved Silkeborg,- sammen med min søster Karen.
    Kirken er spændende med mange skæve vinkler,- og lysene fra loftet var
    guds tjenestens stjerner;. Dejlig er den himmel -jeg så.
    Det sagde præsten på en måde også, at det var småsvært at holde juleprædiken.

    ‘Det er ikke rigtigt,- Præsten fik os til at sige i kor :’Yes We Can!
    Og på den måde :
    Godt Nytår!

    p.

    Kommentar by Anonym — 28. december 2008 @ 05:00

  82. Penge: money can not be eaten (but we do can eat thanks to money)

    When dit it start thinking about money like a Sacred and powerful value?
    What happened then with our nature, our lives … and when the “consumption society” reaches to its satiety: What? … just emptiness and destruction. We should recover the right thinking.

    May God stop this war and all the wars all over the world!
    A famous song from Bob Dylan: “Blowing in the Wind” … the answer is in our hearts and minds too.

    For those who are thirsty of PEACE, a Good and Happy new year, full of Light and strength!!!

    grl

    Kommentar by Graciela Rodriguez — 31. december 2008 @ 19:35

  83. 2009.01.01.

    I min nysgerrighed ser jeg at mange,-mennesker læser på internet.
    Jeg så og hørte en prædiken fra kirken i DR nytårsaften,-og mellem raketter og kanolhyl, -og vidunderlige stjerner- blandt alle de gamle,- hørte jeg præsten nævne ordet -‘entropi’- -Det er et ord fra varmelæren,- at end hvad vi sparer,- så forøges entropien,- altså at Jorden fragiver noget.
    På samme måde er det nok med mennesker;–at Vi frigiver energi til andre,-og helst på en ordentlig måde,-og er glade ved det.
    Det var dog en rar gudstjeneste,- at høre, at, -alt hvad vi gør rigtigt,-er med til ikke at at formindske-‘entropi’- men forøge evigheden, -en længsel,- men det skal nok gå altsammen–vel en art lykke at føle.-Sådan kan virkeligheden også beskrives,-at hvad Vi end tror,- eller tror at vide,-så vil Vi på et tidspunkt blive overhalet af,–eller blive en del af et ord..–Ordet kunne være fred i hele Verden, til Gud’s velbehag,- at Gud gerne ,så at intelligensiaen,-den fornemhed,- Gud bragte,–skulle virke.
    Hvordan gør man så?—Det gør man ved at ydmyge sig,-samt at gå hen at spørge,-‘Hør her venner,-dette kan ikke fortsætte,-og man finder en kompetent person at tale med.–at gøre en aftale med,–svært?- og hvorfor ikke?–Tænk på skænderi derhjemme ,hvor du var i fortrydelse,–og ikke så ung mere,–
    Faktisk,–og det betyder næsten,-kunne jeg stille mig blandt de to parter, og spille dum,-og hindre dem i at slås,-fordi det ikke skulle gå ud over sådan en relativ pæn mand som jeg:- jeg ville spille klovn,-ville jeg,- og få dem til at le,-ville jeg,-tage først den ene i ærmet,-sige ting,- og såden anden i ærmet,-og beordre,-‘Stop!-Jeg er ikke færdig endnu!–Og der ville blive en pause, hvor Vi fandt en løsning:–Ikke flere raketter,-ikke flere bomber-,men mad vand og benzin/diesel,–og så til sidst,- at en betingelse var og er ,-at så bliver det i fælless front om landet.

    Værsågod!
    p

    Jeg er ikke der,- men har fortalt,-at jeg ikke vil have den konflikt mere!

    Kommentar by Anonym — 1. januar 2009 @ 04:50

  84. En gave,

    Sproget er en gave,–ikke nogen ny nytårsgave,- mit sprog,-er mit land,- og hvis jeg flytter,- vil jeg bruge mit sporg(fejl)-er det ikke vanskeligt,– mit sprog-
    jeg vil flytte til lande,- hvor varme og kærlighed,- er- jeg vil flytte til alle Verdens lande,- jeg vil være med bare med.
    Jeg vil fortælle,hele Verden-at sproget,– efter børstning af tænder,–nok ville være , -hvor jeg kom til,- et sted i Verdem.

    ;Man kunne så sige :; ‘Så lev dog livet,- en anden måde fra en anden guds hånd,—-jeg kunne svare,- at det er skaberen af himmelhvælv,– som siger:- ‘Den himmel blå,–jeg skabte ,-skal I nu føre videre.

    Anderledes kunne ikke fremtiden være,- hele verdens tanker.
    Dem som er.

    Kommentar by Anonym — 1. januar 2009 @ 12:00

  85. At gå på vandet.

    Det kunne Jesus, men ikke Os.
    Nok er Vi vel Guds kære,-men her holder det op.
    Nu må skabningerne,-et eksotisk ord;–men hvad nok Gud ville sige:
    ‘Menneskene,-de fødte,-som børn,- som begyndende voksne,-som begyndende småkloge,-må så til at finde ud af det.’
    Jamen det er jo helt forfærdeligt,–hvor er samfundet henne?
    Og Gud ,-på dit spørgsmål svarer:–Dig!

    At det er et menneske,-som beskriver et eller andet,-beviser,at Gud er et sted,-ellers ville jeg ikke have kunnet beskrive det.

    Stik Den!

    Kommentar by Anonym — 6. januar 2009 @ 05:44

  86. Tro.

    I morges hørte jeg i radioavisen at verden kun er otte tusinde år gammel,-og at det med arternes udvikling bare er et fatomorgana.(ikke sådan sagt i radioavisen!-)
    At kristne skoler her i Danmark får støtte til i slags lære,- at så pludseligt kom der mennesker.
    Det, at der først var krybdyr, og store dinosaurer her på jorden,- med kun tanke på at æde,-parre sig for at sikre at arterne skulle leve videre,- får mig til at filosofere over,-at der kan være noget rigtigt i disse holdninger,-idet jeg sammenligner med virkeligheden lige nu!–Altså virkeligheden som ser sådan ud nu,-simple grådige slugere,-bare æd,-dræb alt hvad er dig vejen,-og tæsk alle som ikke er enige med dig,-eller dræb dem-slut!
    Set fra den vinkel, har undervisere i den slags lære uhyrligt ret,-i at menneskeheden ikke er nået længere end til komodovaran stadet: ‘Dræb-æd-par dig- lev videre.’
    Der er en anden virkelighed,-som også stammer fra fortidsdyrene,-at Vi udvikler Os til at være ikke lige så primitive,-nemlig at Vi er nået langt videre,-og om der et intelligent design, som står for det,-vil jeg lade læseren om at erkende i egen hjerne,-en udvikling til noget med fred på Jorden,-til Gud’s velbehag.
    Sådan kan det skrives,-sådan kan det siges,-og at sådan og sådan gør Vi nu,–kommet videre.
    Som disse fortidsdyr måske også levede sig frem til,-var det samarbejde,–og Vi er ikke fortidsdyr på dette område,-Vi er intelligente,-en evne,-som Vi har fået et sted fra.

    Om natten blinker alle himlens stjerner ned til Os,- som tegn på , at evigheden er Vi med i.

    Kommentar by Anonym — 10. januar 2009 @ 12:07

  87. Tro og evigheden

    Congratulations to the writer of the last text. We should recover the “samarbejde” … there is no other solution.-

    grl

    Kommentar by Graciela Rodriguez — 10. januar 2009 @ 18:36

  88. Min sommerfuglevinge.

    Det var et ønske- ben;- sammen med en ven;-Vi trækker ,- og ønsker;-og knæk!-
    Senere kom andre ting,-og vi kunne ikke komme væk!
    Sommerfugle kom og fløj væk;-men sådan var det ikke for os;-vi oplevede ufred,- og kunne ikke flyve væk,- eller sætte os til at dø–bare.
    Vi kunne ikke noget,- men da vores ønske,-hvad end det måtte have været,- ikke blev opfyldt- blev vi vrede,- og det skulle altså gå ud over nogen andre,– andre som havde andre ønsker end vi;–og der blev krig,–og meget værre.-
    Da krigen var borte,- kom lyden af sommerfuglevingers stille brus tilbage til vores ,-før- døve ører!- Og vi sad tilbage som næsten afsjælede,- og huskede næppe hvad som var sket.

    Sådan skulle det ikke slutte,-men være,-indtil Gud kalder, hvor livet er slut,-ikke sådan,- men sommerfugle,- tror jeg vil flyve med,-når den tid er,- til evigheden.
    ( med kyllinge- ønskebenet,- tror jeg,- at vi ønskede det samme,-omend der kunne være forskelle,– kommer ‘en til mig og spørger om råd,- vil jeg omfavne ham eller hende,- og sige:- Tag det roligt,- det hele sklal nok gå alt sammen.’

    Kan andre gøre det bedre:- Gør det!.

    Jeg ved ikke om jeg har fortalt om,- at sommetider kommer Gud herned og spørger om vej,– på Flintholm, -en mand kom og spurgte mig om vej,- en som nok havde tjek
    på det hele,-ja det var- Gud.
    Prøv, så alle mennesker,- en tanke.-at vejlede–at aflaste Gud-!

    Kommentar by Anonym — 16. januar 2009 @ 21:06

  89. Sindssygehospital

    “When we are born, we cry because we come into this huge mental hospital” said Shakespeare in The Lear King” –

    grl

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 17. januar 2009 @ 18:09

  90. Mening med tilværelsen.

    Det kunne man tænke over,- at hvorfor vi er her og nu!
    Den mening kunne være,- at vi er en del af en sammenhæng.
    Det er ikke en ny tanke,-men at vi hele tiden skal slås og skændes,-er absurd,-og hvis vi nu fik dem væk,-dem vi ikke kan lide,-tror vi, at så bliver det meget bedre,-og det gælder for mange mennesker;- men kun i øjeblikke;- og hvad så bagefter?–Er det ligesom med en elskede,-som efter mange prøvelser,-stadigvæk er der?

    Sådan er det,-at hvem man end har,- eller har haft kontroverser med,-vil den eller dem,-stadigvæk være der,–dog,-man kunne dræbe dem. ,-De ligesindede,- dem som ville have ryddet op i centralfyret,–ville de kunne gøre det for en’?– Næppe,–men en politiker,-som man havde stemt ‘ja!’- til,-det ville han kunne,–med hjælp af medhjælpere,-bødler!-, men sådan er det ikke mere!-skal aldrig være mere!!!

    Dem som har magt,-er dem som vi har stemt på som rigtige politikere,-som alle Os!

    Yes We Could,-voting at the right person,- prove true-and in this present case,- a president!
    To bring back the meaning of life to everyone on Earth,-it’s smell-our feelings,-the colours and taste of something indescriable – which is indescriably.

    In God We Trust!.

    Kommentar by Anonym — 21. januar 2009 @ 02:33

  91. What the media show:

    I have today seen a picture appeared in the english version of Politiken and it is about the Anti-Davos demonstration.
    This is far more than an exotic picture of indigenous people at the World Social Forum in Brazil. These persons together with a lot of experts and workers look for solutions for the survival of our Earth.
    The argentine Peace Nobel Prize, Adolfo Pérez Esquivel, participates in these forums.
    But, only this picture that probably will make laugh to many persons ….
    So devaluated is the Peace!

    Kommentar by Graciela Rodriguez — 30. januar 2009 @ 02:54

  92. UNESCO

    This Organization has established together with the argentine government the first international center for Human Rights Promotions.
    It will be located at La ESMA, Buenos Aires, ex-center of torture and death of the past dictatorship. Starting now, life and peace values will be present there.-

    Kommentar by Graciela Rodriguez — 14. februar 2009 @ 18:16

  93. “the thought is in the mouth”

    One never knows what the own words will tell at last, for oneself of for the other person, or how will be the world that those words will build.

    Hanif Kureishi (english writer)

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 16. marts 2009 @ 03:07

  94. Chamalú: Quechua wisdom.

    -Quechua is a language spoken by natives from Ecuador, Perú, Bolivia, south of Colombia and north of Argentina, spoken by ten millions of persons-

    “People are so used to be unhappy that the feeling of happiness becomes suspicious.
    People are so repressed that spontaneous tenderness makes them/us to feel uncomfortable, and love inspires suspicion”.

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 16. marts 2009 @ 04:35

  95. Wandering Passengers

    Parallel. Identical. Wandering passengers.
    Spirit and Dream.
    Stoic pilgrims are searching a refuge
    in vastness of a world.
    They are afraid of the malignant spell of the beauty that traps.
    They protect themselves / they isolate themselves and
    even they mimetizan themselves in suspense of openings.
    There is a thirst of shipwrecked persons.
    A first howl alert them. The moment has arrived.
    They confine misfortunes. They shape a whole idea
    and they define the courses.
    They are two passionate.
    In spite of the finding they continue the search.
    They continue the search.
    Parallel. Identical. Wandering passengers.
    There is a north. The bliss is to find it.-

    Olga Tasca de Pardo – argentine sculptor and writer

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 16. marts 2009 @ 04:47

  96. International Day of the Peasant Struggle.

    Hurrah for them (landbefolkning)!!! all over the world. They continue resisting the attack of business of agrofuels, paying many times with their own lives, and bringing to our tables the necessary food, without thinking about the ideology or religion of the persons, who luckily can enjoy of the products of our Mother Land.
    Long time ago, i bought a tomato called “long life” ah… any taste,
    totally unpleasant. Later i was in Mendoza, the province of our famous wines, and there i could eat a real tomato, full of juice and flavour!

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 17. april 2009 @ 19:20

  97. In my opinion, a book to recommend:

    “The Last Meeting” written by the hungarian writer Sándor Márai – original title: A Gyertyak Csonkig Egnek.

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 17. april 2009 @ 19:25

  98. ” A day without the sun it is sad,
    a night without the moon it is sad,
    but
    the saddest thing is to love
    without any hope ”

    León Benarós – argentine poet (folk music -strofe-)

    Kommentar by Graciela Rodríguez — 14. maj 2009 @ 20:17

  99. Støvtråde- værket!

    Og det er nummer tre i den gamle salmebog,- af Niels Frederik Grundtvig,- skrevet 1836.
    Sådan en ordstilling kan man gå længe at tygge på,-medens man har andre gøremål.
    Vi fik forklaret de vanskelige ord af frøken Larsen,-lige noget for en nysgerrig dreng,-men som hellere ville smile til pigerne.
    Jeg husker ikke hvad støvtråde-værk betyder,- men jeg synes, at jeg ved hvad det er;- især om morgenen,;- eller når jeg skal igang,_ f.eks. efter en behagelig middagssøvn.

    vers 1-: Lovsynger Herren, min mund og mit indre!
    Sjungende, hjerte tag ånden i favn!Tonerne spille og stjernerne tindre,
    trindt om Jehovas højhellige navn!

    vers 10-: Lovsynger herren,
    hans værker i klynge,
    verdener alle thi riget er hans.
    Glæd dig, min sjæl! til for evigt at synge
    Skaberens pris, hvor han troner i glans!

    Sådan kan det være,- at man kommer i tanke om, at salmen kan bruges af slle Verdens religioner,-
    alle religioner har en helt,-som ordner tingene,- før eller siden,-tror Vi da;-men indtil da, skal Vi selv,- og da er det trygt,- at have noget at tro på.

    jens peter vildersbøll

    Kommentar by Anonym — 16. september 2009 @ 20:23

  100. Mercedes Sosa, our singer, has passed away. She has been and will be the spiritual mother of LatinAmerica… and was known all over the world.
    She has been like the “phenix bird” bringing back to life many times.
    and it was the exile a deep mark in her life, to leave her land by force and not to be understood by many of their own compatriots.
    We are proud of her, of the Mothers and Grandmothers of Plaza de Mayo
    and the millions of persons here and in the world who are defending the human rights.. at a time where many are full of hate and darkness.

    But today we cry for her departure. Rest in God’s peace, dear Negra!
    You will be with us forever.-
    Graciela

    Kommentar by Graciela — 5. oktober 2009 @ 18:14

  101. International Food Day – October 16, 2009

    A question: who are more insane? those who are inside mental hospitals or those who support this way of land’s production that has increased Hunger dramatically in the world?
    Hunger is a crime: PLEASE, STOP IT!!!!!!!!!!!!

    Kommentar by Graciela — 16. oktober 2009 @ 19:46

  102. I am having my soup now,- and my cat is a sleep,
    but if we really wanted to reduce the CO2- in World,
    it would require that all people in World might understand
    that we are here -all ;-We don’t know why,-but we know what to do;
    –Any complaints ?
    It is so strange,- that somone think,- that they can fool the normal way of thinking,-well- but it is not you and I.

    jens

    Kommentar by Anonym — 9. december 2009 @ 01:32

  103. God Jul til alle!!!

    Happy Christmas for those who still keep the whiteness of children and put their intelligence to the service of Love!!!

    Kommentar by graciela — 25. december 2009 @ 19:04

  104. Once upon a time there was …

    Some weeks ago one of my pupils who was born in Philippines told me that the last typhoon destroyed a vast area, including poor and rich people (poor and rich about material necessities).
    I had the chance of being in Manila for a short while, long time ago, together with a man who is still in my heart. I remember a little child eating rice eagerly with his hands … and if i came back to that place i’m sure i would see the same scene, with another child.
    So strange life is.
    In the meantime, nowadays the phenomena of nature are extreme and we don’t know how this situation will go on ……

    Kommentar by graciela — 12. januar 2010 @ 02:00

  105. To Mr. Kjeld Koplev: thanks for your tolerance and real interest towards other cultures, you have given me the possibility of expressing myself and i think as a journalist you make the difference.
    Argentina has approved a new law that regulates the media, after many discussions, to give voice to those that have been silent and oppressed during centuries is really a goal. Slowly… but change comes.
    Receive my best wishes in your life.

    Kommentar by Graciela — 7. marts 2010 @ 16:12

  106. Skræmmende at Kim Møller bevidst forsøger at manipulere sandheden. Oplægene er spækfyldt med retoriske trick, fejltolkninger og historieforfalskninger. Kun med det formål at få virkeligheden til at passe ind i en ekstremt højre-radikal afsporethed.

    Kommentar by Martin Jacobsen — 1. august 2011 @ 21:39

  107. -> Martin Jacobsen

    Du kommenterer på en gammel post, og det giver næppe respons.

    Kommentar by Kim Møller — 1. august 2011 @ 22:01

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper