1. november 2006

Udefra (17/10-06): Kyllinge-massakren

Udefra havde i forrige uge titlen Kyllinge-massakren, og dokumentaren var atter engang hentet fra Frankrig (Doc-en-Company).

Fra den officielle omtale.

“Mange steder i verden bukker små bønder under for gigantiske fødevarekoncerner. Især på kyllingemarkedet er der foregået en stærk koncentration. WTO tvinger de fattige lande til at fjerne toldbeskyttelsen, og dermed ligger markedet åbent for giganterne i den rige verden. Skævhederne vokser.”

Vinklen er interessant, for hvor tredieverdenslandes nationale handelsrestriktioner blev betegnet som “toldbeskyttelse”, så blev lignende vestlige foranstaltninger i en og samme udsendelse betegnet for “toldmure”.

Herunder en række citater fra udsendelsen (Tyge Petersens speak).

“Hvordan ser det ud med fagforeninger der kan varetage de ansattes interesser?”

“Trods ekstremt lave lønninger kan de ikke konkurrere…”

“Globalisering har betydet at de måtte afsværge deres toldbeskyttelse…”

“Globalisering er blevet til monopolisering”

Retten til at producere sine egne fødevare burde være selvindlysende…”

“Kyllingekrigen er fuld af symbolværdier. Den handler blandt andet om hver enkeltes menneskes ret til at fremstille sit eget mad, om retten til at overleve ved egen kraft.”

Hvor den fri markedsøkonomi og WTO var skurken, så blev der ikke overraskende rettet et hårdt angreb mod multinationale virksomheder såsom Kentucky Fried Chicken, Tesco og Thaksin. En af historierne omhandlede fransk toldbeskyttelse/toldmur der umuliggjorde afrikansk eksport, men hovedparten af udsendelsen var rettet imod afrikanske landes problemer, herunder især Cameroun-bøndernes levevilkår. Talsmanden for Cameroun-bønderne var i særklasse. Han krævede forbud mod en import, han betegnede som “uansvarligt”, alt imens han krævede statsstøtte. Her et par caps der illustrerer niveauet…

Når nu dokumentaren gennem 50 minutter havde problematiseret markedsøkonomien, så burde man vel kunne forvente Udefra-redaktionen havde hidkaldt en ekspert til den afsluttende debat der tog til genmæle… Men nej – gæsten var landsbrugsøkonomen Christian Friis Bach, der tilfældigvis også er ansat af Folkekirkens Nødhjælp. Han gik straks igang med at angribe det han kaldte “de der nye handelsbarriere”, hvad i virkeligheden var krav relateret til sundhed, sygdom og miljø. Han var ikke decideret ensidig, og forsøgte trods alt at give en nuanceret analyse, men emnet var låst, og det hele kom til at kredse omkring problemets størrelse.

Udefra holdt pause i sidste uge, men mandagens program på DR2 var ellers lige efter bogen.

Først en dokumentar om muslimske ofre…

23/10-06 20.50 – Den endelige løsning – indisk dokumentarfilm om et muligt folkemord. Et citat fra programomtalen:

“Mange har kaldt den aggressive hinduistiske nationalisme som den bliver praktiseret af Bharatiya Janata partiet i Gujarat for en indisk form for fascisme. Den indiske instruktør Rakesh Sharma ser i hvert fald mange paralleller til 1930’ernes Tyskland. Han siger. – Mens jeg lavede denne film, opdagede jeg chokerende paralleller mellem Indien i 2002-2004 og Tyskland i 1930’erne. Statsstøttet folkemordsagtig vold mod muslimerne i Gujarat og de efterfølgende konsekvenser, adskillelse i skoler, ghettoisering i byer og landsbyer, den officielle opfordring til økonomisk boykot og de hindu-nationalistiske angreb på intelligentsiaen. Hvis ikke had- og intolerance-politikken bliver udfordret og stoppet, kunne det meget vel blive forløberen for det 21. århundredes Endlösung, den endelige løsning.”

Dernæst en dokumentar om baggrunden for islamistisk terror. Ikke et ord om Koranen, men en hel masse bortforklaringer. Et citat fra programomtalen:

23/10-06 23.00 – Selvmordsbomberne i London – en psykologisk undersøgelse.

“Efter selvmordsbomberne i London i 2005 antog de fleste, at de ansvarlige var gale fanatikere. Det viste sig at være fire helt almindelige, unge mænd, der var født op opvokset i Storbritannien. Hvad drev dem til at angribe deres eget land?”

12 Comments »

  1. “Udefra” overrasker gang paa gang med deres haabloese vinkler paa betaendte sager. Det ufattelige er at det ofte synes at vaere Tyge selv der laegger de mest ensidige (og taabeligt ugennemtaenkte) holdninger for dagen. Det er naermest institutionaliseret idioti – interviewede de vitterligt ingen pro-markeds-oekonomer eller politikere i den dokumentar?

    Mvh

    Kommentar by Martin Rannje — 2. november 2006 @ 03:51

  2. -> 1 Martin

    Jeg har fulgt Udefra nøje siden 2002 (her på bloggen siden 2003), og kan kun huske en enkelt pro-liberal dokumentar. (en hurtig optælling viser de har sendt 6 anti-liberale doks i år).

    Den blev sendt d. 25. januar sidste år, og her havde de oversat en engelsk dokumentar med titlen Globaliation is good for us til den den spørgende titel “Er globalisering godt?”. Johan Norberg præsenterede et par liberale succeshistorier fra Asien, hvorefter en RUC-professor som ekspert i den efterfølgende debat afviste Norbergs teser – næsten uden argumentation så vidt jeg husker.

    Tyge Petersen afsluttede med ordene: “Det var så hvad vi havde at byde på idag, en anden gang kan vi så måske tage et program som er et glødende angreb på globaliseringens dunkle kræfter.”

    – og det har så de gjort lige siden!

    Postering om Norbergs dokumentar: http://www.uriasposten.net/?p=1820.

    Kommentar by Kim Møller — 2. november 2006 @ 08:43

  3. Når “…fire helt almindelige, unge mænd…” i den grad er i stand til at sætte medier til at skrive, sende, interviewe og henvise til undersøgelser ser fremtiden ud til at være sikret – for brancen.
    Men det var vist fra starten de fire mænds noget usædvanlige handlinger, som medførte menneskers død, invalidering, sår på legme og sjæl samt materiel skader, der gjorde at de almindelige mænd var endt som nyheder til at begynde med.
    At DR-skribenten her bevidst eller uforvarende søger at almindeliggøre terrorhandlinger – sådan handler helt almindelige unge mænd og her er en mulig model til at forstå det med – kan være en forklaring på sprogbrugen i det nederste eksempel ovenfor.

    Kommentar by Peter Buch — 2. november 2006 @ 10:03

  4. Jeg havde en diskussion forleden om hvorvidt det er den lille gruppe af “foretagsomme” intellektuelle eller den langt større gruppe af almindelige mennesker der blot ønsker, at leve et helt almindeligt liv med villa, volvo og vovse, som udgjorde samfundets bedste håb for fremtiden.

    Min modstander i diskussionen (en venstreorienteret intellektuel) mente naturligvis at det var den lille gruppe af “foretagsomme” som var det eneste håb for en god fremtid. Hvortil jeg svarede at den store gruppe af almindelige mennesker med almindelige drømme udgjorde samfundet eneste værn mod de “foretagsommes” dumhed.

    Der er en udbredt tendens blandt akademikere til at ringeagte gennemsnitsdanskeren. Samtidig anser disse intellektuelle i ramme alvor sig selv for at være samfundets håb. Den er seriøst grumme gal med deres selvbillede.

    Og meget af miseren stammer fra 70’ernes munkemarxisme, hvis analytiske redskaber stadig den dag i dag øver indflydelse på unge danskeres sind.

    Det vi har brug for er et gennemgribende opgør med 68’er generationens tanker og indflydelse. Det er ikke spor for tidligt at disse tåbers ideer bliver smidt i historiens skraldespand!

    Kommentar by Mackety — 2. november 2006 @ 11:56

  5. @ Andrew Silke:

    Det er lidt som med vaniljekranse: de smager altså ikke helt rigtigt, hvis ikke der er et hul i midten…

    På samme måde med terrorister, hvor “hullet” altså bare er koranen. Gruppedynamik og nørdet optagethed af et eller andet bliver altså ikke bare til gruppedynamit uden koranenes hadefuld hetz mod alt og alle, der ikke lige er snydt ud af “profetens” næse.

    Jeg kender f.eks. et par stykker, der er fanatisk optaget af at samle på mummi-trolde, og det går godt nok lidt ud over deres personlige hygiejne og sociale færdigheder; men jeg skulle blive meget overrasket, hvis de en dag sprænger sig selv og andre i luften i solidaritet med verdens undertrykte mummi-trolde…

    Islamisme er en underlig sygdom: islamisterne lider af den, men det er ikke-islamister, der dør af den.

    Kommentar by Nicolai — 2. november 2006 @ 12:19

  6. Hvad er der galt i at konstatere, at terrorister engang har været almindelige mennesker?
    Det tydeliggør da bare problemet med islamismen, at den blandt unge muslimer har en ikke ubetydelig tiltrækningskraft.
    Må man nu ikke længere konstatere det åbenlyse?

    Selvfølgelig skal man ikke glemme islams voldelige sider, men det var jo ikke det programmet handlede om. Det have en overvejende psykologisk indgangsvinkel og forsøgte at forklare, hvordan tilsyneladende ganske almindelige unge mennesker i den grad kan radikaliseres. Selv om unges menneskers flirt med totalitære og voldelige tankesæt ikke er noget nyt i verdenshistorien, er det da altid nyttigt og interessant at høre om.

    Kommentar by RasmusE — 2. november 2006 @ 17:21

  7. @RasmusE

    Der er intet galt i at notere at terrorister også har været ganske almindelige mennesker før deres uhyggelige gerning, men det er mere om det så samtidigt bliver et forsøg på at legitimisere terroren ved at “normalisere” gerningerne eller endnu værre: undskylde terroren ved at direkte eller indirekte at drage ligeheds tegn mellem “ganske almindelige mennesker” og terroren. At disse “ganske almindelige menneskers” terrorhandlinger måske kunne undskyldes fordi de var “undertrykte og frustreret” (underforstået at de ikke fik lov til at påtvinge andre deres middelalderlige holdninger).

    Det er ikke de ganske almindelige unge mennesker som bliver radikaliseret (passiv handling, jeg er uskyldig fordi jeg er blevet noget), men mere at disse sindssyge individer frivilligt vælger at lade sig radikalisere ved deres valg af religion og holdning (aktiv handling, jeg er ansvarlig for mine valg og handlinger, inkl. holdninger).

    Hvis en ideologi siger “dræb de vantro” og jeg vælger at følge denne ideologi, så er jeg ikke blevet “radikaliseret” men jeg vælger frivilligt at følge en radikal (og ækel) ideologi.

    Kommentar by Vantroende — 2. november 2006 @ 17:42

  8. -> RasmusE

    “Selvfølgelig skal man ikke glemme islams voldelige sider, men det var jo ikke det programmet handlede om.”

    Nej, det er aldrig det, programmerne handler om. Islams åbenlyse voldelige islæt med baggrund i kilderne ignoreres som i ovennævnte dokumentar, eller bortforklares ved Abdul Wahid Pedersen (Udefra-dok.) eller sløres ved omfattende religionshistorisk apologi af muslimerne selv (DR2 Tema).

    Jeg erindrer ikke DR eller TV2 en eneste gang har sat fokus på det problematiske ved de religiøse kilder. Jeg har derimod et to-cifret antal doks i arkivet, som retter fokus på det psykologiske/sociologiske aspekt – ofte med baggrund i socio-økonomiske bortforklaringer (klassisk integrationsperspektiv).

    Islam får med andre ord ikke samme motivanalyse som andre religioner/ideologier. Din måde at anskue problematikken på er kort sagt, naiv ud over alle grænser.

    “With a little bit of common sense, you can lose a lot of innocence” (Pittsburgh, Lemonheads)

    Kommentar by Kim Møller — 2. november 2006 @ 19:17

  9. Når jeg ser sådan et program har jeg som selvstændigt tænkende menneske hele tiden i baghovedet, at Islams ideologi helt sikkert spiller en rolle. Jeg synes måske motivanalysen er lidt for langtrukken, når man siger, at fordi indslaget ikke involverer islam, så er det apologetisk.
    Det minder mig om den tysk-jødiske Historiker, Hannah Ahrendt, der af sine landsmænd blev sablet ned, fordi hun netop fremhævede Eichmann som næsten et almindeligt menneske i hendes “Banalität des Bösen”.

    Men ellers er det da rigtigt, at mennesker træffer valg, og at man ikke skal fokusere udelukkende på mennesket som et flokvæsen uden mulighed for at agere uafhængigt af strukturer. Derved mister det enkelte menneske totalt ansvaret for sine handlinger, og det er jo heller ikke særlig smart.

    Jeg er for så vidt enig i, at man også kunne ønske sig et indslag om Islams problemer en gang imellem. Jeg mener i den sammenhæng at kunne huske et program i Udefra om koranskoler i Indonesien for et stykke tid siden.

    mvh

    Kommentar by RasmusE — 2. november 2006 @ 22:16

  10. -> RasmusE

    “Når jeg ser sådan et program har jeg som selvstændigt tænkende menneske hele tiden i baghovedet, at Islams ideologi helt sikkert spiller en rolle. Jeg synes måske motivanalysen er lidt for langtrukken, når man siger, at fordi indslaget ikke involverer islam, så er det apologetisk.”

    At analysere islamistiske terrorister uden at analysere de religiøse kildeskrifter er håbløs apologi i mine ører – kan ikke udtrykke det anderledes uden at føle mig som hykler.

    “Jeg er for så vidt enig i, at man også kunne ønske sig et indslag om Islams problemer en gang imellem. Jeg mener i den sammenhæng at kunne huske et program i Udefra om koranskoler i Indonesien for et stykke tid siden.”

    Udsendelsen rettede ikke sit fokus på islam/kildeskrifterne, men på visse koranskoler i en indonesisk kontekst, og Tyge Petersen havde af ukendte årsager valgt at invitere Abdul Wahid Pedersen i studiet til hele 15 minutters afsluttende debat. Her blev de hurtigt enige om at indonesisiske islamister misbrugte islam… http://www.uriasposten.net/?p=3147

    NB: Udtrykket “islams problemer” er helt i hundene.

    Kommentar by Kim Møller — 3. november 2006 @ 00:35

  11. ““Globalisering har betydet at de måtte afsværge deres toldbeskyttelse…””

    Endnu et fjols der ikke forstår fordelene ved frie markeder…

    Kommentar by Peter B Perlsø — 4. november 2006 @ 16:01

  12. Der er mange gode ting ved Uriasposten, men Udefra-rapporterne er i særklasse. Det er utroligt, at man skal betale for det skidt…

    Kommentar by Johan Espersen — 5. november 2006 @ 01:36

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper