11. august 2012

Per S. Møller om Frankfurterskolens afsløringer, den nye fælles-race og monogame pardannelser (1973)

Per Stig Møller slap ikke ideologisk uskadt gennem ungdomsoprøret. Herunder lidt fra Utopi og virkelighed (1973), hvor han godt advarer mod kulturmarxistisk overmod, men omvendt faciliterer udviklingen. Skræmmende eksempler på den ‘undskyldende konservativisme’, der desværre kendetegner hans parti.

“Lykken er måske elitokraten, den velmenende lærerdiktator, som Marcuse foreslår, at vi giver magten nogle år? Lærerdiktatoren ved alting bedst. Han er human og kender de menneskelige behov, drømme og ønsker, han ved, han ved hvem der misbruger mennesket og vil sikre os mod disse os ukendte magter. Frankfurterskolen har afsløret dem, og lærerdiktatoren beskytter os mod ham, vaccinerer os og sender os derefter ud i solen igen. I modsætning til den teknokratiske utopist har lærerdiktatoren selv levet i solen – engang. Nu går han ind i skyggen og tycker synd om människorna derude. Hans mål er at skabe ‘et diktatur, en kontraadministration, som fjerner de rædsler, som den bestående administration udspreder’, forklarer Marcuse i ‘Politiske essays’ (p. 97, 1972) og trøster os: ‘Det, som er biologisk umuligt, er formentligt at undgå enhver repression’ (s. 105). Den varme, man får ved at tisse i bukserne, svier til een bagefter. Frankfurterskolens eminente og sammenfattende afsløringer af de skjulte magthavere har lært os at få øje på meget, som før var skjult i skyggen, men dens egne forsøg på at skabe en verden i overensstemmelse med dens indsigt er en ynkelig affære. Frankfurterskolens egne løsninger adskiller sig ikke fra totalitarismens. Da praxis er politik, er det overordentligt farligt at følge en falsk praxis, forblændet at søge at omskabe virkeligheden…

Som J. Fourastié har sagt: Imorgen vil ikke blive som i igår. Den vil være ny og afhængig af os. Det drejer sig ikke så meget om at opdage den, men at finde den på den’. Det er sagen for vore dages demokratiske utopist. han opstiller sine utopier, fremstiller sine drømme, og lader os tage stilling til dem. Han vælger ikke, men lægger frem til valg. Han dikterer ikke sin utopi, men bearbejder den løbende i samråd med os alle.” (s. 45)

[…]

“Der var historisk set kun een udvej: et spring. Den hvide race måtte lære at leve som negeren i rytme med naturen, som asiaten i pagt med det evige. Den havde ikke længere imperialismens chance: at underlægge sig den andre racer og overleve på deres regning, for de lod sig ikke længere overvinde. … Kun ved at den hvide race selv gav afkald på sine værdier, kunne en enhed opnås, fordi de farvede ikke alene ville afstå fra de hvides goder, for så var man jo tilbage i imperialismen, de farvedes helvede. Omkring alle store omvæltninger drømmer de humanistiske og opvakte om det store, kærlighedsfulde fællesskab… men det skulle heller ikke denne gang realiseres med en drøms modstandsløshed. Der måtte en katastrofepræget og totalitær lovgivning til.

Det blev raceblandingens tid. Blandede ægteskaber blev således påbudt ved lov omkring 2050. Ud af dem opstod en ny race, nye værdier, en ny verden, en ny civilisation, som var den karakteristiske danske titel på et udvalg af afrikaneren Senghors tekster, 1972. Resultatet blev vor verden, som vi til forskel på industrialismen, liberalismen, klassicismen, antikken, atomalderen benævner: ‘den humanistiske tidsalder’, menneskets tid.

Skabelsen af den nye fælles-race var den gamle verdens sidste, tragisk-heroiske indsats for at overleve. Det lykkedes. Den er mere hårdfør end nogen af de tidligere kendte racer, mere bred i sin forståelse. Det er, som om de tidligere racer blot har været forstudier til denne. Hver især har haft veludviklede evner for, men først samlet forenedes hele mennesket.” (s. 96)

[…]

“Livet er ikke indsnævret i dogmer og tabuer, som det var tilfældet endnu i det 21. århundrede. Vi lever som vi har lyst til… Føler vi os hæmmet af de andre, kan vi rykke ud og leve for os selv, således som de gør, der ikke kan acceptere, at andre er delagtige i deres liv og beslutninger. De går til gengæld glip af de fællesmenneskelige glæder, som de får erstattet af ensomhedens momentane. Den monogame pardannelse er stadig det normale. Ægteskabet blev ligefrem en pligt under teknokratiet med det formål at fremme raceblandingen, for to af samme race måtte ikke gifter sig med hinanden. … Ægteskabet er mere frit end i det 20. årh., hvor det ikke var jævnbyrdigt, fordi kvinden var den svagest stillede, både erhvervsmæssigt og mentalt. Det sidste ændrede p-pillerne ganske vist, men det kom først i balance i det 21. årh. Med borgerlønnen som livssikring, med den sociale sikkerhed i kollektiverne kan enhver frigøre sig fra ægteskabet, hvad dag han eller hun vil. Blir begge parter i samme kollektiv, er der intet problem i forbindelse med børnene. Flytter den ene til et andet kollektiv, forbliver barnet/børnene hos den, som ikke flytter, fordi man ikke vil rykke det ud af dets omgivelser. … Jo ældre det blir, jo lettere tager det skiftene i fællesskab, fordi det selv lærer at skifte fællesskaber, både fordi de færreste par blir i det samme fællesskab hele deres ungdom, hvor børnene er små, og fordi det selv indstiller sig på at ville opleve andre leveformer. Parrene rykker ofte hen, hvor de synes at kunne lære mere, og hvert syvende år skal de simpelthen rykke, både for at give plads til andre, som gerne vil prøve deres fællesskab, og for selv at konfronteres med andre leveformer og derved holde sig vågne, initierede og menneskeligt modtagelige. Det er af stor betydning for den menneskelige indsigt, tolerance og harmoni, at alle prøver noget andet. Hvis man lod kollektiverne stivne ville det hurtigt blive til bigotte småsamfund… Det er normalt, at den første pardannelser holder ca. 7 år, men sædvanligvis holder den anden, tredje eller fjerde pardannelse livet ud.” (s. 106f)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/39401/trackback

27 Comments »

  1. Jeg har ikke læst bogen og spørger derfor om den skal forstås sådan, at utopien, fremtidsscenariet med enhedsrace, kollektiver, borgerløn, seriemonogame pardannelser, i sig selv er noget ønskværdigt, men kun midlerne til at opnå dette problematiseres? At det måske ikke ville være så dårligt, hvis blot det kunne gennemføres af en godartet diktator?
    Jeg møder ofte argumenter som ”jammen, socialismens mål er jo godt nok, det er bare midlerne, der lige skal justeres hist og her”. Er det det, der er budskabet i bogen?
    Om så jeg fik fribillet til dette fremtidsscenarie, ville jeg ikke leve i det. Det er jo selv i den mest rosenrøde version beskrivelen af et liv i ultimativ afhængighed og ensretning, som vel dårligt nok kan kaldes et liv.
    Det er ikke kun midlerne, der er problemet hos de utopistiske samfundsarkitekter, målet er det i lige så høj grad.

    Kommentar by monse — 12. august 2012 @ 01:20

  2. -> Monse

    Jeg har kun læst enkelte sider, men er enig i din udlægning.

    1) PSM godtager Frankfurterskolens ‘afsløringer’, men tror det ender med totalitarisme. Det har han ganske givet ret i, men konservative burde vel tage udgangspunkt i virkeligheden ikke prise ideen om bedre mennesker – heller ikke hvis det blot ender med en mildere form for totalitarisme.

    2) PSM spår et multietnisk Vesten, der skal smadre hvide imperialist-stater en gang for alle. Han mener det risikerer at blive totalitært, men bifalder vel egentlig målet som værende legitimt. Ikke særligt konservativt.

    3) PSM vil smadre ægteskabet som institution, og bifalder individets afhængighed af staten. Ikke særligt konservativt, faktisk det modsatte.

    Bogen udkom et par år efter hans kronik ‘Da Adam Smith mødte Mao’.

    Konservatismen bør lære af de dårlige erfaringer med liberalismen og vende sig mod Mao og kollektivismen efter ny inspiration. Den ny generations verden er ikke begrænset til Hellas og Nazareth, men tværtimod åben mod Peking og Dakar. Man kan vove den påstand, at liberalismen ikke er i overensstemmelse med demokratiet. Det er nemlig ikke demokrati, at nogle få har alle muligheder for at udbytte de mange.”

    “Det er nogle få, der kan gøre de mange arbejdsløse. En arving kan overtage en fabrik og gøre 100 mand arbejdsløse ved uduelighed, eller han kan sælge dem til amerikanere, tyskere, som han vil.”

    Det er med disse ideer, Mao bør inspirere den moderne konservatisme, således at Adam Smith 200 år efter sin ‘Inquiry into the nature and causes of the wealth of nations’ bringes til overensstemmelse med Maos lille røde. Den moderne konservatisme vil få sin store betydning ved at bygge samfundet op på en balanceakt og en samordning af disse to politiske systemer.”

    “Alene sociologernes erfaringer om det såkaldte ‘ensomme massemenneske’ skulle underbygge nødvendigheden af optræning til kollektivitet… Her skal balancen igen søges mellem kollektivismen og liberalismen.”

    “For at modvirke den private dagspresses manipulation med demokratiet kunne staten oprette et nyhedsformidlende statsorgan, så alle fik mulighed for at tage stilling på samme grundlag, og den private dagspresse havde så synspunkterne, den personlige kommentar og ikke direkte informativt stof som sit domæne. Det ville ikke give magt til autoriteter, som ikke er autoriteter.”

    “Hvis den moderne konservatisme vil det virkelige demokrati, må den tænke i andre baner, når den færdiggør sit partiprogram, og den gør nok klogt i at lade Adam Smith møde Mao… Den eneste politiske vej går over ‘enhed – kritik og selvkritik – enhed’, således som formand Mao forresten sagde det.”

    Kommentar by Kim Møller — 12. august 2012 @ 01:44

  3. >2 Kim
    Den kronik, ja, jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde, det er nærmest surrealistisk at læse dette skrevet af en konservativ! PSM har altid været lidt af et mysterium for mig, ikke at jeg kender ham personligt, men politisk, i offentligheden, ikke mindst som ledende konservativ politiker for ikke så mange år siden. Snørklet, teknokratisk, ingen karisma, ingen klare holdninger, ikke til at blive klog på. De tekster her kaster i det mindste noget lys over mysteriet, selvom de er skrevet for 40 år siden. Kronikken udtrykker jo rent fascistiske holdninger: “det virkelige demokrati”, som i Deutsche Demokratische Republik, jovist. Hvis man både vil være konservativ og samtidig have sådanne holdninger, så skal man da være sær, i bedste fald.

    Kommentar by monse — 12. august 2012 @ 02:57

  4. Konservatismen er død som en sild nøjagtigt som Mao`s kommunistiske Kina er en død sild.

    Globaliseringen, teknologien og den verdensomspændende oplysning der er kommet deraf, har medført et mere mudret realpolitisk billede. De fleste samfund er i dag i bund og grund socialliberalistiske, og det er det alle de politiske partier stræber efter, hvad enten de vil stå ved det eller ej.

    Liberalismens bagside er og har været en udvanding af nationale værdier, og det i langt højere grad end nogen religion nogensinde ville have haft held med ved ren missionering uanset om så det er kristendom, islam eller anden trosretning.

    Det var meget tydeligt i Afrika, Sydamerika og andre underudviklede lande efter vestens standard, at det ikke var de første missionære der totalt forandrede stamme og primitive bonde samfund, på nær måske lige med nye sygdomme, men da industrialiseringen og globaliseringen tog fart, var de traditionelle kulturskikke de første der røg, og siden hele samfundsmodeller.

    I nyere tid har de lande der har stået imod og bekæmpet liberalisering en med kommunisme og socialisme, alligevel “tabt” til globaliseringen der så har medført, at socialliberalisme alligevel i det store hele har overtaget som i Kina, Brasilien og Rusland.

    Mange vil ikke kalde specielt Kina og Rusland socialliberale, men det vigtigste indenfor socialliberalisme er blandingsøkonomi med både private og statsstøttede, garanterede eller regulerede virksomheder, og en hvis grad af sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløshedssikring finansieret ved hjælp af beskatning.

    Uanset hvilke løfter eksv. konservative republikanere eller ny liberalister i Europa går til valg på, er det socialliberalisme styret af uundgåelig globalisering der er den eneste realpolitiske mulighed. Det gælder selvfølgelig også for demokrater, socialister og resterne af kommunismen.

    Selv i golfstaterne og de nordafrikanske lande vil man på et tidspunkt blive nød til og underlægge sig socialliberalismen, og i disse lande hvor der har været og er oprør vil det være umuligt for eksv. konservative islamister, at opretholde konservatisme på lang sigt.

    Den konservatisme man i øvrigt ser i Saudi Arabien og flere andre lande har slet ikke noget med kultur konservatisme og gøre. De arabiske lande og Persien har alle dage været afhængig af en hvis grad af global liberalisme, og kun olien har for en, i historisk set perspektiv, kort tid kunnet tillade en mere religiøs konservativ politik og retning.

    Men som de europæiske konservative imperialister måtte strække våben, da kolonierne gjorde oprør og krævede selvstændighed, kommer de konservative islamister også til at gøre det i takt med, at olien slipper op og energiteknologien gør det umuligt for div. despoter og sheiker, at brødføde befolkningen med oliepenge.

    En globaliseret socialliberalisme er selvfølgelig ikke en garanti mod nye krige og konflikter, da det netop udvander nationale værdier, men i det lange løb vil nationalisme tabe til social liberale værdier.

    At det muligvis kan medføre en global totalitarisme er ikke umuligt, og det er da ret pudsigt, at det ofte er socialliberalister der taler om verdens regeringer og lignende.

    National Kulturkonservatisme er slet ikke en plausibel mulighed, og nationalkonservative kan ofte slet ikke formulere eller afgrænse hvilke dele af nationens værdier og kultur, der skal konserveres og bevares, og når de prøver ender det i samme kategori som islamiske kulturkonservative nemlig med total stagnerende monokultur.

    Kommentar by Peter P — 12. august 2012 @ 04:26

  5. Psm er jo syg i hoved. Eller opvirket af stoffer.
    Kollektivet hvor man tvangs gifter og tvangs flytter mennesker rundt.
    Lige som om det er dyr man parre med hinanden.sindsyge tanker
    At kalde det for konservativt er noget vrøvl.
    Det er kommunisme af den værste slags.

    Kommentar by XXXXX — 12. august 2012 @ 08:00

  6. >4 Peter P
    Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der er uundgåeligt og hvad der ikke er uundgåeligt i forbindelse med globaliseringen. Det er muligt, at der sidder en Vorherre et sted ude i Universet og ved, hvor det hele går hen, men den er sgu for svær for mig at regne ud. Lidt ligesom den med klimaet. Måske har du ret i, at hele går ad Helvede til, men det er altså et måske, en teori baseret på ufuldstændig information. Der er i hvert fald ingen grund til at hjælpe til, at udviklingen går den vej, tværtimod. Hvis man i stedet bruger kræfterne på at forsvare de goder man har, et land, som man kan kalde sit eget, for eksempel, så er der måske en chance for at børnene, måske endda børnebørnene også kan få glæde af det. Jo, det er også et måske, en teori baseret på ufuldstændig information, men det tager i det mindste udgangspunkt i det vi faktisk har her og nu. Om det er gode at have sit eget land? Tja, jeg tror der er mange folkeslag i 5-millionerstørrelsen, og større, der vil give en højrearm for dette. Det synes jeg også, man kan tolke i den udvikling der finder sted. På den baggrund synes jeg, at nationalkonservatismen er et særdeles relevant standpunkt, ikke mindst i en globaliseringstid.

    Kommentar by monse — 12. august 2012 @ 08:03

  7. Nu var jeg ung dengang han skrev sin bog. Tidsånden dengang var forfærdelig det hele var så ensrettet og indroktrinerende. Vi skulle op i 80. før det blev bedre. Erhard J. havde så ret mht DR. Dengang var arbejderne noget særlig helligt, nu er det indvandrerne.
    Så selvfølgelig var en ung konservativ som Per Stig Møller også præget af Herbert Marcuse-hjernevaskningen.

    Kommentar by Britta Due Andersen — 12. august 2012 @ 11:05

  8. En sidebemærkning om konservativ naivitet som Per Stig Møller repræsenterede den:
    “Det arabiske initiativ”, som han til det sidste var fortaler for, er vel idag fuldstændig lagt i ruiner med begivenhederne i Ægypten og Syrien. Jeg tror aldrig det lykkedes at få det fjernet fra finansloven, men det må da vist kræve en del kreativitet at få brugt pengene i den nuværende situation?

    Kommentar by Jens Hansen — 12. august 2012 @ 11:40

  9. >8 Mon ikke pengene gives til herboende arabere? Det ville da være helt i regeringens ånd.

    Kommentar by Nielsen — 12. august 2012 @ 12:40

  10. “Blandede ægteskaber blev således påbudt ved lov omkring 2050.”

    Lyder som noget fra Ward Kendall’s dystopiske science-fiction roman “Hold Back This Day” (samme stil som “1984” og “Fagre Nye Verden”, men angriber multikulturalismen – den kan anbefales).

    Kommentar by Sigwar — 12. august 2012 @ 14:38

  11. http://www.amazon.com/Hold-Back-This-Ward-Kendall/dp/0595201601

    Kommentar by Sigwar — 12. august 2012 @ 14:47

  12. 6. monse

    >>Om det er gode at have sit eget land? Tja, jeg tror der er mange folkeslag i 5-millionerstørrelsen, og større, der vil give en højrearm for dette. Det synes jeg også, man kan tolke i den udvikling der finder sted.<<

    Selvfølgelig er det et gode, men udviklingen går den stik modsatte vej. Det er ikke kun muslimer og tredieverdenslandes flygtninge og indvandrere der er statsløse, og hovedsagligt befinder sig borte fra deres fødeland.

    Stadig flere vesterlændinge har igennem de sidste 20-30 år slået sig ned i Asien og Sydamerika, alene fra Danmark er der omkring 200.000 udenlandsdanskere, der har mere eller mindre permanent ophold i udlandet. Du kan så sige, at mange rejser hjem når de bliver gamle, men det er der jo også en del flygtninge indvandre der gør, omend en forholdsvis mindre andel.

    En stadig større del af udenlandsdanskere der bosætter i udlandet, gør det også mere permanent, det er feks. gældende for landmænd der bosætter sig i Baltikum, østlandene og Rusland. Man kan selvfølgelig ikke med garanti sige, at ikke vender hjem når de bliver gamle, men her spiller den politiske udvikling igen ind.

    Hvorfor skulle man vende tilbage hvis velfærdssystemerne langsomt udlignes rundt omkring i verden, og kulturforskellene alligevel bliver mere broget, men ensartige i de forskellige nationer. Man vil selvfølgelig holde ved en form for etnicitet eller national oprindelse , men over tid vil det udvandes, ligesom det altid har gjort det.

    Forskellen mellem nu og historisk tid er, at man næsten kan se udvandingen med det blotte øje, og epoker og æraer er afløst af en kontinuerlig sammensmeltning global set.

    I de islamiske lande prøver man med konservatisme, men globaliseringen har godt fat også der, og er langt stærkere end religionen når det kommer til stykket. Golfstaterne vrimler med vesterlændinge og udviklingen med store byggerier og ferie komplekser, er næppe forenligt med konservativt Islam på langt sigt, selvom man fra religiøs side helt sikkert vil kæmpe for det.

    Gud eller ej, så er det et uundgåeligt faktum, at vi blandes mere og mere. De enkelte grupper vil selvfølgelig kræve deres ret og tradition, men prisen for konflikter er så høj, at alle i sidste ende må give efter, og derved sker der en global udvanding.

    Det er små skridt frem og tilbage, men retningen er soleklar, og kun større naturkatastrofer eller verdensomspændende krige, kan ændre udviklingen, og starte epokelignende æraer, men selv disse vil være midlertidige med mindre vi taler om total udslettelse.

    Kommentar by Peter P — 12. august 2012 @ 16:21

  13. Per Stig Møller var ikke konservativ, da han skrev det. Han forlod det Konservative Folkeparti omkring 1970 pga det han mente var partiets “højredrejning”, og meldte sig istedet ind i CD. Her blev han indtil Schlüter lovede ham en ministerpost hvis han skiftede til K igen.

    Jeg ser ingen grund til at tro, at han siden har tillagt sig reelle konservative holdninger.

    Kommentar by Henrik — 12. august 2012 @ 17:38

  14. Jeg kan ikke lade være med at tænke på sønnens vanskeligheder. Med en far så inkonsistent, uangribelig, vakkelvorn, helt hensunken i grublerier om identitet og verden. Og jeg forstår Foghs træthed over sin udenrigsminister. Jeg husker endnu da PSM mente at den danske demokratiseringsindsats, via etableringen af et “kontor”, i Saudiarabien var rigtig og god. I forhold til hvad? Jeg gad vide hvad den danske regering ville sige til at Saudiarabien etablerede et kontor i DK med det specifikke formål at påvirke landets forfatning… – og ikke et ord om koranskoler og moskeer i den forbindelse.

    Kommentar by Høgsbro — 12. august 2012 @ 18:25

  15. Per Stig Møller har selvfølgelig været gift for det borgerlige Danmark, fordi han har haft central position og været stærkt meddefinerende for hvad moderne borgerlighed er sådan politisk. Som i bund og grund forvirret, muligvis kulturmarxist, og i hvert fald eksponent for den pæne og håndsky omgang med den rå virkelighed, er han altså langt skadeligere end erklæret røde politikere.

    Man behøver egentlig bare spørge et udsnit af ens røde bekendte, hvilken borgerlig toppolitiker de bedst kan lide. Resultatet giver med ret stor sikkerhed navnet på de personer der skader borgerligheden mest.

    Kommentar by Kim Poulsen — 12. august 2012 @ 18:36

  16. Peter P.

    Du glemmer et par ting.

    Du beder implicit os andre om at acceptere kriminalitet, terrorisme, velfærdsfup, vold, krig og daglig chikane i forbindelse med overgangen til dit globalistiske tusindårsrige. Er det etisk i orden?

    Derudover overser du ganske at migrationsmønsteret i verden er skævt fordelt. Langt hovedparten af al migration i verden (over 98 procent) går fra den ikke vestlige verden til den vestlige verden. Den såkaldte globalisering er derfor slet ikke global, men et lokalt/regionalt fænomen, som kun mærkes i den vestlige verden. Der er også her at de negative konsekvenser er koncentreret. Der er ikke mange danskere som tager til Afrika og Mellemøsten. Dele af Mellemøsten (f.eks. Dubai) er vestliggjort i et begrænset omfang, men dette er ikke det typiske billede. Ser du på det fjerne østen (Korea, Japan m.m.) så føres der en meget stram udlændingepolitik – helt uden at nogen internationale organisationer siger noget til det. Globalisering forstået som migration er en stor løgn opfundet af Vestens politiske elite, og alle som ikke sætter sig ned og gennemgår de globale migrationsstatistikker er desværre i risiko for at tro på denne løgn.

    Kommentar by Sigwar — 12. august 2012 @ 18:54

  17. 16. Sigwar

    Jeg ser ingen steder, at jeg beder om accept af vold, krig og chikane tværtimod. Men jeg fastholder dog, at det er en del af virkligheden der er svær og komme uden om, muslimer og afrikanere eller ej.

    Når vi taler reel migration er der ganske vist en stor slagside, og sådan har det vel alle dage været. Migration sker vel næsten udelukkende pga. krig, fattigdom, naturkatastrofer eller en eller anden form for forfølgelse.

    Det passer dog ikke, at globaliseringen ikke skulle være global. Det afrikanske kontinent mærker globaliseringen i endnu højere grad end vi gør i vesten. Afrika består ikke kun af Libyen, Somalia og Sudan.

    Kineserne har i løbet af bare de sidste 5 år investeret mere i sydøst Afrika end EU`s samlede års budget, i alt bor der over 800.000 kinesere i Afrika mod eksv. 7.000 Japanere. Tager du de respektive befolkningers størrelser i perspektiv, vil du dog se, at det netop er som jeg siger, en generel global demografisk udvanding der finder sted over hele kloden.

    (http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-05-10/japan-nu-mindst-800000-kinesere-i-afrika-og-kun-70)

    Samme tendens er der i Sydamerika, hvor befolkningen i forvejen er delvis af europæisk oprindelse. Nu kommer der både Asiater, Afrikanere og Europæere i stort antal til specielt Brasilien og Chile.

    (http://m.bt.dk/touch/article.pml?guid=18026906)

    (http://www.afrikablog.dk/nyheder/brasilien-kaster-sig-afrikas-markeder/)

    Det passer heller ikke, at der ikke er mange danskere og vesterlændinge generelt i mellemøsten, vi er nok sammen med Sverige iblandt de lande der har flest ingenører og akademikere bosat i mellemøsten og golflandende.

    (http://www.dansk-vandbygning.dk/arrangement/hvad-laver-danske-vandbygningsfirmaer-i-mellem-sten)

    (http://www.atkins.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=156:kontorhus-i-mellemosten&catid=28:eksempler-pa-projekter&Itemid=102)

    (http://www.sjoelundkirken.dk/om-sjolundkirken/mission-og-nodhjaelp/mellemosten/)

    (http://adohadiary.blogspot.dk/)

    Altså alt fra akademikere, missionerende og studerende danskere i qatar, Bahrain (ikke kun al khawaja), Egypten, ja selv i Saudi Arabien og Iran er der etnisk danske beboere. Qatar alene har over 500 danske indbyggere.

    Man kan ikke sætte lighedstegn mellem globalisering og migration langt fra, men de følges ad og migration i dag lettes meget af globaliseringen i forhold til migration for bare 2-3 hundrede år siden.

    Kommentar by Peter P — 12. august 2012 @ 20:28

  18. 16. Sigwar

    Jeg ser ingen steder, at jeg beder om accept af vold, krig og chikane tværtimod. Men jeg fastholder dog, at det er en del af virkligheden der er svær og komme uden om, muslimer og afrikanere eller ej.

    Når vi taler reel migration er der ganske vist en stor slagside, og sådan har det vel alle dage været. Migration sker vel næsten udelukkende pga. krig, fattigdom, naturkatastrofer eller en eller anden form for forfølgelse.

    Det passer dog ikke, at globaliseringen ikke skulle være global. Det afrikanske kontinent mærker globaliseringen i endnu højere grad end vi gør i vesten. Afrika består ikke kun af Libyen, Somalia og Sudan.

    Kineserne har i løbet af bare de sidste 5 år investeret mere i sydøst Afrika end EU`s samlede års budget, i alt bor der over 800.000 kinesere i Afrika mod eksv. 7.000 Japanere. Tager du de respektive befolkningers størrelser i perspektiv, vil du dog se, at det netop er som jeg siger, en generel global demografisk udvanding der finder sted over hele kloden.

    (http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-05-10/japan-nu-mindst-800000-kinesere-i-afrika-og-kun-70)

    Samme tendens er der i Sydamerika, hvor befolkningen i forvejen er delvis af europæisk oprindelse. Nu kommer der både Asiater, Afrikanere og Europæere i stort antal til specielt Brasilien og Chile.

    (http://m.bt.dk/touch/article.pml?guid=18026906)

    (http://www.afrikablog.dk/nyheder/brasilien-kaster-sig-afrikas-markeder/)

    Det passer heller ikke, at der ikke er mange danskere og vesterlændinge generelt i mellemøsten, vi er nok sammen med Sverige iblandt de lande der har flest ingenører og akademikere bosat i mellemøsten og golflandende

    Altså alt fra akademikere, missionerende og studerende danskere i qatar, Bahrain (ikke kun al khawaja), Egypten, ja selv i Saudi Arabien og Iran er der etnisk danske beboere. Qatar alene har over 500 danske indbyggere.

    Man kan ikke sætte lighedstegn mellem globalisering og migration langt fra, men de følges ad og migration i dag lettes meget af globaliseringen i forhold til migration for bare 2-3 hundrede år siden.

    Kommentar by Peter P — 12. august 2012 @ 20:30

  19. Sigwar

    Jeg havde en del flere link med omkring Danskere i golfstaterne og mellemøsten men de kunne åbenbart ikke gå igennem filtret muligvis fordi det var private blogs fra etnisk danskere bosat i mellemøsten.

    Jeg syntes generelt kims spam filter ikke tillader links fra blogs ???

    Kommentar by Peter P — 12. august 2012 @ 20:34

  20. Peter P
    Hvor mange dansk bistandsklienter er der i Mellemøsten og Afrika.???
    Hvor mange kriminelle danskere sidder der i deres fængsler???
    Hvor stor en andel udgør danskerne i deres kriminal statistikker???
    Bare sådan cirka Peter.

    Er danskerne meget krævende i saudi-Arabien? Bare kom med et par eksempler.
    Eller bare et lille krav.

    Kommentar by XXXXX — 12. august 2012 @ 21:24

  21. 19. xxxxx

    Ha Ha nej jeg tvivler på, at danskere har mulighed for, at være krævende i Saudi Arabien. Saudi Arabien er nok verdens mest ensrettede og monokulturelle land, hvor en kristen tatovering eller sågar et kristent symbol på en kuglepen kan give problemer og føre til fængsling.

    Derfor er det også så meget mere mærkværdigt, at vesten med USA i spidsen lefler så meget for Sauderne som vi har gjort i henved 50 år.

    Men det er jo en helt anden snak, end hvad lige nøjagtigt det her handler om, nemlig at globaliseringen og socialliberalismen er en uundgåelig realitet, som hverken nationalkonservative eller Islamister i det lange løb kan kæmpe imod.

    Kommentar by Peter P — 12. august 2012 @ 21:45

  22. –>8 Jens Hansen: “En sidebemærkning om konservativ naivitet som Per Stig Møller repræsenterede den: “Det arabiske initiativ”, som han til det sidste var fortaler for, er vel idag fuldstændig lagt i ruiner med begivenhederne i Ægypten og Syrien. Jeg tror aldrig det lykkedes at få det fjernet fra finansloven, men det må da vist kræve en del kreativitet at få brugt pengene i den nuværende situation?”

    Det arabiske initiativ lever skam i bedste velgående

    Balder Blog 24 november 2010 – Lene Espersen: “Det arabiske initiativ lever” – Med Dansk Folkepartis støtte; af hensyn til Israel (3 juni 2008 – Inger Støjberg og Margrethe Vestager i Deadline: Det Arabiske Initiativ er vi selvfølgelig enig om – blog.balder.org/?p=423 )

    Flere i samme boldgade; støtte til religiøs penislemlæstelse – fortæl mig ikke det er af hensyn til Muhamedanerne!

    Forræderiske præster 1 Jesper Langballe

    Forræderiske præster 2 Katrine Winkel Holm

    Kommentar by Balder — 12. august 2012 @ 23:18

  23. > Peter P
    Din socialliberalistiske uundgåelighedshypotese kan jeg ikke bruge til ret meget. Når engang hele jordens befolkning er færdigblandet og der er lige dele velfærd til alle, tror du så stadig sidste led af ordet indgår i betegnelsen? Nåh, ja, selve leddet ”-liberalistiske” forbliver måske uændret, men det bliver da som nysprog med den modsatte betydning end det har i dag.
    Det er ikke et spørgsmål, om globalisering og migration finder sted. Det gør det i allerhøjeste grad. Det er et spørgsmål om, hvem der bliver henholdsvis vindere og tabere i dette spil.
    For eksempel, hvem trækker det lægstre strå i konkurrencen om de gode, flittige, dygtige og integreringsparate migranter, og får held til at lukke af for de dårlige, dovne, udygtige og uintegrerbare migranter? Lige for tiden holder danske politikere, medier, kultureliten over en kam krampagtigt fast i det korteste strå i denne konkurrencedisciplin, forblindede som de alle er af social udligning via skatter og velfærd og overnationale konventioner, der trumfer dansk lov og giver udlændinge en række velfærds- og familiesammenføringsrettigheder i Danmark, som ikke er i Danmarks interesse.
    Derfor er der da i høj grad brug for en nationalkonservativ bevægelse til at frembringe politikere, medier og en kulturelite, der vedkender deres ansvar for Danmark som nation.
    Om Danmark vinder eller taber, det afgør befolkningen i det lange løb.

    Kommentar by monse — 13. august 2012 @ 01:53

  24. Jeg synes at PSM ideer om statsplanlagt raceblanding er aldeles kvalmende. Mindst ligeså kvalmende som ideer om renhed.

    Men andre kan også være med. Balder har et udemærket eksempel.

    http://balder.org/judea/Richard-Coudenhove-Kalergi-Praktischer-Idealismus-Wien-1925.php

    Jeg tror egentligt at ideen er mere udbredt end man skulle tro.

    Kommentar by Hans Und — 13. august 2012 @ 03:52

  25. 22. monse

    Man kan i virkligheden slet ikke skille liberalisme og socialliberalisme fra hinanden mere, og i Storbritannien og USA taler man da også kun om liberalisme selv om der menes socialliberalisme. For ultrakonservative i USA er liberalisme(social) endda det samme som socialisme.

    Venstre påstår de er gammeldags liberale, men den holder ikke da selve forskellen mellem gammeldags liberalisme og socialliberalisme ligger i en økonomi helt uden statslig indblanding overfor en blandingsøkonomi med elementer af statslig planlægning indenfor økonomien og kulturlivet. Så venstre er og bliver socialliberalister, den eneste der var ærlig nok til og sige det, var dog Peter Brixtofte.

    http://da.wikipedia.org/wiki/Socialliberalisme

    >>Derfor er der da i høj grad brug for en nationalkonservativ bevægelse til at frembringe politikere, medier og en kulturelite, der vedkender deres ansvar for Danmark som nation.<<

    Ja jo og amen nationalkonservativ er blevet et mode fænomen, men det står lidt sløjt til, hvis Dansk Folkeparti er det parti der skal udfylde betegnelsen, hvis man altså ikke ønsker og udvande den konservative del fuldstændigt.

    Ordret kan man selvfølgelig godt argumentere for, at DF ønsker en bevarelse af national staten på et kristent kultur grundlag, men der er sgu ikke meget konservatisme i DF.

    Det er selvfølgelig ikke rart for DF, at bruge ordet national socialistisk men det er jo det de er.

    Kommentar by Peter P — 13. august 2012 @ 06:02

  26. > Peter P
    Du har ret i, at liberalisme faktisk allerede er blevet nysprog, der er gået Karl Marx i den, så at sige. Derfor mener jeg heller ikke, at liberalisme, altså i betydningen socialliberalisme, er noget at samle på.
    Den gammeldags liberalisme havde nok flere fællestræk med det, som jeg opfatter som konservatisme, men her lægger jeg altså mere vægt på det nationale, end jeg tror selv gammeldags liberalister gjorde. Måske ikke så bogstaveligt Gud og Konge, det hører bestemt med, men det har nu mere kulturel betydning, men meget bogstaveligt Fædreland.
    Når du nævner Dansk Folkeparti kan det ikke være fordi jeg har bragt dem på bane. Jeg har ikke nævnt dem, og jeg har aldrig påstået, at de er nationalkonservative. De er nationale, og det er godt, de er også anti-totalitære demokrater, det er også godt, men de er også socialister, i hvert fald i en socialdemokratisk variant, og det er ikke så godt.
    Så jeg mener stadig, at der er brug for en nationalkonservativ bevægelse, som jeg skrev før.

    Kommentar by monse — 13. august 2012 @ 07:45

  27. Peter P.

    Jeg synes kun jeg får et halvt svar på begge mine forbehold. Hverdagsproblemerne er uløste for det store ikke-muslimske flertal i Europa, og dine eksempler ændrer ikke ved billedet af en verden med skæv migration.

    Hvis der skulle være balance i tingene skulle knap 20 procent af Afrikas og Mellemøstens befolkning være ikke-muslimer af Europæisk herkomst, men det er ikke det billede vi ser.

    Desuden er jeg enig med monse i at det i allerhøjeste grad handler om hvem der bliver vindere og tabere i globaliseringsspillet.

    Her har rød blok ingen løsninger – ja de erkender end ikke problemerne!

    Kommentar by Sigwar — 13. august 2012 @ 16:26

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper