6. december 2006

Christoffer Guldbrandsens Den hemmelige krig – “et dansk bud på Michael Moore”

DR2 sender imorgen Christoffer Guldbrandsens dokumentar Den hemmelige krig, omhandlende Danmarks engagement i Afghanistan. Debatten har kørt i en uges tid nu, og meget tyder på vi her har en værdig kronfølger for Jørgen Flindt Pedersen, hvis anti-israelske dokumentarer efterhånden kun tages seriøst af Danmarks Radio.

Det er et kendt markedsføringsfif at afsløre dele af en film før premieren, men Guldbrandsen er gået langt videre – han har ikke bare lavet en forpremiere for medierne, men har sågar vist dele af filmen for oppositionen. Det tyder på at filmen er rendyrket propaganda, men med den foromtale filmen har fået skal meget gå galt hvis ikke debatten holder sig kørende et stykke tid.

Forleden kom det frem at forsvarsminister Søren Gade havde lovet dokumentaristerne et uddybende møde om anklagepunkterne, hvad de valgte at afvise, idet de ikke måtte filme. Målet har tydeligvis ikke været at belyse sagen fra begge sider, men at fremlægge et unuanceret partsindlæg imod regeringen.

Herom skrev Berlingske Tidendes Søren Brøndum i søndags – DR2-dokumentar udløser krig på spin.

“Da Forsvarsministeriet i går blev klar over, at venstrefløjen i Folketinget [eks. Frank Aaen, Enhedslisten] og adskillige medier havde set filmen, bad Søren Gade i et brev til DRs generaldirektør Kenneth Plummer om som anklaget også at få den at se, så han kunne besvare spørgsmål om sagen. Men sidst på dagen fik han afslag fra generaldirektøren på at se dokumentaren. I stedet har ministeriet et par fribilletter til biografpremieren mandag. Til gengæld var temperamentet på DRs Nyhedsredaktion i DR-Byen i går i det røde felt. Årsagen var, at uddrag af dokumentarfilmen, hvis fremstilling gennem halvandet års rejser og research er betalt af Danmarks Radio, første gang blev vist hos konkurrenten TV 2. »Hvis Guldbrandsen og Giversen havde været fastansatte, var de blev bortvist,« sagde en kilde på DRs nyhedsredaktion i går... Blandt medierne, der havde fået uddrag af filmen at se torsdag, var Jyllandsposten. Avisen var tiltænkt at skrive en historie om, at en statsretsekspert mener, at regeringen har vildledt Folketinget, og at statsministeren læner sig op af en rigsretssag. Grundet mangel på dokumentation afstod avisen i sidste øjeblik fra at omtale sagen.

Kristeligt Dagblad kan idag supplere – Spin kan dræbe debat om Afghanistan-sag?

“Har udvalgte politikere fået dokumentarfilmen “Den hemmelige krig” at se før andre? Er statsministeren på vej til at få en rigsretssag om halsen? Er filmen en manipuleret skandale af udokumenterede beskyldninger? Det er mere end almindeligt svært at se, hvad der er op og ned, fakta eller spin i diskussionen om dokumentarfilmen om danske soldaters behandling af krigsfanger i Afghanistan. For det er ikke længere kun politikere, der bruger spindoktorer, når de gerne vil have et særligt budskab igennem. Journalister benytter sig i stigende omfang af lignende metoder for at sælge deres produkter.

Filmens bærende postulat er, at de danske tropper i Afghanistan i 2002 havde tilfangetaget og udleveret 31 mistænkte terrorister til amerikanerne, der så herefter skulle have udøvet tortur på dem. På alle måder en god sag for oppositionen, for i politik er det ikke afgørende hvem der har ret, men hvem der har ‘held’ til at sætte dagsordenen, og angreb er nu engang det bedste forsvar… altså med mindre man er vestlig stormagt.

Søren Brøndum har en god opsummerende artikel i dagens Berlingske Tidende – Storm i en teltdug?

“Den omstridte TV-dokumentar, »Den hemmelige krig«, der blev forevist for pressen i går, rejser flere spørgsmål end svar. Filmens hovedanklagede er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som beskyldes for at give forkerte eller mangelfulde oplysninger, da han i Folketinget fastholder, at fanger i amerikansk varetægt behandles efter principperne i Genevekonventionen om beskyttelse af krigsfanger, og at de derfor er beskyttet af retsgarantier.

I filmen siger flere, der angiveligt var blandt dem, der blev tilbageholdt af danske soldater natten mellem 17. og 18. marts, at de blev slået og sparket under flere dages afhøringer i det amerikanske afhøringscenter. Her var de afleveret af danske soldater, som altså havde ansvaret for dem.

Daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) sagde i går, at han slet ikke kendte til tilbageholdelsen. Hvis ikke forsvarsministeren kendte til aktionen – Jensby gik af i april 2004 – er det næppe sandsynligt, at statsministeren gjorde. Hvis han ikke vidste, de danske styrker havde taget fanger, kunne han heller ikke vide, hvordan de blev behandlet.

Blev de mishandlet? Det siger altså et par af fangerne. Andre vidner mener noget andet. I januar i år sagde en af de danske soldater fra aktionen, at fangerne blev løsladt dagen efter, uden tegn på overlast. En af de amerikanske afhøringsofficerer i Kandahar, Chris Mackey, nævner ikke noget om brutal fangebehandling i sin meget detaljerede beskrivelse af perioden i bogen »The Interrogators War«. Tværtimod nævner Mackey, at et forsøg på at sætte en fange i stressstilling blev stoppet.”

Mange husker nok Guldbrandsen for sin 2004-dokumentar Fogh bag facaden, hvor statsministeren blev skildret som en usympatisk machomand der hævdede sig overfor en svag udenrigsminister. Fogh havde som betingelse for at lade sig filme i døgndrift, forholdt sig retten til at afvise visse klip, og da Ekstra Bladet i januar 2004 kunne offentliggøre indholdet af disse, opstod der en del polemik. DR gav et unavngivet privat firma skylden, og sagen døde uden der blev sat et definitivt punktum.

Under valgkampen i november 2004 fulgte Guldbrandsen socialdemokraternes statsministerkandidat Mogens Lykketoft, der i Lykketoft finale blev skildret som en ansvarlig politiker af den gamle skole, der grundet mediernes svigt, på sin vis blev et offer for Foghs overfladiske designerpolitik.

Men en så udtalt tendensiøsitet, siger det sig selv at Christoffer Guldbrandsen tvangsfodres med midler til sit fortsatte virke, og det vælter naturligvis også ind med priser og faglige anerkendelser fra meningsfæller. For Fogh-dokumentaren blev han nomineret til Cavlingprisen, og det kan ikke overraske nogen at Guldbrandsen også er indstillet i år for Den hemmelige krig. Det kan selvfølgelig virke mærkeligt al den stund filmen endnu ikke har haft premiere, men han er indstillet af DR2-chefen Gitte Rabøl, som iøvrigt var producer på Lykketoft-dokumentaren.

Cavlingpriser eller ikke, Politikens anmelder Dorte Hygum Sørensen er ikke vild med filmen – Den mistænkelige krig. Godt nok eufemiserer hun indledningsvis med et udtryk som “stillingstagende”, men går også kraftigt i rette med de “tricks” og “Manipulationsmanøvrer” han bruger for at udstille “Anders Fogh Rasmussen som skurken”. “Et dansk bud på Michael Moore”, er dommen – og det kan vanskeligt forstås positivt.

I forhold til mediedækningen kører det hele planmæssigt. Villy Søvndahls har med forarget stemmeføring krævet at alt skal frem i lyset, og Hans Engell har fortalt at vi her har en mulighed for at få den debat der hidtil har manglet om Danmarks krigsdeltagelse.

Jeg kalder det spam…

  • 01/12-06 (12.55) DR Online – Fogh lover redegørelse om påståede mishandlinger.
  • 05/12-06 (02.09) DR Online – SF: Afghanistan film kommer til at koste hoveder.
  • 05/12-06 (07.24) DR Online – Film om krigsfanger ryster opposition.
  • 05/12-06 (08.57) DR Online – Oppositionen kræver omfattende svar.
  • 05/12-06 (12.35) DR Online – Fogh afviser at have tilbageholdt oplysninger.
  • 05/12-06 (22.00) DR Online – Forsvarsministeren giver adgang til fortrolige papirer.
  • 06/12-06 (06.49) DR Online – Foghs spindoktor indblandet i Afghanistan-film.
  • 06/12-06 (08.13) DR Online – Afghanistan-papirer er utilstrækkelige.
  • Opdate. P1 debatten havde idag Mogens Lykketoft og Helge Adam Møller i studiet til en debat om dette emne: Vidste statsministeren at fanger blev mishandlet? De havde begge set filmen, men selvom Lykketoft ærligt erkendte at filmen stillede flere spørgsmål end svar, så holdt han hele tiden en lem åben, så det i det mindste ikke blev ham der afmonterede kritikken af den siddende regering. Helge Adam Møller kunne fortælle at han var blevet interviewet til dokumentaren, og specifikt havde henvist til et brev der afmonterede et af filmens bærende postulater omkring Bush-administrationens forhold til Genéve-traktaten. Sekvensen blev ikke medtaget i den endelig film, og brevet blev ikke engang nævnt. Han undrede sig desuden over at 31 personer kunne være tæsket i dagevis, uden at det medførte andet end mindre fysiske skader hos enkelte.

    Ralf Pittelkow giver hele Guldbrandsens setup en hård medfart i dagens Jyllandsposten – En spindoktor.

    “Guldbrandsen har ikke været interesseret i at få vendt hver en sten for at afdække virkeligheden. Han er tilsyneladende gået mere efter det, som spindoktorer og deres chefer går efter: Selvprofilering og politisk gevinst her i form af at bringe regeringen i fedtefadet.

    Oppositionen gør, hvad den kan, for at udnytte det politiske parløb med filminstruktøren til det yderste også Enhedslistens Frank Aaen, der under det sovjetiske regime i Afghanistan leverede idylliserende beskrivelser af fangernes forhold. Den slags er normalt for en opposition uanset partifarve. Men det er jo ikke mediernes opgave… Men foreløbig har en række medier accepteret at tage del i filminstruktørens spin. Det indgår i en bredere tendens:

    Afghanistan-filmen afspejler en mere subjektiv, selviscenesættende og politiserende journalistik. Journalisten bliver sin egen spindoktor.

    Her eksisterer virkeligheden kun i det omfang, den passer ind i spinnet.

    Opdate 7/12-06. Forsvarsminister Søren Gade træder i karakter. Fra TV2 Online – Forsvarsministeren angriber DR.

    “”Samlet kan jeg konstatere, at Danmarks Radio ikke har nogen som helst vilje til at kvalificere debatten. Det ser jeg desværre som en fortsættelse af den linje, som har været min oplevelse, siden jeg blev interviewet af de to ansvarlige journalister,” skriver forsvarsministeren til Kenneth Plummer i en mail 1. december.”

    Samtidig falder filmen sammen som et korthus. Jyllandsposten bringer idag et længere interview med Jægerkorpsets tidligere chef Frank Lissner, der udgør en væsentlig del af filmens dokumentation – Central militærperson i omstridt film ændrer forklaring.

    “I de seneste dage har der været megen mystik om, hvad der er blevet af et register over 31 tilbageholdte afghanere, som står helt centralt i striden om danske soldaters eventuelle medansvar for, at tilbageholdte afghanere er blevet udsat for mishandling i amerikansk varetægt. Nu siger Frank Lissner, der var styrkechef under Afghanistan-operationen, at de tilbageholdte slet ikke blev registreret. Udtalelser, der står i skærende kontrast til filmen, hvor han detaljeret fortæller om, hvordan hans soldater tog dna-prøver i form af hårtotter.

    […]

    Da Morgenavisen Jyllands-Posten i går mødte ham hos Forsvarskommandoen på Holmen i København afviste Lissner desuden udsagn fra flere øvrige centrale kilder i ”Den hemmelige krig”. Bl.a. to amerikanere, der stod for afhøringer i Afghanistan, som i filmen fortæller, at danske soldater ved fem-seks lejligheder bragte fanger til afhøring. »Det passer ikke. Vi afleverede kun i to omgange,« siger Lissner nu.

    […]

    Dokumentarinstruktør Christoffer Guldbrandsen mener ikke, at Frank Lissners udtalelser rykker ved de faktuelle oplysninger, der fremsættes i filmen. »Udtalelserne fra Lissner peger ikke på, at der er nogle faktuelle fejl,« siger Christoffer Guldbrandsen. Han giver dog udtryk for forbløffelse over, at Frank Lissner nu udtaler, at der ikke er foretaget registreringer. »Frank Lissner er jo citeret ordret omkring, at disse fanger er blevet registreret, og at der er blevet taget dna-prøver. Det er noget, han selv har valgt at sige til os med bl.a. forsvarets pressechef som bisidder. Det er nagelfast, at han har sagt det, så jeg kan ikke se, at det påvirker noget som helst.«”

    Bemærk Guldbrandsens journalistiske metode. Det afgørende er ikke om filmens bærende postulater har basis i usandheder, hvis blot han selv kan sandsynliggøre han handlede i god tro. Er det sådan man får Cavlingpriser? I samme avis fortæller han også at han føler sig ført bag lyset af Guldbrandsen – Jægerkorpsets chef fortryder udtalelser.

    “»Jeg siger først, at vi har taget de 31 krigsfanger. Så siger journalisten, at forsvarsministeren har oplyst, at der ikke er taget fanger. Efterfølgende har jeg set, at i det, der er givet til Folketinget, har ministeren oplyst, at der er tilbageholdt 31 personer. Men jeg kan godt se, at min bemærkning om, at så må ministeren have ret, står i et forkert lys. Jeg skulle slet ikke have sagt noget, men var lidt naiv og godtroende,« siger Frank Lissner.

    Men hvorfor sagde du det. Som du udtrykker dig i filmen, ser det ud som om, det er sket tit?

    »Nu ved jeg ikke, hvordan det bliver klippet, men i interviewet bliver der sagt, at der er de tre og de 31. Har jeg sagt noget, har jeg sagt, at hvis vi tog fanger, så havde vi visse procedurer, vi skulle gennemføre. Der har så været en diskussion om, hvorvidt det er tilbageholdte eller krigsfanger. Men ude i Kandahar er det for mig at se en lidt akademisk diskussion.”

    22-Nyhederne på TV2 bragte i aftes et interview med Norman Kristiansen, der var leder for delingen der pågreb afghanerne. Fra Soldaten bag fangerne (2,23 min.)

    “Efter at jeg har har set filmen synes jeg de påstande der er, om hvad de danske styrker har lavet, at de har viderebragt fanger, at de måske har måske været med til at føre dem ind i tortur, at de måske selv har været voldelig overfor dem. At jeg som den operative danske leder i den organisation der, det kan jeg overhovedet ikke nikke genkendende til.”

    [bubblare]

    Bemærk hvorledes TVavisen skærer nøjagtig samme historie. Man kalder det public service.

    Søren Gades brev til Kenneth Plummer er nu i fuld tekst på Berlingske Tidendes hjemmeside – Dokumentation: Gades brev til Plummer.

    Anmeldelse af Tom Jensen, også Berlingske Tidende – Virtuos dokumentar dokumenterer for lidt.

    “Filmen er virtuost skruet sammen. Den bruger sine journalistiske og filmiske virkemidler med stor gennemslagskraft. Det kan dog ikke bortvejre filmens grundlæggende problem: At den ikke ved, om den vil være en Michael Moore-agtig kommentage, som blandt andet gør grundigt grin med Foghs nære forhold til præsident Bush og viser en stolt forsvarsminister Gade få påsat en medalje af Donald Rumsfeld – eller om den vil være et stykke afslørende dokumentarisme.

    Hvad angår det sidste, rejser filmen flere spørgsmål end den besvarer om danske soldaters handlinger i Afghanistan – og den afgørende dimension, der drejer sig om, hvad forsvaret og regeringen vidste – og ikke vidste.
    Ikke uden en vis lighed med de klassiske sammensværgelsesteorier afdækkes og dokumenteres en række delmængder med det formål at sandsynliggøre en overordnet konspiration.

    33 Comments »

    1. Forhåbentlig bliver dokumentaren afsløret som det den forhåbentlig er. Og at alle der nu råber op sidder tilbage med røde ører… Men desværre er skaden nok sket.

      Kommentar by LMNord — 6. december 2006 @ 12:35

    2. Ralf pittelkow har i JP et glimrende indlæg om Guldbrandsen’s metoder og politiserende ‘journalistik’:

      http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4119330

      Guldbrandsen og DR er ganske enkelt ude i et politisk ærinde, nemlig at skade regeringen og Fogh.

      Kommentar by JensH — 6. december 2006 @ 13:39

    3. “Det er et kendt markedsføringsfif at afsløre dele af en film før premieren”

      Det er også et kendt politisk trick at få sine trofaste meningsagenter i nyhedsverdenen til at underminere sådanne films troværdighed, før man har set den. Til dette har regeringen en fremragende repræsentant i uriasposten :-)

      Det jeg mener er. Skal vi ikke lige se filmen først, og så bagefter danne vores egen mening, i stedet for bare at agere medløber, og slå automatpiloten til i forsvaret af AFR.

      Kommentar by RasmusE — 6. december 2006 @ 14:04

    4. -> #2 RasmusE igen igen:

      “Skal vi ikke lige se filmen først”

      Det behøves ikke. Alene det faktum, at Guldbrandsen og DR viser ‘dokumentar’-filmen for oppositionen, og samtidig nægter regeringspatierne det samme, gør, at det står helt klart, at Guldbrandsen og DR er ude i et politisk ærinde. De ønsker at skade regeringen.

      Kommentar by JensH — 6. december 2006 @ 14:34

    5. -> 3 RasmusE

      “Det jeg mener er. Skal vi ikke lige se filmen først, og så bagefter danne vores egen mening…”

      Det skriver du vel vidende at oppositionen fik adgang til filmen før de der i filmen anklagedes for uhyrligheder. Ikke engang Mogens Lykketoft købte filmens pointe (P1 debatten idag).

      Kommentar by Kim Møller — 6. december 2006 @ 14:59

    6. Guldbransen har fået al den gratis reklame den kan trække – købt af en yderst velvillig opposition, herunder DR. Han griner nok hele vejen til banken.

      “Fogh har løjet”, siger de, som har løgnen som livsgrundlag.

      DR har fået mulighed for snakke, formode, bringe halvkvædede viser, analysere på rygter, lave perfide antydninger om hensigter, henholde sig til tankespind, drage konsekvenserne af alle disse vidtløftigheder og overveje i en uendelighed uden reel substans eller fornuft.

      Kommentar by limewoody — 6. december 2006 @ 18:24

    7. Det “undre” mig at ikke flere medier har taget denne historie op, http://ekstrabladet.dk/112/article249936.ece

      Indtil videre har jeg kun set eb.dk have den, på dr.dk er den ihvertfald ikke.

      Kommentar by Anders Kusk — 6. december 2006 @ 19:49

    8. Tja fornylig viste en undersøgelse at den siddende regering får alt for meget dækning i medierne.

      Det må man også sige de gør for tiden.

      De sidste mange måneder hat været præget af daglige udbrud af åben mediekrig mod regeringen.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 6. december 2006 @ 22:07

    9. Tjaa, hvad skal vi med public-servicekanalen DR (både radio og TV), når den eneste neutrale public-service vi får, er vejrudsigten (den kan vel ikke politiseres). Resten af det, der sendes, er stort set venstredrejede politiske analyser og ditto miljøprogrammer.
      DR-journalisternes forklaring på anklagerne er altid, at de skal være vagthund overfor magthaverne. Rigtig nok – men de har også en forpligtigelse til at være kritisk overfor oppositionen. Lyt og lær af Jens Rohde.

      Kommentar by SUS — 6. december 2006 @ 23:10

    10. Stort set alle de kampagner, der har været kørt mod regeringen og Dansk Folkeparti i de sidste par måneder har været “ikke-sager”: De harmløse Muhammed-tegninger i privat regi, “nedskæringerne” på børnepasningsområdet, “besparelserne” på gymnasieområdet, ikke opfyldte behandlingsgarantier i sundhedsvæsenet etc.
      Enten har der været tale om direkte løgne og manipulationer fra mediernes side, eller også har regeringen – som det også er tilfældet her – ikke kunnet gøre for-, eller ikke været vidende om sagen.
      Der er ingen som helst tvivl om, at der i øjeblikket kører en hetz mod regeringen og Dansk Folkeparti, og nu, hvor den ser ud til at bære frugt (jf. meningsmålingerne), har medierne virkelig fået blod på tanden. Læg også mærke til, at Guldbrandsens film oprindelig skulle have været vist på DR1 d. 11. december, men for at holde gryden i kog, får vi den allerede at se i morgen.

      Kommentar by JanChris — 6. december 2006 @ 23:45

    11. “…og Frank Aaen, du har også været med på sidelinjen under tilblivelsen af den her film”.
      (Paula Larrain taler over sig under interview af Enhedslistens Frank Aaen i TV-Avisen fredag 1. december 2006 kl. 21.00.)

      Kommentar by S — 7. december 2006 @ 00:26

    12. > 10

      Ja, gryden skal holdes i kog – helt enig. Den vises i aften torsdag på DR2 kl. 2000, i noget nær primetime. Lad os ( undtagen Allan, som allerede har taget stilling til filmen, han behøver vel i og for sig slet ikke at se den for at tage stilling!!)da sætte os ned med papir og blyant og påpege biassen i Guldbrannertsens ” dokumentar”. Det kunne være interessant, hvis summen af vore kommentarer kunne blive til en eller anden form for ” fælles kommentar” fra bidragydere til Uriasposten. Måske det kunne udmyntes i et læserbrev eller sågar en kronik i et eller andet MSM. Kim bør være redaktør af kommentarerne, eller er der en anden der melder sig frivilligt ?? Blot en idé.

      > 11

      Jeg så ikke TV avisen fredag. Hvad mente den smukke med at Frank Aaen havde været med på sidelinien, og hvad var Herr Aaens svar på dette spørgsmål ?

      Kommentar by Luffe — 7. december 2006 @ 01:20

    13. Så lige på TV2 News, at Søren Gade har klaget over filmen til Kenneth Plummer. Uhyre interessant !! Vi ser frem til en spændende torsdag.

      Kommentar by Luffe — 7. december 2006 @ 01:23

    14. TV2 News havde også i aften et interview med daværende Seniorsergent i Jægerkorpset, Normann Christiansen, der havde kommandoen over den Jægerkorpsenhed der tilbageholdte og overgav de 34 afghanere til amarikanerne. Han genkender overhovedet ikke Guldbrannertsens fremstilling i den såkaldte dokumentar.

      Kommentar by Luffe — 7. december 2006 @ 02:16

    15. Nu skal jeg altså i seng – men konstaterer lige at den hjemlige opposition plukker de ting fra Baker rapporten, der støtter deres egne politiske synspunkter. Noget nyt ???

      Kommentar by Luffe — 7. december 2006 @ 02:27

    16. ->9:
      “Tjaa, hvad skal vi med public-servicekanalen DR (både radio og TV), når den eneste neutrale public-service vi får, er vejrudsigten (den kan vel ikke politiseres). ”

      Ahh. Mht. vejrudsigten skal du ikke vide dig for sikker heller. Det bliver jo dagligt rapporteret at det er “det varmeste nogensinde”. Snart kommer koblingen vel til den menneskeudledte CO2-udledning. Mon ikke en smarte venstre-loonie kan give “the usual suspects” skylden for at det er så varmt nu?. Det er Bush, Blair og Foghs skyld…og også lidt Sharons. Ligesom det også er deres skyld hvis der er modvind på cykelstierne og for lidt chokolade i feltrationerne

      Kommentar by Nosferatu — 7. december 2006 @ 10:41

    17. Til alle

      Jeg opdaterer løbende denne her postering med informationer om filmen. Forhåbentligt får jeg tid til at lave en længere gennemgang af filmens dele med caps, hvor jeg så kan flette informationerne ind.

      -> 9 SUS

      Det er ikke mere end et par dage siden jeg hørte en diskret henvisning til mijøpolitikken i Vejrudsigten (Radioavisen).

      Kommentar by Kim Møller — 7. december 2006 @ 11:09

    18. Gades brev til Plummer kan ses her. Oppositionen kalder det forsøg på pression mod DR

      http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=834304/

      Kommentar by Luffe — 7. december 2006 @ 12:08

    19. Det kan måske være interessant at citere fra DR’s egen etiske politik og så vurdere i hvilket omfang denne er overholdt:

      “Fairness
      DR stræber efter altid at give en fair og ansvarlig behandling af de mennesker, or-ganisationer og virksomheder mv., som omtales eller medvirker i DRs programmer.
      Generelt
      • DR skal altid loyalt redegøre for de involverede parters synspunkter og må ikke fortie relevante argumenter og oplysninger.
      • DR manipulerer ikke med tekst, lyd, video eller grafik for at frembringe eller antyde andre meninger end dem, som de medvirkende har givet udtryk for.
      • Hvis oplysningerne hentes fra et andet medie eller i et andet af DRs medier, skal redaktionen som hovedregel hurtigst muligt selvstændigt forsøge at indhente kommentarer. Det gælder f.eks., hvis parten ikke har ønsket at medvirke eller udtale sig til citat.
      • Selv om en oplysning isoleret set er korrekt, er det tilrettelæggerens ansvar at sikre, at den måde og sammenhæng oplysningen viderebringes på, giver et fair billede.
      • DR vurderer altid konsekvenserne af de programmer, der udsendes. Dette gælder især i forbindelse med medvirkende, som ikke er medievante, og hvor det derfor ikke kan forventes, at de kan overskue virkningen af deres udtalelser.”

      I øvrigt synes DR’s praksis omkring offentliggørelsen af denne film at være dybt problematisk. Hvorfor må den almindelige befolkning ikke få muligehed for at forholde sig til filmen fra dag 1? Hvis formål tjener den anvendte model med langsomt at lække dele af filmen til meningsdannere, ud over at støtte producenternes ego? Det er trods alt licensfinansieret public service det her, så måske skulle man give offentligheden en mulighed for at deltage i løjerne.

      Kommentar by joachim b — 7. december 2006 @ 13:19

    20. DR spiller da åbent ud ved bla. i tv-avisen at bruge en rød roterende verden sammen med jinglen.

      Som de sikkert synger derinde: “Jeeg vil male verden rød, lie til Bush og Fogh er døød, osv”.

      Mvh. Børge.

      Kommentar by Børge — 7. december 2006 @ 14:08

    21. Læg mærke til hvad Frank Lissner siger i sin berigtigelse. Han refererer til de procedurer, der NORMALT skal følges når der tages fanger. Manden var jo ikke selv til stede ved tilbageholdelsen. Han bliver interviewet sidende i en kontorstol, formentlig på Nørre Utrup kaserne. Lissner var formentlig slet ikke i Kandahar på det tidspunkt, hvor tilbageholdelsen finder sted. Det var Seniorsergenten, og man har øjensynligt IKKE fulgt proceduren i dette tilfælde, men straks overgivet afghanerne til amerikanerne, som HAVDE KOMMANDOEN over Jægerkorps enheden. Norman Christiansen siger også i TV2´s interview med ham, at amerikanerne frigav de tilbageholdte allerede efter 6 timer, da det blev konstateret at de tihørte de afghanske sikkerhedsstyrker. Det bliver interessant at se filmen i aften om det bliver dokumenteret, at de afghanere der optræder i filmen og som hævder de er blevet mishandlet, tilhører sikkerhedsstyrkerne. Det lyder jo rimeligt fanatsifuldt, hvis det skulle være nødvendigt at banke en tilståelse om at man tilhører sikkerhedsstyrken, og dermed er allieret med koalitionen, ud af folk. Det kan vel klares ved fremvisning af ID kort og et par kontrolopringninger.Men lad os nu se.

      Kommentar by Luffe — 7. december 2006 @ 15:59

    22. Christoffer Guldbrandsen kommer i Deadline kl. 22.30 på DR2. Næsten alt, hvad der kommer på kanalen i aften, er i øvrigt relateret til ham og hans “dokumentarfilm”.

      Kommentar by JanChris — 7. december 2006 @ 16:46

    23. >12:

      “Jeg så ikke TV avisen fredag. Hvad mente den smukke med at Frank Aaen havde været med på sidelinien, og hvad var Herr Aaens svar på dette spørgsmål ?”

      Ja, hvad mente den små Paula Larrain egentlig? Frank Aaen, der ellers havde forberedt en bredside, så helt forkert ud i ansigtet og fik travlt med at bedyre, at han sandelig ikke havde nogetsomhelst med tilblivelsen af filmen at gøre. Men hvordan kunne TV-Avisens redaktion så fundamentalt fejlfortoke Aaen’s rolle? Og var hele grundlaget for interviewet så ikke misforstået?

      Altsammen spørgsmål du ikke skal forvente bliver stillet i MSM. Interviewet kan ses på http://www.dr.dk.

      Kommentar by S — 7. december 2006 @ 18:33

    24. Ja er det så ikke lige her at en boykot licensen kampange bør starte?
      Det er da i den grad på tide og jeg agter selvfølgelig selv at afmelde imorgen!

      Kommentar by PB — 7. december 2006 @ 18:52

    25. Ifølge TXT-TV: Berlingske Tidende var Folketinget fuldt orienteret allerede i januar 2002.

      Kommentar by limewoody — 7. december 2006 @ 23:55

    26. Så kom endelig filmen – og hvilket et flop!
      Oppositionen har i den grad skudt sig selv i foden – endnu en gang!

      De råber op og forlanger igen undersøgelse på undersøgelse på undersøgelse (for skatteborgernes penge selvsagt).

      Mon vi ikke lige denne gang skulle råbe på en undersøgelse også?
      ….Af Guldbrandsen og DR?

      Håber mange vil afmelde licensen …

      Kommentar by Lisbeth Johs — 8. december 2006 @ 00:42

    27. Sjovt at der er så mange kommentarer før filmen blev vist, og så få efter. I griber jo efter halmstrå. Om Frank Aaen var med på Sidelinien. Ja, de allerfleste politikere blev interviewet. Hvis I var objektive havde I hæftet jer ved at Helge Adam Møller brokkede sig over at være blevet interviewet, men ikke at komme med i den endelige film, som det også gjalt Villy Søvndal, og … Frank Aaen.
      Har højrefløjen skidt med demokrati og magten tredeling? Det kunne jo være derfor at det her er en uriaspost for fantasten Kim.

      Kommentar by Sebastian Dorset — 8. december 2006 @ 02:18

    28. ¤ 26

      Et flop er en ganske præcis beskrivelse af denne såkaldte dokumentarfilm.

      Og at oppositionen har skudt sig selv i foden med forlods – var det ikke bl.a. Søvndal – mumlen om rigsretssag mod diverse ministre óg krav om undersøgelse af diverse foreteelser i Afghanistan og så viser filmen sig at være en omgang opreklameret Fis i en Hornlygte ?

      At tænke sig der eksisterer Danskere, der ønsker den slags folk til at overtage regeringsmagten !

      Kommentar by vivi andersen — 8. december 2006 @ 07:12

    29. -> 27 Dorset

      Du vrøvler på skrift – en dårlig vane du har.

      “Sjovt at der er så mange kommentarer før filmen blev vist, og så få efter.”

      Giv da lige folk tid til at kommentere. Da jeg tjekkede filmens hjemmeside omkring kl. 23.00 var der 18 kommentarer, de fleste kritiske.

      “I griber jo efter halmstrå. Om Frank Aaen var med på Sidelinien.”

      Det var han jo nok.

      “Ja, de allerfleste politikere blev interviewet. Hvis I var objektive havde I hæftet jer ved at Helge Adam Møller brokkede sig over at være blevet interviewet, men ikke at komme med i den endelige film, som det også gjalt Villy Søvndal, og … Frank Aaen.”

      Nu blev Helge Adam Møller jo interviewet som formand for et af folketinget nedsat udvalg. Problemet er jo ikke at sekvensen ikke blev vist, men at oplysningerne ignoreres. Søvndahl og Aaen har næppe kunne tilføje noget fra den anden side, ja, ihvertfald ikke noget der kan sandsynliggøres rent journalistfagligt.

      “Har højrefløjen skidt med demokrati og magten tredeling?”

      Et medie alle tvinges til at betale køber og viser en film støttet af Ddet ligeledes statsfinansierede Danske Filminstitut og markedsfører den sammen med oppositionen… og du kagler om højrefløjens demokratiopfattelse. Jøsses.

      “Det kunne jo være derfor at det her er en uriaspost for fantasten Kim.”

      Whatever.

      Kommentar by Kim Møller — 8. december 2006 @ 07:44

    30. >29 Møller

      Der er en ting jeg har tænkt over et stykke tid.

      Hvordan kan det egentligt være, at venstre-ekstremister med så stor ildhu kommenterer på Uriasposten som de jo ellers tilsyneladende hader som pesten.

      Jeg mener…læg lige mærke til hvor på nettet de bedste diskussioner finder sted. Det er ganske ofte her på Uriasposten og nogle gange på andre højreblogs som f.ex. Punditokraterne.

      Pointen er, at Sebastian Dorset modsiger sig selv. Han siger at Uriasposten er…..en uriaspost.

      Men ikke desto mindre er det netop her Dorset giver sit besyv med, hvorfor mon?

      Kunne det skyldes, at Uriasposten rent faktisk har opnået noget og at Dorset med ligesindede er dybt, dybt misundelige.

      Kommentar by Mackety — 8. december 2006 @ 12:09

    31. Altid regeringsvenlige Kurt Strand kunne i aften informere sin enorme seerskare om, at Guldbrandsens mesterværk bliver genudsendt på mandag kl. 20.55 på DR2. Hele to gange inden for fire dage skal vi stakkels seere altså belemres med anti-regerings- og USA-propaganda i den bedste sendetid. Er det normalt, eller kunne det tænkes, at man havde en særlig dagsorden på DR?

      Kommentar by JanChris — 8. december 2006 @ 23:47

    32. Jeg husker udemærket islamluderen Dorsets optræden under muhammedkrisen, ikke noget kønt syn. At denne totalitære idiot taler om demokrati må være en joke.

      Kommentar by mike — 9. december 2006 @ 10:32

    33. Dorset er vel en joke, bare af den ufrivillige art !

      Kommentar by whodares — 9. december 2006 @ 20:10

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper