12. december 2006

“Den frie forskning er måske truet” advarede TVavisen…

Den senere tids kritik af politiserende islamforskere blev igår til et opsummerende indslag i 21-TVavisen. Angreb er som bekendt det bedste forsvar: Den frie forskning er måske truet.

Da den konkrete kritik af navngivne islamforskere jo gerne skulle serveres som noget sekterisk på højrefløjen, så var det selvfølgelig kun Dansk Folkeparti der blev nævnt. Foruden Venstres Ejvind Vesselboe, har Det Radikale Venstres Naser Khader også kritiseret forskerne. Sidstnævnte kritiserede Tim Jensen, der umiddelbart efter introduktionen blamerede sig med følgende.

Tim Jensen, SDU: Der er altså nogle politikere, åbenbart, der mener at der er nogle forskere der ikke skal sige det, de siger, på baggrund af deres forskning, og på baggrund er deres egen vurdering. Udover det så mener jeg selvfølgelig, at vi har set eksempel på at den frie forskning, men også ytringsfriheden for forskere er truet. Og det synes jeg er meget uheldigt.”

Herefter et kort klip med Jesper Langballe og en citatboks med Pia Kjærsgaard, så alle ligesom har fået på det rene, at det er Dansk Folkeparti der truer forskningsfriheden.

Det efterfølges af følgende svada fra en Morgens Trolle Larsen der kritiserer institutleder Ingolf Thuesens påbud til forskerne om skarpt at skelne “mellem hvornår de udtaler sig som privatperson og hvornår de udtaler som forskere”.

Mogens Trolle Larsen, KU: “Jeg synes det er en uheldig håndsrækning til de helt forkerte mennesker…”

I sandhed en afslørende bemærkning. Trolle Larsen er således helt uenig med Ingolf Thuesen, lederen af Institut for Tværkulturelle Studier, der i kølvandet på kritikken af islamforskerne gjorde det man som mindstemål må kunne forvente af den mand der er ansvarlig for det rent videnskabelige.

Slutteligt et to minutter langt interview med manden DR valgte at gøre til sagens hovedperson.

Paula Larrain, TVavisen: Ja, Ingolf Thuesen I laver dårlig forskning siger Dansk Folkeparti, fordi i ikke skiller forskningsresultater med personlige holdninger. Er du indstillet på for fremtiden at skille det hele lidt mere ad?

Ingolf Thuesen: Nej, for det kan man af gode grunde ikke. Forskere er mennesker ligesom alle andre, og vi er som mennesker en del af systemet, og her arbejder vi jo med meget følsomme og samfundsaktuelle emner som fremprovokerer stærke holdninger hver gang vi udtaler os. Vi sidder ikke på månen og kigger på verden og ser det udefra – vi er en del af maskinen, og analyserer den som et komponent, og derfor så kan man ikke skelne holdninger og følelser fra forskningsresultater.

Paula Larrain: Men hvorfor har du så instrueret dine kolleger i at de skal tænke sig noget mere om når de udtaler sig?

Ingolf Thuesen: Nu har jeg ikke konkret instrueret dem endnu i noget som helst, men vi har det som en løbende diskussion inde på instituttet. Men det er jo meget vigtigt at vide, eller at huske som forsker, at når man udtaler sig offentligt, også når man udtaler sig i den forskningspolitiske diskussion, eller diskuterer med andre forskere, så er forskning en del af ah ah at ah det er holdningsskabende, og man skal kunne dokumentere sine holdninger. Måden at kunne dokumentere sine forskningsresultater på er meget meget vigtigt her, og det er også noget vi oplever på andre måder… Vi skal altså dokumentere, og når vi ikke kan dokumentere, så er det meget vigtigt også at vores forskere gør rede for at de udtrykker en form for formodning eller en antagelse baseret på deres personlige holdninger.

På sin vis kunne man sige Ingolf Thuesen forsvarer politiserende forskere, men det er nu alligevel svært ikke at give ham ret. Religionsforskning er ikke matematik, og enhver konklusion er i sidste instans det professor Jepper Sinding Jensen kalder ‘generalized interpretations’, baseret på forskerens egen virkelighedsopfattelse. Det er der intet odiøst i, men det siger sig selv at når den humanistiske forskerstand stadig lever i skyggen af Karl marx og får deres konklusioner ukritisk formidlet via konsensus-røde journalister, så opstår der et misforhold mellem folk flest og ‘forskningen’. Misforholdet er selvfølgelig størst i forhold til det værdipolitiske, islam og integration.

Der findes ingen nemme løsninger. De ansvarlige på universiteterne må forsøge at undgå der går for meget politik i forskningen, hvad selvfølgelig også er en konsekvens af ansættelsespolitikken. Ansætter man kun trofaste disciple af Edward Said, så bliver offerrolle-logikken dominerende, og islamisme-forskning noget nær en forbrydelse mod den enkelte muslim i en dansk kontekst. Hvis forskere vil agitere for en bestemt politisk holdning, så må de søge en politisk karriere. Journalisterne må forholde sig kritisk til både forskere og forskningsresultater, og må være med til at adskille det videnskabelige fra det rent personlige. Hvorfor spørger Information eksempelvis en jura-professor hvad han føler om dansk udlændingepolitik? Alle vi andre må se lidt mere kritisk på både forskere og forskningsresultater, samt de medier der formidler det hele. Kildekritik udgør godt nok en integreret del af historiestudiet, men sund fornuft ligner til forveksling.

En flykonstruktør skulle engang have regnet sig frem til at humlebien på grund af de smalle vinger og dens forholdsvis høje vægt ikke var istand til at flyve. Det behøver man jo ikke nødvendigvis at tro på. Præmisserne for udregningen haltede tilsyneladende, og det er selve problemets kerne. For forskere som Tim Jensen og Jørgen Bæk Simonsen er multikulturen et samfundsmæssigt gode, og det har de selvfølgelig lov til at mene, men det præger deres analyser i en grad, så de for store dele af befolkningen burde ses som intellektuelle pausefisk. De snakker – jeg laver kaffe.

Tim Jensen og Jørgen Bæk Simonsen har gjort sig selv til forskeraktivister. De vil ikke blot fremlægge forskningsresultater, men opdrage befolkningen i den af dem ønskede retning. Fænomenet er velkendt. Da marxismen hærgede de danske universiteter i starten af 1970’erne agiterede Hans Gullestrup næsten for nødvendigheden af dette.

“Samfundsforskningen, som tidligere tog udgangspunkt i et objektivitets- og neutralitetskrav har i de senere år været præget af en uundgåelig udvikling bort fra den passive og tilsyneladende neutrale forskning henimod en engageret og aktiv forskning. Bag denne udvikling ligger der en voksende erkendelse hos en større og større del af samfundsforskerne gående ud på, at medens man nok kan give forskningsresultater udseende af at være neutrale og objektive, så er denne neutralitet og objektivitet i virkeligheden en umulighed. Enhver forskningsindsats er således via sin problemformulering, sit metodevalg og endelige konklusioner præget af de værdipræmisser, der kommer til udtryk via de involverede forskeres holdninger og ideologi, ligesom den heller ikke kan være upåvirket af det miljø, i hvilken den finder sted.” (Gullestrup, Hans: Udvikling – til fordel for hvem?, 1973)

Idag er han professor og forsker i emner relateret til multikultur, men det er ikke meget han er i medierne. Personligt kan jeg ikke huske andet end et læserbrev fra 2003 hvori han med tanke på Langballe og Krarup henviste til “erfaringerne fra 1930’ernes Tyskland”. Mon det var resultatet af forskerens analyse, et resultat af hans personlige holdning eller et led i forskeraktivistens kamp for en bedre verden. Spørgsmål man aldrig får svar på, men den dag han går på tv og fortæller to og to er fire, så tjekker jeg efter med lommeregneren.

Opdate 13/12-06. Deadline på DR2 valgte igår at give en identisk vinkling.

  • Intro: Er der ytringsfrihed for islam-forskere i Danmark?
  • Indslag: Debat om forskernes ytringsfrihed (Ingolf Thuesen og Tim Jensen)
  • 31 Comments »

    1. Forskning er ikke fri, den er tvunget til at være kritisk.

      Hvis den ikke er kritisk og dybdegående er den inkompetent og forkeren bør fyres på grundlag af dårlig forskning og en bedre ansætttes. Sådan er det.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 12. december 2006 @ 16:08

    2. Det er sørgeligt, hvordan videnskaben bliver udhulet af fornægtere af objektivitet, og hvordan tankegangen spreder sig fra humanioraen til andre felter – f.eks. mit eget – der kunne udrette så meget, hvis det holdt sig videnskabeligt.

      Kommentar by TerminalFrost — 12. december 2006 @ 16:52

    3. Professor Hans Gullestrup fra Aalborg Universitetscenter hører til de brugbarnaive, som tilsluttede sig den sovjetstyrede fredspropaganda under den kolde krig med fredsmarcher og fredstaler…

      Sammen med nogle kolleger lavede han også en film om det herlige Nordkorea til Danmarks Radio. Den mødte hård kritik i Flemming Chr. Nielsens anmeldelse i JyllandsPosten 27.3.1983, så Gullestrup svarede igen: Flemming Chr. Nielsen havde ”forudfattede meninger” om Nordkorea.

      Hvis Gullestrup mener det samme om mig, skal jeg gerne røbe, at jeg har været i debat med Nordkoreas ambassadefolk og derved fået et udmærket indblik i landets kultur.

      Kommentar by Gertrud — 12. december 2006 @ 19:53

    4. Hvis man undersøgte værdien (bidraget til vi danskeres velfærd) af dansk forskning, ville man lukke hele foretagendet med en dags varsel.

      Mvh. Børge.

      Kommentar by børge — 12. december 2006 @ 20:15

    5. Saksede lige et eksempel fra Meld din lærer:

      http://www.melddinlaerer.dk/

      “Eksempelvis var jeg ude for et røverisk overfald fra en flok palæstinensere i 1995. Kort efter var jeg så til en forelæsning med en ekstern lektor ved navn Bjørn Møller. Han brugte så sin undervisningstid på at forklare os, at politikeren Ulla Dahlerup var en ”racistisk heks”. Dette fandt jeg stærkt krænkende, idet dem der af venstrefløjsfascister som Bjørn Møller udskriges som ”racister” jo netop er dem som søger at give folk som mig en sikkerhed mod muslimernes vold og terror mod den danske civilbefolkning. Som andre venstreekstremister var den nævnte Bjørn Møller også meget optaget af antisemitiske konspirationsteorier, bl.a. husker jeg nogle usammenhængende rablerier om at Hollywood (og specielt med fokus på Whoopie Goldberg – der vist nok i øvrigt er praktiserende katolik) var en jødisk sammensværgelse.”

      I modsætning til Tim Jensens (og andre politiserende platuglers) rablerier i medierne, som de fleste fornuftige folk nok lader gå ind ad det ene øre og ud af det andet, så er der jo her tale om bevidst indoktrinering i en assymetrisk magtsituation. Hvis man gør sig til talsmand for almindelig anstændighed i undervisningen, så bliver man straffet til eksamen og i øvrigt udsat for andre overgreb og nazi-metoder.

      – Er der i øvrigt nogen, der er har læst Dansk Folkepartis Ungdoms udmærkede 10-års jubilæumsskrift, En dansk Fremtid (kan lånes på biblioteket – vift den evt. foran næsen på den nærmeste kommunistiske bibliotekar, bare for at pisse hende af)? Her nævnes også en passant de overgreb Kenneth Kristensen var ude for på Institut for Statskundskab (der henvises også til en BT-artikel (3. marts 2002).

      Kommentar by Nicolai — 12. december 2006 @ 20:54

    6. For en gangs skyld er jeg ikke helt enig i dette forum’s brugere.

      Man kan – af gode grunde – ikke levere objektiv forskning indenfor samfundsvidenskab.

      Ideen om total objektivitet er måske muligt i naturvidenskab og i det positivistiske paradigme, men vil aldrig være muligt når man har med mennesker at gøre. Som man jo har med samfundsvidenskab.

      Planter/atomer påvirkes ikke af at man undersøger dem, mennesker derimod bliver påvirket i det øjeblik man stiller spørgsmål i forbindelse med kvalitativ/kvantitativ undersøgelser.

      Dermed ikke sagt at jeg synes Tim Jensen ikke burde tilstræbe objektivitet selvom det altid vil være en umulighed.

      Kommentar by Donkey — 12. december 2006 @ 22:01

    7. {Tim Jensen og Jørgen Bæk Simonsen har gjort sig selv til forskeraktivister. De vil ikke blot fremlægge forskningsresultater, men opdrage befolkningen i den af dem ønskede retning.}

      Tag et kig i den nye udgave af Tidskriftet SFINX fra December 2006,
      der er et tillæg med anmeldelser af nye bøger. Her bliver Jørgen Bæk Simonsens nye bog “Hvad er islam” anmeldt, den får en del kritk af anmelderen.

      Kommentar by Jan — 12. december 2006 @ 22:14

    8. Man kan ikke bedrive fuld objektivitet på et felt som er præget af fænomenologisk tilgang til ikke helt identiske forhold.
      Men man kan godt være mere objektiv og kritisk hvad angår Islam som er en ret så af “den sidste profet” fastfrossen størrelse i tid og rum.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 12. december 2006 @ 23:10

    9. @ # 6: Naturvidenskaben er nu heller ikke 100% – i alt fald ikke pr. definition. Alle kender jo f.eks. Lysenkos meritter. Og al naturvidenskab er påvirket af forskeren og hans miljø. At så de fleste naturvidenskabelige forsker i f.eks. Danmark gør et hæderligt forsøg på at være 100 % objektive, det er korrekt.

      Den vigtigste forskel mellem naturvidenskab og samf. og humaniora er nok, at der er flere frihedsgrader for de to sidstnævnte. Man kan kan nemmere smugle videnskabelig uredeligthed ind -som man f.eks. ser det hos Tim Jensen og Bæ Simonsen. Imidlertid er ikke-naturvidenskab jo langtfra metodefri, så med den rette kritiske indstilling kan man sagtens producere sandhed. Naturvidenskabelige erkendelser er jo heller ikke nødvendigvis universelle eller eviggyldige.

      Et konkret eksempel på, hvordan man kunne opgradere videnskabeligheden på et område som f.eks. koran-forskningen, ville være ganske simpelt at anvende de helt gængse metoder fra Bibelkritikken, og strukturalisme og konstruktivisme og what not. I øjeblikket er det jo en “conspiracy of silence”, ofte præget af et direkte had til alt vestligt. Altså variationer over “den ædle vilde”-temaet og med mindelser om Margaret Meads berygtede makværk “Coming of Age in Samoa”.

      Det er helt klart muligt at lave elendig og uhæderlig forskning inden for samf. og humaniora, og så må det også være muligt at lave god og hæderlig forskning!

      Kommentar by Nicolai — 12. december 2006 @ 23:31

    10. ->9 Nicolai

      “Et konkret eksempel på, hvordan man kunne opgradere videnskabeligheden på et område som f.eks. koran-forskningen, ville være ganske simpelt at anvende de helt gængse metoder fra Bibelkritikken…”

      Koranforskningen tog form Tyskland/Holland fra ommkring 1850, i Danmark et par årtier senere, og meget få danskere kender den bedre end Jørgen Bæk Simonsen der jo skrev doktordisputats om skattesystmet i de tidlige kalifater.

      For nutidens islamforskere tages de religiøse kilder ikke mere seriøst. Det kan på visse punkter være reelt nok, men man kan selvfølgelig ikke forske i islamisme som fænomen, hvis man mener kilderne ikke har noget videre betydning. Bæk Simonsen har som jeg ser det fungeret mere som integrationsforsker end som islamforsker siden 1988-1990. Islam er for ham ikke kilderne, men den enkelte muslim i en dansk kontekst. Da multikulturen (pr definition) ses som et gode, så må muslimerne være moderate. Først hyggede han sig med Minhaj ul-Quran, senere Islamisk Trossamfund… om fem år snakker han sikkert om “det demokratiske khalifat”, som Sherin Khankan nu fabler om. Intet kan overraske mere.

      Kommentar by Kim Møller — 12. december 2006 @ 23:42

    11. Er eet af problemerne med Jensen og Simonsen ikke, at de, som de meningsdannere/ opdragere af befolkningen de, og medierne, sandsynligvis opfatter sig som, ikke vil indrømme offentligt de ikke vil/kan holde egne subjektive opfattelser ude af deres udtalelser / skrifter ?

      At vedgå sig dette var hvad man kunne forlange af dem, når de nu så ofte og gerne udtaler sig som FORSKERE i offentlige medier .

      Kommentar by vivi andersen — 13. december 2006 @ 06:34

    12. Den offentligt finansierede forskning – benævnt fri eller ej – er naturligvis truet, når man som undertegnede kan hævde at nær total privatisering af forskningen ville være den bedste løsning på problematikken af om forskere er overflødige, uvederhæftige, politiserende og lignende.
      Forskning ville under mere privatfinansierede forhold end de for tiden eksisterende langt klarere skulle nærme sig de forhold hvorunder almindelige mennesker lever, at være enten effektive konkurrencedygtige eller nogle der af den ene eller anden årsag skal hjælpes.

      Kommentar by Peter Buch — 13. december 2006 @ 09:27

    13. Koran-forskning: Jeg går ud fra, at Ibn Warraq: “Derfor er jeg ikke muslim” er pligtlæsning her på bloggen? Han har en ganske glimrende gennemgang af koran-forskningens problemer, om de intellektuelles forræderi (jf. forholdet til stalinismen)og de få modige kritikere af denne “tavshedens konspiration”.

      Det sørgelige er jo, at idealbilledet af “den gode og oplyste muhammed” ganske vist var bevidst “junk science”; men at det blev skabt med et hæderligt formål: Faktisk var det jo sådan, at man i oplysningstidens kritik af Europa (hvor der naturligvis var meget at kritisere, ikke mindst den dogmatiske kirke) opstillede en fantasiverden som modbillede – enten “den ædle kineser”, “den vise og gode muhammed” eller den “ædle vilde”. f.eks. i Sydamerika. Thomas Moore gjorde det lidt mere simpelt ved at opfinde sin ø “Utopia”.

      Oplysningstidens kritik var jo fin nok. Problemet er, at nogle af utopierne er blevet klistret sammen med virkelige kulturer/steder, som ud fra et antropologisk synspunkt nøjere betragtet faktisk er dystopier.

      Folk, der har markedsført “den ædle vilde/muhammed” er f.eks. Montaigne, Jurieu + Bayle, Henri de Boulainvilliers, Gibbons (ham med Forfald og Undergang), Voltaire, Carlyle osv. En anden vinkel er de fortrinsvis jødiske forsker, du nævner, f.eks. Goldziher, der markedsførte muslimer/arabere som “ædle semitter”, hvorved europas “semitter” = jøderne skulle stilles i et bedre lys. Når regner på præsten, drypper det på degnen…

      Kommentar by Nicolai — 13. december 2006 @ 12:53

    14. Jeg ser, at Nicolai i kommentar nr. 5 her ovenfor omtaler cand.mag. i samfundsfag Bjørn Møller. I sin studietid i slutningen af 70´erne og først i 80´erne underviste han på Marxistisk Oplysningsforbund i ”Marxismens ABC” og senere bl.a. i ”Politisk Økonomi” og ”Fascismen før og nu”.
      Det sidste tiår inden Berlinmurens fald, satte Sovjet og vore hjemlige kommunister ind med fuld kraft i propagandaen med 117 fredsinitiativer. Bjørn Møller, som var stiller for DKP i Kbh. underviste i ”Fred” hos ”Østerbro Fredskomité” og ønskede i den forbindelse Østerbro atomvåbenfrit! Derfor udspurgte han 175 Østerbroborgere per telefon om dette emne (Østerbrobladet 13.3.85). Han var da ansat ved det nystiftede Center for Freds- og Konfliktforskning ifølge det kommunistiske studenterblad ”Røde Blade”.

      Kommentar by Gertrud — 13. december 2006 @ 13:56

    15. Den store bekymring, der har hersket blandt islamforskerne ikke mindst siden muhammedkrisen, har mange latterlige sider.

      Se fx resultatet af en ny undrsøgelse, der viser, at befolkningen i de store muslimske lande Egypten, Tyrkiet, Indonesien og Malaysia, der tilsyneladende alle rasede imod os, nu er blevet mere interesserede i at flytte til Danmark og arbejde her. Forklaringen skulle væe, at de har fået er mere nuanceret syn på os.

      ????

      http://www.jp.dk/udland/artikel:aid=4133188/

      Så sorg er til glæde vendt eller hva?

      Kommentar by Mette — 13. december 2006 @ 14:41

    16. -> #15

      “mere interesserede i at flytte til Danmark og arbejde her.”

      Hvem i alverden har bildt dem at de er velkomne her ? Med mindre de har en aftale med en arbejdsgiver om et job kan de vel næppe få arbejds-og opholdstilladelse, eller hur ?

      Det er vel efterhånden kun EU borgere der har relativt nemt ved at komme på (længerevarende) ophold her i landet ?

      Nå, men under alle omstændigheder tror jeg ikke man skal ligge alt for stor vægt på den slags ‘undersøgelser’. Det er vist kun på ‘Ugebrevet Mandag Morgen’ de går helt vildt op i den slags, ihvertfald sålænge ‘undersøgelsens’ resultat passser ind i deres kram.

      Kommentar by JensH — 13. december 2006 @ 15:24

    17. >15 Mette

      Måske skyldes forskernes forvirring blot, at det endnu ikke helt er gået op for dem, hvor meget JP´s forsvar for liberale værdier har betydet for danmarks anseelse ude i verden.

      Det er naturligvis noget der slet ikke passer ind i en flok munke-marxistiske oikofobers verdensbillede, men det danske brand har ganske enkelt aldrig stået stærkere end det gør nu.

      Det eneste der vel kunne styrke det danske brand endnu mere, ville være hvis vi kunne få smidt labanen og hans kumpaner ud af landet og få ryddet op i de islamistiske pestbuler rundt om i landets moskeer og ghettoer.

      Er det underligt at Danmark også står styrket i den muslimske verden?

      Overhovedet ikke! Muslimer er islam/islamismens første ofre. Det ubehagelige er blot, at de har en tendens til at glemme det, når de får den eftertragtede frihed.

      Mit råd er. Luk dørene for muslimsk indvandring, Smid militante imamer/islamister/muslimske fundier ud af landet, indfør undervisningstvang i det danske sprog samt kultur, undertryk et hvert tilløb til muslimsk anti-liberal racisme, diskrimination etc. og brug så de midler der spares på politi, socialvæsen etc. til en målrettet indsats vendt mod islamismen i mellemøsten, plus iøvrigt en styrkelse af den danske hær.

      Oikofoberne ønsker ikke krig med Islam og vil derfor hellere ignorere fakta hvis de da ikke fordrejer dem. De glemmer bare, at selv om vi måske ikke skal ønske os krig med islam, så er islam ikke desto mindre i krig med os. Da det ikke er noget vi hverken kan vælge fra eller til, så vil det være en god ide om vi begynder at forholde os til virkeligheden og dermed sikrer os, at det bliver vores liberale værdier der kommer sejrende ud af krigen og ikke den primitive ørkenmoral som islamismen/fundamentalismen står for.

      Hvis Jensen samt andre foretrækker, at forsvare den totalitære utopi frem for det liberale demokrati, så vil jeg varmt anbefale skvadderhovederne at emigrere til Saudi-arabien.

      Personligt er jeg nået dertil, hvor jeg vil skide på hans gode hensigter og hans lattervækkende forsøg på at bortforklare hans egen venstreradikale politisering af religionsvidenskaben. Manden er en omvandrende skandale og han ville glæde mange ved at forsvinde!

      Kommentar by Mackety — 13. december 2006 @ 15:28

    18. Jeg læste forøvrigt på Punditokraterne, at kun 11 % af danske journaliststuderende stemte borgerligt, hvor de andre 89 % stemte venstrefløj, og forbløffende mange på ekstremistpartiet enhedslisten.

      Punditokraterne stillede det indlysende spørgsmål om det virkelig er troværdigt når journalister gang på gang hævder, at den massive overrepræsentation af socialister ikke har nogen betydning for journalisternes dækning af nyhederne.

      Pinligt for den danske journalist-stand naturligvis. Det ville næsten værre bedre for deres ry om de blot indrømmede deres had til liberale værdier og deres ønske om indførelsen af den socialistiske utopi.

      Men jeg kan så forøvrigt tilføje til den vist efterhånden ret velkendte statistisk som Punditokraterne baserer deres indlæg på, at fordelingen af journaliststuderende på den politiske skala til forveksling ligner den man finder blandt religionsstuderende.

      Kunne det mon tænkes at fanatiske multikulttilhængere som Jensen og Simonsen samt andre, ganske enkelt ikke møder særlig meget modstand i deres eget miljø og at de derfor føler sig hævet over kritik.

      Det må være vanskeligt at forblive neutral og tilstræbt objektiv i sin “forskning” når man aldrig for alvor bliver modsagt.

      Forestil jer for eksempel en konference bestående af socialistiske religionsforskere fra danmark, samt eventuelt lige så socialistiske religionsforskere fra sverige, norge, england, etc.

      Hvor stor er mon lige chancen for at en sådan konference udmønter sig i forskningsmæssige resultater, der ikke til punkt og prikke stemmer overens med det herskende marxistisk inspirerede multikulturelle paradigme??

      Jensen har kort sagt indtil nu kunnet slippe af sted med sin politisering, fordi religionsvidenskaben i Danmark for længe siden er stoppet med at være en videnskab og istedet er blevet en anstalt for udklækning at politisk korrekte venstreradikale synspunkter med særligt henblik på religion i kulturmødet bla, bla og så videre.

      Hvis videnskaben skal tilbage i faget kræver det en insisteren på videnskabelig metode, tilstrøbt objektivitet, etisk og apolitisk omgang med offentligheden samt en decideret fyringsrunde af “forskere” der har misbrugt offentlighedens tillid i så henseende!

      Kommentar by Mackety — 13. december 2006 @ 16:11

    19. -> 18 Mackety

      For et par år siden kunne man på P1 høre at det var et demokratisk problem at “80 procent af de spillefilm der er blevet produceret indenfor de sidste 10 år, er lavet af mænd…” http://www.uriasposten.net/?p=712

      Kommentar by Kim Møller — 13. december 2006 @ 16:56

    20. >19 Møller

      Jep, det er netop det. Selvfølgelig er det et problem for kvindelige biografgængere,hvis alle film laves af mænd. Det er vel strengt taget kun naturligt, da kvinder jo ofte ønsker sig noget andet af en film end vi mænd.

      Men hvordan i alverden kan man så med troværdigheden i behold hævde det ikke er noget problem når nær ved 90 % af journalister er venstreorienterede og en forbløffende stor del af dem deciderede politiske ekstremister?

      Jeg skulle da mene at et fags politiske skævvridning måtte være så meget desto mere alvorligt end en kønsmæssig skævvridning, fordi politik i modsætning til film er alvor.

      Når så skævvridningen finder sted inden for et felt som journalistik er det jo blot endnu mere alvorligt, fordi journalistikken er de fleste almindelige menneskers umiddelbare adgang til viden om omverdenen.

      Hvis nogen således tror det er et tilfælde, at Putin for øjeblikket er igang med at nationalisere medierne, kan de godt tro om igen.

      Og det samme gælder jo religionsforskningen med Jensen/Simonsen i spidsen.

      Hvor meget ved den almindelige dansker egentligt om Islam, integration, kulturmøde etc. uden at denne “viden” først er blevet filtreret igennem såkaldte “eksperter” som Jensen/Simonsen og dernæst yderligere filtreret gennem de “neutrale” journalisters udvælgelse af hvad der er væsentligt og hvad der ikke er.

      Der er tale om et dobbelt filter her. På sin vej gennem først den politisk korrekte “forskning” og dernæst den venstredrejede journalistisk, hvor stor er så chancen for at der rent faktisk er nogen som hels reel viden om situationen i DK i forhold til Islam som rent faktisk slipper igennem disse filtre.

      Hvis man går direkte til kilden og søger sin viden ude på universiteterne, så han man rent faktisk en chance for at få reel viden.
      Der sidder reelle eksperter på landets universiteter som ved besked med hvad der forgår. Men disse eksperter skal først overveje hvad de mener de kan tillade sig at sige, dernæst hvad deres kolleger vil tillade dem at sige, dernæst hvad journalisterne ønsker at høre og til sidst hvilke konsekvenser det kan få for deres karriere eller for det center de er en del af.

      Den frie forskning er ganske rigtigt truet i Danmark, men den frie forskning er så ganske afgjort ikke repræsenteret af mennesker som Jensen/Simonsen.

      Grunden til at vi hører dem brokke sig nu, er den at de ikke længere enevældigt kan styre debatten og den “videnskabelige” dagsorden.

      Jeg husker stadig en tv-debat der var for et par år siden mellem Tim Jensen og Bent Jensen, hvor Tim i den grad trådte på Bent. Bent Jensen var møgsur og det forstår jeg godt.

      Jeg tvivler på at Tim Jensen kunne slippe lige så helskindet fra det idag og mon ikke det når det kommer til stykket, er det han er sur over.

      For en socialist betyder fri forskning åbenbart socialistisk forskning. Vi andre vil hellere bar have forskning der forholder sig til den virkelighed vi alle sammen skal leve i. Se det ville være skænt til en forandring!

      Kommentar by Mackety — 13. december 2006 @ 17:40

    21. >20

      Der var vist en del stavefejl i min sidste kommentar. Jeg undskylder hermed og håber det var læseligt alligevel :)

      Kommentar by Mackety — 13. december 2006 @ 17:44

    22. “Pinligt for den danske journalist-stand naturligvis. Det ville næsten værre bedre for deres ry om de blot indrømmede deres had til liberale værdier og deres ønske om indførelsen af den socialistiske utopi.”

      Man kunne også vende de om og sige at det er pinligt for det borgerlige Danmark at det ikke i højere grad søger strategiske akademiske poster og ind på journalisthøjskolen.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 13. december 2006 @ 18:54

    23. Lidt uden for emnet !
      Er det mig der tager fejl, eller blev DR stum, da Helge Adam Møller i debatten efter udsendelsen ” Den hemmelige krig”, meddelte at han ville indklage DR for pressenævnet.
      Er det sprækken i DR´s panser?

      Kommentar by SUS — 13. december 2006 @ 22:41

    24. -> #22 Thomas Bolding Hansen

      “pinligt for det borgerlige Danmark at det ikke i højere grad søger strategiske akademiske poster og ind på journalisthøjskolen.”

      Nu kunne det jo tænkes, at de borgerligt-sindede er seriøse mennesker, der ønsker at bruge deres liv konstruktivt og produktivt, og dermed er Journalisthøjskolen definitivt ude af billedet når studievalget skal træffes.

      Kommentar by JensH — 14. december 2006 @ 09:11

    25. den frie forskning er ikke truet. Den er død. Den døde da center for menneskerettigheder blev nedlag, fordi et politiske parti ikke kunne lide dets forskningsresultater. Det her er bare efterskælv.

      Kommentar by allan — 14. december 2006 @ 11:09

    26. @ # 14, Gertrud:

      Tak! Det er rart at få nogle detaljer på. Der går jo sjældent røg af en brand uden der er ild, eller hvad det nu er man siger. Når Bjørn Møller optræder som usaglig og ekstremistisk platugle, der propagandere i stedet for at undervise, så har det helt åbenbart en sammenhæng med hans blod-røde ekstremistiske baggrund, som du så fint dokumenterer.

      Jeg klipper oplysningerne til mit arkiv over subversive elementer.

      Kommentar by Nicolai — 14. december 2006 @ 11:31

    27. -> #25 Allahn

      Der findes stadig ufattelig mange af disse offentligt finansierede ‘centre’ i godhedsindustrien, og de producerer alle de nøjagtig samme politisk korrekte rapporter på samlebånd. Faktisk burde man i Europa samle alle centre til et centralt center.

      Desværre eksisterer dette såkaldte Dokumentations og rådgivningscenter om racediskrimination (DRC) stadig, og de udspyr stadig deres -videnskabligt set- underlødige rapporter, som i virkeligheden er ren propaganda for en multikulturel idelogi. At dette center stadig eksisterer kan vi ‘takke’ Uffe Elleman for, og samtidig konstatere, at han gjorde skade lang tid før Muhammed-sagen.

      Men Allahn, kan du fortælle hvad forskellen er på dette nedlagte center du kalder “center for menneskerettigheder” og så DRC ? Hvor adskilte deres rapporter sig fra hinanden ?

      Kommentar by JensH — 14. december 2006 @ 12:29

    28. -> Allan

      Når du ytrer dig i en offentlig debat, burde du som minimum sætte dig lidt ind i det, du skriver om. Som for eksempel når du sender flg. svada ud i cyberspace.

      “den frie forskning er ikke truet. Den er død. Den døde da center for menneskerettigheder blev nedlag, fordi et politiske parti ikke kunne lide dets forskningsresultater. Det her er bare efterskælv”

      Centeret for menneskerettigheder eksister stadig og stadig med Morten Kjærum som frontfigur. Han er også stadig på konforntationskurs med domstolen i Strasbourg, men det har du vel aldrig fattet.

      Kommentar by Mette — 14. december 2006 @ 12:30

    29. -> #29 Mette:

      Er Morten Kjærum ikke frontfigur i ‘Dokumentations og rådgivningscenter om racediskrimination’ ? Det eksisterer desværre stadig:

      http://www.drcenter.dk/

      Men det kan selvfølgelig godt være deet ‘Allan’ mener når ham siger “center for menneskerettigheder”. Han har det nogen gange lidt svært med sine ‘facts’ :-)

      Kommentar by JensH — 14. december 2006 @ 12:49

    30. -> Jens

      Nej, det er et helt andet center.

      Den er god nok, Morten Kjærum sidder stadig som direktør på den samme pind, men som det også fremgår af nedenstående link, og som du måske husker, var noget af det første, som regeringen foretog sig efter systemskiftet 2001 at få styr på de vildt propaganderende centre af forskellig art.

      Det såkaldte dokumentationscenter, som du nævner, havde dengang bl.a. Mona Sheik og Ebba Strange i sin bestyrelse. Selvsamme Mona, der kontraktligt – via Minhaj-orgnisationen – har viet sit liv til at kæmpe for islams verdensherredømme. Det center mistede forståeligt nok sit statstilskud. Hun var omkring det tidspunkt en komet på den radikale himmel, og Lars Hedegaard skal have mange tak for sin artikel “Profetens femte kolonne” i Berlingske Tidende om Minhaj. Den er også fra den periode og findes nemt på nettet. Jeg har ofte henvist til den i Norge, hvor Minhaj-ul-Quran har mange hurtigt voksende afdelinger og får statstilskud!

      Uffe Østergaards og Kjærums problematiske arbejdsområder i diverse centre fik ved systemskiftet en bestyrelse over sig. Kjærum måtte på et tidspunkt gå fra sin stilling, men søgte og fik den igen. I praksis var han vel aldrig borte fra den, men efter det chok er han blevet perifer i mediebilledet, hvor han tidligt og silde førte det store ord før i de glade dage under Nyrup og Jelved.

      http://www.humanrights.dk/forside/

      Kommentar by Mette — 14. december 2006 @ 19:39

    31. -> Jens

      Nej, det er et helt andet center.

      Den er god nok, Morten Kjærum sidder stadig som direktør på den samme pind, men som det også fremgår af nedenstående link, og som du måske husker, var noget af det første, som regeringen foretog sig efter systemskiftet 2001 at få styr på de vildt propaganderende centre af forskellig art.

      Det såkaldte dokumentationscenter, som du nævner, havde dengang bl.a. Mona Sheik og Ebba Strange i sin bestyrelse. Selvsamme Mona, der kontraktligt – via Minhaj-orgnisationen – har viet sit liv til at kæmpe for islams verdensherredømme. Det center mistede forståeligt nok sit statstilskud. Hun var omkring det tidspunkt en komet på den radikale himmel, og Lars Hedegaard skal have mange tak for sin artikel “Profetens femte kolonne” i Berlingske Tidende om Minhaj. Den er også fra den periode og findes nemt på nettet. Jeg har ofte henvist til den i Norge, hvor Minhaj-ul-Quran har mange hurtigt voksende afdelinger og får statstilskud!

      Uffe Østergaards og Kjærums problematiske arbejdsområder i diverse centre fik ved systemskiftet en bestyrelse over sig. Kjærum måtte på et tidspunkt gå fra sin stilling, men søgte og fik den igen. I praksis var han vel aldrig borte fra den, men efter det chok er han blevet perifer i mediebilledet, hvor han tidligt og silde førte det store ord i de glade dage under Nyrup og Jelved.

      http://www.humanrights.dk/forside/

      Kommentar by Mette — 14. december 2006 @ 19:43

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper