20. december 2006

David Trads om Ungdomshuset: Et fantastisk laboratorium for frihed og forskellighed

Man kan sige meget om David Trads, men jeg respekterer naturligvis straffelovens paragraf 267, så jeg vil nøjes med at citere ham selv – Bevar Ungdomshuset.

Jeg har en svaghed for mennesker med revolutionære ideer – folk, der slet ikke anerkender den dagsorden eller de normer, som de fleste i samfundet har lukket sig selv inde i. Den avantgarde, der går forrest, møder automatisk afvisning fra det bestående, når de fremfører deres forslag til radikale omvæltninger.

På det store plan har jeg derfor altid været fascineret af politiske ledere som Che Guevara og Fidel Castro – fordi de modsat alle konventionelle politikere rent faktisk har haft drømme, mod og udholdenhed til at ændre på den amoralske ulighed, som eksisterer i verden. Gør det mig naiv? Eller endnu værre: Gør det mig til en voldsromatiker? Det synes jeg bestemt ikke! De forbrydelser, som Che og Fidel har stået for, falmer jo i sammenligning med de overgreb, som præsident George W. Bush i disse år står for.

På det danske plan har jeg af samme årsag også altid haft sympati for bevægelser som BZ’erne og de autonome, fordi også de unge, der har valgt at være med her, har taget sig sammen til at kæmpe for noget. Oprindeligt kæmpede de i høj grad mod boligspekulanter, der lod huse stå tomme, mens andre savnede et hjem – og med tiden har miljøerne i og omkring Ungdomshuset udviklet sig til at være en protest mod den forlorenhed, der også præger Danmark. Den stigende ulighed, den ekstreme lyst til konformtitet også kulturelt, og den øgede ghettoisering af samfundet er tre eksempler på udviklinger, der bekæmpes.

Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro i København har i snart et kvart århundrede været et fantastisk laboratorium for den frihed og for den forskellighed, som bør nyde fremme i vores eneste metropol. Det er udtryk for en provinsiel tankegang, når der ikke er plads til Ungdomshuset – og denne indskrænkede tankegang minder om en kvælende småborgerlighed, der efterhånden sniger sig ind over alt.

Frisind er som bekendt mere og andet end frisind blandt ligesindede. Derfor burde vi være glade for, at der i hvert fald et sted i Danmark findes et hus, hvor der eksperimenteres med demokrati og kultur – så samfundets automatiske træghed udfordres.

Derfor skal Ungdomshuset naturligvis bevares.”

Hvis Jagtvej 69 er et demokratisk eksperimentarium, er det her så et arbejdspapir…

[Tak til Snaphanen for foto]

35 Comments »

  1. Hvis ikke før så er det ihvertfald nu lykkedes David Trads at få placeret sig selv som loonie på den yderste venstrefløj. Der er ikke noget at til, at almindelige socialdemokratiske vælgere ikke stemte ham i Folketinget, da han stillede op for S. Manden er jo ekstremist.

    Kommentar by JensH — 20. december 2006 @ 12:04

  2. David Trads skal fandme være glad for at Danmark stadig er et retssamfund (sådan da) selvom det ikke er takket være Trads.

    Hvis de autonome fik deres anarkistiske drømme opfyldt, så er det ikke godt at vide, hvad der så ville ske med Trads?

    Ville Trads kunne overleve i et anarkistisk samfund, uden et stærkt politi til at beskytte ham?

    Jeg har et ord til Trads…………RØVHUL

    Kommentar by Mackety — 20. december 2006 @ 12:28

  3. Manden må have sniffet lim! Eller også har en ondsindet satan hacket sig ind på Nyhedsavisens hjemmeside og udgivet sit smøreri for Trads’. Jeg kan da ikke forestille mig en chefredaktør for et dagblad i Danmark, der endda er totalt afhængigt af annonceindtægter fra virksomheder, som dem de autonome stormtropper smadrede forleden, kan have den slags synspunkter. Umuligt!
    For det er jo så hjælpeløst naivt og idiotisk, altsammen, en efterhånden halvgammel nars revolutionsromantiske drømmerier og fedten for det fritidsrevolutionære segment, der nu har nået den alder, hvor de har fået børn, der smadrer politi i et nihilistisk jag på opvelser og adreanlin-kick.
    Endnu mere naivt er hans greb om udenrigspolitik:
    “De forbrydelser, som Che og Fidel har stået for, falmer jo i sammenligning med de overgreb, som præsident George W. Bush i disse år står for”, skriver han ved Gud.
    Nu er George Bush ikke min kop te, og personligt er jeg nået til den erkendelse, at invastionen i Irak var en fatal brøler. Men der er dog en forskel, som man åbenbart skal være gammel venstrefløjs-fjols for at overse:
    “Che” og “Fidel” (man er vel på fornavn med sine kommunistiske mordere!)indførte diktaturet, og “Fidel” har holdt fast i det lige ind til nu.
    Trods alle deres mange naive brølere har amerikanerne dog forsøgt at indføre demokrati i både Afghanistan og Irak. At det ikke er lykkedes alt for godt skyldes først og fremmest modstand fra totalt hensynsløse fascistiske modstandere.
    Men hva’, Trads er vel lige som alle de andre velaflagte, velnærede fritidsrevolutionære fra socialgruppe 1 og 2: Alle, der er imod amerikanerne og det borgerlige, kapitalistiske retssamfund, er i én eller anden forstand venner.
    HVIS det virkelig er Trads, der har skrevet dette uansvarlige vås – reelt en legitimering af både en diktaturstat (han nævner dog kun Cuba, men hva’, alle de andre socialistiske drømmestater er jo siden faldet) og voldelige overgreb mod grundlovssikrede rettigheder, burde hans arbejdsgivere overveje, om han rette mand i spidsen for Nyhedsavisen.
    På den anden side… Den dør vel helt af sig selv inden så længe.

    Kommentar by polinos — 20. december 2006 @ 12:35

  4. Jeg synes det her citat tager prisen:

    På det store plan har jeg derfor altid været fascineret af politiske ledere som Che Guevara og Fidel Castro […] Gør det mig til en voldsromatiker? […] De forbrydelser, som Che og Fidel har stået for, falmer jo i sammenligning med de overgreb, som præsident George W. Bush i disse år står for.

    Selv hvis man accepterer den sidste påstand, hvilket i sig selv kræver nogen betydelige intellektuelle krumspring, så er mildest talt sært at retfærdiggøre sin egen idolisering af forbrydere, men henvisning til at der findes andre, større forbrydere.

    Kommentar by Lars — 20. december 2006 @ 13:20

  5. Jeg er ikke helt sikker på om det er et nyt fænomen, eller om det bare er mig som først for nylig har fået øjnene op for det, men dette er jo endnu et eksempel på, at synspunkter man før uden at tøve ville have kaldt venstreekstremistiske nu er mainstream, omdelt som et andet brug-og-smid-væk-produkt der kan forbruges sammen med cola og burgere fra McD. Om sprøjten er en succes eller ej er vel mindre væsentlig end det faktum, at folkene bag med kendskab til mediemarkedet, samt investorerne, ikke har set noget mismatch mellem åbenlys støtte til terrorisme og venstrefløjsdiktatur, og så en gratis”avis”. Dét er da rystende. Hvis “markedet” handler om diversitet og valg burde der i det mindste som kompensation være en klart borgerlig gratissprøjte – og det er der vist ikke.

    Det sidste strå man kan klynge sig til er det lille håb, at accept af en given redaktionel linje (som her) ikke nødvendigvis er entydigt sammenhængende med politisk stillingstagen i øvrigt. Men derfor burde der vel stadig være et marked for et borgerligt alternativ? Eller er de borgerlige læsere ligeglade med ideologisk ståsted, og tager bare disse sprøjter for hvad de er, og ikke mere? Svaret blæser i vinden, som en brugt gratissprøjte.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 21. december 2006 @ 00:30

  6. Jeg vil gerne uddele endnu en pris til dette citat:

    Den stigende ulighed, den ekstreme lyst til konformtitet også kulturelt, og den øgede ghettoisering af samfundet er tre eksempler på udviklinger, der bekæmpes.

    Bemærk hvordan de autonome ifølge Trads både bekæmper stigende ulighed og lyst til konformitet. Er det ikke sjovt? De konforme er jo lige, mens de ulige er ganske ukonforme. Den, der kæmper for ligheden, kæmper naturligvis for konformiteten.

    Kommentar by Ole — 21. december 2006 @ 05:24

  7. Kan I hjælpe mig? Jeg er kun 99% sikker på, at jeg ikke på en eller anden måde hjælper Trads ved at tage hans avis på banegården. Derfor gør jeg det ikke. Kan I gøre mig 100% sikker, så kunne jeg holde mig orienteret om hans rablerier.

    Kommentar by NAN — 21. december 2006 @ 08:21

  8. @4:

    “…så er mildest talt sært at retfærdiggøre sin egen idolisering af forbrydere, men henvisning til at der findes andre, større forbrydere.”

    Enig. Samme metode blev forøvrigt rigtig flittigt brugt da Pinochet døde – dog ikke af Trads…

    Kommentar by The Man — 21. december 2006 @ 09:31

  9. Det er meget ham Trads ikke nævner hans andre store ikoner: Lenin, Stalin, Mao, Pol Pol, mon det er fordi de forlængst er afsløret som morderiske forbrydere.
    Det bliver spændende og se hvad arkiverne på Cuba gemmer når Castro en dag sætter diktatorstøvlerne – nøj, hvor blir vi klogere.

    Kommentar by T. Klitgaard Fuur — 21. december 2006 @ 10:01

  10. Det er svært at tro, at artiklen er ægte. Men hvis den er, kan de to centrale spørgsmål besvares som følger:

    1. Gør det mig naiv?

    Ja, hr. Trads. Utilgiveligt dum og naiv for en voksen mand med en slags uddannelse og en ledende stilling på en avis, selv om det kun er en islandsk annonceavis, der snart vil forsvinde igen.

    2. Eller endnu værre: Gør det mig til en voldsromatiker?

    Ja, hr. Trads. Deres fascination af kommunisthelte som Fidel og Che er klar voldsromantik. Der er gået 38 år siden 1968, og i dag ved alle, at Fidel og Che er/var blodsølede storforbrydere.

    Kommentar by Lama Q — 21. december 2006 @ 10:24

  11. en jobsøgende Trads ? Det antydes i Groft Sagt. Mon ikke DR forbarmer sig ?

    -“Groft sagt er imponeret over, at David Trads føler sig kaldet til at give de umælende slagsbrødre fra Jagtvej identitet og politiske mål.
    Han har dog allerede modtaget betydelig ros for sit solidariske virke af dette bagland. Men de ved naturligvis heller ikke, at deres helt sideløbende producerer sleske mails på samlebånd til magtpersoner i den danske medieverden i en forståelig erkendelse af, at han formodentlig snart skal ud at finde sig et nyt job.
    Så Groft sagt betragter ikke Trads som voldsromantiker. Heller ikke som romantiker, omend hans labile skriverier kunne tyde herpå. Men kun som en småborger med store prætentioner.
    Egon Balsby”

    Kommentar by steen — 21. december 2006 @ 11:00

  12. @8

    Samme metode blev forøvrigt rigtig flittigt brugt da Pinochet døde – dog ikke af Trads…

    Var der? Hvornår?

    Kommentar by Lars — 21. december 2006 @ 12:18

  13. NAN, tag værdigt imod “avisen”, gå så med beslutsomme skridt til den nærmeste affaldspand og smid den demostrativt deri.

    Kommentar by mike — 21. december 2006 @ 13:31

  14. @12:

    Se fx tråden her på Uriasposten om Pinochet:

    http://www.uriasposten.net/?p=4073

    Kommentar by The Man — 21. december 2006 @ 14:14

  15. -> The Man

    Trads fortæller han altid har været fascineret af ‘politiske ledere’ såsom Castro og Che Guevara, og da en her på siden pointerer at Trads idealiserer diktatorerne, fortæller du at jeg gør det samme ift. Pinochet, og henviser specifikt til min postering om Pinochets død.

    Herfra citerer jeg linie 5-6: “En død diktator gør ikke verden demokratisk, men det er et skridt i den rigtige retning…”

    Håbede du folk ikke gad trykke på linket, eller hvad?

    Kommentar by Kim Møller — 21. december 2006 @ 14:32

  16. @15:

    Prøv nu lige at gør dig lidt umage.

    Jeg henviser til tråden og skriver ingensteds at du idealiserer diktatorer.

    Hvis du gad læse hele tråden , ville du se at flere indlæg relativerer Pinochet som forbryder ” med henvisning til at der findes andre, større forbrydere” – præcis som Trads og præcis som jeg kommenterer i 9 og 14.

    Gad du ikke læse hvad der står inden du skrev, eller hvad?.

    Kommentar by The Man — 21. december 2006 @ 14:54

  17. @16

    Det er rigtigt, at der er nogen i tråden der relativerer Pinochet som forbryder. Men der er ingen der idoliserer ham, på samme måde som Trads gør med Fidel.

    Nu er det jo populært at bytte om på forskellige ord, for at se hvordan meningen ændres, og så kan man jo smage på sætningen:

    På det store plan har jeg derfor altid været fascineret af politiske ledere som Augusto Pinochet […] Gør det mig til en voldsromatiker? […] De forbrydelser, som Pinochet har stået for, falmer jo i sammenligning med de overgreb, som Stalin har stået for.

    Hvis nogen mente og udtalte noget i retning af ovenstående, ville de med rette blive udskreget som farlige og udemokratiske. Det jeg ikke kan se, er hvorfor det ikke sker for Trads.

    Kommentar by Lars — 21. december 2006 @ 15:13

  18. -> The Man

    “Hvis du gad læse hele tråden , ville du se at flere indlæg relativerer Pinochet som forbryder ” med henvisning til at der findes andre, større forbrydere” – præcis som Trads og præcis som jeg kommenterer i 9 og 14.”

    Enhver pointering af det misforhold der hersker i medierne mellem Pinochet og Castro, er i princippet ‘relativering’ af Pinochets forbrydelser. Jeg går ud fra du finder den diskussion relevant, og så giver dit indlæg altså kun mening hvis du kan citere nogle fra højrefløjen for idealisering af Pinochets regime.

    Hvorfor ikke genfinde de eksakte citater fra den pågældende tråd?

    Hvis jeg skrev at DR er venstreorienteret, og henviste til http://www.dr.dk/, så mangler der ligesom lidt.

    Kommentar by Kim Møller — 21. december 2006 @ 15:18

  19. -> #17

    Fordi der findes en uhyggelig dobbeltstandard i den offentlige debat herhjemme. Det er okay at hylde blodtørstige diktatorer hvis de tilhører den -af hovedparten af menningsdannere definerede- politisk korrekte fløj. Derfor er det i orden at udtrykke sympati for for eksempel Stalin. En sådan sympati bliver set som måske lidt langt ude, men dog alligevel som et udtryk for at man er en “progressiv” person med hjertet på det rette sted.

    Kommentar by JensH — 21. december 2006 @ 15:22

  20. –> @16

    Du skriver til Kim på din nok så arrogante facon: “Gad du ikke læse hvad der står inden du skrev, eller hvad?”

    I virkeligheden er det jo dig, der tilsyneladende ikke kender forskel på idolisering og relativering (som andre også har pointeret). Der er vel heller intet odiøst i at relativere forskellige diktatorers forbrydelser. I min verden er det derimod problematisk at udtrykke sin fascination af en diktator. Så vidt jeg kan se, at det kun den venstreekstremistiske Trads, der gør det.

    Kommentar by Hicks — 21. december 2006 @ 15:34

  21. @20:

    Min “arrogante facon” som du kalder det blev udløst af Kim Møllers indlæg i #15, hvor han afsporer debatten ved at skyde mig i skoene at jeg anklager ham for at idealisere Pinochet og – på vanlig arrogant facon – slutter med det svinske: “Håbede du folk ikke gad trykke på linket, eller hvad?”

    Hvad jeg skriver i min kommentar i #4 er, at jeg ikke sympatiserer med Trads når han relativerer Castro med andre og større forbrydere. på samme måde sympatiserer jeg ikke når man relativerer Pinochet med andre og større forbrydere.

    Der er naturligvis kun meget få syge hoveder, som åbent idoliserer Pinochet (selv om kommentar #14 i Pinochettråden er betænkeligt tæt på), men jeg anfægter den automatreaktion der er tendens til, nemlig at undlade at tage stilling til en eller anden diktators grusomheder ved at henvise til at der er en anden, som har været værre. Det lukker for debatten om denne diktator (in casu Pinochet).

    Kommentar by The Man — 21. december 2006 @ 16:00

  22. billeder fra “kampen for demokrati og menneskerettigheder” i mellemøsten

    http://mindprod.com/politics/iraqwarpix.html

    Kommentar by allan — 21. december 2006 @ 16:08

  23. Allan havde ikke noget relevant svar til debatten, så han linkede per refleks til et moon-bat galleri.

    Den politiske debat i Danmark står virkeligt sløjt til på venstrefløjen. Ufatteligt at så mange mennesker med så – selverklæret – “gode” og “retfærdige” sager kan være SÅ dårlige til at overbevise andre til at være enige… og til at stemme i overensstemmelse dermed.

    Kommentar by DaLi — 21. december 2006 @ 16:19

  24. -> @21

    I kommentar 8 skriver du:

    ” @4:

    “…så er mildest talt sært at retfærdiggøre sin egen idolisering af forbrydere, men henvisning til at der findes andre, større forbrydere.”

    Enig. Samme metode blev forøvrigt rigtig flittigt brugt da Pinochet døde – dog ikke af Trads… ”

    Nu må du være ‘mand’ nok til at fortælle, hvilke kommentarer i Pinochet-tråden, der idoliserer ham.

    Du sympatiserer ikke med, at man relativerer forskellige diktatorers forbrydelser – fair nok. Men synes du ikke det er en kende værre, når man ligefrem udtrykker sin fascination af diktatorer (som Trads)?

    Kommentar by Hicks — 21. december 2006 @ 16:24

  25. @23: Jeg har uddybet hvad jeg mener med miin kommentar i #8 (se 21). Og jo, jeg synes det er slemt når man idoliserer diktatorer. Hvad Trads skriver han idoliserer ved Che Guevara og Castro, er deres ”drømme, mod og udholdenhed til at ændre på den amoralske ulighed, som eksisterer i verden”. Vel sagtens som nogle idoliserer Pinochets økonomiske superliberalisering.

    PS: Hvis du skal have nogle indlæg fra Pinochettråden, der ligger betænkeligt tæt på en idolisering, så prøv at kigge på #1, #14 og #18 – ikke at jeg gider detaildiskutere disse.

    Kommentar by The Man — 21. december 2006 @ 17:32

  26. -> 24 The Man

    Hvordan synes du selv det går.

    Che og Castros ‘idealisme’ er tæt forbundet med en etpartistat, det man i daglige tale kalder et diktatur. Det lighedsskabende er pr definition totalitært.

    Hvad man end mener om liberalisme i Pinochets Chile, så er der intet der tyder på at der er noget anti-demokratisk over liberalisme.

    Forskellen er ikke kommatering. Forskellen er demokrati. Forskellen er alt.

    Kommentar by Kim Møller — 21. december 2006 @ 18:01

  27. @26: Kim: Det er altid morsomt at læse dine indlæg, bare for at se HVOR langt de er fra virkeligheden eller på at kommentere på ens sidste indlæg. Dit sidste indlæg skuffer ikke.

    ”Che og Castros ‘idealisme’ er tæt forbundet med en etpartistat, det man i daglige tale kalder et diktatur.”

    Muligvis, din påstand, på ingen måde relevant for mit indlæg.

    ”Det lighedsskabende er pr definition totalitært.”

    Rent vrøvl, fx er samfundsmæssig omfordeling fx gennem progressiv beskatning er på ingen måde totalitær.

    ”Hvad man end mener om liberalisme i Pinochets Chile, så er der intet der tyder på at der er noget anti-demokratisk over liberalisme.”

    Enig – og? Du mener Pinochets styre var… liberalisme eller hur?

    ”Forskellen er ikke kommatering. Forskellen er demokrati. Forskellen er alt. ”
    Patetisk.

    Prøv igen – måske lykkes det dig næste gang at være relevant.

    Kommentar by The Man — 21. december 2006 @ 20:12

  28. -> 27 The Man

    Hvis du ikke er istand til at læse hvad jeg skriver, så ser jeg ingen grund til at fortsætte debatten. Sidste ord herfra.

    Kommentar by Kim Møller — 21. december 2006 @ 21:12

  29. Hvis man ikke kan eller vil relativere, er man temmelig firkantet. Højrefløjen har heldigvis sans for livets nuancer :-)

    Kommentar by Kimporator — 21. december 2006 @ 21:44

  30. -> 27
    “Rent vrøvl, fx er samfundsmæssig omfordeling fx gennem progressiv beskatning er på ingen måde totalitær”

    Hvad vil du kalde det, hvis progressionen stiger op over 100%, som der findes eksempler på?

    Kommentar by SUS — 21. december 2006 @ 23:48

  31. SUS: ud og læs lidt om totalitær…hvis dine argumenter skulle ville man ikke kunne retfærdigøre andet end anarki..

    Kommentar by allan — 22. december 2006 @ 10:16

  32. Hej Allan bette knøvs,

    Hvordan kan jeg se udfra billederne, om disse mennesker er blevet flået i småstumper af en vejsidebombe, er fra en israelsk skolebus med en selvmordsbomer ombord, eller fra et civilt flystyrt?. Ubehagelige billeder af sønderlemmede mennesker er altid sidste halmstrå man klynger sig til når argumenterne slipper op, og jeg troede ikke at selv du var SÅ ringe. Over and out herfra, du har lige diskvalificeret dig selv totalt.

    Kommentar by PeterK — 22. december 2006 @ 21:43

  33. Davis Trads skrev “…at der i hvert fald et sted i Danmark findes et hus, hvor der eksperimenteres med demokrati og kultur”.

    Sjovt nok har Ungdomshuset nøjagtigt samme struktur som Christiania. De autonomes “Mandagsmødet” er baseret på konsensus, der stemmes aldrig blandt de autonome. Det er samtidigt deres store svaghed, for selv om flertallet ønsker at fokusere på kultur så vil voldsminoriteten stadig være der, og smadre huset.

    De unge kan sagtens eksperimentere videre på Christianias kæmpe grund, der er på 340.000 kvadratmeter. Selv grunden for Jagtvej 69 er kun 1.000 kvadratmeter, hvilket svarer til en parcelhusgrund. Lad de unge boltre sig på Christiania, indtil de bliver lige så stive i betrækket som de gamle Christianitter, der kun vil hævde deres ret og bygge flere huse. Forresten, de 15.000 kvadratmeter som Christiania selv tigger om at få bygget, er det til unge eller gamle? :)

    Kurt Olsen

    Kommentar by Kurt Olsen — 6. januar 2007 @ 16:04

  34. jeg synes trads har en dejlig mening om vores så fantastiske og farverige samfund(sarkastisk)

    nu vil jeg rejse mig og forsøge at klare den dejige robottest samfundet har til mig så de kan finde ud af om jeg er værdig nok til at leve….

    love PLIPS

    Kommentar by mads — 7. juni 2007 @ 00:35

  35. jeg synes Trads’ holdninger er gode, og at hele Danmark burde se sådan på det. Uden de forskelle som huset bød på, ville Danmark være et ensformet kaos. Hvilket det også er nu, nå huset er ryddet. Måske kan man sige at de unge skulle boltre sig på Christiania, men der burde alligevel være flere Ungdomshuse. Ikke kun i København, men landet over. Og hvad er der galt i at have en modkultur, som 100’vis af unge som gamle kan dyrke?
    Og nu har Ritt og de unge jo kommet på et kompromis. Nu mangler de bare at finde et nyt hus..
    hilsner herfra – til jer enformede svin

    Kommentar by Caaatty — 30. oktober 2007 @ 09:21

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper