3. oktober 2012

Eric Hobsbawm (d. 2012): Et liv dedikeret til stalinisme, men stadig centrum-venstres yndlingshistoriker

Eric Hobsbawms 628 sider lange ‘Age of Extremes’ var noget nær den første bog jeg fik lagt i hånden, da jeg for mange år siden startede på historiestudiet. Allerede som teenager meldte han sig ind i ungkommunistiske Sozialistischer Schülerbund, og først efter Murens fald, 60 år senere meldte han sig ud af Communist Party of Britain, kort før partiet opløste sig selv. Han døde tidligt mandag morgen i an alder af 95 år, og Daily Mails barske gennemgang er lige på kornet – He hated Britain and excused Stalin’s genocide. But was hero of the BBC and the Guardian...

On Monday evening, the BBC altered its programme schedule to broadcast an hour-long tribute to an old man who had died aged 95, with fawning contributions from the likes of historian Simon Schama and Labour peer Melvyn Bragg.

The next day, the Left-leaning Guardian filled not only the front page and the whole of an inside page but also devoted almost its entire G2 Supplement to the news. The Times devoted a leading article to the death, and a two-page obituary.

(The Guardian, 2. oktober 2012)

came to Britain as a refugee from Hitler’s Europe before the war, but, as he said himself, he wished only to mix with intellectuals. ‘I refused all contact with the suburban petit bourgeoisie which I naturally regarded with contempt.’ Naturally.

If the name Hobsbawm rings a bell at all, people might recollect that it was also the name of Julia Hobsbawm, a PR expert who, in collaboration with the future Mrs Gordon Brown, was one of the spin doctors who sold New Labour to this country.

There is a world of difference between the ideology of Julia’s sleek, modern New Labour ideas and her father’s hard-nosed Stalinism, but one of the things they had in common was contempt for ‘ordinary people’.

Eric Hobsbawm took part in one of the most extraordinary conversations ever on British television. Speaking in 1994 to the author Michael Ignatieff about the fall of the Berlin Wall five years earlier, the historian was asked how he felt about his earlier support for the Soviet Union.

If Communism had achieved its aims, but at the cost of, say, 15 to 20 million people – as opposed to the 100million it actually killed in Russia and China – would Hobsbawm have supported it? His answer was a single word: ‘Yes’.

Just imagine what would happen if some crazed Right-winger were to appear on BBC and say that the Nazis had been justified in killing six million Jews in order to achieve their aims. We should be horrified, and consider that such a person should never be allowed to speak in public again – or at least until he retracted his repellent views and admitted that he had been culpably, basely, wrong.

Yet the awful thing about the phenomenon of Eric Hobsbawm is that the exact opposite to this is what happened.

He was awarded a Companion of Honour by Tony Blair… A professor of history, he was regularly lionised on the BBC and in the liberal newspapers as our ‘greatest’ historian.

(The Guardian, 2. oktober 2012)

It is true he modified his hard-line support for Stalin and his death-camps as the years went by. The elderly Hobsbawm was not the same person who, in 1939, co-wrote a pamphlet defending not only Stalin but Hitler, too – and justifying the Nazi-Soviet pact to carve up Poland and dominate Eastern Europe.

But as far as the history of the 20th century was concerned, he never learned its lessons. The tens of millions dead, the hundreds of millions enslaved, the sheer evil falsity of the ideology which bore down with such horror on the peoples of Russia, Hungary, Czechoslovakia, Poland and Germany, never occurred to this man.

He went on believing that a few mistakes had been made, and that Stalinism was ‘disillusioning’ – but that, in general, it would have been wonderful if Stalin had succeeded. …

What is disgraceful about the life of Hobsbawm is not so much that he believed this poisonous codswallop, and propagated it in his lousy books, but that such a huge swathe of our country’s intelligentsia – the supposedly respectable media and chattering classes – bowed down before him and made him their guru. Made him our ‘greatest historian’.

The truth is that, far from being a great historian who sometimes made mistakes, Hobsbawm deliberately falsified history.

In his book The Age Of Extreme, published in 1994, he quite deliberately underplayed the Soviet Union’s attack on Finland in 1939-40, saying it was merely an attempt to push the Russian border a little further away from Leningrad. He also omits any mention of the massacre of 20,000 Polish soldiers by Russian Secret Police at Katyn.

In the same book, he dismisses the appallingly violent suppression by the Nazis of the Polish resistance in the 1944 Warsaw uprising – when a complacent Soviet army ignored desperate pleas to come to the Poles’ aid – as ‘the penalty of a premature uprising’.

These are not mistakes – they are wicked lies.

In his 1997 book On History, he wrote the following: ‘Fragile as the communist systems turned out to be, only a limited, even minimal, use of force was necessary to maintain them from 1957 until 1989.’

This again is a blatant lie. A huge and ever-growing Soviet armaments industry ensured there was continued violence in most of the major trouble-spots of the world through those years before Communism collapsed. …

Ask the inhabitants of Prague, where Soviet tanks rolled into the streets in 1968, if they agreed with Hobsbawm that this was ‘minimal use of force’.

Ask the millions of people who were taken from their homes by KGB thugs and forced to live, often for decades, in prison-camps throughout the Gulag, whether force had been ‘minimal’.

Nor were Hobsbawm’s rewards merely the sycophantic praise heaped on him by Lefty academics and silly chatterers at London dinners. Having cultivated his group of Left-wing protégés at Birkbeck College in London, where he dominated the history department and went on to become President, he was showered with accolades by academics of the Left. …

What his death tells us, however, is that the liberal establishment that really runs this country has learned no lessons from history. It is still prepared to bow down and worship a man who openly hated Britain – and who knowingly wrote lies.”

Oploadet Kl. 13:15 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/41221/trackback


  1. Marxisten, der blev sin tids største historiker

    Kommentar by BE — 3. oktober 2012 @ 13:46

  2. Sikke en ubehagelig mand. Sjovt nok var han flygtet fra de regimer han beundrede og til et land der kæmpede for frihed og demokrati, alt hvad han var imod. De største hyklere findes altid på venstrefløjen…

    Kommentar by Jacob Andersen — 3. oktober 2012 @ 13:54

  3. Hej Kim
    Hvad synes du om den nye bog: opgøret om vor samtids historie?

    “Kan vi som folk og nation se os selv i øjnene, når vi skal vurdere vigtige perioder i Danmarks nyeste historie, f.eks. samarbejdspolitikken under Besættelsen og fodnote-politikken under Den Kolde Krig? Er vi en nation, der helst vælger kyniske og vattede løsninger under varme og kolde krige? Eller har vore politikere ikke haft andre muligheder?

    Forsøger de officielle danske historiske værker og udredninger at ”strø sand på historien” med hvidvaskning af de ansvarlige i de omstridte perioder? Og er der brug for, at nye historikere ser på disse perioder med friske øjne?

    Det er nogle af de spørgsmål, som bogen Opgøret om vor samtids historie fokuserer på.”


    Kommentar by Ole S. — 3. oktober 2012 @ 14:17

  4. Det er synd for England, at BBC er blevet venstre-ekstremistisk.

    Kommentar by 1 — 3. oktober 2012 @ 14:46

  5. -> Ole S.

    Jeg har ikke læst bogen, men der er tydeligvis ideologisk slagside til venstre. Det betyder ikke de altid er håbløse sådan rent akademisk, men det er da tankevækkende at det i høj grad er markante venstrefløjs-ideologer, herunder kommunister, der skriver historien om venstrefløjen.

    Kommentar by Kim Møller — 3. oktober 2012 @ 14:48

  6. Jøderne har en flot lille skik med at lægge en lille sten på en afdøds gravplads.

    Måske man skulle indføre en lignende skik til ens afdøde modstandere?

    En lille blå pose med en hundelort.

    Kommentar by Santor — 3. oktober 2012 @ 14:57

  7. Jeg havde aldrig hørt om ham, men det har altid stået klart, at England (og også USA) har en meget stor og indflydelsesrig rabiat venstrefløj, der har modarbejdet det vestlige samfundssystem i ca. 100 år. I 1930’erne indsamlede de 3 millioner underskrifter i England, der krævede ensidig nedrustning – mens Churchill advarede mod Hitler. Og de fortsatte under den kolde krig (atomfrie zoner o.s.v.).

    I USA blev venstrefløjen kun styrket, da de lod Franfurterskolen slå sig ned i 1930’erne, også de på flugt fra Hitler. Deres tak til Vesten kender vi.

    Faktisk har det de seneste år vist sig, at senator McCarthy havde delvis ret: Der var en enorm sovjetisk spionage- og undergravende aktivitet i USA i årtier. F.eks. var Rosenberg’erne faktisk spioner for Stalin.

    Og herhjemme har vi for nylig fået at vide, at den tidligere rigsantikvar og bror til Folketingets formand, Olaf Olsen, i sin tid var Sovjet-agent og årelang Stalin-beundrer.

    Det er utroligt, at Vesten har overlevet kommunismen. Der må være noget overlevelseskraft i vores kultur alligevel.

    Kommentar by Gunnar Biering — 3. oktober 2012 @ 15:20

  8. @ Kim Møller

    Måske misforstår jeg dig vedrørende den nye bog fra Bludnikow og Elbjørn som præsenteres hos CEPOS.

    Men det er da vist en bog lanceret fra “højre” med diskussion af samtidshistorien for at ruske op i etablerede “sandheder” som hidtil har været dikteret fra venstre.

    Angående Eric Hobsbawn, så er det en fin artikel der citeres fra England. Der er intet galt med at hans datter har arbejdet for Labour, men tænk et øjeblik over reaktionen hvis en kendt nazist havde et barn som senere arbejdede for f.eks. Dansk Folkeparti.

    Kommentar by Superman — 3. oktober 2012 @ 17:10

  9. http://www.youtube.com/watch?v=okHGCz6xxiw

    Kommentar by Nielsen — 3. oktober 2012 @ 19:41

  10. Det var denne jeg ville dele:-)

    Kommentar by Nielsen — 3. oktober 2012 @ 19:42

  11. Læs Jeg valgte friheden af Victor A Kravchenko!!
    Den er et sandt billede af Stalintiden beskrevet af en rimlig højtstående afhopper i 1944.
    Ja, den handler om fryglelige forbrydelser, men hvor er den velskrevet og så “spændende”, at jeg havde svært ved at løsrive mig.
    I vil ikke fortryde det, som man siger i reklamer.

    Kommentar by britta due andersen — 3. oktober 2012 @ 19:53

  12. 11. Korrekt den bog kan man ikke lægge fra sig når man først er begyndt.

    Hørte i Radioklassikeren på P1 et klip med den ‘gale’ advokat Carl Madsen glødende kommunist, og så meget andet trist, hvor han speakede til Kommunisternes anti Fællesmarkeds-tv-spot i 1972. Voldsom retorik og håbløse betonslogans.

    Howard Zinns bog ‘A People’s History of the United States’ undervises der i på skoler i USA. Den er ikke lige præcis en hyldest til kapitalismen.

    Der er noget med de britiske socialister der går helt i selvsving og benytter løgn og halve sandheder for at fremme socialismen. Et eksempel i afdøde Michael Foot

    En kommentator sagde om Foot, ” som leder så var han ikke kun den største løgner siden Goebbels, men faktisk meget mere effektiv end denne.”

    Kommentar by synopsis-olsen — 3. oktober 2012 @ 22:31

  13. Rammer hovedet på sømmet.

    Tilbedelsen af marxisten/materialisten Eric Hobsbawm er desværre noget symptomatisk for den moderne historiker tradition. Jeg selv mener at det navnlig er den materialitske arv fra det 19 årh. og navnlig sammenstødet med/skabelsen af sociologi forandrede faget historie. Forfærdelig mange historikere ønsker mere end bare den deskriptive rolle, de ønsker at deres videnskab skulle bruges som et ideologisk kampredskab.
    Der hvor det perverse gør sig gældende, er i Hobsbawm`s fortolkning eller mangel på samme af hændelser/handlinger i det 20 årh. Som artiklen i Daily Mail påpeger så er udeladelsen af Katyn – massakren en fejl der ville havde afsporet alle andre alm. historikeres virke hvis de havde undladt beskrivelsen det i en bog om det tyvende århundred kaldet ”Age of Extremes”, da handlingen (massakren) for det første er ekstrem i sig selv. Men netop bearbejdningen og receptionen og den overordnede historisering af selve Katyn – massakren er et lærestykke i den politiske propaganda brug af samme hændelse. Forstået i den sammenhæng at russerne myrder de polske officerer, de allierede holder kæft, selvom man havde viden om russernes skyld. Tyskerne som selv begår massakre, benytter Katyn til deres egen propaganda imod sovjetunionen, og der ved stiller sig hyklende an. Efter krigen glider Katyn massakren ned under stilhedens tæppe. Da de allierede ikke vil erkende deres medskyldige tavshed, og polakkerne ikke vil fornærme sovjetunionen da de har soldater i landet, sker der intet. Så først sent, efter glastnost og murens fald, kommer der accepteret af skyld og et påtaget af ansvar.
    Hele hændelsesforløbet er ideelt til at beskrive det 20 årh. skiftende alliancer og politiske konstellationer og brug af historiske hændelser. Dennes fravær må i dette tilfælde være i ”ond tro”, dvs. en bevist udeladelse, der er sket for netop at vinkle analysen og den overordnede tolkning i en bestemt retning.
    Hvorfor ingen massiv kritik?

    Historisk Materialisme, dvs. analysen af samfund og mennesker i historien ud fra primært økonomiske konflikt og interessevaretagelse (klassekamp) har haft en massiv og dyb indflydelse på faget historie. At man via kontrafaktisk historie kan vise, at selv bitte små ændringer i de historiske hændelser, og historien ville med et være gået anderledes, så Marx`s lovmæssighed i den historiske udvikling er en stor tillempning. Marx`s meta-historie om udbytningen af slaverne i antikken, af bønderne i middelalderen og industriarbejderen i det moderne kapitalistiske samfund, har en umiddelbar stor forklarings kraft. Denne forklarings kraft medførte at historikere som Eric Hobsbawm, E.P. Thompsom, Howard Zinns, m.f. har haft gode og flotte karriere ved at beskrive og kolportere. Men også her hjemme har historikere som Poul Villaume, Benito Scocozza, Søren Hein Rasmussen, som alle med en oprindelse på venstrefløjen, har fået/haft gode karriere. Nu har jeg ikke læst særligt meget af det de danske historikere har skrevet.
    Dog har jeg læst Poul Villaume`s ”Allieret med forbehold” uden at kunne finde så grove fejl, som udeladelsen af Katyn – massakren hos Hobsbawm. Men alligevel er ”Allieret med forbehold” et flot historisk forsvar for en mere fodslæbende og tilbageholdene Nato politik, da Villaume`s doktordisputats fra 1994 indskrev Danmark i denne, èn mere agtpågivende rolle.

    Jeg tror at forelskelsen i ”den store og samfunds ændrende” forklaring fik et boost i slut 60`erne, og dette har sat sit præg på mange generationer af historikere. Mange danske historikere i gymnasier kommer med denne generation af særdeles venstreorienterede samfunds opfattelse.
    Hobsbawm er bare den største kransekagefigur for denne internationale fordrejning af historien, denne ensidige brug af historien, som et samfundsændrende redskab. Det er positivt at Daily Mail ikke lade manden slippe så let fra sine udtalelser og meninger, gad vide om danske aviser ville være oppe på mærkerne i samme grad som denne engelske ”konservative avis”, jeg tror det ikke rigtigt.

    Der er forbavsende få konservative historikere der er blevet ”stjerne” historikere, dog kan nævnes W.W. Rostow, som navnlig kendes for sin økonomiske historie. Men ellers er det småt, med borgerlige historikere.

    Igen mange tak Kim, for din påpegning af èn af de mange historikere som tog helt fejl.


    Kommentar by Historyman — 4. oktober 2012 @ 01:14

  14. Det er trist og depraverende læsning. Jeg tror mere og mere på, at der findes virus, som ødelægger den slags menneskers hjerner. Det lyder måske som en konstrueret forklaring, men hvordan skal man ellers kunne acceptere det infekterede i den slags historier – som desværre ikke er helt så sjældne.

    Kommentar by Hans Erling Jensen — 4. oktober 2012 @ 04:09

  15. Guardians lobhudling af svindleren foreligger, selvfølgelig i en google translate hos DesInformation (linket i 1).

    En vis Curt Sørensen (betonkommunist/rød-fascist, professor m.v.) kommentere blandt andet:

    “Eric Hobsbawm ragede op som et fyrtårn over hele den enorme flok af ‘tidsåndens’ overflade plaprende og veltilpassede konformister.”

    Kommentar by Hans Und — 4. oktober 2012 @ 05:14

  16. Jeg går ud fra at der hernede er tale om den samme Michael Ignatieff. Hvis det er tilfældet, så har jødiske ekstremist Ignatieff ikke meget at lade den ligeledes jødiske kommunist Eric Hobsbawm høre…

    Michael Ignatieff in 2004:

    “For at overvinde ondskaben, kan det være at vi selv kan være nødt til at begå ondskab: ubegrænset varetægtsfængsling af mistænkte, tortur [coercive interrogations], snigmord, selv forebyggende krige”. Kilde | Flere citater | Som så mange andre Zionister er Ignatieff ‘tilfældigvis’ også torturapologet.. Den mere frihedsorienterede og ærlige Jøde Ezra Levant bryder sig heller ikke om multikultiprofeten Ignatieff

    Links til kilder mm. her Canada: Magtfulde kredses hensyntagen til Israel er ikke tidssvarende

    Kommentar by Balder — 4. oktober 2012 @ 09:40

  17. Marxismen er en af de mest udbredte religioner idag og i det 20. århundrede. Formodentlig vil den få et lige så langt liv sm de øvrige verdensreligioner.
    For troende mennesker, der tror på en total åbenbaring som marxismen, gælder en særlig logik, særlige regler og omgangsformer og de må ikke behandles på samme måde som andre behandles. Der skal tages hensyn til deres religion.
    Marxismen er hellig. Derfor kan man uden at miste aneelse hylde sine trosfæller som f.eks Eric Hobsbawms – ja troende er ‘brødre’, der sammen vil gennemføre en revolution.
    Fjender af marismen derimod skal i bedste fald udryddes eller de skal nedgøres eller ignoreres.
    Jeg har selv pga af disse omstændigheder sat mine bører af David Irving ned i kælderen ude af syne. Jeg var træt af bemærkninger, der skulle advare mig mod ham. Det sker aldrig med Eric Hobsbawms bøger!
    Som bekendt blev historikeren David Irving sat i fængsel for sine bøger i Østrig – nej ikke den 12 Marts 1938 -men den 11. November 2005!
    Marxisten Eric Hobsbawm blev sikkert adlet for sine? :)

    Kommentar by A-mad — 4. oktober 2012 @ 09:51

  18. Tak, Historyman! Som talt ud af mit hjerte!

    Jeg startede selv på KU i 1973 med en social baggrund med en far som faglært arbejder i Lyngby-København og en mor som ufaglært fra Ålborg. Min daværende universitetstuderende kærestes far og senere svigerfar havde i øvrigt startet Slagteriarbejdernes Fagforening i Esbjerg!

    Vi gav ikke mange potter pis for de marxistiske dengser fra Kbh’s nordlige forstæder, men vi morede os, når marxistpigerne meldte afbud til undervisningen ‘fordi deres læge-/advokat mand havde inviteret gæster’ (hvor de skulle servere!) :)

    Min daværende kone var til eksamen, hvor KAP formand, Benito Scocozza, var censor! En ren parodi! :)

    Det var i og for sig intellektuelt udfordrende at være ‘dissident’ til de marxistiske dengser fra Kbh’s nordlige forstæder, der var i et (forsinket?)pubertetsoprør mod advokat-og/eller lægeforældrene. Det skærpede i den grad vores kritiske sans og tak til Karl Marx for det!

    Og det var en kilde til evig morskab over deres klasse-selvhad.
    Vi vidste jo, at arbejderklassens mest begavede børn var intelligensmæssigt niveauer over middelklassens gns output.
    (“Æblet falder ikke langt fra stammen – men det gør pæren!”)

    Revolutionspræmissen var 100% falsk. De kloge arbejdere ønskede materiel fremgang og demokrati, vidste vi. De var indædte antikommunister. Det vidste vi også. Og det var vi også selv og vi havde ikke læst videre for at støtte de dummes regimente! :)

    Da vi havde forladt den synkende UNI-skude tilkæmpede marxistpamperne f.eks Claus Bryld, Benito Scocozza, Poul Villaume m.fl. sig lektorater og professorater. De røde og de døde søgte offentlig ansættelse! :) Og så hævnede de sig selvfølgelig på os andre, der havde travlt med at tjene (vores egne)penge i det det frie, private erhvervsliv! ;)

    Idag ser jeg nogle interessante – men politisk ukorrekte – sammenhænge i de marxistiske historiekoryfæers sociale baggrund.

    RUC historieprofessor Claus Bryld (født 29. maj 1940) er søn af en dansk top-nazist. Claus Bryld er nemlig søn af den prominente og nu afdøde danske nazist Børge Bryld, der i besættelsens første tre år tilhørte inderkredsen omkring Frits Clausen i Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti (DNSAP).

    I DNSAP’s kartotek (Bovrup kartoteket ser man Historieprofessor, KAP formand, Benito Scocozzas familie!
    “Blandt de offentliggjorte navne er… Simon Spies, indmeldt 5.2.1942, Oluf Nyrup Rasmussen, indmeldt 16.9.1941… Guiseppe Scocozza, fuldmægtig, indmeldt 10.?.1941.”

    Og “Poul Villaume (født 16. januar 1950) er en dansk historiker og professor, dr.phil. i samtidshistorie ved Saxo-Instituttet under Københavns Universitet.
    Han har bl.a. skrevet bind 5 af Dansk Udenrigspolitiks Historie, I blokopdelingens tegn (2005, s.m. Thorsten Borring (f. 1956)) og Lavvækst og frontdannelse: Politiken/Gyldendals Danmarkshistorie, bind 15 (2005); 2. udg. udgivet som Et land i forvandling. Danmarks historie 1970-2005 (2007, s.m. Søren Hein Rasmussen (f. 1957)).

    Villaume var tidligere politisk aktiv og en centralt placeret figur i det maoistiske Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninister (KAm-l), ligesom han var medstifter af Nej til Atomvåben sammen med bl.a. Jørgen Dragsdahl.” ;)

    Professor Olaf Olsen, tidl. direktør for Nationalmuseet, tidl. modtager af DR’s Rosenkjærpris, bror til tidl. justitsminister Erling Olsen, og ikke mindst – leder af redaktionsgruppen for Den Store Danske Encyklopædi var agent for KGB.


    Kommentar by A-mad — 4. oktober 2012 @ 13:34

  19. Den akademiske verdens store svigt, er dens fornægtelse af virkeligheden!
    En fuldstændig fornægtelse af fakta om de veldokumenterede forbrydelser, som marxismen, kommunismen og socialismen i diverse afskygninger, har været vidne til!
    Nu er den samme akademiske verden ved at gentage svigtet, ved ikke at fornægte islams forbrydelser og ekspansionstrang!

    Kommentar by Robert R — 4. oktober 2012 @ 23:10

  20. Nå, men Daily Mail giver ham da, hvad han har fortjent. Incl. nævner muligheden af, at han var aktiv landsforræder ligesom Burgess, Blunt og alle de andre røde establishment-typer

    Kommentar by Gunnar Biering — 5. oktober 2012 @ 16:19

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.



Vælg selv beløb


RSS 2.0
Comments RSS 2.0