29. december 2006

Henrik Winther om Sherin Khankan: Forsoning med Hizb ut-Tahrir, opgør med Naser Khader

Henrik Winther anmelder Sherin Khankans seneste bog i Weekendavisen – Tågesnak.

“Det kan godt være, at hovedparten af danskerne stadig mener, at tro er en privat sag, men det mener Sherin Khankan, formand for Kritiske Muslimer, ikke; i sin ny bog Islam og Forsoning, argumenterer hun for, at tro, in casu islam, bør være en offentlig sag for muslimer. Og at det bør Danmark og resten af verden glæde sig over, »idet den manifesterer sig i samfundet gennem mangfoldige former for islamisk aktivisme, der ofte har til formål at motivere etisk handling, lige rettigheder og ligeværd.«

[…]

Islamiske stater som Saudi Arabien, Nigeria, Sudan og Iran betegnes som pseudo-islamiske stater – det er som at høre kommunisterne i gamle dage lægge afstand til Sovjet og DDR.

[…]

Hvorfor bogen hedder Islam & Forsoning er noget af en gåde – de eneste Khankan prøver at forstå og forsone sig med er netop Hizb ut-Tahrir, mens hun tager drabelige opgør med Naser Khader, der nærmest udsættes for et karaktermord, Det radikale Venstre, der ikke ville forstå, at hun ikke kunne stemme mod stening og Sharialovgivning (hun har nu meldt sig ud), Pittelkow og alle de sædvanlige skræmmebilleder, som islamister rituelt dæmoniserer.

I stedet for forsoning forsvarer og gentager hun islamisternes holdning – en lakmusprøve er hendes udlægning af Muhammed-krisen, der sigende nok i hendes bog hedder Karikatur-krisen (det omtales den ellers kun som på Politiken og hos landets øvrige imamer). Herom skriver hun, at de danske imamer var i deres gode ret til at rejse sagen internationalt, da de ikke blev hørt i Danmark (ikke det?).

Og, skriver hun: »En del danskere med flerkulturel baggrund føler ikke nødvendigvis samme tilhørsforhold til den danske nationale identitet som f.eks. tilhængere af Dansk Folkeparti. Nogle muslimer identificerer sig i højere grad med den muslimske tro, som transcenderer landegrænser. Derfor er der for disse intet særligt ved at bryde Danmarks grænser og rejse sagen internationalt.«

Er det forsoning, hun her argumenterer for?

[…]

Shirin Khankan konkluderer, at »karikaturkrisen handlede ikke om ytringsfrihed versus Koranens hellighed, men om den manglende sensitivitet, respekt og forståelse for trosdimensionen hos aktive muslimer.«

Med lidt god vilje kan man godt forstå sætningen – man skulle ikke have gjort grin med fintfølende muslimer. Problemet er, at bogen er fyldt med den slags tågede, forblommede og knirkende sætninger, som man efterhånden begynder at mistænke for at være en slags kodesprog. Ordene ser gode og smukke ud, det skrives blidt og blødt, men når man har læst sætningen, ved man ikke rigtig, hvad hun mener.

Dog står det klart, at Khankan ikke fatter, hvad ytringsfrihed i verdslig og vestlig forstand handler om. Selvom hun prøver at skjule det i tågesnak…

Oploadet Kl. 10:28 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer

13 Comments »

  1. Sikken nogle fine ord Khankan bruger – “som transcenderer landegrænser” – går sikkert rent ind hos visse akademiske venstrefløjsere som ikke har den store tankevirksomhed.

    Kommentar by Christian Lindhardt-Larsen — 29. december 2006 @ 16:15

  2. Det er måske derfor, at det går galt for så mange akademkere. De har så travlt med at vise os deres store ordforåd, at de ikke tænker over hvilken sammenhæng deres sætning får.
    Bare en tanke.

    Kommentar by Lisbeth — 29. december 2006 @ 16:47

  3. Så konen mener at vi skal vise “sensitivitet, respekt og forståelse for trosdimensionen hos aktive muslimer.”

    Mon hun er helt rask?

    Her i landet bestemmer den enkelte selv – uden hjælp fra tilvandrede muslimer, hvem vi skal vise respekt og forståelse.
    Det bliver aldrig en religion eller personer, der går ind for jødehad, kvindeundertrykkelse, sharia, kalifatet og et teokratisk-diktatur og betegner dette lands oprindelige beboere som urene vantro og kalder vore kvinder for ludere, der opnår respekt hos danskerne.
    I øvrigt er det en lodret uforskammethed at kræve respekt, da det i muslimsk forståelse betyder dhimmiernes underkastelse.

    Hvis jeg skal udtrykke, hvad tegningskrisen har fremkaldt hos mig, så er det en foragt for imamer, O.I.C. og muslimske stater.

    Kommentar by Antisalafisten — 29. december 2006 @ 20:04

  4. At ytringsfrihedens fordele ikke er til at se eller er velsete af dens modstandere er desværre al for tydeligt.

    Kommentar by Peter Buch — 30. december 2006 @ 00:42

  5. “…sensitivitet, respekt og forståelse for trosdimensionen hos aktive muslimer.”

    Nogle muslimer er sarte, ligesom Maude, der går til sengs, når verden ikke former sig efter hendes sarte næse!
    Opdyrkning af fortænkte og til petitesser dyrkede fornærmelser synes at være livsindholdet for disse muslimer. Jo mere perifére og fjerne ikkemuslimske folk er for/fra visse muslimer, desto mere fornærmende synes det at blive opfattet.

    Iøvrigt så synes jeg, at sætningens indhold er enormt nedladende og appellerende, nærmest lidt grædende=jeg får ikke min vilje, overfor ikkemuslimer, men det hører tilsyneladende med at føle sig konstant forurettet, selv om flokdyrsmentaliteten og den manglende sensivitét på værste vis demonstreres og udleves på fatal vis af muslimer verden over, gang på gang.

    Forståelsen, der efterlyses, vil føre til undertrykkelse og undergang, hvis man ikke afgrænser sig som menneske med sine EGNE værdier og sætter sunde og nødvendige grænser overfor denne invaderende krævementalitet! Og så skulle man måske missionere lidt blandt egne muslimske fæller omkring sensitivitet, respekt og forståelse?

    “Sensitivitet, respekt og forståelse for trosdimensionen” er faktisk nærmest skrevet ind i grundloven med frihed for ALLE til at udøve deres egen religion.

    Selv om danskerne lever med sekulær lovgivning, så hører det med til opdragelsen at respektere andres trosfrihed, så “sensitivitet, respekt og forståelse for trosdimensionen” er noget alle, der er vokset op i DK, forstår med både hjerte og forstand. Det ruller så at sige i blodet!

    Sherin Khankan og hendes meningsfæller kommer altså med en appel om at få NØJAGTIGT DET DE HAR I FORVEJEN!

    Kommentar by Marianne — 30. december 2006 @ 01:35

  6. # 5

    “Det ruller så at sige i blodet ” – jo, men det er vel præcist forskellen på de oprindelige indbyggere og så visse grupper af tilvandrerer/efterkommere med muslimsk oprindelse ?

    Det er ikke længere nok at være født og draget op her i Vesten/Danmark for at begribe og respektere andres ret til trosfrihed.

    Og DET er hvad som bliver medvirkende til fremtidige konflikter i Europa / Danmark .

    Der er i mere end een forstand storm i vente .

    Og de Vantro, urene, er dårligt forberedte .

    Kommentar by vivi andersen — 30. december 2006 @ 05:25

  7. Til Marlene:

    Nu livede Maude jo op i senere afsnit matador så analogien holder jo ikke helt. Hvis det her skal gøres til en citat- og analogi-kamp om hvem der er mest dansk så tænk venligst tanken til ende. I øvrigt forbeholder jeg mig retten til at kalde for for idioter når de tror på metafysiske spøgelser. At vi har religions-frihed betyder ikke at jeg skal *respektere* folks tåbelige overtro. Det betyder at jeg skal *tolerere* det.

    Kommentar by George — 30. december 2006 @ 06:49

  8. Marianne –

    “Sensitivitet, respekt og forståelse for trosdimensionen” er faktisk nærmest skrevet ind i grundloven med frihed for ALLE til at udøve deres egen religion, skriver du.

    Ja, enig – men det er ikke nok for de “rettroende”.

    Et lille citat fra bogen “I krigens hus”, side 36.

    “Netop fordi islam gør krav på at være en altomfattende og detaljeret orden, kan rettroende muslimer ikke stilles tilfreds med blot religionsfrihed. De kan ikke tænke islam som andet end den herskende orden. De kan ikke varigt sameksistere på lige vilkår med andre religioner og kulturer, fordi deres blotte, uregulerede eksistens opfattes som en antastelse af muslimers ret til at være muslimer. Hvis muslimer skal tilstås en religionsfrihed, som de selv accepterer som religionsfrihed, kan andre ikke have det.”

    Det er ikke helt nemt at forstå for en almindelig vestlig hjerne, der er opdraget til demokrati og respekt for menneskerettighederne.

    Kommentar by Antisalafisten — 30. december 2006 @ 13:00

  9. #7. George!
    En hel del muslimer er nær så “pæredanske” (ikke opr.danske konvertitter)som man overhovedet kan være, og jeg genkender derfor ikke din personlige indlæsning i mit udsagn “Hvis … citat- eller analogikamp om, HVEM DER ER MEST DANSK…”.

    Jeg har desuden bevæget mig meget rundt i hele landet, og heller aldrig haft en opfattelse af nogle dele af landet og disses indbyggere som “mere danske” end andre.
    Bortset fra i satirisk lune og drilsk øjemed, når man tager lidt gas på hinandens særlige kendetegn. For nok er vi alle danske, men også utroligt forskellige og lidt særegne hver for sig, heldigvis.

    Jeg ser ikke problemer i at citere som ovenfor eller sammenligne Maudes sarthed som en del af mit svar, når der argumenteres fra folk jeg ikke er enig med omkring nogle væsentlige punkter eller folks specifikke brug af sproget, og så behøver man iøvrig ikke at føre sammenligningen til ende. Andre i Maudes situation ville ikke have haft en kunstner/Ernst til at få een til at blomstre op, men havde måske følt sig nødsaget til at flygte ind i dyb depression, blive agressive og voldeligt udadreagerende mod medmennesker eller måske ligefrem begå selvmord.

    Det pågældende citat om sensitivitet er vigtigt at fastholde for mig, da de i citatet NÆVNTE EGENSKABER ikke blot er en efterlysning af disse, men også en bastant omvendt karakteristik af IKKEmuslimer, danskere generelt, hvad enten disse er jøder, hinduer, kristne, atheister, jehovaer, buddhister eller andet. Man skal tilsyneladende være tyndhudet muslim for at besidde disse af de omtalte muslimer(s) agtværdige og ophøjede egenskaber.

    #7. “At vi har religions-frihed betyder ikke at jeg skal *respektere* folks tåbelige overtro. Det betyder at jeg skal *tolerere* det.”

    Enig!

    “…det her…” er i højeste grad en værdikamp, ikke blot i Danmark, men også i hele Vesten (og bliver det også i stigende grad i muslimske lande, tror jeg), der igennem de sidste tredive år har oplevet en massiv indvandring fra muslimske lande. Kampen står om nogle, for vort samfund, grundlæggende og alménmenneskelige værdier, rettigheder og pligter, som også en hel del muslimer deler.
    Problemet er, at Sherin Khankan og fæller vil have særlige rettigheder og mere hensyntagen ift islam, end de rettigheder og den hensyntagen til hverandre, som har været skik og brug her, også som rettighederne er nedfældet i grundloven og i de fleste vestlige lande.

    I visse universitetskredse diskuterer man idag (og faktisk adskillige år tilbage) seriøst, hvorledes man kan få implementeret sharia i vores grundlov. Lige nu er der ca. tre procent muslimer i landet. Presset om implementering af en kulturfremmed lovreligion vil sandsynligvis stige fremover.
    En diskussion, der aldrig har været aktuel, hverken før eller siden, når f.eks. hinduer og buddhister flyttede til landet. Ingen af disse grupper hævder deres egen religion som noget særligt over andres, der skal indskrives i grundloven. Måske fordi de ACCEPTERER og anerkender, at grundloven gælder for alle, for dem, såvel som for andre danske borgere, og ikke ønsker en særlig ophøjet status ift andre religioner, som visse muslimer arbejder for.

    Diskussionen om citater, formuleringer, hele eller delvise udsagn, definitioner og sammenligninger er en vigtig del af denne værdikamp.
    Der er f.eks. menneskerettigheder og menneskerettigheder, nemlig de vestligt værdibaserede og så muslimske nationers egne, der er baseret på et lovreligiøst syn på samfundet!

    PS Lytter lige nu til DR1 kl.1320 om året, der gik! Speakcitat: “VI dræber hinanden, og stikker hinanden ned med kniv” …

    Tjaaa, det med sammenhørighed med andre, går i hvert fald på DR1 ud på at solidarisere sig med og gruppere sig med de stakkels knivstikkere, og ikke med de masser af fredelige muslimer, der faktisk befinder sig i DK eller med knivstikkernes ofre, for den sags skyld!

    Kommentar by Marlene :-) alias Marianne — 30. december 2006 @ 14:06

  10. #8. Antisalafisten…

    Så kort kunne det siges ;-)

    Kommentar by Marianne — 30. december 2006 @ 14:14

  11. Det ligger ikke blodet, det ligger i koranen.

    Ligesom lightergasflasken i hånden på den svage teenager, det ligger ikke i blodet, det ligger i manglen på karakter, den som ingen har bygget op til at tænke og handle selvstændigt og fornuftigt.
    Ligesom det bedste man kan gøre for teenageren med lightergasflasken, er at tage den fra ham/hende og lære vedkommende at håndtere livet selvstændigt aktivt og rationelt.
    Så er det bedste man kan gøre for en muslim at tage koranen og hadith fra dem.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 30. december 2006 @ 14:41

  12. Forsoning. Shirin Khankan argumenterer for islam og forsoning, men det fremgår ikke helt klart, hvem der skal forsones.

    Tågesnak

    Af HENRIK WINTHER
    NR. 52, 29. december 2007 – 4. januar 2007

    Shirin Khankan: Islam og forsoning – En offentlig sag. 273 sider. 249 kr. Lindhardt og Ringhof.

    Der er en grund til, at Kristeligt Folkeparti – nu Kristendemokraterne – aldrig rigtig er blevet taget alvorligt herhjemme. Danskerne har grundlæggende ikke brudt sig om, at tro blandes ind i politik. Det forekommer både usagligt og – når folk ligefrem går sammen i partier om det – også lidt latterligt. Kristeligt Folkedanserparti som de politiske journalister kaldte det lille parti.

    Men med islams indvandring er tro blevet en politisk faktor på et helt andet plan – nu er det ikke latterligt (vé den, der latterliggør islam), men alvor på et plan, hvor små, kristelige partier slet ikke kan være med. Det kan godt være, at hovedparten af danskerne stadig mener, at tro er en privat sag, men det mener Sherin Khankan, formand for Kritiske Muslimer, ikke; i sin ny bog Islam og Forsoning, argumenterer hun for, at tro, in casu islam, bør være en offentlig sag for muslimer. Og at det bør Danmark og resten af verden glæde sig over, »idet den manifesterer sig i samfundet gennem mangfoldige former for islamisk aktivisme, der ofte har til formål at motivere etisk handling, lige rettigheder og ligeværd.«

    I det hele taget sammensætter Khankan bogen igennem ord og værdier, som jeg i hvert fald hidtil har ment var hinandens modsætninger: »Det demokratiske kalifat« taler hun om – hvor er forbilledet, hvor er det nu lige, man finder en muslimsk stat, der er demokratisk? Og Khankan mener, at islamisme – politisk islam – og modernitet går hånd i hånd. Islam og modernitet… Muslimerne skal ikke integreres i Europa, men begge parter skal tilpasse sig hinanden i et globalt fællesskab. Og det vil med tiden blive dette demokratiske kalifat, kan man forstå, for forskellige civilisationer eksisterer slet ikke.

    Islamiske stater som Saudi Arabien, Nigeria, Sudan og Iran betegnes som pseudo-islamiske stater – det er som at høre kommunisterne i gamle dage lægge afstand til Sovjet og DDR.

    Hizb ut-Tahrir kritiseres blidt, for i sidste ende kan forfatteren både forstå, forklare og forsvare organisationen, som hun i øvrigt ikke mener udgør nogen trussel mod demokratiet i Danmark, de er jo ikke voldelige.

    Hvorfor bogen hedder Islam & For-soning er noget af en gåde – de eneste Khankan prøver at forstå og forsone sig med er netop Hizb ut-Tahrir, mens hun tager drabelige opgør med Naser Khader, der nærmest udsættes for et karaktermord, Det radikale Venstre, der ikke ville forstå, at hun ikke kunne stemme mod stening og Sharialovgivning (hun har nu meldt sig ud), Pittelkow og alle de sædvanlige skræmmebilleder, som islamister rituelt dæmoniserer.

    I stedet for forsoning forsvarer og gentager hun islamisternes holdning – en lakmusprøve er hendes udlægning af Muhammed-krisen, der sigende nok i hendes bog hedder Karikatur-krisen (det omtales den ellers kun som på Politiken og hos landets øvrige imamer). Herom skriver hun, at de danske imamer var i deres gode ret til at rejse sagen internationalt, da de ikke blev hørt i Danmark (ikke det?).

    Og, skriver hun: »En del danskere med flerkulturel baggrund føler ikke nødvendigvis samme tilhørsforhold til den danske nationale identitet som f.eks. tilhængere af Dansk Folkeparti. Nogle muslimer identificerer sig i højere grad med den muslimske tro, som transcenderer landegrænser. Derfor er der for disse intet særligt ved at bryde Danmarks grænser og rejse sagen internationalt.«

    Er det forsoning, hun her argumenterer for?

    Helt morsomt bliver det, da hun konkluderer, at »ytringsfriheden har aldrig været truet i Danmark. Tværtimod.«

    Tværtimod? Okay, har nogen set en tegning af Muhammed siden Jyllands-Postens?

    Shirin Khankan konkluderer, at »karikaturkrisen handlede ikke om ytringsfrihed versus Koranens hellighed, men om den manglende sensitivitet, respekt og forståelse for trosdimensionen hos aktive muslimer.«

    Med lidt god vilje kan man godt forstå sætningen – man skulle ikke have gjort grin med fintfølende muslimer. Problemet er, at bogen er fyldt med den slags tågede, forblommede og knirkende sætninger, som man efterhånden begynder at mistænke for at være en slags kodesprog. Ordene ser gode og smukke ud, det skrives blidt og blødt, men når man har læst sætningen, ved man ikke rigtig, hvad hun mener.

    Dog står det klart, at Khankan ikke fatter, hvad ytringsfrihed i verdslig og vestlig forstand handler om. Selvom hun prøver at skjule det i tågesnak, som i denne allersidste og derfor næppe helt tilfældige sætning i bogen:

    »Karikaturkrisen som et udtryk for en bredere udvikling har tydeliggjort nødvendigheden af, at vi som mennesker udvikler os i retning af at være mere mentalt globale, dvs. udvikler vores evne til at rumme hinanden og acceptere, at mennesker sagtens kan få forskellige principper om, hvad der er værdifuldt til at sameksistere.«

    Sherin Khankan blandt umælende får og geder. Bogens omslagsfoto: Jacob Holdt.

    Kommentar by Ole — 30. december 2006 @ 23:45

  13. Jeg har lige hentet en ny bog om muslimerne. Den er meget analyserende og god og fortæller meget godt. Jeg vil varmt anbefale denne bog hvis i ønsker at vide mere om de der fundamentalister “Hizib But Takira”.

    Klik på dette link for at hente bogen:

    http://iqra.dk/phpfiletrace.php?file=IslamLivssynSystemer.doc

    Lisa M.Hansen

    Kommentar by Lisa M.Hansen — 8. oktober 2007 @ 14:00

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper