3. januar 2007

“Jeg frygter, at der opstår en form for selvcensur i DR” lød det fra oppositionen…

Mogens Camre og Morten Messerschmidt har ifølge Nyhedsavisen sendt et brev til statsministeren, hvori de opfordrer ham til mere tydeligt at imødegå “DR’s politiserende virksomhed”, og eventuelt give journalister der bevidst producerer rød journalistik en fyreseddel.

I samme brev opremses en række understøttende eksempler på politiserende journalistik, men det bedste bevis er på sin vis oppositionens modstand…

“Jeg frygter, at der opstår en form for selvcensur i DR, fordi der hviler et så markant politisk pres fra regeringens ministre og DF.” (Jytte Andersen, Socialdemokraterne)

Kritikken er ikke ny, men selvcensuren (objektiv journalistik) lader vente på sig.

P1 er et overflødighedshorn af politiserende journalistik, og simpelthen en karikatur af problemet. For tiden præges sendefladen af det fem timer lange tema En konflikt fødes, om Israel-Palæstina konflikten i et historisk perspektiv. Foreløbigt har jeg kun hørt fire tale i programmerne: Lars Møller-Rasmussen, Herbert Pundik, Peter Seeberg og Jakob Feldt…

Da jeg lavede kaffe her til morgen tændte jeg for P1. Ikke mange minutter i køkkenet, men rigeligt…

Først et indslag om Saddam Husseins henrettelse, der blev betegnet som en ‘lynchning’. Lynchning kommer fra Charles Lynch, der under den amerikanske revolution henrettede folk uden rettergang, og som det lyder i Politikens Nudansk Ordbog om ordet: “Afstraffe (dræbe) ved selvtægt“. Det kan man så tænke videre over.

Dernæst var der et indslag som problematiserede det forhold, at afviste asylansøgere blev sendt hjem, selvom deres børn har boet det meste af deres liv i Danmark. Moralen var åbenbart at asylansøgere som har fået børn under årelange ankeprocesser, pr definition skulle have asyl for børnenes skyld. Asylbørn hed dagens tema… Eller var det ugens – whatever, det har kørt i årevis nu.

Herefter hørte jeg lidt fra et indslag om homo-erotiske elementer ved den nye Rocky-film. Så slukkede jeg. Nok for idag – jeg er kun et menneske…

7 Comments »

  1. Ja det forstår jeg, jeg havde ikke engang kunne holde ud at høre på de røde tosser dagen igennem uden en hulens masse sprut, på den anden side er jeg slet ikke sikker på at kunne holde så meget i mig uden en udpumpning, tja både fysisk og psykisk ;-)

    Men tak for at du gider, så vi kan få dokumenteret det røde apparat, og helst inden de får lagt deres klamme hænder på vores penge bare ved at eje en pc med netadgang eller en mobil.

    Kommentar by whodares — 3. januar 2007 @ 18:31

  2. Jeg har hørt P1 hver morgen fra 7.00 til 7.15 hvilket jo så er mest nyheder og historier.
    Hver eneste morgen var der en hadehistorie om Bush, og hvis P1 ikke kunne finde på en, så bragte man bare historier om Hillary Clinton og Al Gore og deres kritik af Bush.
    Dernæst var der så mange hjernevaskende historier om alt muligt, og det værste er tonen noget bliver sagt på. Man er slet ikke i tvivl om hvad P1’s medarbejdere mener.
    Og man kan tydeligt høre om P1’s medarbejdere interviewer en person de godt kan lide, eller de interviewer en person de ikke kan lide.

    Kommentar by Pleth — 3. januar 2007 @ 18:33

  3. OM jeg fatter hvorfor journalisten havde inviteret Knud Romer i studiet i P1 morgen i går ( http://dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2007/01/02/084216.htm). Manden har direkte pinlig at høre på, og rigtig dejlig unuanceret :-(

    Fogh-bashing til et jævnt 7 tal.

    Kommentar by Kasper Bo Larsen — 3. januar 2007 @ 19:28

  4. Den Peter Seeberg du nævner, er det Seeberg fra center for mellemøststudier eller er det forfatteren Seeberg??

    Anyway: Peter Seeberg fra center for mellemøststudier er nu ikke en af de værste…langt fra. Men jeg mindes i hvert fald et standpunkt af hans jeg ikke er enig i. Som så mange andre mener Seeberg at konflikten mellem israel og palæstinenserne er kernen i alle problemer i mellemøsten, og det er jeg lodret uenig i. Tværtimod tror jeg ikke alle de andre konflikter i mellemøsten har det fjerneste med israel at gøre. Til gengæld kan man med langt større rimelighed hævde, at konflikten mellem Israel og palæstinenserne ikke ville have varet ved så længe, hvis ikke resten af den arabiske verden havde haft en interesse i, at den skulle vare ved.

    Eller sagt med andre ord. Den hurtigste måde, at løse israel-palæstina konflikten er, at skabe fred og demokrati i RESTEN af mellemøsten.

    Det er naturligvis utopisk!
    Men sådan ligger landet altså så vidt jeg kan se.

    Når alt det så er sagt, så forekommer det da at der mangler lidt balance i deres valg af indbudte meningsdannere til programmet.

    Nu ved jeg godt at Pundik er selvskreven til sådan et program, men man kunne nu godt have inviteret for eksempel Michael Melchior som modvægt, evt. et telefominterwiev?

    Kommentar by Mackety — 3. januar 2007 @ 22:39

  5. -> 4 Mackety

    “Den Peter Seeberg du nævner, er det Seeberg fra center for mellemøststudier eller er det forfatteren Seeberg??”

    Det er forskeren. Sammen med Feldt, Erslev Andersen, Søren Mørch, Noman Kanafani (palæstinensisk flygtning mfl. (tidlig Bæk Simonsen) docerede de palæstinensisk offerrolletænkning i årtier. Et øjeblik så det ud til centeret smeltede sammen med Dansk-Palæstinsisk Venskabsforening;-)

    Kommentar by Kim Møller — 3. januar 2007 @ 22:50

  6. Det mest uhyggelige ved DRs medarbejdere er, at de kun har deres egen ansættelse i hovedet: Den gode løn, arbejdsforhold, ferie o.s.v. at hvis man på bjerget spillede en anden melodi ville de såmænd glade tralle med på den, selvfølgelig ikke uden en smule sværdslag(proteststrejke), man er vel en ordentlig journalist, men vejrhaneduksene ville snart indordne sig under de nye toner, de nye paroler, finde sig tilrette for ikke at blive fyret- elementært Wattson, læs blot hvordan nazismen ved hjælp af propaganda og udrensninger opbyggede deres fordummelse af det tyske folk.
    Hvorfor skulle TV og Radiosendere ellers altid være mellem de første steder, der bliver besat ved et statskup.
    DR drejer sig om fast arbejde, løn, tryghed, karriere og ikke meget andet og en af grundene til at stedet har tiltrukket så mange fallerede “røde” på alle niveauer er, at der ikke findes en eneste socialistisk avis i Danmark, hvor de kan finde afløb for deres ideologi, gøre sig nyttige – ingen gider nemlig læse deres vrøvl og da slet ikke arbejdere, men på DR er man ansat med statsgaranti, tvangsudskrevne midler, her kan man slippe afsted med selv den dummeste bedrevidenhed, sine socialistiske handicap, her arbejder man nemlig lige så trygt som under Goebels i det tredie rige, hvor medarbejderne allerede ved ansættelsen fik lært at synge med på den rigtige melodi.
    Så kast jer ikke over ikke medarbejderne, det er nemlig ikke dem, der er noget i vejen med, de er blot medløbere til deres egen velbefinden, det er ledelsesformen vi skal ha omkalfakteret.
    Det var en stor dag, da vi slap af med Lillian Knudsen – om den nyudnævnte Ole Hyldtoft kan gøre sig positivt bemærket i ledelsen med at føre DR over i en mere nuanceret, pluralistisk retning vil tiden vise

    Kommentar by T. Klitgaard Fuur — 4. januar 2007 @ 09:55

  7. Tjah, hvorfor gør I ikke som mig ? Opsiger min licens! Jeg gider fandem ikke betale for deres manipulatoriske udgydelser.

    FUCK DR!

    Kommentar by Fernando — 4. januar 2007 @ 22:48

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper