13. januar 2007

Hvad Matador ikke fortalte – om SUF, DSU, DKP og Trepilsbevægelsen

Fra seneste udgave af weekendavisen. Lidt fra Totalmagten ved Arbejderklassen af David Pontoppidan og Christian Houlberg Skov.

“… selvom »Matador« er en historisk fortælling, er det ikke sandheden, vi ser hver lørdag klokken 20.

Et af de mest markante eksempler herpå ses, da Konservativ Ungdom (KU), med udgangspunkt i Maude Varnæs’ lillebror Gustav, fremstilles som et nazistisk tæskehold, der overfaldt sagesløse socialdemokrater. Det virkelige sagsforløb var langt mere kompliceret. Ikke kun KU, men også i særlig grad Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU) var tiltrukket af den totalitære fristelse.

Hvis ikke vi har en realistisk erkendelse heraf, kan vi aldrig forstå totalitarismens natur eller vores historiske fortid.

[…]

KU begyndte sin politiske agitation under landstingsvalgkampen i 1932, da man uddelte løbesedler, marcherede med Dannebrog og faner i den grønne partifarve. Det var virkemidler, der dengang var revolutionerende. For første gang havde et borgerligt parti mobiliseret et valgberedskab på lige fod med Socialdemokratiets, der i lang tid havde fungeret på samme måde.

KU’s aktivisme blev dog ikke modtaget vel hos de politiske modstandere, kommunisterne og i DSU, der mødte de ungkonservative med vold. Som KUs medlemsblad kunne berette: »Fra (..) den første konservative plakat blev sat op, hørte Overfald, Mishandlinger, Forfølgelser og Vold til Dagens Orden (..). Navnlig fra D.s.U.s side (..)«.

Som konsekvens af disse overfald oprettede KU i København et vagtkorps ved navn Stormtropperne. Stormtropperne var født i nødværge, men inspirationen var klar. Sydens vinde blæste ind over landet fra Italien og Tyskland, og mange KUere begyndte at uniformere sig, ligesom DSU og ungkommunisterne havde været i en årrække. I KU førte det til advarende røster og bekymrede miner.

Formanden Jack Westergaard støttede op, men havde langtfra hele organisationen bag sig og blev stadig mere radikaliseret. Fra at have betonet det tætte forhold til partiet talte han nu om, at hans med egne ord »halv-fascistiske konservatisme« stod i modsætning til partiet og dets leder Christmas Møller. Men da Christmas Møller lukkede for pengekassen til KU, og effekten af de moderne metoder stilnede af, måtte Jack Westergaard i 1936 gå som formand.

Med formandsskiftet forsvandt de fascistiske elementer, og ved Anden Verdenskrigs begyndelse var KU en fuldt demokratisk bevægelse, der stod på den nationale friheds og selvbestemmelsesrets faste grund, og som de første gik ind i modstandskampen. Denne mere nuancerede historie fortælles ikke i »Matador« og er derfor heller ikke en del af den almindelige danske historiebevidsthed, skønt den er vigtig. Ligeledes ufortalt er historien om socialdemokraternes totalitære fristelse. Allerede under den russiske revolution var man i socialdemokratiets ungdomsbevægelse SUF blevet grebet af kommunismen og havde dannet Dansk Kommunistisk Parti. Socialdemokratiet oprettede derfor DSU, hvis tyngdepunkt fra starten lå i Århus, idet den socialdemokratiske ungdom i København var så radikaliseret, at størstedelen var fulgt med i DKP.

[…]

I 1933 blev Børge Jacobsen formand i København. Han havde en fortid i »de Aandeligt hjemløses klub« på DSUs yderste venstrefløj med blandt andre senere finansminister Henry Grünbaum. Fascismen skulle nu bekæmpes med egne midler, og en bevægelse opstod i DSU omkring den russiske professor Tschachotin. Kredsen, der blandt andre bestod af Arne Vikkelsøe-Jensen, formand for Socialdemokratiske Studerende, og en tidligere formand for DSU i Randers, den senere så berømte statsminister Jens Otto Krag, tog inspiration fra den militante tyske organisation Eiserne Front, et modstykke til det nazistiske Sturm Abteilung.

DSU havde allerede indført uniformering, men importerede også en række symboler, der nøje modsvarede fascisternes, blandt andet et tegn som bestod af tre pile i stedet for et hagekors, og en dansk udgave af den tyske »Heil«-honnør, hvor man råbte »Freiheit« eller »Kampklar«. Man ønskede at danne en enhedsfront med de yderligtgående totalitære kommunister for at bekæmpe fascismen.

[…]

På landsmødet i 1934 forsøgte venstrefløjen i DSU at vinde magten, men ledelsen i Århus kom dem i forkøbet og forhindrede kuppet. I H.C. Hansens ord var DSU endnu »Folkestyrets forreste Front«, og Trepilsbevægelsen var dermed død, men radikalismen levede videre, og når H.C. Hansen måtte slå fast, at DSU stod på folkestyrets side, var det også fordi dette ingenlunde var en selvfølge i den socialdemokratiske bevægelse.

[…]

Det opgør, der blev taget i KU, som huskes for sin modstandskamp og store ofre under krigen, kom for mange socialdemokrater aldrig, da troen på planøkonomi forblændede fornuften. Hækkerup, Krag og Grünbaum, der alle havde politiske aspirationer, faldt fra, da udsagn som at »ville skide på hvem der vandt krigen når bare den danske arbejdsmand fik bedre kår« kom frem.

[…]

Utilfredsheden med socialdemokratiets manglende realisering af socialismen var det, der gik igen blandt de socialdemokrater, der blev nazister. Det var hengivenheden til utopien, der drev dem i armene på totalitarismen; en hengivenhed de delte med store dele af DSUs venstrefløj i 30erne.

Heri ligger en vigtig viden, der er gået tabt, og som ikke nævnes i »Matador«. Det var kun takket være H.C. Hansens demokratiske linje i DSU, at man nåede at besinde sig. Præcis som i KU efter Jack Westergaards afgang. Når det ikke lykkedes de radikale kræfter at få magten i DSU i modsætning til KU, skyldtes det sandsynligvis, at KUs tyngdepunkt lå i København, hvor modsætningerne var størst, mens DSUs tyngdepunkt lå i provinsen, langt væk fra landets politiske epicenter.”

Socialdemokratiets små-fascistiske ungdomsbevægelse SUF blev til DKP, men Enhedslistens revolutionære fortrop SUF eksisterer i bedste velgående den dag i dag inkl. den knyttede næve.

Opdate 14/1-07.

  • Historie-nu Gruntz, Martin: Cirklen (om socialdemokraters skift til DNSAP i 1930erne; 15 s., pdf).
  • 19 Comments »

    1. En af schlagerne fra den tids Tyskland – hymnen til den i en batalje ihjelslagne nationalSOCIALISTISKE martyr Horst Wessel – havde til aner tilbage i arbejdersangbogen:

      “Die Fahne hoch, die Reihe fest geschlossen ROTFRONT marchiert”.

      1914 erschien im sozialistischen Musikverlag Josef Günther, Dresden, in der Serie „Arbeiter-, Freiheits- und Kampflieder“ bereits ein Lied mit dem Titel „Die Fahne hoch“.
      Der Text: “Die Fahnen hoch, die Reihen fest geschlossen, Rotfront marschiert . . .” war vor 1927 schon bekannt.

      Se:
      http://ingeb.org/Lieder/diefahne.html

      Med lidt textuel fingerfærdighed kunne jo de sorte og de røde så gå sammen med de grønne – islamisterne og lave en opdateret udgave, som så Outlandish kunne promovere til deres sammenkomster og i DR.

      Kommentar by limewoody — 13. januar 2007 @ 10:18

    2. Jeg hadede Matador, som nok en af de eneste i Danmark! De rige var de dumme, de fattige de gode, Janteloven længe leve….

      Kommentar by Pleth — 13. januar 2007 @ 10:49

    3. Læs også Hansaage Bøggilds “Ringen om Ole”.

      Den udstiller det kulturradikale kunstermiljø som dét de var og er :
      En flok leflende hundehvalpe, altid parate til at følge totalitarismen når blot visionen er farverig nok.

      Læs den.

      Kommentar by DaLi — 13. januar 2007 @ 11:56

    4. Godt gået, Kim! Morsomt at du er “uddannet historiker og blogger” (-:

      PS. ‘tjekke’, ikke ‘chekke’; kun det første er tilladt ifølge RO. Bedre: efterse, efterprøve, se efter, undersøge, granske osv. Jeg vil da ikke “afkrydse” din blog (-:

      For øvrigt er det underligt at det skal være så svært for vore bladskrivere at bøje ‘blog’ på dansk! Én blog, flere blogge. Det må vist være længe siden de har gået i folkeskole.

      Kommentar by Arild — 13. januar 2007 @ 13:32

    5. Ovenstående bemærkning er fejlindsat. Jeg beklager.

      Kommentar by Arild — 13. januar 2007 @ 14:05

    6. Som en historiestuderende til en historiker kunne jeg godt tænke mig at vide om du synes, dette angreb på DSU i tredieverne gengiver et troværdigt billede af historien?
      Er der ifølge dig mulighed for lidt kritik af de to unge KU´eres udlægning af historien?

      Kommentar by RasmusE — 13. januar 2007 @ 19:05

    7. -> 6 RasmusE

      “Er der ifølge dig mulighed for lidt kritik af de to unge KU´eres udlægning af historien?”

      Det står dig frit at kritisere KU’ernes udlægning, hvis du mener der er faktuelle fejl. Artiklen sætter for mig at se proportionerne på plads indenfor et ikke-uvæsentligt område i historien. Måske husker du hvorledes en officiel hjemmeside (om besættelsestiden) absolut intet nævnte om skråremme og totalitære tendenser hos andre end KU.

      Kommentar by Kim Møller — 13. januar 2007 @ 20:13

    8. Hej

      Som en af medforfatterne til ovenstående kronik er jeg mere end villig til at indgå i en debat eller hyggelig dialog om de ting vi fremfører.

      Der er egentlig intet nyt og banebrydende i den. Alt hvad vi fremfører er som sådan gammel viden, men blot en forholdsvis ufortalt historie, som i sandhedens interesse, alene udfra et faghistorisk synspunkt, bør fortælles.

      Der er ikke tale om et stykke KU historieskrivning, den officielle holdning til 30’erne indenfor KU er en anden end den vi fremfører, der lægges der meget større vægt på at KU absolut ikke var influeret af totalitarismen. Hvor vi istedet lægger vægt på at se totalitarismen, som noget der fristede også andre politiske bevægelser i perioden, hvorfor den ensidige fokusering på KU er udtryk for en politiserende indgang til hele problemstillingen.
      mvh.

      Christian H. Skov

      Kommentar by Christian H. Skov — 13. januar 2007 @ 23:04

    9. Bent Jensen beskylder i Jylland Postens søndags udgave DRs darling for at have været KGB-agent.

      Beskyldninger har været fremme før da han blev dyrket ret intensivt af føringsofficerer fra STASI og andre. I øvrigt henvendte Dragsdal sig til det danske efterretningsvæsen, da det blev for meget. Senere tror jeg, han fik en avis dømt for at have fremført lignende påstande.

      Hvis JP og Bent Jensen fremfører disse anklager igen på trods af ovenstående, må de jo mene at have en sag. I så fald kunne man tænke at Dragsdal må have spillet et fordækt dobbeltspil i spionernes spejlsal.
      Ikke at det ville kunne undre nogen, da han med al tydelighed ikke er blevet klogere.

      Kommentar by limewoody — 13. januar 2007 @ 23:52

    10. Kære Christian

      Ingen kan sige sig helt fri fra at blive stødt på manchetterne når vores respektive ungdomspartier udsættes for kritik. Det er i hvert fald mit udgangspunkt.

      Jeg synes I udfra nogle historiske fakta konkluderer lige lovligt kreativt.
      “Ikke kun KU, men også i særlig grad Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU) var tiltrukket af den totalitære fristelse.”
      Jeg kan simpelthen ikke finde belæg for at konkludere så bastant. KU førte en overgang officiel antiparlamentarisk politik, mens man i nogle kredse af DSU var inspireret af visse halvtotalitære ideer sydfra. Det gør efter min mening jeres indledende konklusion temmelig søgt.

      I skriver DSU havde indført uniformering, hvor kan man finde de oplysninger, mig bekendt var det ikke noget man arbejdede med i DSU, men jeg kan jo tage fejl. Sikkert er det dog, at kommunisterne og de konservative som de eneste stemte imod uniformeringsforbuddet i 1933. Et forbud som KU dog alligevel brød gang på gang.

      Og ved I overhovedet hvad trepil-symbolet var? Hvis I vidste, ville I nok ikke skrive at symbolet “nøje modsvarede fascisternes”.
      Har I undersøgt hvad Eiserne Front var? Næppe heller, for så ville I nok ikke så kategorisk kalde Eiserne Front for et “modstykke til det nazistiske Sturm Abteilung”.
      Og mig bekendt var “den danske udgave af heil-hilsenen” ikke noget man dyrkede uden for en kreds af unge københavnske socialdemokrater. I øvrigt var den danske udgave af heilhilsenen…heilhilsenen. Og den brugte man ved flere lejligheder i KU.
      I skriver at “målet var en øjeblikkelig overtagelse af totalmagten ved arbejderklassen” men sammenhængen er lidt uklar, så læseren efterlades med det indtryk, at det var DSU der havde skrevet dette, og ikke en oprørsfraktion i København.
      I mener man aldrig fik taget det opgør i DSU som man tog i KU. Jeg forstår ikke hvad I mener med det, men min umiddelbare kontante reaktion er, sikke noget sludder.

      Jeg er ikke uenig når du siger, at der er mange der ikke kender til denne side af DSU´s historie, men jeg er uenig i måden det bliver fremlagt på. Det bliver fremstillet som om hele DSU støvletrampende marcherede taktfast igennem gaderne med trepilsymbolet forrest. Det bliver fremstillet som om unge socialdemokrater i al almindelighed “heilede” til hinanden på gaden.
      Det er efter min mening lige så langt fra sandheden, som Matadors fiktive univers.
      Og med al respekt for KU´s ofre under modstandskampen, så er der i øvrigt heller intet paradoksalt i at være antiparlamentarisk og modstandsmand på samme tid, som Peter Birkelund påpeger det, var begejstringen for fascismen “vel stadig til stede i KU” på dette sene tidspunkt.

      Som I selv konkluderer til allersidst formåede DSU klart at afvise totalitære tankesæt, men om det “kun var takket være H. C. Hansens demokratiske linje” er lige så usandt som at sige, at KU var fascistisk kun takket være Jack Westergaard. Der var altså også stemmeret ved kongresserne dengang.

      Som det nu efterhånden må stå klart, synes jeg I har lavet et noget fortegnet bidrag til oplysningen af Weekendavisens læsere.

      Med venlig hilsen
      Rasmus Eliasen Stud.mag tysk/historie

      P.S.: Undskyld mit rodede svar, det er søndag morgen :-)

      Kommentar by Rasmus Eliasen — 14. januar 2007 @ 11:19

    11. DSU har aldrig været tiltrukket af tolitætre fristelser. Det er noget pladder… Må jeg henvis til at man læser bøger om DSU eller finder fakta om DSU (fx. DSU’s hjemmeside DSU.net) inden man udtaler sig. Fx bogen “Forandringer under de røde faner” af Henning Kjeldsgaard.

      Kommentar by cer — 14. januar 2007 @ 17:18

    12. Skal vi finde “fakta om DSU” på DSU’s hjemmeside ?

      Svarer det til at vi skal spørge Abu Laban om Islam er totalitært ?

      Den frie forskning har godt nok svære vilkår.

      Kommentar by DaLi — 14. januar 2007 @ 19:27

    13. Faktum er at I i hvet fald ikke undersøger sagerne ordentligt….Jeg er meget enig med Rasmus Eliasen… I er lige lovlige kreative og ved for lidt

      Kommentar by cer — 15. januar 2007 @ 02:11

    14. # ved for lidt, hvad I egentlig taler om…

      Kommentar by cer — 15. januar 2007 @ 02:11

    15. -> #14 CER

      Eller også er det dig der ikke ved hvad du taler om. Det er et historisk faktum, at også DSU’erne og DKU’erne var uniformerede i begyndelsen af 1930’erne, (indtil Stauning/Munch regeringen forbød den slags ‘korps’).

      Kommentar by JensH — 15. januar 2007 @ 11:01

    16. NÅ, JensH, er det det. Kan du fremvise beviser for din påstand eller bliver det ved postulaterne. Danmarks kommunistiske ungdom og Konservativ ungdom var uniformerede, det er sandt og almindelig viden. Men påstanden om DSU´s uniformering er der indtil videre ingen dokumentation for, hverken fra dig eller fra de unge kommentatorer i Weekendavisen. Men det kan jo komme…

      Kommentar by Rasmus Eliasen — 15. januar 2007 @ 11:50

    17. JensH hvis du vil vide mere om DSU så kontakt lige ABA (Arbejdshistorisk Akiv) aom har tilknytning til arbejdermuseet…
      Jeg kan klart sige at DSU aldrig har bæret uniform. Jeg har personlig selv tagety kontakt til dem.

      Kommentar by Charlotte — 18. januar 2007 @ 12:26

    18. -> 17 Charlotte

      “Jeg kan klart sige at DSU aldrig har bæret uniform. Jeg har personlig selv tagety kontakt til dem.”

      Jeg har netop haft en samtale med Martin Grunz, kilde til dele af de oplysninger WA-artiklen omfatter. Han var noget utilfreds med den udlægning artiklen giver, og hævder i lighed med dig, at DSU som organisation aldrig har båret uniformer, men pointerer samtidig at DSU’ere har båret uniformer, enten som et perifært fænomen eller via DUI. Hans pointe er, delvist i overensstemmelse med WA-artiklen – at hvor det totalitære aspekt var centralt for KU i en periode, så var det totalitære aspekt i DSU marginalt og slet ikke centralt organiseret.

      Han er selv socialdemokrat (tidl. DSU’er), men virkede historisk interesseret og ikke udpræget apologetisk ift. DSU i 1930erne. Han forfatter måske et indlæg til Weekendavisen, men henviser iøvrigt til Arbejderhistorie (2004), hvori et opkog af hans ba-opgave er trykt inkl. litteraturliste. Dvs. en mindre populariseret version af Cirklen: http://www.historie-nu.dk/cirklen.pdf

      Kommentar by Kim Møller — 18. januar 2007 @ 13:23

    19. DSU´er gik ved flere lejligheder i uniform i 30´erne. På et billede i bogen “Danmark i 30´erne” af Richard Andersen, kan man således se unge DSU´er vandre i uniform(april 33).

      Jeg mener det er lidt en pseudodebat at gå så meget op i om unge politisk engagerede unge gik i uniform eller ej. Fordi folk går i uniform gør det dem ikke til antidemokrater. At folk reklamerer med deres partitilhørsforhold ved hjælp af bestemte symboler gør dem heller ikke til antidemokrater. Man må nu engang se på hvad folk siger og hvad der bliver lagt i de symboler som bruges. Tryk har det jo ofte med at avle modtryk og når ondskaben(nynazister) marcherer i uniform, så er der nærliggende at vise sig i en anden uniform, som kan vise man tilhører et demokratisk parti.

      Hvem der var mest antidemokratisk i handling og startede flest slagsmål af de ungpolitiske bevægelser i 30´erne må vist stå hen i det uvisse. Heller ikke i dag kan medierne jo finde ud af om det var autonome(kommunister) eller nynazister som startede et slagsmål.

      Jeg mener ikke 30´ernes unge(og voksne)socialdemokrater var særligt antidemokratiske på nogen måde, men Danmark blev jo også regeret af den socialdemokratiske landsfader Stauning i den periode. Det er noget nemmere at finde konservative som stillede sig kritisk overfor 30´ernes danske demokrati. De tendenser blev nok ikke kun fremmet fordi nogle konservative så noget nyt spændende i Hitlers projekt, men udover den økonomiske krise også fremmet af at de Konservative ikke selv var ved magten. Det var dog kun i 30´ernes første halvdel det stod på. En konservativ som Ole Bjørn Kraft der fik på puklen for at lefle lidt for meget for fascismen i trediverne han blev senere efter krigen ganske ukontroversielt konservativ minister. Tidsånden var en anden, Hitlers syndere var kommet for dagen, økonomien var blevet bedre og fronterne var knapt så stærke.

      Socialdemokraterne aflagde de antidemokratiske tendenser i partiet lige efter anden Verdenskrig. En toneangivende socialdemokrat som Borgbjerg talte så sent som i 1917 i meget pæne vendinger om den russiske revolution. Troen på den socialistiske recolution blev dog hurtigt forkastet af socialdemokrater, herunder også Borgbjerg. Kommunisterne derimod havde troen i trediverne og har den i dag.

      Kommentar by Angantyr — 11. februar 2007 @ 20:39

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper