15. januar 2007

PET: Set med KGB-briller har Dragsdahls position… været ualmindelig nyttig

Orienterings Jørgen Dragsdahl samarbejdede under den kolde krig med KGB, men Ekstra Bladet måtte i 1992 betale erstatning til ham, da avisen ikke kunne bevise en række beskyldninger. PETs arkiver er nu åbnet, og Jyllandsposten giver idag en fornem gennemgang af sagen med udgangspunkt i de nye oplysninger frembragt af professor Bent Jensen.

Her lidt fra De kaldte ham nr. 1.

Den 5. januar 1992 hævdede Ekstra Bladet, at udenrigsredaktør på dagbladet Information, Jørgen Dragsdahl, havde været ”KGB-spion”. Den afhoppede, tidligere KGB-officer Oleg Gordijevskij var hovedkilden til bladets påstand, men det hed i artiklen, at Gordijevskijs oplysninger var blevet »bekræftet andre steder,« og at både den britiske og den danske efterretningstjeneste var i besiddelse af oplysningerne. Dragsdahl skulle ifølge bladet i begyndelsen af 1980’erne have holdt konspiratoriske møder med KGB-officerer bl.a. i Budapest og Wien og fået penge for sit arbejde. Artiklerne var konkrete og detaljerede med hensyn til mødesteder og navne på sovjetiske føringsofficerer. Ud over Gordijevskijs udsagn blev der ikke fremlagt dokumentation for oplysningerne. Bladet synes at have forventet, at Dragsdahl efter afsløringen ville vedgå sit samarbejde med KGB.

[…]

Jørgen Dragsdahl havde under Den kolde Krigs sidste og afgørende fase været meget aktiv både som journalist og fredsaktivist med tætte kontakter til medarbejdere på den sovjetiske ambassade og det sovjetiske nyhedsbureau APN (Novosti) siden 1970erne. Han havde i talrige artikler og i stærke vendinger kritiseret USA, NATO og den danske sikkerhedspolitik. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste havde han i 1979 bragt en artikelserie med udgangspunkt i falske dokumenter og med det formål at mistænkeliggøre USA. Hans synspunkter havde haft stor indflydelse på ledende socialdemokrater som Kjeld Olesen og Lasse Budtz. Dragsdahl havde også tætte forbindelser til ledende politikere fra Socialistisk Folkeparti, bl.a. Gert Petersen og Margrethe Auken.

[…]

Ekstra Bladets beskyldninger vakte voldsomt røre, ikke mindst i journalistkredse. Information, der tidligere havde benyttet Oleg Gordijevskij som sandhedsvidne, forsøgte nu at uskadeliggøre den tidligere KGB-officer. Chefredaktør Lasse Ellegaard stemplede Gordijevskij som landsforræder, og en af bladets medarbejdere, kaldte ham »en kriminel russer« og »en landsforræderisk opportunist.«… Informations tidligere chefredaktør Torben Krogh kom Dragsdahl til undsætning ved at hævde, at enhver redaktør kunne stemples som indflydelsesagent, fordi det hørte med til jobbet at lade sig bespise af udenlandske diplomater. Krogh mente, at han selv havde fået »et usædvanligt godt indblik i de overvejelser og motiver,« der prægede Kremls politik. Hverken Krogh eller andre KGB-kontaktpersoner har dog kunnet påvise en eneste lille oplysning som resultat af kontakterne. Oplysningerne gik den anden vej.

[…]

På det tidspunkt [1985] havde PET for længst fundet ud af, at Dragsdahl gennemførte konspirative møder med en KGB-officer i Danmark. Det fremgår af PET’s papirer, at man allerede i 1982 havde opdaget, at KGB-agenten Vjateslav Katerinkin regelmæssigt mødtes hemmeligt uden for København med en ukendt person. Da Katerinkin meget professionelt var i stand til at “afryste” PETs observatører, måtte kontaktpersonen ifølge PET være en agent. I marts 1983 lykkedes afrystningen ikke, og kontaktpersonen blev identificeret som Jørgen Dragsdahl. Han gennemførte et konspirativt møde med sin føringsofficer først på Farum station og derpå i et tog på strækningen Farum-København.

Tre måneder senere, i juni 1983, skulle et nyt møde finde sted. Dragsdahl tog regionaltoget fra København til Holbæk og var på vejen til toget meget opmærksom på sine omgivelser, vendte sig flere gange om og kiggede bagud. I Holbæk var han igen meget opmærksom på sine omgivelser og spejdede omkring ved et værtshus, en parkeringsplads og på stationen. Efter to timers forgæves venten kørte han tilbage til København. KGB-officeren dukkede ikke op. En uge senere var han til frokost på den sovjetiske ambassade. Mod sædvane kørte hans føringsofficer ikke hjem fra ambassaden til frokost denne dag. Senest i oktober 1983 var “Dragsdahl-sagen” kendt på højeste niveau i regeringsapparatet.

[…]

PETs fortrolige konklusion til eget brug lød således: »Set med KGB-briller har D[ragsdahl]s position […] været ualmindelig nyttig. Det er ikke uden grund, at han på et tidspunkt i Centret blev benævnt som “nr. 1” i Danmark, men hvor meget man reelt har fået ud af denne agent, kan der kun gisnes om.« Dragsdahl var altså ifølge både KGB og PET KGB-agent.

[…]

DIIS-udredningens billede af Dragsdahls meriter er så tilslørende, at det må betegnes som vildledende… det forties, at PET karakteriserede Dragsdahl som agent. Selv om de danske efterretningstjenester via Gordijevskij fik »en enestående indsigt« i Sovjetunionens operationer i Danmark, er hans oplysninger ikke anvendt, og han er heller ikke som Dragsdahl blevet interviewet i forbindelse med udredningen. DIIS-udrederne har set det samme materiale i PET’s arkiv, som denne artikel bygger på, og må derfor vide, at PET anså Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent. Alligevel har man valgt at fortie dette forhold.

Det er i øvrigt ikke kun Dragsdahl-sagen, som mildt sagt er mangelfuldt belyst i DIIS-udredningen Danmark under Den Kolde Krig. Det samme gør sig gældende for adskillige andre af KGBs danske agenter, villige hjælpere, meddelere og samtalepartnere.”

Blandt de mange der holdt hånden over Jørgen Dragsdahl nævnes specifikt Lasse Ellegaard og Torben Krogh. Sidstnævnte var dengang chefredaktør på Information, og er idag fastansat på Orientering. Kroghs medredaktør på Information var dengang Vibeke Sperling, og det oplyses at hun var bisidder ved et møde Dragsdahl havde med PET i 1985. Hun blev senere ansat af Orientering, men selvom hun idag arbejder for Politiken optræder hun stadig hyppigt som ekspert. Hendes datter Ruth Sperling er idag fast medarbejder på Orientering. Jørgen Dragsdahl selv blev i en årrække brugt som sikkerhedspolitisk ekspert i Orientering, men er idag fastansat.

Suppler evt. med An Example of “Black” Active Measures: Alleged Soviet Agents of Influence and Covertly Sponsored Publications in Denmark [via Observant].

“Dragsdahl worked together actively with the KGB to undermine Western viewpoints. It was very goal-oriented disinformation.

Opdate 15/1-07. Mediedækningen af Jyllandspostens afsløringer illustrerer hvor galt det står til med medierne herhjemme. Jyllandsposten dokumenterer at en kendt dansk journalist under den kolde krig var agent for KGB, og bekræfter hermed Ekstra Bladets meget omtalte 1992-historie. Flere politikere dækkede over Dragsdahl, herunder en af fodnote-politikkens ophavsmænd. Ud fra alle betragtninger en væsentligt historie.

Ritzaus Bureau ignorerer Jyllandspostens historie, og vælger istedet at optage Informations modhistorie, der retter kritik af en juridisk detalje. Uanset det formelle ved arkivindsigten, så citerer professor Bent Jensen kilderne ordret, og historien skal selvfølgelig lanceres som afsløring, ikke som anklager/beskyldninger.

En del aviser bringer notitserne fra Ritzaus Bureau, der blot citerer og refererer Informations modhistorie. DR holder lav profil, men i det omfang de overhovedet nævner Dragsdahl følger de Information/Ritzaus Bureau hele vejen. TV2 Online har ikke bragt et ord om sagen.

  • 14/1-07 (22.17) Ritzaus Bureau, citathistorie fra Information) – Politisk flertal kræver større PET-åbenhed.
  • “Det politiske krav opstår i kølvandet på professor Bent Jensens spionanklager mod journalisten Jørgen Dragsdahl. I en omfattende artikel i Jylland-Posten bliver Dragsdahl betegnet som KGB-agent under Den Kolde Krig.”

  • 15/1-07 (02.30, 08.40) DR Online – Vil have åbnet PETs koldkrigsarkiver.
  • 15/1-07 (07.09) – P1 Morgen – Ny debat om PET-arkiver.
  • 15/1-07 (09.02) Ritzaus Bureau – Slagsmål om agentbeskyldning.
  • “Netop som historikeren Bent Jensen er udnævnt som leder af koldkrigscenter, rejser sig en storm omkring hans beskyldninger om, at en journalist var KGB-agent. Det er noget “svineri”, mener Ole Sohn (SF), at en journalist ikke selv kan få lov at se dokumenter, som en historiker bruger som bevis for, at journalisten var agent for den tidligere sovjetiske efterretningstjeneste KGB.”

    Opdate 18/1-07.

  • 17/1-07 (21.00) TVavisen – Portræt af Bent Jensen (forsøg på karaktermord).
  • 18/1-07 (08.24) DR Online – PET-Kommission for længe om arbejdet (klassisk spin-off).
  • 17/1-07 P1debat – Er Dragsdahl offer for heksejagt?
  • Opdate 22/1-07. Debatten om Dragsdahl er reelt blevet til en debat om Bent Jensen, og fylder godt i medierne.

  • 15/1-07 Dragsdahl.dk – Jørgen Dragsdahl: Reaktion på anklager i Jyllands-Posten.
  • 19/1-07 Jyllandsposten – Bent Jensen: Mens jeg venter på politiet.
  • 20/1-07 Jyllandsposten – Lasse Ellegaard: Man kan ikke tinge om sin ære.
  • 20 Comments »

    1. I Radioavisen på P1 nu til morgen var vinklen på Dragsdahl selvfølgelig IKKE, at DRs mangeårige udenrigs- og sikkerhedspolitiske kommentator har været agent for det russiske diktatur.

      Næ nej, vinklen var, at Dragsdahl og andre, som har været i PETs søgelys, skal have fuld adgang til deres sagsmapper. Den radikale politiker Simon Amnitzbøll fik god lang taletid til at forklare sig om disse menneskers retssikkerhed.

      Den egentlige nyhed og det dystre skær, den kaster over DR, blev forsøgt skjult bag en mindre væsentlig detalje.

      Hvornår mon der rejser sig en folkestorm med krav om privatisering af den røde statspropagandaanstalt?

      Kommentar by Lama Q — 15. januar 2007 @ 08:52

    2. -> #1

      Jeg læste igår JP’s glimrende artikeler om sagen, og blev ærlig talt forbavset over at høre P1’s ‘vinkling’ her til morgen. Ikke et eneste ord om sagens substans, men udelukkende en offergørelse af Dragsdahl. At DR kan få tågehornet Simon Amnitzbøll til at stille op til hvadsomhelst er derimod ingen overraskelse.

      Det er en skandale at ikke-kulturradikale borgere skal være tvunget til at finansiere DR. Det er stort som at være tvunget til at holde Politiken.

      Kommentar by JensH — 15. januar 2007 @ 09:22

    3. Jeg forbavses gang på gang over, hvor indspiste medarbejderne på DR, Politiken og Information fremstår, eksempelvis hvordan tidligere medarbejdere på Information nu er ansat i DR og omvendt. Er dette et korrekt billede, eller gælder det samme også for DR, Berlingske Tidende og Jyllandsposten?

      Kommentar by TerminalFrost — 15. januar 2007 @ 12:29

    4. For mig er det uden sammenligning mest interessante i den sag vor nuværende rigsadvokat Henning Fodes rolle. Han sad den gang i toppen af PET.

      Må jeg minde om Fodes senere rolle som rigsadvokat i sagen om “Lenz”, spionen der kom ind fra kulden og blev embedsmand i EU/Bruxelles.

      Rigsadvokatens kontor traaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaak den sag, og vips, da den lige præcis var blevet forældet, gik Fode “på” og meddelte den måbende offentlighed, at han undtagelsesvis ville “linde lidt på posen”, hvorefter han meddelte, at “Lenz” ganske rigtigt havde været spion. Men, nu var det for sent at gøre noget ved den sag.

      Resultatet var, at landets rigsadvokat egenhændigt og i fuld offentlighed “dømte” en dansk statsborger, hvis sag ikke kom for en domstol.

      Se, det kalder jeg svineri.

      Og det samme gælder rigsadvokatens bror Carsten Fode, der ved siden af sin advokatpraksis i et af landets største advokatfirmaer var medejer af og bestyrelsesmedlem i et århusiansk selskab med adresse i Østergade, der solgte omkring 113 firmaer, som siden indgik i “selskabstømmersager”. Statsadvokaten, hvis chef er H. Fode, mente ikke at de 4-5 ságer, som man undersøgte, indeholdt tilstrækkeligt med graverende forhold til at gå videre med anklager mod C Fode. De øvrige sager blev ikke inddraget i den undersøgelse, meddelte JP. For en gangs skyld var politikerforargelsen meget tværgående. Frank Aaen fik udarbejdet en rapport af en advokat, der var venstremand. Den var eftersigende belastende. Men hvad skete der? Intet.

      Ak, Danmark!

      Kommentar by Mette — 15. januar 2007 @ 14:47

    5. “EkstraBladet måtte betale erstatning”. Er der nogen, der ved om der var retsinstanser involveret dengang? Under alle omstændigheder har han vidnet falsk og modtaget en erstatning, han ikke var berettiget til. Hvis han også har vidnet falsk over for officielle retsinstanser, må han stå til en decideret fængselsstraf. Så burde myndighederne tage sagen op. EkstraBladet burde også lægge sag an imod Dragsdahl. Tænk at bruge en public service kanal i en fremmed stats tjeneste. Hele sagen er faktisk enormt alvorlig. Det er rimeligt chokerende, at der ikke er mere opmærksomhed på sagen i pressen i det hele taget. Jeg håber, at Uriasposten følger op med mere stof.

      Kommentar by SilleEllis — 15. januar 2007 @ 15:03

    6. -> #5

      Hvad der også var interessant ved JP’s artikel igår var, at top-socialdemokrater har gjort alt hvad de kunne for at holde hånden over Dragsdahl.

      Eksemplevis: I.f.m. retssagen mod EB bad EB’s forsvar at få udleveret PET-dokumenter, men justitsminister Erling Olsen ville ikke udlevere dem.

      Det er i den forbindelse værd at huske på, at Dragsdahl’s ‘analyser’ i Information i høj grad var inspirationskilde til mange af dagsordnerne under fodnote-politikken.

      Kommentar by JensH — 15. januar 2007 @ 15:36

    7. Det er tankevækkende at Dragsdahl i en længere årrække har fået lov til at publicere sine sikkerhedspolitiske “analyser” i Hjemmeværnsbladet (typisk en tosidet artikel på midtersiderne i hvert blad). Med HJV Bladets overgang til et digitalt og mere lokalt format vil denne vederstyggelige praksis forhåbentlig ophøre.

      Kommentar by R.H. Iversen. — 15. januar 2007 @ 16:29

    8. Ak Danmark,
      Det er meget tankevækkende at så mange slipper godt fra flirten med kommunismen, at det overhovedet er muligt at fungere i årevis i DR med så tendentiøse holdninger er skandaløst.
      Salon kommunismen har haft rigtig gode kår i Danmark, har skaffet masser af oplysninger til det tidligere sovjet og andre østlande. I 70’erne var det næsten en folkesport for de gamle fra det såkaldte ungdomsoprør at tage østpå for at udlevere oplysninger om danske institutioner, som de iøvrigt foragtede.
      Meget pudsigt at mange idag sidder i høje stillinger indenfor administrationen, desværre har de dannet netværk og derfor har kunnet skaffe “vennerne” ind i de højt betalte og indflydelsesrige jobs, så det derfor idag er muligt at infiltrere det danske samfund med det vi kalder politisk korrekthed. Måske kunne et 2007 ungdomsoprør gøre op med de misfortolkede socialistiske ideologier, som i vidt omfang har forpestet vor kultur.

      Kommentar by alf asgaard — 16. januar 2007 @ 16:38

    9. Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med at opbygge et privatarkiv omfattende diverse artikler, kopier, bøger og dokumenter om den kolde krig med særligt henblik på spionage mod Vesten herunder Danmark. Når jeg har afleveret mit speciale og dermed får mere tid, er det min hensigt at bore mere i dette emne og eventuelt få lavet en række artikler, hvori forskellige relationer og sympatier overfor de kommunistiske og socialistiske diktaturer bliver dokumenteret.

      Derfor ville jeg være meget glad for, hvis I kunne bringe en lænke til “De kaldte ham nr. 1” stammer fra, da jeg kun kender sagen fra DRs udlægning. Artiklen hører jo hjemme i min samling.

      På forhånd tak.

      Kommentar by Mester Jakel — 16. januar 2007 @ 17:44

    10. Ganske interessant så har general Clemmesen taget Dragsdahl i forsvar på sin blog: http://blog.clemmesen.org/

      Heldigvis er generalen pensioneret!

      Kommentar by DMX — 16. januar 2007 @ 23:03

    11. Et par spørgsmål til jeres eftertanke:

      1. Hvorfor i alverden var det Dragsdahl, der opsøgte PET, og ikke omvendt? (fakta)

      2. Hvorfor er der aldrig rejst sag mod ham? (fakta)

      3. Er det i orden og udtryk for en historisk sandhed, at en professor baserer en artikel på ét notat ud af 300 dokumenter? (fakta)

      4. Kan man overhovedet bruge de 300 dokumenter til noget, når der er mange mange flere, som professoren ikke har fået adgang til? (fakta)

      5. Det etiske og retssamfundsmæssige er I tilsyneladende ligeglade med. Retssamfundet bør sikre:
      – at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist
      – at en anklaget har mindst samme adgang til de dokumenter, der er skrevet om ham, som en tilfældig forsker har det
      – at folk overholder loven, herunder at forskere overholder de tavshedserklæringer, de underskriver
      Uden et retssamfund, der sikrer sådanne ting, falder vort land fra hinanden. Dette er en langt mere alvorlig sag end en diskussion af folks politiske overbevisning i 1980erne… i hvert fald så længe beviserne mangler.

      Svar udbedes og sæt jer nu ind i sagerne før I fyrer løs. I det mest markante hidtidige sandhedsopgør imellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl, var det faktisk sidstnævnte, der vandt. Jeg hentyder her til sagen om at Dragsdahl påstod, at JyllandsPosten i 30erne var antijødisk og protysk. Dette krævede Jensen belæg for, og det belæg fandt Dragsdahl så i form af adskillige citater fra JP i 30erne, såsom “Man maa unde Tyskland dets ret til at skille sig af med sine jøder”. Bent Jensens og JyllandsPostens svar på dette var at beskylde Dragsdahl for at være indflydelsesagent… men i modsætning til Dragsdahl, som havde sin dokumentation i orden, dokumenterede Jensen & JP aldrig deres påstande. (I øvrigt sidder Bent Jensen i JPs bestyrelse…)

      Tankevækkende og meget sigende for hvem der er mest troværdig i denne sag. Jeg kender ikke sandheden, men med de oplysninger, vi har nu, er der kun grundlag for at sige, at Bent Jensen har overtrådt loven, og at han har et klart hævnmotiv.

      Kommentar by Peter — 18. januar 2007 @ 03:17

    12. -> 11 Peter

      “1. Hvorfor i alverden var det Dragsdahl, der opsøgte PET, og ikke omvendt? (fakta)”

      Det fremgår af artiklen. Han følte sig truet af KGB, og søgte naturligt nok støtte hos den eneste som kunne beskytte ham.”

      “2. Hvorfor er der aldrig rejst sag mod ham? (fakta)”

      Fremgår også af artiklen. Toneangivende fodnote-politikere samt dele af den borgerlige fløj havde ingen interesse i at rulle sagen op med alt hvad deraf følger. Tiden var simpelthen ikke til det. Om det var nok til domfældelse er selvfølgelig noget retten skal vurdere, men hvis arkivalierne ikke kom frem, så kunne der selvfølgelig ikke blive et retsligt efterspil.

      “3. Er det i orden og udtryk for en historisk sandhed, at en professor baserer en artikel på ét notat ud af 300 dokumenter? (fakta)”

      Med samme argument kan man afvise ethvert historisk fund. Artiklen har iøvrigt adskillige kildehenvisninger, og ift. ‘agent’-etiketten to understøttende notater.

      “4. Kan man overhovedet bruge de 300 dokumenter til noget, når der er mange mange flere, som professoren ikke har fået adgang til? (fakta)”

      Historieforskning handler om at rekonstruere fortiden. Det skal gøres på det bedst tænkelige grundlag, men manglende fuldstændighed er altså ikke odiøst.

      “5. Det etiske og retssamfundsmæssige er I tilsyneladende ligeglade med. Retssamfundet bør sikre:

      – at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist”

      Bent Jensen mener han kan bevise de fleste af Ekstra Bladets 1992-beskyldninger, og er næppe bange for en injuriesag. Ingen dømmer ham rent juridisk.

      “- at en anklaget har mindst samme adgang til de dokumenter, der er skrevet om ham, som en tilfældig forsker har det”
      Jo ikke noget Bent Jensen kan lastes for. Partierne vil gerne have lavet det om, og det er jeg sådan set enig i.

      “- at folk overholder loven, herunder at forskere overholder de tavshedserklæringer, de underskriver”
      Det er der absolut intet der tyder på. Hvorfor bringer du det på banen?

      “Uden et retssamfund, der sikrer sådanne ting, falder vort land fra hinanden. Dette er en langt mere alvorlig sag end en diskussion af folks politiske overbevisning i 1980erne… i hvert fald så længe beviserne mangler.”

      Du er imod fremlæggelse af beviserne, som du tidligere mente var taget ud af sammenhæng, hvad du nu afviser eksisterer.

      “Svar udbedes og sæt jer nu ind i sagerne før I fyrer løs.”

      Hvad vil du vide?

      “I det mest markante hidtidige sandhedsopgør imellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl, var det faktisk sidstnævnte, der vandt. Jeg hentyder her til sagen om at Dragsdahl påstod, at JyllandsPosten i 30erne var antijødisk og protysk. Dette krævede Jensen belæg for, og det belæg fandt Dragsdahl så i form af adskillige citater fra JP i 30erne, såsom “Man maa unde Tyskland dets ret til at skille sig af med sine jøder”. Bent Jensens og JyllandsPostens svar på dette var at beskylde Dragsdahl for at være indflydelsesagent… men i modsætning til Dragsdahl, som havde sin dokumentation i orden, dokumenterede Jensen & JP aldrig deres påstande. (I øvrigt sidder Bent Jensen i JPs bestyrelse…)”

      At Dragsdahl var indflydelsesagent er så rigeligt dokumenteret. JP-citaterne er iøvrigt også enkeltstående fund blandt flere års avisledere. Hvornår er dokumentation tilfredsstillende for dig? – det virker som om fyldstgørende dokumentation strengt følger den politiske tendens.

      “Tankevækkende og meget sigende for hvem der er mest troværdig i denne sag. Jeg kender ikke sandheden, men med de oplysninger, vi har nu, er der kun grundlag for at sige, at Bent Jensen har overtrådt loven, og at han har et klart hævnmotiv.”

      Hvis Bent Jensen havde været i nærheden af at overtræde gældende dansk lov, hvorfor er juristerne så uenige? Tænk hvis du brugte dine motivanalyser på Dragsdahls fortid, eller på de politikere/medier der idag har gjort det hele til et spørgsmål om Dragsdahls manglende arkivindsigt.

      Nej, Peter. Fint du stiller sagen op i punktform, men det afslører jo blot din foragt for historisk forskning der ikke underbygger dine sympatier.

      Kommentar by Kim Møller — 18. januar 2007 @ 08:28

    13. Kim:

      Angående punkt 3 & 4: Den begrænsede troværdighed i, at noget kun står i ét notat (ét!) ud af 300, som er udvalgt af endnu flere, illustreres ved følgende eksempel: Det tidligere DDRs stasi mente, at Dragsdahl bestemt måtte være agent for CIA… (!!!) Dette illustrerer ganske tydeligt, hvor lidt betydning man kan tillægge alt det revl og krat, efterretningstjenesterne samler sammen i årenes løb. Der skal en rapport til at underbygge påstande som de, Jensen fremfører.

      Punkt 5: Du forholder dig ikke klokkeklart til, hvorvidt man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist…?

      Hvorfor kan Bent Jensen ikke lastes for manglen på personlig aktindsigt? Han kunne jo drage den konsekvens kun at offentliggøre det, som manden selv også kan få lov at se.

      Vedr loven: Du skriver, at der absolut intet er, der tyder på, at Bent Jensen har brudt loven. MEN situationen er den at
      – PET undersøger sagen
      – kilder i PET har antydet at Jensen har brudt reglerne
      – en anerkendt jurist har udtalt at Jensen har overtrådt loven
      Du skriver, at juristerne er uenige… hvor har du det fra? Ingen andre jurister har udtalt sig, så vidt vides.

      Om beviser, jeg ved ikke hvad du mener med din kritik: Jeg skrev jo netop, at der var manglende/mangelfulde beviser, hvilket alle andre, der har haft adgang til de samme dokumenter, er enige i. Og nej, de er ikke alle sammen venstreorienterede semi-kommunister… Alle andre, der har set dokumenterne, angriber professorens manglende kildekritik. Jeg forholder mig således kun til, at så længe der ikke er beviser, så virker det problematisk at fremlægge halve beviser. (Bemærk igen: Der er ikke andet nyt i sagen end det ene notat; alt det andet har Dragsdahl før fremtvunget et forlig på.) Jeg gentager her igen eksemplet med Stasi, der troede, at Dragsdahl var CIA-agent…

      Angående dokumentation: Dokumentationen om JP i 30erne kan du da ikke sammenligne med Bent Jensens dokumentation om Dragsdahl? Det var JP selv, der skrev og trykte de uhyggelige ting i 1930erne, og dette benægtede deres politiske redaktør (= Bent Jensen) så 60 år senere… en mand der kalder sig historiker.
      Dokumenterne om Dragsdahl blev ikke skrevet af Dragsdahl selv. Det var KGB, der var overbeviste om, at han var deres mand, og det var en tilfældig kriminalassistent, der tilføjede “no. 1” i et notat. Dragsdahls egen holdning kan du sætte dig ind i ved at læse hans mange artikler i årenes løb. Dem inddrog Bent Jensen ikke, selvom en sammenhæng imellem det skrevne og dokumenterne er forudsætningen for at Jensens anklager holder vand. Dermed er din påstand om, at anklagerne om, at Dragsdahl var indflydelsesagent, så rigeligt er dokumenteret … udokumenteret.

      Jeg har læst samtlige artikler, som samtlige aviser har skrevet om sagen i de sidste 4 dage, og jeg kender dermed alle de forskellige udlægninger og kommentarer. Jeg opstillede nogle spørgsmål i punktform, fordi jeres blog-indlæg ikke stillede disse nødvendige logiske spørgsmål. Hvorfor det skulle være mangel på respekt for historien, forstår jeg ikke. Derimod er netop Uriaspostens og Bent Jensens sans for historie præget af mangel på respekt – pga den manglende kildekritik, pga netop fraværet af spørgsmål og pga manglen på henvisninger til ting, som Dragsdahl har skrevet, der underbygger anklagerne.

      Kommentar by Peter — 18. januar 2007 @ 14:02

    14. … i øvrigt har Dragsdahl, også i 1980erne, skrevet masser af Sovjetkritiske artikler…

      Kommentar by Peter — 18. januar 2007 @ 14:27

    15. -> 13 Peter

      Læst. Svarer dig ved lejlighed.

      Kim

      Kommentar by Kim Møller — 18. januar 2007 @ 15:16

    16. -> 9 Jakel

      Artiklerne er ikke online. Har du en emailaddresse du vil af med.

      Kommentar by Kim Møller — 18. januar 2007 @ 21:00

    17. Apropos TV Avisens portræt af Bent Jensen. Så bliver Morten Thing i indslaget præsenteret ved at speakeren siger, at “Morten Thing har beskæftiget sig med kommunismen historie i 20 år”, hvorefter Morten Thing anklager Bent Jensen for at være en “yderst ringe politiker, han hører til på den yderste højrefløj.”

      Morten Thing hører til på den yderste venstrefløj. Tidligere medlem af Socialistisk Ungdomsfront og VS – og dermed part i sagen. Det ville have været relevant for indslaget at seeren havde den baggrundsinformation; men selvfølgelig utænkeligt, at DR kunne få over sine læber.

      Kommentar by Morten Sørensen — 18. januar 2007 @ 22:49

    18. Blot til information er der en boganmeldelse i denne uges weekendavis, der måske kunne have interesse;

      Kommentar by Søren P — 19. januar 2007 @ 11:07

    19. Forsøger lige linket igen;
      http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070119/BOGER/101190182/-1/boger

      Kommentar by Søren P — 19. januar 2007 @ 11:09

    20. Dragsdahl og Jensen

      Debatten om Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl har ikke været præget af fakta. Derfor dette indlæg.
      Fra 1978-1988 var jeg redaktionssekretær hos Landsforeningen for Socialpædagoger. Blandt faglige folk og i det pædagogiske kartelsamarbejde sås medlemmer af S, DKP og VS.
      De store fredsdemonstrationer gav debat i fagbevægelsen, og som arbejdsmarkedsjournalist læste man også fagblade, Land og Folk og Information og til 1982 Socialistisk Dagblad.
      Hvert år samledes ind til Land og Folk, og mange deltog i deres festivaler. De var nødvendige – ellers kunne avisen ikke løbe rundt.
      Og når Land og Folk ikke kunne løbe rundt, kunne Information heller ikke, sagde DKP´erne. Avisen fik sikkert støtte fra USA, eventuelt gennem CIA, og flere af dem mente, at Jørgen Dragsdahl var hyret af CIA.
      Det måtte han være, når han skrev sådan:
      »Land og Folks ’dækning’ af begivenhederne i Polen er således nok noget af det mest afskyvækkende journalistik, som man i årevis har oplevet fra den kant. Militærregimets undertrykkelse er blevet mødt med forståelse, som helt svarer til niveauet hos de sleske lakajer for andre militærdiktaturer.«
      Og dette:
      »Kommunisterne angriber ihærdigt overtrædelse af arbejdernes rettigheder i Vest, men når tusinder af polske arbejdere fængsles, så ser man kun Polens nationaløkonomiske interesse i produktion.«
      For slet ikke at tale om dette:
      »Foragten opstår, fordi kommunisterne påkalder sig høje moralske idealer, men altid tilsidesætter moral, når det passer i deres propagandistiske og magtpolitiske kram.«
      Dragsdahl skrev på et tidspunkt også, at DKP var et redskab for Sovjetunionen, og en mand med de holdninger kunne naturligvis ikke være uvildig i en DKP´ers øjne.
      Da Ekstra Bladet kørte deres kampagne mod Dragsdahl i begyndelsen af 1990’erne, troede jeg simpelthen ikke mine egne øjne. Sagen endte med, at Ekstra Bladet måtte betale erstatning. En pinlig affære for Cavlingprismodtageren Jakob Andersen. Og en pinlig sag for Bent Jensen, dengang som nu.
      Læsning af Dragsdahls artikler hidsede begge sider op. I det store og hele gjorde han et sobert stykke arbejde.
      Tvivlere må på biblioteket og læse Information fra dengang.

      Kommentar by Jan Eskildsen — 11. februar 2007 @ 18:02

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper