17. januar 2007

Oikofobi for viderekommende – symbolske afbrændinger af den vestlige kulturs rødder

Idag var der premiere på kunst-installationen City on Fire – Burning the roots of wester culture, der som navnet antyder er et frontalangreb på de værdier der har rodfæstet sig i den vestlige kulturkreds. Kunstmuseet AROS lader kunstner-parret Pio Diaz og Thyra Hilden afbrænde facaden illusorisk hver aften i fjorten dage ved hjælp fra tolv videoprojektorer. Museet med dets fremtrædende beliggenhed er velvalgt. Lige over for Retten i Århus, og et stenkast fra Århus Rådhus.

På TV2 kunne man høre kunstnerne fortælle at Mellemøsten såmen ikke var så destruktiv, og i Nyhedsavisen idag fortæller Pio Diaz at Vesten i sammenligningen med andre kulturer, er meget mere ‘aggressiv’.

Her lidt fra en artikel i lørdagens Århus Stiftstidende, der ligesom sætter det hele i relief – Skal vi brænde fortiden af?

“Alt sammen er det sat i gang af tidens tv-billeder af krig og brand, fortæller de to, der ikke bare er kolleger, men også gift – de er blevet påvirket af optagelser fra Muhammed-krisen og fra dengang, indvandrerknægte brændte biler i Paris’ gader. Helt konkret undfangede de idéen, da de blev inviteret til at udstille på Det Danske Kulturinstitut i Rom for et år siden. – Rom har den effekt, at når du er der, føler du historien – 2-3000 års historie er lige foran næsen på dig. Da begyndte vi at tænke, at det var på tide at brænde rødderne. Vi ville skrive historien om. Vi ville brænde al den akkumulerede tid på en gang, siger han.

– Vi så oprør, og vi så flag blive brændt af, og i en alder af 30 år forstod vi for første gang fuldt ud kraften ved oprør og ved at brænde flag af. Fordi det skete i vores samtid, og vi kunne se hele sammenhængen – det var ikke noget med at se tilbage på historien, siger Pio Diaz og Thyra Hilden fortsætter:

– Destruktionen i den vestlige kultur var pludselig vældig tydelig. Det er essentielt for den vestlige kultur. Vi har koloniseret store dele af verden og haft slaveri. De seneste år har det været meget tydeligt i vores samtid. Vi er en del af en krig, men vi ser den kun i medierne og diskuterer den. Vi vil have den ild tættere på folk – konfrontere den. De seneste tre år er 600.000 mennesker for eksempel døde i Irak. Hvis det var her, ville der slet ikke komme nogen til udstillingen. 600.000 mennesker er det samme som befolkningen i både Århus, de små byer rundt om og noget af Randers.” (Århus Stiftstidende 13/1-07)

Når arabere brænder danske flag og ambassader af, når arabiske indvandrere hærger en vestlig metropol… Så må vi brænde den vestlige kultur ned og se indad. Man græmmes.

26 Comments »

  1. Typisk virkelighedsfjerne kunstnere. Nå, men man burde vel lave en lille happening dernede. Fx. kunne kan uddele muhammed tegningerne indenfor/udenfor. Så ku man få vi se hvor langt den kunstneriske frihed og tolerancen virkelig rækker.

    Kommentar by Jake — 17. januar 2007 @ 21:14

  2. Jeg er glad for, at der findes så klartskuende mennesker. Det er den skinbarlige kunst.
    Hvis det ikke var for folk af deres kaliber, ville jeg gå rundt og tro, at romeriget havde frembragt stor kunst. Heldigvis har de hjulpet mig til at lade skællene fra øjnene, ellers ville jeg måske også stadig have haft den barnlige overbevisning, at de vestlige værdier er stor personlig frihed, demokrati. Nu ved jeg at det i alt væsenlig bygger på kolonialisering og slavehold.
    Nej lad os hjælpe muslimerne med at brænde fortiden af. Og når vi er i gang, hvorfor så ikke brænde nutiden også.
    Men jeg ved bare ikke hvordan man brænder tid !!

    Kommentar by SUS — 17. januar 2007 @ 21:19

  3. jeg tænkte da jeg så Thyra i TV : Du kan sgu tids nok komme til at opleve rigtige flammer…………………..

    Kommentar by steen — 17. januar 2007 @ 21:40

  4. Et kunstværk af denne art består af ca.

    1/3 personligt eksponeringsbegær,

    1/3 venstreorienteret vaneidiotstænkningsparafrasering og

    1/3 kreativitet

    Den sidste tredjedel kunne måske, hvis kunstnerne havde været ydmyge og arbejdsomme, være blevet til kunst.

    Skide være med det hele, skatteyderne betaler, og verden brænder. I dag for sjov på en museumsfacade, i overmorgen for alvor over det hele.

    Kommentar by Lama Q — 17. januar 2007 @ 22:03

  5. Hvor er jeg dog glad for, at jeg evner at forholde fuldkommen upolitisk til kunst. Jeg synes, det her er et meget imponerende og flot værk – men egentlig heller ikke mere.

    Kommentar by Memento Mori — 17. januar 2007 @ 22:04

  6. Uwe Max Jensen, hvor er du? Gå ned og pis på “flammerne”. Vis at du ikke deltager i medløberkunstnernes medvirken i vores kollektive selvmord. Hold fast hvor ville det være en “strålende” modaktion!

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 17. januar 2007 @ 22:07

  7. Der er kun få ting galt med den vestlige civilisations rødder, som hovedsageligt består dels i den græske natur- og erkendelsesfilosofi og dels i romersk retsfilosofi (så vidt jeg er orienteret, men måske kan vi få DaLi og et par af filosofferne til at fortælle mere om dette?).

    Hvad angår vores kultur idag, er der så noget galt med den?

    Ja MON ikke. Der er mere galt med moderne eller måske skulle jeg sige POSTMODERNE (apropos diskussionen forleden) dansk kultur end jeg overhovedet kan overkomme at remse op.

    Men meget af det, som er så frygteligt galt med postmoderne dansk kultur…..starter og slutter oftest hos……..den kulturelle “elite”.

    Jeg er personligt en varm tilhænger af rindalismen http://da.wikipedia.org/wiki/Rindalisme

    Rindal var en ægte kunstner uden at vide det! Og af langt større samfundsværdi end alle denne verdens Diaz’er og Hilden’er tilsammen!

    Kommentar by Mackety — 17. januar 2007 @ 22:09

  8. -> 5
    Hvori består kunsten ?

    Kommentar by SUS — 17. januar 2007 @ 22:10

  9. >8 SUS

    Jeg vil tilslutte mig dit spørgsmål. Det forekommer mig nemlig, at kunst er bedst, når den forsøger at skabe liv, mens det der går for at være kunst i virkelighedens verden ofte, som i dette tilfælde, snarere søger at ødelægge.

    Så hvor i består kunsten?

    Enhver idiot kan jo ødelægge! Spørg blot vores tidligere statsminister Nyrup om det. Deri har han jo så rigelig erfaring.

    Kommentar by Mackety — 17. januar 2007 @ 22:17

  10. Vi har koloniseret store dele af verden og haft slaveri

    Nævn mig een eneste anden civilisation, der aktivt har bekæmpet slaveri grundet en dyb afsky over for selve tanken. Nævn mig eet eneste andet land, der har udkæmpet en blodig borgerkrig for at ophæve slaveriet.

    “Vi” har ved alle guder ikke noget at undskylde, tværtimod!

    Kommentar by Mikael — 17. januar 2007 @ 22:18

  11. Jeg tænkte, at det er en uansvarlig affære, fordi det kan give pyromaner idéer.

    Kommentar by Mette — 17. januar 2007 @ 22:19

  12. Jeg gik og troede at kunstnerne skulle udfordre det etablerede. Her serverer de bare bevidstløs efterplapren af selvhadet i tidsånden. Og så på engelsk, neeej hvor avanceret.

    Tænk hvis Søren Mosegaard i stedet for en forkølet Bibelafbrænding lavede et kunstværk med en væmmelig voldsfikseret bog nedsænket i urin. Tænk hvis han latterliggjorde en aggressiv supremacistisk kultur som fastholder sig selv i middelalderen ved syge tvangstanker og -handlinger og som ikke formår at hale sig selv op af hængedyndet takket være en lammende fatalisme som udspringer af dens trossystem. Tænk, hvis de følgagtige arrangører af den aktuelle udstilling fordømte en kultur, hvor slaveriet lever i “bedste” velgående.

    Var det ikke noget? Farlig, udfordrende kunst? Eller måske lidt for farligt? Det er måske dér skoen trykker?

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 17. januar 2007 @ 22:29

  13. “Det hændte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troe, at det er en Witz.”

    Kierkegaard

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 17. januar 2007 @ 22:42

  14. Det er vel resultatet af 30 års socialdemokratisk støttet kunst – muren er faldet, men kunstnerne har bare ikke opdaget det endnu. De kværner bare videre. Men altså resten af samfundet har forladt de socialistiske ideer, på et eller andet tidspunkt gør kunstnerne det vel også. Det er bare megapinligt lige nu, hvor kunsten er så meget ude af trit med resten af samfundet.

    Kommentar by Holger — 17. januar 2007 @ 22:50

  15. “Hilden”? Det lyder også grimt. Jeg mindes en vis sosser-pamper, der stod og klappede Bjarne Riis i bagdelen på Rådhuspladsen. – Hvorefter hun så gik hjem og fik tærsk af den psykopatiske Mogens Lykketoft, når han fik sine hyppige raserianfald (det kom jo senere frem i en biografi).

    Kommentar by Nicolai — 18. januar 2007 @ 00:39

  16. Apropos oikofobi (denne posts overskrift) havde Berlingeren i dag en glimrende kronik om radikalt selvhad: Kampen om Danmark

    Kommentar by Martin — 18. januar 2007 @ 01:08

  17. Da jeg var hjemme med sygt barn i går, sad jeg og så et indslag om “kunstværket” i Go’morgen Danmark.

    Jeg troede simpelthen ikke mine egne ører, da jeg hørte hvad meningen med “værket” var.

    Indslaget var arrangeret som en slags hyggelig venindesamtale mellem den kvindelige vært og kunstneren og vist nok direktøren for AROS, og der blev smilet og grinet mens kunsteren udbasunerede sine dumheder og sit kulturelle selvhad. Bagefter sad jeg tilbage med en sjælden følelse af vrede over hvad det egentlig var jeg havde hørt og set. Ja, jeg græmmes også!

    Vh. AO

    PS undskyld stavning og grammatik, jeg er også barn af blå stue ;-)

    Kommentar by AO — 18. januar 2007 @ 08:54

  18. Hvis man nu symbolsk brændte disse kunstneres boliger af, ville det så være ulovligt? En opfordring til drab? Ville det overhovedet komme i medierne?

    Kommentar by Kimporator — 18. januar 2007 @ 10:41

  19. Det er så hyggeligt at sidde hjemme i fredelige Danmark og se på flammer, var det ikke en idè for Diaz og Hilden at “sone” de 600.000 dræbte i Irak, slaveriet og koloniseringen, fordi det er vores skyld ik’? Et forslag kunne være at de lavede lidt oplivende kunst til de stakkels ofre for vestlig kultur. Tag ned og lav lidt mere “kunst” i mellemøsten, Vis nu lidt mod, on location, please. Så det bliver rigtig autentisk når I får ilden tættere på ik’.

    Kommentar by alf asgaard — 18. januar 2007 @ 11:00

  20. 19 > De skal da til Saudi-Arabien og brænde en koran af. Dernede er der jo stadig slaveri og ulighed, så det vil noget.

    Hvis ikke de geniale og modige unge kunstnere kan få offentlig støtte til et sådant projekt, vil en privat indsamling sikkert hurtigt skaffe penge til (enkelt-)billetterne.

    Kommentar by Lama Q — 18. januar 2007 @ 11:25

  21. må lige rette..det er 650.000 døde der er blevet påvist.

    Kommentar by allan — 18. januar 2007 @ 14:26

  22. Bare man dog ville fjerne den kunststøtte. Jeg er led og ked af at betale til instanser, som opfordrer til selvhad, politisk korrekthed og rød politik mens de sidder i deres selvfedme og æder mine skattekroner.

    Her tænker jeg på kunstnerne, som i årevis haler penge ind fra den offentlige kasse. Hvorfor pokker skal de dog have det nemmere end andre fagfolk?

    Og DR…licensen er også tvang, det er dybt urimeligt.

    De, som er til ferniseringer er oftest kunstnerens rige venner, som gladeligt køber et billede, som de kan klaske op på væggen ved siden af 35 andre billeder, de heller ikke forstå. Lad disse rige støtte deres venner, hvis de mener, at deres kunst er penge værd og lad os andre selv bedømme, om vi gider betale for at glo på det og have det hængende i stuen.

    Kommentar by IT — 18. januar 2007 @ 14:38

  23. Allan: Hvorhenne er det påvist, hvornår er de døde, hvad er de døde af og hvis ansvalige, hvem er ansvarlige ?

    Kommentar by Cicero — 18. januar 2007 @ 15:11

  24. Allan, se det her :

    “I alt 34.452 irakere har mistet livet under uro i Irak i 2006, oplyser chefen for FNs menneskerettighedschef i Irak Gianni Magazzeni til Reuters.

    Tallet var faldende i årets sidste måneder sammenlignet med september og oktober.

    I november og december blev henholdsvis 6.376 dræbt – heraf 4.731 i hovedstaden Bagdad.”

    Det sidste år og i år er der døde omkring 50000 og de har været de hårdeste år. Det er slemt nok, men dine tal er ren inflation og overdrev.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 18. januar 2007 @ 20:22

  25. Hvor morsomt! Et par produkter af den vestlige civilisation (og især dens kunstforståelse) vil i deres paradoksale selvfede selvhad brænde deres egen kulturs rødder.
    Det interessante spørgsmål er så, hvad de forestiller sig at stille i stedet. Jeg kender i alt fald til én “civilisation”, der ikke lider af samme selvhad (selv om den burde), som gerne træder til og fylder vakuumet.
    When one burn one bridges, oh what a nice bonfire it makes!

    Kommentar by polinos — 20. januar 2007 @ 09:17

  26. # 8, SUS:

    Et kort og meget konkret spørgsmål. Tak for det. Det er i dén grad relevant.
    En definition af kunst som sådan vil jeg nødig begive mig ud i. Men jeg vil da gerne afsløre, at begrebet kunst som sådan ikke har en kvalitativ mening for mig. Måske er jeg bare en stakkels postmodernist…
    Som jeg skrev i min kommentar: Jeg synes, det her er et meget imponerende og flot værk – men egentlig heller ikke mere.

    Det er ikke kunst, som får mig til at stille spørgsmål, men kunst som får mig til at nyde. Ikke andet. Og det er i selv nok for mig. Men som sagt ikke noget vildt.

    Kommentar by Memento Mori — 21. januar 2007 @ 01:37

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper