29. januar 2007

P3: “… det lyder næsten for utroligt til at være sandt” – Israel har fået en muslimsk minister

Fra søndagens 12-udgave af P3 Nyhederne [tip: Pleth]. Et kort nyhedsindslag der hverken er objektivt leveret endsige faktuelt korrekt. Her transkriperet i fuld længde – kan høres her.

“… det lyder næsten for utroligt til at være sandt, men for første gang i Israels historie vedtog den jødiske stat igår at en muslim bliver medlem af regeringen. Det er den 53-årige Ghalib al-Majadlah fra Arbejderpartiet, der er blevet minister. Ifølge en kilde i regeringen stemte alle de andre minister pånær en enkelt for udnævnelsen af Majadlah. Der bor omkring 150 millioner arabiske israelere i Israel.”

Den israelske nationalforsamling Knesset har foreløbigt haft sytten forskelle repræsentationer. I den første anno 1949 blev der valgt arabiske israelere ind i to partier, og i den nuværende har araberne tretten sæder, fordelt på fem partier (United Arab List 4, Balad 3, Labour 3, Hadash 2, Kadima 1).

Den første arabiske israeler der blev minister, var druseren Saleh Tarif, der i 1995 blev stedfortrædende indenrigsminister for Labour, og fra 1999 var minister uden portefølje, indtil han i februar 2002 måtte gå af efter en bestikkelsessag.

Igår blev Ghalib al-Majadlah, der er arabisk muslim valgt som minister uden portefølje, også for Labour. Udnævnelsen blev internt i regeringen modarbejdet af Avigdor Lieberman fra Israel Beytenu, og i Knesset blandt andet af Mohammed Barakeh fra Hadash.

Israel har 7,1 millioner indbyggere, heraf er godt 20 pct. arabere.

Apropos. “Man tror det er løgn, man tror ikke det kan passe. Det er jo kraftederme på alle kanaler…”.

Oploadet Kl. 23:19 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:

3 Comments »

  1. “for utroligt til at være sandt”? Overhovedet ikke, Israel er mellemøstens eneste reelle demokrati, men det vejer nok ikke meget i DRsk regi.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 29. januar 2007 @ 23:47

  2. – En ikke-jødisk israelsk statsborger blev for ca. 5 år siden af sine “arabiske brødre” truet så mange gange på livet, at han takkede nej til posten som Israels ambassadør i Finland.

    Hertil kommer en lang liste af myrdede mellemøstlige politikere, der gjorde sig skyldige i at være “jøde-elskere” og “freds-magere” i fanatikeres øjne: Eksempelvis Abdullah af Transjordanien (myrdet af fanatiker 1951), Sadat (1981), Gemayel (myrdet af Syriske efterretningstjenest ved massakre, hvor også 26 af hans parti-fæller blev myrdet).

    En lang række mord på moderate palæstinensere i 70’erne og 80’erne (ofte bortforklaret som det omnipotente og omnipresente “mossads” aktioner i pro-arabisk propaganda)var især Irak og Libyens værk.

    Kommentar by Nicolai — 30. januar 2007 @ 00:19

  3. DRs rutinemæssige misinformation af den tvangsbetalende befolkning afspejler ikke blot fordomme, men også inkompetence, grænsende til det idiotiske.

    På dette som på andre områder.

    Kommentar by Lama Q — 30. januar 2007 @ 00:35

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper