31. januar 2007

Fra en konference om moderne religionskritik med Tina Magaard og Mehdi Mozzafari

Fra dagens Kristeligt Dagblad – Islam har det svært med demokrati.

“Religion og religionskritik er hinandens tvillinger. Og sådan har det altid været. Til gengæld har diskussionen om, hvem der er religiøs, og hvem der er gudløs, ændret sig over tid. Og religionskritikken i islam er flyttet fra at være en sag for filosoffer og videnskabsmænd til en mere social og politisk kritik.

Tina Magaard, ph.d fra Sorbonne-universitetet i Frankrig og islamismeforsker på Aarhus Universitet, havde i går den opgave at gøre rede for de gudsløse i den islamiske verden.

Det skete på anden og sidstedagen for konferencen “Gudløs! – en konference om moderne religionskritik”. Ikke desto mindre begyndte hun af pædagogiske årsager hos de gamle grækere…

Og så fortsatte hun sin gennemgang af religionskritik i islam med at smække en karikaturtegning af en drabelig profet Muhammed med sværd og på kamel på overheadprojektoren.

– Den blev trykt af iranske ateister under Muhammed-krisen, sagde hun.

[…]

Mozaffari erklærede, at islam er den af de tre monoteistiske verdensreligioner, som har sværest ved at tilpasse sig demokratiet, fordi islam både er et lovsystem og universel.

– Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Men jeg efterlyser moderate muslimer, der vil og tør tage den udfordring op.”

7 Comments »

  1. Det er forskere som Tina Magaard og Mehdi Mozzafari der kan gi’ en lidt optimisme mht. fremtiden for vores sekulære demokrati. Desværre findes der ikke mange af deres kaliber i forskningsmiljøet. De fleste har fejt underkastet sig de herskende kulturradikale doktriner.

    Kommentar by JensH — 31. januar 2007 @ 15:41

  2. Efterlysning af moderate muslimer der vil og tør tage udfordringen op!!
    Ja det tror jeg “vi er mange der mener”/ håber.
    Men det virker som om det er lidt tyndt der?Især i europærisk perspektiv .
    Og kom så ikke igen igen med den totalt fejl placerede Naser Kadre fra den lokale andedam.
    Hvis manden ikke som Karen Jespersen(som jeg iøvrigt har svært ved at se i parti med B.R. Hornbæk og Uffe manden hin spage) er istand til at træffe nogen konsekvente beslutninger når det brænder på, så gir jeg ikke mange potter p.. for hans fortræffeligheder.

    Kommentar by PB — 31. januar 2007 @ 16:51

  3. Jeg var tilstede ved konferencen og måtte med optimisme konstatere at der var flere (også ud over de to nævnte) der var klar til at give en nuanceret og intelligent kritik af islam, samt universitetsverdenens/mediernes forhold til denne. Bl.a. kritiserede Tina Magaard at Information og Politiken ukritisk giver kritiske muslimer spalteplads, mens Thomas Hofmann afviste at man som religionsforsker ikke skulle forsøge at trække en linje mellem f.eks. Koranen og de voldshandlinger der bliver begået i dens navn – med slet skjult henvisning til Langballe/Simonsen disputten… Interessant, for denne blogs læsere, var det iøvrigt at også religionshistoriker Tim Jensen var tilstede og at han tog afstand fra, hvis ikke ligefrem undskyldte, sine tidligere udtalelser om at “han ville foretrække islam frem for kristendommen” og at “religion må ses som en sygdom vi bør forsøge at finde en vaccine for” (citaterne er nok ikke helt korrekte), med at han slet ikke mente det – “højst for sjov” … Dette gør selvfølgelig ikke udtalelserne mindre bizzare, men deres status ændres selvfølgelig…

    Kommentar by Johannes — 31. januar 2007 @ 17:05

  4. ->3 “mens Thomas Hofmann afviste at man som religionsforsker ikke skulle forsøge at trække en linje mellem f.eks. Koranen og de voldshandlinger der bliver begået i dens navn”.

    Et af debattens mange paradokser: Apologeterne bestrider sammenhængen mellem Koranens og Muhammeds eksempel, og så terrorhandlinger begået i dag. Jihadisterne, derimod, de kan deres Koran og deres Muhammed, uswa hasana, al-insan al-kamil – rollemodel og fuldkomment menneske – og de tøver ikke med at påkalde sig disse som legitimation:

    “…hadists routinely invoke Muhammad’s example to justify theirs. At the beheading of American hostage Nicholas Berg in May 2004, Iraqi jihad leader Abu Musab al-Zarqawi declared: “The Prophet, the most merciful, ordered [his army] to strike the necks of some prisoners in [the battle of] Badr and to kill them….And he set a good example for us.”[6] London Muslim leader Hani Al-Sibaai in February 2005 justified the slaughters being perpetrated by Al-Zarqawi’s mujahedin in Iraq: “[T]he Prophet drove nails into and gouged out the eyes of people from the ‘Urayna Tribe. They were merely a group of thieves who stole from sheep herders, and the Prophet drove nails into them and threw them into the Al-Hrara area, and left them there to die. He blinded them and cut off their opposite legs and arms. This is what the Prophet did on a trifling matter – let alone in war.”[7]

    [6] Steven Stalinsky, “Dealing in Death,” National Review Online, May 24, 2004.

    [7] “London Islamist Dr. Hani Al-Sibaai Justifies Slaughters in Iraq: The Prophet Muhammad Used to Slaughter As Well,” Middle East Media Research Institute (MEMRI) Clip No. 576, February 22, 2005.

    http://frontpagemagazine.com/Articles/ReadArticle.asp?ID=26650

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 31. januar 2007 @ 22:04

  5. Her er en tidligere ekstremist som heller ikke har lyttet til apologeternes afvisning af Koranen og Muhammed som motivationsfaktor:

    FP: So what was the process of radicalization inside Al Haramain, the radical Islamic charity you worked for? And how did it happen that teachings that you once held as abhorrent eventually struck you as compelling?

    Gartenstein-Ross: When I took the job, I assumed that I wouldn’t see eye-to-eye with my coworkers on some spiritual matters, but that we could simply agree to disagree. Little did I realize that my ideas would instead fall into line with theirs. There were a number of reasons for this. I felt a great deal of peer pressure to accept radical conclusions. I complied more and more with external manifestations of the faith (growing a beard, eating only with my right hand, rolling my pants legs up above my ankles, refusing to pet a dog or shake hands with women) that were themselves not radical, but coupled with the prevalent teachings inside Al Haramain pushed me in a radical direction. The biggest factor, however, was that over time I became persuaded intellectually by the theological case advanced by my coworkers and the visiting scholars who frequently joined us.

    http://www.frontpagemag.com/Articles/ReadArticle.asp?ID=26697

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 31. januar 2007 @ 22:50

  6. Kære KM
    Din tråd her, har fået mig til at ligge søvnløs…
    Jeg er dybt bekymret over mine ateist venner i Iran, der har trykt en karikatur af muhhhhamed….nu tænker jeg jo på alt den ballade vi har haft, og de dødelige konsekvenser denne krise har medført.
    Derfor er mit forslag nu, at vi rundsender Beate Winkelforkert fra racistkontoret, til Iran, forsynet med denne karikatur, og beder hende undersøge om disse tegnere er i live !!
    Jeg er desværre ikke så velformulerende som dig, du kunne måske være så sød, at hjælpe mig med et velformuleret brev, der sender racisten Beate hen hvor det er tiltrængt…..trænger sgu til en pauce, før næste rapport om Danmark`s racehad kommer!!
    På forhånd tak…smiler

    Kommentar by li — 1. februar 2007 @ 03:31

  7. Ps…måske kunne vi få de mellemøstlige rejseglade imamer med på turen med Beate, de kender jo ruten…….

    Kommentar by li — 1. februar 2007 @ 04:36

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper