6. december 2012

Lektor Lone Nørgaard i Dagbladet Information: “Fra Himmelbjerget ser professorerne bare borgere.”

Lektor Lone Nørgaard kommenterer kronik af Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt samt en længere kommentar af Ole Thyssen i Dagbladet Information – Kampen om samfundet.

“Eriksen & Stjernfelt indleder: »Hvordan kan en uenighed om, hvem der skal pynte et juletræ og indkøbe konfekt til et arrangement i en boligforening i Kokkedal ende med politisk storm over hele landet? Det lader sig kun gøre at forstå denne lokale ballade i en større sammenhæng såsom forbuddet mod muslimske symboler i Frankrig og Schweiz.« Både spørgsmål og svar er ramt på sømmet. Det er resten af kronikken ikke. For det første bliver skellet mellem det multikulturelle og det multietniske samfund ikke præciseret. I det multikulturelle samfund sidestilles som værende lige gyldige forskellige befolkningsgruppers kulturer. Konkret: shariadominerede territorier side om side med demokratisk styrede. Heroverfor står et multietnisk samfund, der består af mange forskellige etniske grupper, men alle underlagt samme statsform. Konkret: USA og Danmark.

Filosofiprofessoren Ole Thyssen har i »Multikulturalismen beriger samfundet« heller ikke forstået sondringen mellem det multikulturelle og det multietniske.

Ej heller at der står langt mere end et juletræ på spil i Kokkedal. Citat af forfatter og blogger Kasper Støvring:

»Juletræsaffæren handler ikke kun om, at der er ved at forsvinde en hel folkelig kultur (i stil med at danskerne i muslimskdominerede ghettoer ikke længere kan mødes i gården og drikke en fyraftenspilsner af frygt for chikane). Den handler heller ikke kun om intimidering, trusler og hærværk mod pressen og dem, der offentligt konfronterer muslimerne. Nej, den handler om, at islamisering også foregår ‘ demokratisk’. »Der er jo ikke foregået noget forkert,« siger de liberale og demonstrerer præcist derved deres magtesløshed og deres totale blindhed over for kultur, og at det netop er kulturen, der former et samfund.

Fra Himmelbjerget ser professorerne bare borgere. På jorden, hvor vi andre går rundt, viser det sig, at en demokratisk borger er et individ formet af en helt specifik kultur: De vestlige demokratier.”

Oploadet Kl. 17:37 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/43143/trackback

10 Comments »

  1. Ja, så er det sagt så selv de mest skeptiske meningsdannere kan se forskellen på multi-kulti og multietnisk.

    Lur mig om der kommer noget ud af, at forklare dem kendsgerningerne. Faktaresistens er kendetegnet ved de hellige.

    Jeg ser i dag, at Pia Kjærsgaard skal debattere med fædrelandshaderen Jelved om kultur.
    Det bliver en målløs mission.

    Kommentar by Iznogut — 6. december 2012 @ 18:45

  2. I forbindelse med en tidligere “strid” mellem de to damer har Pia Kjærsgaard smilende udtalt: “Jeg kan godt lide Marianne Jelved”.

    Noget så politisk og menneskeligt modigt kunne man ikke forestille sig om den små Marianne. Selvom Marianne Jelved godt ved, at Pia Kjærsgaard er et godt menneske, og ikke det, hun fremstilles som. Og præcis derfor kunne have brug for sådan en tilkendegivelse.

    De Radikale …

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 6. december 2012 @ 19:34

  3. Lige i øjet! – det er nøjagtigt, hvad det drejer sig om,
    men den slags er naturligvis for svært for “professorer”
    og “filosoffer” at fatte ;-)

    Mange tak, Lone Nørgaard.

    Kommentar by Bjovulf — 6. december 2012 @ 20:04

  4. Den største fejl politikerne har gjort i fremmeddebatten er, at vi endelig ikke måtte holde på vort og sige muslimerne imod.
    Det er netop, hvad vi skal!!!
    Jo mere de insisterer på deres traditioner, så skal vi imødegå gå dem af al magt og holde på vore.
    Hvis vi gør det, så er traditionerne jævnbyrdige, ellers er det underkastelse, og det er nedværdigende.
    Skulle det så være, at fremfærden danner to separate samfund, så tager vi det med, vi skal alligevel ud i en borgerkrig på et tidspunkt.

    falkeøje

    Kommentar by falkeøje — 6. december 2012 @ 20:24

  5. hun har været kulturminister i et halvt døgn og irriterer mig allerede, prøv at læse den her lille perle om hendes syn på god integration:

    “Jeg kan give dig et eksempel. For nogle år siden kom en borger på besøg hos mig. Han var blevet udnævnt til rektor af en tyrkisk forældrekreds, som ville bruge vores frihedslovgivning til at oprette et gymnasium for tyrkiske elever. Det var jeg glad for. Det er et tegn på dyb integration. Disse tyrkiske forældre kender nu vores mindretalsret og kan bruge den. Rektoren gik videre til andre uddannelsesordførere, men de sagde, at det var dårlig integration.”

    ifølge jelved er det altså et tegn på “dyb integration” som hun er glad for når en tyrkisk mand vil lave endnu et lille parallelsamfund i danmark, fordi det viser at han har sat sig ind i hvordan han kan udnytte loven til at gøre det! det er god integration i hendes øjne.

    link til artiklen: http://www.bt.dk/politik/her-er-jelveds-plan-klar-til-vaerdikamp-mod-pia-k

    Kommentar by per — 6. december 2012 @ 20:33

  6. Hej Per
    En radikal er en rdikal uanst hvad. MJ er mere sympatisk end fx Sofie Carsten Nielsen, synes jeg, men det er bedøvende ligegyldigt, for når man op i toppen af partiet, så er d ens!

    Kommentar by britta due andersen — 6. december 2012 @ 21:16

  7. Jeg mener nu at der er en tæt forbindelse mellem det multietniske og multikulturelle. Selv om de principielt er logisk forskellige, så vil det ene hurtigt lede til det andet.

    Nørgaard går ud fra at man kan blande mennesker på kryds og tværs, men stadig have en neutral statsform til at regulere samfundet. Men det siger sig selv at forskellige etniske grupper normalt har væsensforskellig kultur, og at politikken før eller siden vil afpejle disse forskelle.

    Ændrer du befolkningen vil også kulturen ændres, og på længere sigt vil det blive afspejlet i politikken. Man kan ikke have et fuldblods multietnisk samfund, og så tro at det demokratiske samfund kan køre på skinner som det altid har gjort. Nørgaard foretager en ren analytisk skelnen som intet har på sig i praksis.

    USA er i denne sammenhæng et rigtigt godt eksempel på en såkaldt neutral liberal stat, der i stigende grad bliver segregeret langs etniske linjer. Et multietnisk samfund som nu er ved at blive splittet ad med forskelligt tilhørende kulturer. USA var for 40 år siden 90% hvidt, men er idag blot 60-65% hvidt. Det demokratiske parti har sat sig solidt på magten, og analytikere mener at det skyldes de omfattende ændringer i den etniske sammensætning. Sorte stemmer fx. 95% demokratisk, og den ekstraordinære høje andel skyldes at Obama er sort. Det etniske afspejles direkte i politikken.

    Visse kræfter begynder nu seriøst at overveje løsrivelse. Så nej, USA er et land med et sammenfald af det multietniske og multikulturelle.
    En balkaniseret bananrepublik i sin vorden, der om nogen har været kulturmaxismens højborg i efterkrigstiden.

    Bag den disney-ficerede amerikanske potemkinkulisse, skjuler sig et dysfunktionelt samfund på vej til at gå i opløsning. Og her har islam spillet en minimal rolle.

    USA er ikke noget land for DK at lade sig inspirere af. Hverken at gå i retning af mere multikultur eller multietnicitet.

    Kommentar by Jannik — 6. december 2012 @ 23:09

  8. Den islamiske verden er en multietnisk verden, men ikke en multikulturel verden. Sharia islam er ekstrem monokulturel. I det multikulturelle Danmark har islam en stor chance for at etablere et parallelsamfund med håb om i fremtiden at gennemføre deres monokulturelle utopi. Derfor skal vi bekæmpe det kulturrelativistiske og monokulturelle samfund. Det multietniske sniger sig ind i alle lande, uanset hvad vi mener om det. USA er et godt eksempel på den udvikling. Det får selvfølgelig på lang sigt også konsekvenser. Men de umiddelbare problembørn er nu det multikulturelle og det kulturmarxistiske. Godt set af Jannik, at USA om nogen har været kulturmarxismens højborg i efterkrigstiden. Det er Frankfurterskolen.

    Kommentar by Tim Pallis — 7. december 2012 @ 06:07

  9. @5.
    Jeg var et kort øjeblik moderat tilfreds med at Uffe blev udskiftet med Marianne, men så læste jeg også den passage i B.T.
    Jeg er målløs … der er dæleme noget galt med antennen.

    Kommentar by mb — 7. december 2012 @ 12:04

  10. Hvad kom først: det etniske eller det kulturelle?

    Logikken siger at kultur er noget som er vokset ud af det etniske, og ikke omvendt. Stadig mere forskning viser at det etniske og det kulturelle hænger tæt sammen.

    Videnskabsmændene fra University of Oxford i England studerede den evolutionære stamtavle af 217 primat-arter hvis sociale organisering er kendt. Deres resultater der er blevet publiceret i det videnskabelige magasin Nature, udfordrer nogle af de nu førende teorier om social opførsel

    I modsætning til de endnu herskende opfattelser, lægger den nye rapport vægt på genetikkens store rolle ved skabelse af samfund. Fordi den har rødder i genetikken, er det svært at ændre den sociale struktur, og en art må klare sig med den sociale struktur den har arvet.

    Hvis social opførsel hovedsageligt blev skabt af omgivelserne, burde beslægtede arter der lever i forskellige områder fremvise forskellige variationer af den sociale struktur. Men Oxford-biologerne Susanne Shultz, Christopher Opie and Qentin Atkinson fandt at det modsatte var tilfældet: Primat-arter havde en tendens til at have den samme sociale struktur som deres nært beslægtede artsfæller, uanset hvor og hvordan de lever.

    Revolutionerende og kontroversiel Oxford-studie: Social opførsel arves via generne

    Mere opgør med det kulturradikale frankfurterianske verdensbillede her: Radikale kønsforskeres foragt for videnskaben afsløres i norsk tv program

    Kommentar by Balder — 8. december 2012 @ 09:47

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper