27. februar 2007

Lidt om den frie og den ufrie ægteskabspraksis…

Det er ikke nemt at gøre islamiseringen spiselig, men guderne skal vide den akademiske verden gør sit bedste.

Igår kunne man i Vita på P1 høre antropolog Britta Bjerrum Mortensen fra Dansk Folkemindesamling, fremlægge resultater af hendes studier, der påviste at danskerne i virkeligheden ikke selv valgte deres ægtefælle frit, idet ‘normer og traditioner’ havde stor betydning for valget – Lige børn leger stadig bedst, så at sige. Lidt i samme stil kunne man idag i Kaffeklubben på samme kanal høre SF’s Pernille Vigsø Bakke argumentere imod Kongehuset med baggrund i den ufri ægteskabelige praksis.

I Nyhedsavisen kan man idag på forsiden læse at Kun få bliver gift ved tvang, baseret på en rapport om ‘minoritetsdanskeres pardannelse’, foretaget af psykolog Rashmi Singla på basis af en spørgeskema-undersøgelse. Her lidt fra forsideartiklen, og Indvandrerunge vælger ofte selv deres partner (s. 10).

“Samarbejde er meget mere udbredt end tvang, når børn af indvandrere skal giftes… Mediernes dækning af unge indvandreres kærlighedsliv giver et entydigt negativt billede. Men dette billede ligger imidlertid langt fra sandheden. De fleste unge finder nemlig selv partnere i et fredeligt samarbejde med deres forældre… De unge følger hverken forældrenes eller jævnaldrende danskeres måder at finde partnere på. De opfinder en middelvej, der både respekterer deres eget frie valg og familiens ønsker… »Forældrene til minoritetsunge bliver brugt som en slags kontrolmekanisme til at sikre, at den partner, som den unge har valgt, er et passende parti. Man kan tale om et forhandlet ægteskab: En proces, hvor begge parter – den unge og forældrene – har ret til at sige nej,« siger Rashmi Singla… En anden af hovedpointerne i rapporten er, at de unge i vid udstrækning hilser forældrenes indblanden velkommen… »To ud af tre har ingen store konflikter. Det er overraskende mange,« siger Rashmi Singla.”

  • Kvinfo – Arrangeret ægteskab: Flere nuancer, tak! (Mikkel Rytter, antropolog – Dansk Folkemindesamling).
  • Oploadet Kl. 21:00 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer

    36 Comments »

    1. Det er s´gu da morsomt. Mikkel Rytter arbejder for DANSK folkeMINDEsamling. Han studere PAKISTANSKE grupper i Danmark.
      Og så siger man, at den fri forskning i Danmark er død.
      Man må konstatere, at der findes en arbejdskraftreserve på måske 50.000 personer, der i dag er parkeret på diverse såkaldte højere lære- og uddannelsesanstalter.

      Kommentar by SUS — 27. februar 2007 @ 21:52

    2. Misinformation – eller forbandet løgn?
      “at de unge i vid udstrækning hilser forældrenes indblanden velkommen… »To ud af tre har ingen store konflikter. Det er overraskende mange,« siger Rashmi Singla.”

      Sagde hun virkelig det, uden at blive modsagt?
      Så er det sikkert der for at vore kvindecentre, o.s.v., kæmper med problemerne.

      Ny forskning i det ellers tabubelagte Sverige – må så være aldeles usand, når den viser at 100.000 unge svenske kvinder lever som fanger i deres egne familier.

      http://www.aftonbladet.se/vss/nyheter/story/utskrift/0,3258,845794,00.html

      Kommentar by Anker — 27. februar 2007 @ 22:11

    3. “To ud af tre har ingen store konflikter. Det er overraskende mange,« siger Rashmi Singla.”

      Nej det som er overraskende og beklageligt, samt viser der er solid bund i problemet er, at 1/3 har store konflikter.

      At mange forældre ikke tvinger deres børn samt mange børn lader sig tvinge i stilhed og er loyale, er ikke overaskende.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 27. februar 2007 @ 23:05

    4. Antropolog Britta Bjerrum Mortensen fra Dansk Folkemindesamling, fremlægge resultater af hendes studier.

      Videnskabet er sandelig på fulde omdrejninger, ” jeg har talt med 11 par, 21 ! personer” Hey det bare køre.

      Sådan en gang useriøst pladder dækket ind som videnskab, men det er jo også folkemindesamling, sic. hvad har jeg dog måtte betale for til hendes uddannelse.

      Ang. Pernille V. B. fra SF, jeg hørte på de 2 klovne i 4 min. lukkede og tænkte om begge udsendelser, MINE LICENS PENGE, på sådan en gang nonsens.

      Ang. Rashmi Singla, er der flere der har komenteret ham så jeg vil ikke bruge jeres tid på det.

      Kommentar by Per N. — 28. februar 2007 @ 03:53

    5. “…et fredeligt samarbejde”, “… opfinder en middelvej, der både respekterer deres eget frie valg og familiens ønsker”, “…et forhandlet ægteskab” o.s.v., o.s.v.
      Det skal man altså opleve, at forskning for offentlige midler i Danmark anno 2007 fører til: En apologi for, at du som ung pakistaner eller tyrk har valget mellem fætter Hassan, fætter Ali og onkel Abdul!
      Hvis nu, det var så konfliktfrit, som vore apologeter hævder, hvorfor melder telefon-hotlines og diverse krisecentre så enstemmigt om en eksplosiv vækst i antallet af unge indvandrere, der flygter fra tvangsægteskaber
      Men dette afslører jo – IGEN! – de humanistiske videnskaber i al deres elendighed: Politisering og ideologisering forklædt som “videnskab”. For under de bløde, positive formuleringer gemmer sig jo de hårde kendsgerninger: At en stor del af unge muslimer her i landet ikke frit kan vælge deres ægtefæller. Hvilket infamt svigt, kulturrelativismen dog kan føre til!

      Kommentar by polinos — 28. februar 2007 @ 07:06

    6. -> 5
      Det er nok fordi man jo ikke kan basere en videnskabelig konklusion på noget så usikkert som meldinger fra samtlige af landets kvindekrisecentre og telefon-hotlines, men man kan sagtens konkludere store og bombastiske slutninger ud fra interviews med 11 par.

      Kommentar by Vantroende — 28. februar 2007 @ 09:02

    7. -> Kim Møller
      Har du en postkasse, man kan sende forslag til. Kunne ikke umiddelbart se det.

      Her er et. Indfødsretsprøven er et oplagt debatemne. Specielt dagens dosis politiserende idioti fra nogle “eksperter”.

      http://politiken.dk/indland/article253336.ece

      Her gælder det vist mere end nogensinde, at “alle er eksperter”. Der er nok delte meninger om, hvis billede af danskheden, der er “forkvaklet”.

      Kommentar by Martin — 28. februar 2007 @ 09:21

    8. Jeg er enig i din pointe, men jeg er ikke enig i at tvangsægteskaber har noget direkte med Islam at gøre. Der er store sammenfald mht. hvor (hvilke lande) det forekommer, men der er ikke identitet.

      Lidt ligesom kvindelig skamskæring, der mest forekommer i muslimske lande, men ikke egentlig hænger sammen med Islam.

      Årsagen er nok snarere en blanding af uvidenhed, traditioner og frygt. Her bliver Islam så brugt af magthaverne til at holde de andre i uvidenhed, til traditioner og i frygt.

      Det er naturligvis forkert alligevel, og hvis magthaverne (eksempelvis familieoverhovederne) “gemmer sig ” bag Islam, bør det ikke kunne hjælpe dem. (Og det kunne være en fordel, hvis muslimer i større antal tog til orde, og tog afstand fra at Islam blev brugt i den sammenhæng).

      Hvis der var en eller anden forfulgt religiøs gruppe, der gik ind for menneskeofringer kunne de vel godt få asyl i Danmark, men de måtte ikke foretage menneskeofringer selvom vi har religionsfrihed.

      Kommentar by Ole — 28. februar 2007 @ 15:53

    9. Jeg ved ikke med jer, men for mig at se er “kommunikationsklassen” ved at blive smådesperate. De er vant til at bestemme, og bliver nu pludselig udfordret af både virkeligheden og de nye blogs.

      Når Politiken f.eks. bruger 12 grædende småbørn til at fremføre deres politiske budskaber – så er det jo fuldstændig langt ude. Seriøsiteten ligger jo i at debatten føres med rationelle argumenter.

      Ovenstående historie har lidt af det samme – det er snart tydeligt for enhver at mange indvandrere opfører sig – ja, som om at de boede i en pakistansk landsby. Og jo mere denne virkelighed trænger sig på, jo mere desperat bliver forsvaret for den “kommunikationsklassens” drøm “det multikulturelle samfund”.

      Men det er vel ok, for så afslører de jo bare sig selv – jeg har det efterhånden sådan, at jeg overhovedet ikke tager medierne seriøst når det handler om indvandring, jeg ved bare at de fusker lige så hurtigt som en hest kan løbe med alle de tal de kommer i nærheden af. Sandheden findes på nettet.

      Hurra for Blogsne!

      Kommentar by Asger — 28. februar 2007 @ 17:18

    10. Citat af Edward O Wilson: “Man forventer at socialvidenskabsmændene skal fortælle os, hvordan etniske konflikter modereres, omdanne udviklingslandene til velstående demokratier og optimere verdenshandlen. I begge verdener har problemerne været ustyrlig komplekse, delvis på grund af svag forståelse for de grundlæggende årsager”.
      Den politiske korrekthed er hovedårsagen til den svage forståelse for de grundlæggende årsager. Derfor er det meste arbejde, som hører under antropologi, det rene spild af ressourcer.

      Kommentar by Menig 442 — 28. februar 2007 @ 18:19

    11. Kim Møller, Ole har ret, tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber er ikke noget særligt islamisk; det er (i det pakistanske tilfælde) stamme- og/eller landsbytraditioner, som er meget ældre end islam.

      Mikkel Rytter har studeret fænomenet intensivt i flere år, så han ved utvivlsomt mere om det end Uriaspostens debattører.

      Thomas Bolding rammer faktisk plet, når han skelner imellem de 2/3 og de 1/3 (hvis man da overhovedet kan regne med de sjus-agtige-angivelser). Det er jo netop nødvendigt at skelne imellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber (uanset hvor svært det end er) – det er dét, der er hele pointen med de ovennævnte forskeres udtalelser.

      At danskere vitterlig ikke vælger partnere lige så frit, som vor selvskabte myte fremstiller det, er blot med til at sætte pointen i relief. Selvfølgelig vælger de fleste danskere deres partnere med mere frihed end de omtalte pakistanere. Det betvivler ingen af de nævnte forskere – det er blot I andre, der overfortolker. Prøv at læse f.eks. Mikkel Rytters argumenter én gang til – så kunne det jo være, at I fik øje på nuancerne og dermed blev lidt klogere på arrangerede ægteskaber. Hvis I virkelig ønsker at forstå de fænomener, som I er så optagede af, så burde første skridt være at tage dygtige forskere på området seriøst.

      Kommentar by Peter — 28. februar 2007 @ 20:48

    12. “En anden af hovedpointerne i rapporten er, at de unge i vid udstrækning hilser forældrenes indblanden velkommen… »To ud af tre har ingen store konflikter. Det er overraskende mange,« siger Rashmi Singla.”

      Måske er det sandt. Meget afhænger vel af forventningerne.

      Har I nogensinde tænkt over, hvem I var blevet gift med, hvis jeres forældre havde skullet finde jeres ægtefælle? Hvis ikke, så prøv.

      Hvad var “markedsværdien” osv. Havde det i givet fald været de samme personlige egenskaber, der vejede tungest på vægtskålen for brud og brudgom? Nej, vel!

      Var det de samme egenskaber, der vejede tungest, da I selv valgte? Og hvordan ville I vælge i dag, hvis I skulle vælge?

      Med de skilsmisseprocenter, som vi har her i landet, bør vi nok ikke være alt for kry. I hvert fald ikke hvis vi tager børnenes tarv i betragtning.

      Ang. “lige børn”. De der har prøvet både de lige og de meget ulige kombinationer vil sikkert have erfaret, at det kan være en stor fordel, at normerne ikke befinder sig alt for langt fra hinanden, så at man i det mindste ikke skal diskutere dem.

      Kommentar by Mette — 28. februar 2007 @ 20:50

    13. -> Peter

      “Kim Møller, Ole har ret, tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber er ikke noget særligt islamisk…”

      Nu har jeg kun omtalt islam ifm. med den indledende kommentar, og her giver det fin mening. For selvom tvangsægteskaber som fænomen ikke er noget unikt islamisk, så er det i en dansk integrationskontekst anno 2007 kun islam som giver problemer.

      “… det er (i det pakistanske tilfælde) stamme- og/eller landsbytraditioner, som er meget ældre end islam.”

      Klassisk apologi. Alle former for kultur er selvfølgelig baseret på noget tidligere. Naser Khader giver en opvisning i genren i en af sine tidlige bøger.

      “Mikkel Rytter har studeret fænomenet intensivt i flere år, så han ved utvivlsomt mere om det end Uriaspostens debattører.”

      Mikkel Rytter gider jeg slet ikke forholde mig til. Mere farvet forskning er ikke set i årtier.

      Kommentar by Kim Møller — 28. februar 2007 @ 23:38

    14. Gamle traditioner der ikke høre islam til, hvad hjælper denne sætning, hvis selvbestaltede og ukorente imamer holder liv i denne tradition ?!
      Hvem husker ikke den skrækkelige udsendelse, hvor man med skjult kamera optog en imam (kan ikke huske navnet) der til “os” offentligheden, tog afstand til kvinde skamfering af kønsdelene, og derefter “vejledte” en troende muslim til at få foretaget mishandlingen på sit barn.
      Sålænge det er “tilladt” imamer ol at tale med to tunger,det står i koranen, kan vi ikke bruge dem til noget.
      Årsagen til den manglende integration og den stadig eksisterende undertrykkelse og vold mod kvinder, kan meget vel findes her.

      Kommentar by li — 1. marts 2007 @ 08:11

    15. “så han ved utvivlsomt mere om det end Uriaspostens debattører”.

      Mere vand ud af ørerne fra Peter Peter. Hvilken falliterklæring at bruge så latterlig en argumentation. Ibn Warraq, Ayaan Hirsi Ali, Robert Spencer, Daniel Pipes, Andrew Bostom, Walid Phares, Wafa Sultan, Bat Ye’or, Ali Sina, Serge Trifkovic osv. osv. osv. ved utvivlsomt mere om islam end Peter Peter. Vi kan slå hinanden i hovedet med navne herfra og til dommedag. Min forfatter kan bare tæve din forfatter. Peter Sniksnak fortsætter som en anden Duracellkanin sin tomgang. Aldrig, aldrig, aldrig skal Peter have snavs på hænderne og tage stilling imod en fare som truer os alle, incl. Peter Peter.

      Kommentar by Lars Findsen På Crack — 1. marts 2007 @ 10:17

    16. Er arrangerede ægteskaber et problem, hvis det ikke er et problem for de berørte unge mennesker?

      Kommentar by EffieS — 1. marts 2007 @ 11:47

    17. Nu kan der jo også være en sammenhæng mellem Islam og så traditions kulturen, eks. i det forhold at Islam gør meget ud af at man skal respektere ældre og sin Far og Mor. Her bliver stamme/klan kulturen bundet sammen med familien. Derfor er det ikke så underligt at det er naturligt for de unge at deres forældre bestemmer/kommer med råd.
      Og det er akcepteret, se eks. Policy Exchange reporten
      http://www.policyexchange.org.uk/images/libimages/246.pdf
      Hvor der bl.a. s.47 bliver spurgt om en ‘muslimsk kvinde kan ikke gifte sig udens sin værges tilladelse’ : dette er over halvdelen af unge muslimmer enige i.
      Dette forhold skyldes såvel relegion som kultur.

      Kommentar by Nielsc — 1. marts 2007 @ 13:09

    18. Apropos tvangsægteskaber:

      Forcing the Virgin to Marry

      Most people believe that this was merely a detestable habit practiced by some Arabs and Muslims who lived in some underdeveloped countries. However, we must realize that this practice has its roots deep in Islamic law and that it is a principle applied by Muslim scholars. Yet, I myself have read this ordinance in the main sources of Islam acceptable to all Muslim commentators. Let us study together the ordinances and the statements of scholars of exposition and the Islamic law.

      Ibn Timiyya and Ibn Hazm, Famous Legists

      Muslims regard Ibn Timiyya as the Sheikh of Islam. He truly is. He is the author of great many huge volumes on various subjects If we open Vol. 32, pp. 29 and 30, we read,

      “Even if the virgin is an adult, her father may force her to get married. This is in accordance with Malek Ibn Ons, al-Shafi and Ibn Hanbal’s.”

      On page 39, he also states:

      “The young virgin can be forced by her father to get married without being consulted.”

      This is the verdict of Ibn Timiyya who was joined by some great Legists such as the Shafii, Malek, Ibn Hanbal, and the professors of Islamic law at the inception of Islam in Mecca and Medina. Most Arabs and most Islamic countries embrace their teaching. Actually, if we study Malek Ibn Ons book (Vol. 2, p. 155), we read,

      “A father can force his virgin daughter, his maid-slave and his male-slave to get married.”

      What is Ibn Hazm’s opinion concerning the daughter’s marriage? How can we ignore the opinion of the chief Legists of Islam in this respect? It is well known that Ibn Hazm also composed huge volumes of books on various topics on which all contemporary Muslim scholars rely because he is one of the greatest scholars of the Islamic law through the ages. In his sixth volume, part 9 of his book al-Muhalla (“The Sweetened”, pp. 458-460), he says,

      “A father may give his consent to have his young virgin daughter married without obtaining her permission, for she does not have a choice, exactly as Abu Bakr El Sedick did to his daughter, Aisha, when she was six years old. He married her to the prophet Muhammad without her permission.”

      Then Ibn Hazm adds:

      “Even if she was deflowered (previously married and divorced, or a widow) as long as she is young and has not reached the legal age, her father may force her to marry without obtaining her permission.”

      As long as she is a virgin or just still young, she can be forced to get married without her consent. These are unequivocal, plain words. “Without her consent”, and “does not have any choice.” These are cruel, hard words and iniquitous Islamic principles which the free human conscience utterly rejects and detests because it is related to the most important subject in the girl’s life, that is, her body and her future.

      If enrolling in a certain school or seeking employment for a particular job, even buying a house or a car, should be in accordance with person’s choice, how much more should choice control the issue of a girl’s marriage? We acknowledge that a girl should consult with her parents in this matter, and their duty is to offer their sound opinions to protect her interest and future, but we cannot understand or even imagine that a father may force her to get married to a man she does not know and has never met. This is Islam!

      These are not just mere words. This is actually what happened to the prophet of Islam because Abu Bakr, El Sedick who was Muhammad’s friend, wed him to his daughter, Aisha, when she was six years old, though the actual marriage took place when she was nine years old, according to all the Muslim scholars and Chroniclers, without exception. Even Aisha related the story of her marriage, which we will review shortly.

      The difference in their ages was 45 years! Muhammad at that time was 54 years old, the age of her grandfather, but what is significant for us now is not the great difference in age, but rather Aisha’s marriage without her permission. Even she was taken by surprise when she found out about it.

      What about a son? In part nine, page 462, Ibn Hazm stresses that it is not permissible for the father to force his son to get married.

      The reader may be interested to read the text recorded in Sahih Muslim (Vol. 3, p. 577) with the commentary of al-Nawawi, because this book is a basic, indispensable book. Aisha said,

      “The messenger of God betrothed me when I was six years old and then married me when I was nine years old.”

      In another story, he married her when she was seven years old. This is a clear text which makes it permissible for a father to make his daughter marry without obtaining her permission. All Muslims consent to that, and she did not have the option of nullifying this marriage which her father planned. This is according to Malek, al-Shafi’i and the rest of Hedjaz legists.

      This was from Sahih Muslim, and a similar text is reiterated several times in Sahih al-Bukhari, part 7.

      Kilde: http://answering-islam.org/BehindVeil/btv3.html#CH3

      Desuden så må muslimske kvinder, uanset om de er myndige eller jomfruer, ikke gifte sig med (eller have omgang med) ikke-muslimmer. Straffen er døden.

      Kommentar by Vantroende — 1. marts 2007 @ 15:23

    19. Mere vrøvl fra samme skuffe:
      Sahih Bukhari, Volume 9, Book 85, Number 79:
      Narrated ‘Aisha:

      I asked the Prophet, “O Allah’s Apostle! Should the women be asked for their consent to their marriage?” He said, “Yes.” I said, “A virgin, if asked, feels shy and keeps quiet.” He said, “Her silence means her consent.”

      Gad vist hvad der sker med en muslimsk pige der modsætter sig et tvangs-ægteskab med det kvindesyn og holding til personlig frihed og individet der er fremherskende i islam ?

      Derudover er “silnce = consent” en ganske fremherskende holdning i islam, hvilket jo forklarer den larmende tavshed når snakken går på hvorfor der er så få muslimmer der offentligt tilkendegiver deres støtte til demokratiet.

      Kommentar by Vantroende — 1. marts 2007 @ 15:32

    20. > 13 Kim Møller

      “Nu har jeg kun omtalt islam ifm. med den indledende kommentar, og her giver det fin mening. For selvom tvangsægteskaber som fænomen ikke er noget unikt islamisk, så er det i en dansk integrationskontekst anno 2007 kun islam som giver problemer.”

      Det er da netop tvangsægteskaberne, der giver problemer??? At påpege at problemet mht tvangsægteskaber er stamme- og landsbytraditioner er da netop en seriøs tilgang? Jeg forstår ikke helt din pointe – medmindre du med din henvisning til din indledende kommentar mener din kritik af forskningen? For parallellen i sammenligningen havde kun generel forskningskritik til fælles – resten var en sammenblanding af æbler (islam) og pærer (stammetraditioner).

      “Klassisk apologi. Alle former for kultur er selvfølgelig baseret på noget tidligere. Naser Khader giver en opvisning i genren i en af sine tidlige bøger.”

      Ja, selvfølgelig er alle kulturelle former baseret på noget tidligere. Men så er det vel også det tidligere, der er interessant? Hvorfor forklare tvangsægteskaber forkert (= med islam), når det kan analyseres mere præcist ved at se på andre faktorer?

      “Mikkel Rytter gider jeg slet ikke forholde mig til. Mere farvet forskning er ikke set i årtier.”

      Det er i så fald dit problem, at du kun vil lytte til de analyser, som fører frem til de konklusioner, du selv ønsker. Mikkel Rytter har studeret ægteskaber meget intensivt (i både Pakistan og Danmark), og han fremlægger sin empiri, sine indsigter og analyser. Det er så op til de, der interesserer sig for emnet, om man vil fravælge hans forskning, blot fordi den problematiserer den viden, man ellers troede man havde på området.

      (følgende gælder også Lars Findsen)

      Foreløbigt har I kun kritiseret Mikkel Rytter på totalt usaglig vis. Man kan ikke nægte at forholde sig til forskning, blot fordi man er uenig i resultaterne. Hvis I kan påvise, at han har fusket, snydt eller været selektiv i sin tolkning af empirien, så frem med beviserne! Ellers bliver debatten her jo ren pseudovidenskab.

      Lars Findsen, min kommmentar om, at han utvivlsomt vidste mere om det end Uriaspostens debattører skyldtes, at al den kritik, jeg indtil videre har set af ham her på Uriasposten, har været ren og skær politisk uenighed. Vis mig at han har fusket, snydt eller løjet. Det er jer, der anklager ham, der skal føre bevisbyrden – ikke mig, der blot påviser, at jeg savner dokumentation for jeres påstande.

      Gerne konkrete henvisninger til hans forskning, hvor I kan påvise (bevidst) fusk eller (ubevidste) fejl…?

      Den skelnen imellem at forklare og forsvare, som jeg i en tidligere tråd efterlyste, mangler jeg forresten stadig at få svar på? Hvis videnskaben skal afstå fra enhver form for forskning, der kan anvendes (eller misbruges) politisk, da eksisterer der ikke længere nogen videnskab. Sagt på en anden måde: Hvis I ikke lærer at skelne imellem at forklare og forsvare, da underminerer i enhver form for videnskab.

      Analyser af nazisme, pædofili o.l. vil således umuliggøres – for tænk nu hvis nazisterne eller de pædofile anvender forskningen til deres eget forsvar. Nej, så hellere ingen forskning overhovedet… og dermed ingen forklaring/forståelse af verden.

      Eller hvor er det, I vil hen?

      Kommentar by Peter — 1. marts 2007 @ 17:52

    21. -> Peter

      Jeg har ikke tid til at kommentere i længder, men jeg har fulgt Rytter siden 2003 og skrev en del om ham på bloggen. Her et par citater der illustrerer graden af virkelighedsfornægtelse.

      “Ved at begribe det arrangerede ægteskab som én figurativ verden blandt mange, har jeg forsøgt at overskride forestillingen om minoriteternes fundamentale anderledeshed, og jeg har i stedet optegnet betingelserne for et analytisk vokabular, der kan rumme, at mennesker er forskellige på samme måde.” [s. 113, via Integrationsdatabasen]

      På baggrund af nærværende analyse vil jeg agitere for, at det i fremtiden igen skal være muligt for unge at gifte sig gennem arrangerede ægteskaber både i og udenfor Danmark, hvis det er det, de ønsker. I promoveringen af dette projekt er antropologien forpligtet til at spille en aktiv rolle, eftersom det ligger indenfor vores faglige tradition at formidle de mangfoldige socialiteter, folk indgår i, og forklare de verdensbilleder, de forstår deres liv ud fra. Målsætningen med denne antropologi er at gøre forskelligheder begribelige – også for de, der måtte leve deres liv på andre måder. Målet bliver således gennem empiriske studier at dekonstruere forestillinger om uoverstigelige forskelle og illustrere det indledende citat: ‘Mennesker lever ikke i forskellige verdener, de lever forskelligt i verden’.“ [s. 114]

      Kommentar by Kim Møller — 1. marts 2007 @ 20:39

    22. Arrangerede ægteskaber vil altid læne sig op af tvangsægteskaber.

      1. Mange vil loyalt, følge deres forældres valg.

      2. Selv om de kan sige nej og gør det, vil de føle sig mere presset for hvert nej. Det er utænkeligt i konservativ islam, at en kvinde forlader sit fædrende hjem, uden at være blevet gift.’

      Så min pointe er og var, at selv om det en 1/3 føler sig presset/tvunget, er alt rigeligt og for meget. Så er gruppen der er indirekte tvunget, nok mindst lige så stor.
      Men de værste arrangerede ægteskaber er dem med en som kommer direkte fra Pakistan eller Anatolien – det er, at overgive en ung kvinde til en vanskæbne.
      Eller for den sags skyld ofte, at hente en ung kvinde herop til en ung mand der lader hans bitterhed gå ud over hende.

      Jeg synes man skal gribe ind og interviewe i alle tilfælde af arrangerede ægteskaber, med en ny beskyttet tilværelse klar.

      Vi taler altså om tusinder af vanskæbner.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 1. marts 2007 @ 21:44

    23. ->21 “Eller hvor er det, I vil hen?”

      Nu kan man nok næppe tale om nogen kollektiv gestalt “vi”, men for mig lige her og nu er det ikke så meget udgangspunktet for tråden der er i fokus; jeg finder personligt dit ønske om at gøre debatten til ren videnskabsteori ufatteligt trættende, og har derfor kun fulgt den perifert.

      Det interessante er derfor ikke så meget hvor vi/jeg “vil hen”, snarere det jeg læser som din temmeligt unikke positionering i bloggens kontekst: du er hverken troll eller bevidst venstrefløjsobstruktør, som hidser sig op og slynger om sig med ad-hominem-angreb (og det er da positivt, ingen tvivl om det). Jeg kan derimod ikke opfatte din ordflom som andet end et personligt projekt, gående ud på at pakke virkeligheden ind i candy floss, et endeløst manegerytteri, eller gåen rundt om den varme grød, om du vil, fordi du ikke vil eller tør forholde dig til noget, som du et sted godt kan fornemme er dybt skræmmende, og som vil tvinge dig til ubehagelig stillingstagen.

      Se, det var min lille motivfortolkning, eller lænestols-psykoanalyse, lidt på niveau med Trine fra Radiserne. 25 øre, tak.

      Kommentar by Lars Findsen På Crack — 1. marts 2007 @ 23:50

    24. -> 22 Thomas

      Du skriver:

      “Arrangerede ægteskaber vil altid læne sig op af tvangsægteskaber.”

      Ja, og omvendt.

      De giver os endvidere et vink med en vognstang om, at der er en kolossal mental afstand mellem vor vestlige selvopfattelse og det at opfatte sig selv som et klanmedlem.

      Vi kan næppe sætte os ind i, hvor afhængig et klanmedlem føler sig af sine klansfæller. Men vi hører jo gang på gang, hvor næsten umuligt det er for kriseramte muslimske kvinder at løsrive sig fra det fællesskab, der har tyranniseret dem. Jeg har en nær pårørende, som meget aktivt har forsøgt at hjælpe sådanne kvinder, og som er endt med at blive temmelig desillusioneret.

      For os er det modbydeligt, at muslimske ægteskaber har dette forretningsmæssige præg over sig. Hvornår mon skattevæsenet begynder at interessere sig for de store summer, der skifter hænder ifm. brudekøb?

      Kommentar by Mette — 2. marts 2007 @ 11:53

    25. -> 20 Peter

      Du skriver:

      “Mikkel Rytter har studeret ægteskaber meget intensivt (i både Pakistan og Danmark), og han fremlægger sin empiri, sine indsigter og analyser. Det er så op til de, der interesserer sig for emnet, om man vil fravælge hans forskning, blot fordi den problematiserer den viden, man ellers troede man havde på området.”

      Må jeg i al stilfærdighed minde om salig Margaret Mead, antropologen der blev verdensberømt og populær efter at have publiceret sine “opdagelser” af melanesiske kvinders liv og tænkemåde.

      Margaret Mead hævdede fx, at der ikke fandtes ungdomsproblemer på Samoa, og at den vestlige verdens problemer alene bestod i den vestliger verdens kultur.

      Siden har det vist sig, at Meads “kilder” på Samoa morede sig vældigt med at fortælle hende skrøner, og de ting som hun gerne ville høre. De melanesiske kvinder genneskuede Mead og trak hende rundt ved næsen, og hun trak den videnskabelige verden med sig. Dette gik godt i lang tid, for det er jo ikke hver dag, man kommer forbi Samoa.

      Det var med Margaret Mead som med vores Jørgen Bæk Simonsen og mange andre. Deres følelser løber af med dem og overskygger alarmklokkerne og den sunde fornuft og videnskabelighed, som man kunne forvente af dem. Derved mister de vurderingsevnen.

      Paralleller til det fænomen findes overalt. Ikke mindst på det “alternative” marked af plattenslagere.

      Kommentar by Mette — 2. marts 2007 @ 12:09

    26. “empiri” eksisterer kun, hvor der findes uomtvistelige facts.

      Alt andet, hvor empiriske uomtvistelige omstændigheder, glimrer ved sit fravær, bliver fortolkning og udledning.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 2. marts 2007 @ 16:24

    27. > 25 Mette

      Men der er altså ikke tale om, at følelserne løber af med de højreorienterede bloggere på Uriasposten?

      Hvad Margarat Mead angår, så levede hun i en helt anden tid. I dag er der meget mere refleksivitet i forskningen, ikke mindst i antropologien, og så vidt jeg ved anvendes netop Meads fejltagelse som skrækeksemplet til evig advarsel. Mikkel Rytter kender helt sikkert også Meads historie. Før at det er rimeligt at sammenligne med Mead, så kræver det, at Mikkel Rytters kilder står frem og protesterer mod ham… Man kan ikke bebrejde en forsker for de fejl, hans “forfædre” har begået.

      > 23 Lars Findsen

      Som altid er min agenda denne:
      1. Give en ekstremt ensformig og rygklappende debat på Uriasposten modspil.
      2. Gøre Uriaspostens debattører opmærksomme på, at jeg tror, de anvender de forkerte midler, set i forhold til det, de ønsker at bekæmpe.
      3. Stille det evige spørgsmål om forholdet imellem at forsvare og forklare – hvis Kim Møllers evige anklager skulle tages til efterretning, ville al videnskab ophøre.

      Jeg har givet mindst lige så mange konkrete eksempler som I andre her på bloggen. I de tilfælde, hvor jeg ikke kommer med eksempler, er det typisk fordi, at Kim Møller eller andre har startet en debat baseret på et meget tyndt grundlag, hvor det derfor bør være rigeligt at påpege disse simple fejl. Som f.eks. den bevidste fejlfortolkning af Kretz. I burde takke mig for at reagere på de af indlæggene, der er så verdensfjerne, at de kun er med til at spinde Uriaspostens læsere ind i et mere og mere uigennemskueligt spin(d) af paranoia. Langt de fleste tråde kommenterer jeg ikke – det kunne jo være fordi, at jeg synes, at de er mere gennemtænkte? :-)

      > 21 Kim Møller

      Du citerer Mikkel Rytter for bl.a. følgende: “På baggrund af nærværende analyse vil jeg agitere for, at det i fremtiden igen skal være muligt for unge at gifte sig gennem arrangerede ægteskaber både i og udenfor Danmark, hvis det er det, de ønsker”.

      “Hvis det er det, de ønsker…” – vi lader den lige stå et øjeblik. Mikkel Rytters analyse forudsætter netop AT DET ER DET, DE ØNSKER, dvs at de ikke tvinges (!). Hvor mærkværdigt det end kan forekomme, så er der faktisk rigtig mange unge, der er oprigtigt glade for, at valget af ægtefælle foregår i et samspil imellem dem selv og forældrene.

      Spørg enhver frejdig jysk pige, der flytter til hovedstaden, om ikke forældrenes mening om hendes kærestevalg spiller en vis rolle… og hun vil erkende, at det i hvert fald betyder en lille smule. Mest ekstremt bliver det, når snakken falder på danske piger, der forelsker sig i muslimer, mørklødede eller andre eksotiske fyre; de kan med næsten statsgaranti se frem til psykisk stress fra den konservative familie. Og pigen vil lade sig påvirke af det, på den ene eller den anden måde. Forældrenes kommentarer spiller næsten altid en rolle for unges valg af partner, og det er hér, at de såkaldte arrangerede ægteskaber ikke adskiller sig særlig meget fra “danske” forhold. Hvis d’herrer og damer i debatten har døtre, hvordan ville I ikke selv reagere, hvis jeres datter valgte en muslim? (…)

      Deciderede tvangsægteskaber bør derimod forbydes – hvilket oppositionen netop har fremlagt lovforslag om. Det er svært at skelne ja, men er det ikke bedre at skelne imellem tvangsægteskab og arrangeret ægteskab, end det er at skelne imellem såkaldt frie ægteskaber og såkaldte tvangsægteskaber?

      Kommentar by Peter — 2. marts 2007 @ 20:59

    28. # 27

      Deciderede tvangsægteskaber bør derimod forbydes – hvilket oppositionen netop har fremlagt lovforslag om.

      Ok kloge ååge først lukker oppositionen dissse mennesker ind i uoverskuelige mængder for derefter at forbyde deres “kultur”.

      vi er nogle “paranoia ramte” herinde, der til dagligt arbejder sammen med mange forskellige kulturer og vi har ved gud ingen problemer med dem i al almindelighed og en hel del af dem er piger/kvinder.

      Prøv lige at spørge dem hvad der har fået dem til at blive i DK.

      God samfundsstruktur . kvinder må ytre sig på lige fod med mænd.Hvis man vil gifte sig med en fra en anden kultur kan ingen lovmæssigt forhindre det.
      Og man kunne blive ved i en uendelighed.

      Mange lige bortset fra krigsflygtninge er flygtet fra den kultur de kom fra fordi de var personligt forfulgt,og flertallet er, når man får dem tæt ind på huden ,meget meget trætte af at være låst i en hjemlig kultur og de siger mange gange at vi burde smide alle disse fundamentalister ud. ja de er faktisk lige så trætte af dem som vi andre er af indre mission jehovas vidner og alt det andet af den slags.

      Kommentar by father — 3. marts 2007 @ 03:03

    29. -> 27 Peter

      Du skreve: “Men der er altså ikke tale om, at følelserne løber af med de højreorienterede bloggere på Uriasposten?”

      Mit svar: Her er både masser af følelser og masser af fornuft. Vel at mærke for dem, der har øjne at se med, mod til at gå mod strømmen og hjerterum med plads til ekkoer. Hvad vi skriver er naturligvis vore personlige meninger, det er en blogs natur, og vi finansieres ikke af staten og påstår heller ikke, at der er tale om videnskabeligt arbejde.

      Hvis du har det dårligt med det, skulle du finde en anden beskæftigelse end at deltage i Uriaspostens debat, og man kan i det hele taget spørge sig selv, om du er her, fordi du tror, at du kan give nogle dumrianer tørt på? For i så fald er der også noget galt med din vurderingsevne.

      Det gælder for alt videnskabeligt arbejde, at det aldrig kan blive bedre end de implicerede personers evne til at vurdere.

      —————–

      Du skriver også:

      “Hvad Margarat Mead angår, så levede hun i en helt anden tid. I dag er der meget mere refleksivitet i forskningen, ikke mindst i antropologien, og så vidt jeg ved anvendes netop Meads fejltagelse som skrækeksemplet til evig advarsel.”

      Mit svar: Du må være ret ung og uerfaren, siden du affærdiger mit oplagte argument med, at MM levede i en helt anden tid. Hun levede fra 1901 til 1978, og skønt hun altid har haft kritikere, er det slet ikke så mange år siden, at MM begyndte at miste noget af sin status, og helt mistede hun den jo ikke. For sådan er det som oftest, når du først er kommet ind i varmen hos den “elite”, der mener at besidde de rigtige meninger.

      Newton var fra 1642, Voltaire fra 1694, Einstein fra 1879. Bohr fra 1887 og meget mere end naturvidenskabsmand. Man behøver blot at tænke på de perspektiver og de krav til fleksibilitet, der ligger i “Københavnerfortolkningen” om de parallelle verdener.

      Marx var såmænd fra 1818, og det hindrede ikke den akademiske verden i at gå bananas over ham i 1968, hvor han sammen med øl blev udnævnt til Gud. Vi står i dag med mængder af videnskabeligt arbejde, der af samme grund udelukkende må betragtes som et tidsfænomen, hvor 150 års påståede udvikling af tolerance, fleksibilitet, kritisk tænkning, videnskabelighed osv. blev mere eller mindre nulstillet til gengæld for en drøm, der var så stærk, at den satte vurderingsevnen ud af spillet.

      —————-

      Du skrev: “Mikkel Rytter kender helt sikkert også Meads historie. Før at det er rimeligt at sammenligne med Mead, så kræver det, at Mikkel Rytters kilder står frem og protesterer mod ham… Man kan ikke bebrejde en forsker for de fejl, hans “forfædre” har begået”

      Mit svar: Ja, det har du sikkert ret i. De fleste forskére kender vel MM-historien, men det er ikke ensbetydende med, at den er så specielt enestående, og at andre undgår at falde i samme afgrund. Der er myriader af lignende tilfælde, og forskningsfusk er i bragende “fremgang”. Der lyves, stjæles, forties og forfalskes som aldrig før.

      Jeg har ifm. anden uddallelse deltaget i forelæsninger for vordende antropologer og etnografer, og det var interessant, men på den anden side var jeg glad for, at jeg ikke skulle have min daglige gang på de institutter. Jeg kender flere historikere, der troede, at de skulle have deres sidefag der, men som forlod studierne, fordi de fandt dem alt for præget af politiske holdninger og alt for lidt optaget af rimelige perspektiver og videnskabelighed.

      Kan man leve med de forhold, kan man sikkert komme på mange interessante rejser og i vid udstrækning forblive et statsfinansieret legebarn i en lukket verden. Men det er ikke ensbetydende med, at man udvikler en moden vurderingsevne, og man vil altid være i et intenst afhængighedsforhold til kilderne, hvilket uundgåeligt bringer personlige forhold ind i billedet.

      Jeg kender ikke noget til Mikkel Rytter, og hvad jeg skriver her er generelt ment.

      Kommentar by Mette — 3. marts 2007 @ 14:17

    30. > 29 Mette

      Mette: “Du må være ret ung og uerfaren, siden du affærdiger mit oplagte argument med, at MM levede i en helt anden tid. Hun levede fra 1901 til 1978, og skønt hun altid har haft kritikere, er det slet ikke så mange år siden, at MM begyndte at miste noget af sin status, og helt mistede hun den jo ikke. For sådan er det som oftest, når du først er kommet ind i varmen hos den “elite”, der mener at besidde de rigtige meninger.”

      Jeg skrev: “Hvad Margarat Mead angår, så levede hun i en helt anden tid. I dag er der meget mere refleksivitet i forskningen, ikke mindst i antropologien, og så vidt jeg ved anvendes netop Meads fejltagelse som skrækeksemplet til evig advarsel.”

      Hvad, jeg her skriver, er netop baseret på, at jeg kender det antropologiske miljø. Måske har det forandret sig meget i løbet af de sidste 10 år (jeg ved ikke, hvornår du refererer til?), men ingen antropologer er for fine til at blive kritiseret. Jeg kan forstå på dit indlæg, at du selv har deltaget i nogle forelæsninger, og du henviser til historie-studerende, der forlod studierne, fordi de fandt dem for politiske og “alt for lidt optaget af rimelige perspektiver og videnskabelighed.”

      Rimelige perspektiver? Antropologiens grundsten er kulturrelativismen. Som metode, ikke som værdi (kulturrelativismen som værdirelativisme er visse forskeres eget – politiske – valg men ikke en forudsætning i antropologien). “Rimelige perspektiver” og “videnskabelighed” skriver du… At forbinde videnskabelighed med rimelige perspektiver er for mig at se lidt af en misforståelse… videnskabelighed er alle perspektiver – ikke subjektiv perspektiv-selektivitet.

      Dygtige antropologer er af natur ekstremt kritiske og refleksive, og derfor kan antropologien være skrap kost for de fleste – tilsyneladende også for dig og dine historikervenner. Jeg synes derimod, at den er et forfriskende supplement til andre uddannelser – fordi den aldrig holder op med at stille spørgsmål ved det, der tages for givet.

      Kim Møller henviste for nylig til Dennis Nørmark, der udsatte den yderste venstrefløj for en meget kritisk analyse. Du vil måske mene, at han er undtagelsen, der bekræfter reglen, men jeg tror, det forholder sig anderledes: Antropologien stiller spørgsmålstegn ved det, der tages for givet, og dermed vil den nødvendigvis virke meget provokerende på mange. I disse år er nationalisme og økonomisk fornuft dominerende paradigmer, og så er det naturligt, at antropologerne anvender deres kritiske øje netop indenfor disse emner.

      Kim Møller citerede tidligere nogle ret politiske udsagn fra Mikkel Rytter. Som om det skulle gøre Rytters analyse mere utroværdig – det fremgik tydeligt, at der her var tale om Mikkel Rytters personlige holdninger. Idealet i flere humanistiske og samfundsvidenskabelige studier, især antropologien, er – så vidt jeg ved – netop at forskeren skal være ærlig mht sine egne politiske overbevisninger. En forsker, der skjuler sin agenda, er utroværdig – hvorimod en forsker, der ærligt redegør for sin egen position, er (uanset denne position) mere troværdig.

      At afvise de kritiske analyser, fordi man føler, at de er for politiske, siger mere om den, der læser analysen, end antropologen, der har udført den.

      Kommentar by Peter — 3. marts 2007 @ 16:44

    31. -> 30 Peter

      Mine erfaringer med det antropologiske miljø er høstet indenfor de seneste 15 år, og mine venners indenfor de seneste 20 år; emnerne var kultur- og socialantropologi.

      Overfladisk set har du naturligvis ret i, at ”ingen antropologer er for fine til at blive kritiseret”, men det er jo den generelle holdning på uni, skønt praksis viser noget helt andet.

      Som ventet bryder du dig ikke om min sætning “alt for lidt optaget af rimelige perspektiver og videnskabelighed.”, der netop henviste til, at fagets kulturrelativisme i praksis breder sig over både den anvendte metode og de generelle holdninger til værdier. Antropologi/etnografi har i mange år været kendt for at være fag med en overvældende politisk slagside.

      Du skriver: ”Dygtige antropologer er af natur ekstremt kritiske og refleksive, og derfor kan antropologien være skrap kost for de fleste – tilsyneladende også for dig og dine historikervenner. Jeg synes derimod, at den er et forfriskende supplement til andre uddannelser – fordi den aldrig holder op med at stille spørgsmål ved det, der tages for givet.”

      Se, der går du helt galt i byen. Det som mine venner og jeg tog afstand fra var netop en trættende forudsigelighed og ensrettethed samt påfaldende mangel på videregående refleksioner om emnet set i en større sammenhæng (perspektiv). Fx i forhold til indvandring.

      Lad os tage et eksempel. Du skriver: ” I disse år er nationalisme og økonomisk fornuft dominerende paradigmer, og så er det naturligt, at antropologerne anvender deres kritiske øje netop indenfor disse emner.”

      Jeg fulgte forelæsninger om interne opgør i dele af Asien. Fra historien vidste jeg på forhånd, at der i mange tilfælde er tale om krige, hvor venstreorienterede nationalister udgør den udfarende kraft. Og det er mit indtryk, at når den slags finder sted i Asien, har antropologer ikke svært ved at finde forståelse for dem, mens det nationale på hjemmefronten giver dem kvalme.

      Selv om der er uddannet mange antropologer i dette land, kan jeg i skrivende øjeblik kun komme i tanke om en person, der har advaret os imod de grusomme varianter af asiatisk nationalisme, der nu begynder at dukke op i vor egen forhave, og som antropologerne har kendt til i mange år.

      Og vi er heller ikke blevet advaret mod de andre store problemkomplekser, som vi er endt i pga. indvandringen, og som et fag som antropologi ifølge sine egne hensigtserklæringer netop skulle hjælpe med at forudse og tackle.

      Du afslutter med nogle betragtninger, som viser, at der endnu er et stykke igen, førend du forstår, at en forsker aldrig kan være fuldstændig objektiv, selv når han bestræber sig på at være det.

      Endvidere skriver du: ”At afvise de kritiske analyser, fordi man føler, at de er for politiske, siger mere om den, der læser analysen, end antropologen, der har udført den.”

      Ja, det kan fx give den oplysning, at læseren er mere objektiv end forskeren. I 1970’erne byggede uhyggelig meget forskning på marxistiske dogmer, som det i dag er tilladt at forkaste, hvorefter korthuset braser sammen. Men ve de stakler, der udtalte sig om noget sådant, da de mange forskningsmillioner blev pøst i socialisternes bundløse kar.

      Kommentar by Mette — 3. marts 2007 @ 20:56

    32. Mette…jeg elsker dig !!!!
      Tak…tak
      Øh..alt skal ikke tages bogstaveligt, men alligevel….
      Gid der var flere kvinder som dig, Ali Hirsi. Wafa..osv..

      Kommentar by li — 3. marts 2007 @ 22:57

    33. ->32 Du godeste. Selv tak! Det er dejligt at blive bekræftet i sine meninger. :-)

      For et halvt års tid siden udtalte en psykolog i en rundbordssamtale i en tv-udsendelse – jeg husker hverken navn eller sted – at når det virkelig går op for kvinderne, hvad der er under opsejling, truslerne mod børnenes fremtid etc., så vil det blive noget, der “rykker”. Det tror jeg på.

      Kommentar by Mette — 4. marts 2007 @ 18:20

    34. Et kursus om Asien er ikke meget at basere sig på, synes jeg. Problemet, at antropologer har en tendens til at forsvare oprindelige folk i alle andre dele af verden end Vesten, har været genstand for debat i årtier – Kuper og Friedman er eksempler på sådanne antropologer, der har gjort opmærksom på denne selvmodsigende tilgang til essentialisme. De er begge alment kendte.

      Du beskriver sjovt nok nationalisme som et problem – mig bekendt er der ingen antropologer, der siger, at danskere er mere nationalistiske end indvandrere…?

      Du fortsætter med påstande om kulturrelativisme, der er ukorrekte:
      “(…) fagets kulturrelativisme i praksis breder sig over både den anvendte metode og de generelle holdninger til værdier. Antropologi/etnografi har i mange år været kendt for at være fag med en overvældende politisk slagside.”

      Fagets kulturrelativisme breder sig i praksis ikke nødvendigvis over både metode og værdier. Om en antropolog er værdirelativist kan kun afgøres ved at gå argumenterne efter. En metodisk relativisme vil ofte virke ekstremt provokerende, og derfor bliver antropologer ofte beskyldt for at være værdirelativister, selvom de faktisk ikke er det. Metodisk relativisme er en for mig at se ekstremt værdifuld videnskabelig tilgang til hvad som helst – den er i bund og grund fundamentet for al klassisk vestlig videnskab. Kort sagt: En eventuel sammenblanding af metodisk relativisme og værdirelativisme er noget, der bør vurderes fra sag til sag.

      I øvrigt så kan det vel for så vidt være mindre vigtigt, om antropologen er værdirelativist, hvis der er fremkommet nyttige indsigter via den metodiske relativisme? Det er vigtigt at skille skæg fra snot – blot fordi Bent Jensen er en ekstremt politisk polemiker og måske tager fejl i enkeltsager, så kan hans generelle og tidligere forskning vel samtidig være god nok? Beskyldninger om politiseret forskning og undervisning holder kun vand, hvis der kan påvises faktuelle fejl eller manglende sammenhæng i argumentet.

      Det er – så vidt jeg ved – de færreste antropologer, der påberåber sig at kunne “forudse” samfundets udvikling – netop fordi mennesker og deres liv ikke kan klemmes ned i forsimplede modeller.

      Du skriver: “Se, der går du helt galt i byen. Det som mine venner og jeg tog afstand fra var netop en trættende forudsigelighed og ensrettethed samt påfaldende mangel på videregående refleksioner om emnet set i en større sammenhæng (perspektiv). Fx i forhold til indvandring.”

      Forudsigelighed og ensrettethed? Du må have været meget uheldig, det er da i hvert fald det sidste, man kan beskylde antropologien for. Mere kompleks bliver en videnskabelig retning næppe. Det kan så på mange måder være et minus, fordi alt bliver så pokkers kontekstuelt og relativt, men forudsigeligt og ensrettet – nej, tværtimod.

      Blandt de antropologiske tekster og teorier, jeg har læst og beskæftiget mig med, har adskillige handlet om etniske krige, nationalisme og integrationsproblemer – altid med nye og overraskende vinkler. Du efterlyser advarsler om fremtidens problemer – som om de ikke findes overalt i antropologiske tekster, for det gør de, netop fordi verden og menneskelivet er vanvittig komplekst. Derfor er alt meget uforudsigeligt, og enhver opstilling af fremtidsmodeller er gætværk, når de ukendte faktorer inkluderer menneskers handling. Men netop denne usikkerhed advarer om, hvor mange problemer, der lurer under overfladen. Jeg har læst de mest uhyggelige tekster om f.eks. folkedrab.

      Du skriver: “Du afslutter med nogle betragtninger, som viser, at der endnu er et stykke igen, førend du forstår, at en forsker aldrig kan være fuldstændig objektiv, selv når han bestræber sig på at være det.”

      Du har vist misforstået mig. Idealet for en god antropolog (som et resultat af postmodernismens tekst- og autoritetskritik) er, at forskeren redegør for sine egne holdninger – i stedet for at foregive en falsk objektivitet. Netop dét lever Mikkel Rytter op til. De færreste andre videnskaber har et sådant ideal.

      Kort sagt: Jeg mener, at din kritik af antropologien er forfejlet. Din oplevelse med Asien-kurset må have været virkelig dårlig – men du tager fejl, når du ser det eksempel som repræsentativt. Som sagt så har jeg selv oplevet, hvordan både Kuper og Friedman (m.fl.) er vigtige teoretikere i den undervisning, der finder sted i dag.

      En note: At essentialismen er temmelig død indenfor antropologien har sine naturlige årsager. Antropologien var som udgangspunkt ekstremt essentialistisk, men med flere forskere, mere empiri og mere refleksion er det i dag meget svært på nogen overbevisende måde at argumentere for, at essentialisme på nogen måde er et anvendeligt paradigme. Med den undtagelse, selvfølgelig, som en forklaringsmodel for den essentialistiske måde at tænke på, som præger krigeriske stammer i såvel Sudan som Danmark.

      Kommentar by Peter — 5. marts 2007 @ 00:56

    35. -> Peter.

      Jeg oplyste, at jeg fulgte antropologiske forelæsninger om Asien, og det koger du ned til, at Asien er et lille antropologisk område, og at der må have været tale om et kursus. Hvorefter du lader mig forstå, at jeg mangler viden om det, jeg skriver om.

      Imidlertid forholder det sig jo sådan, at Asien er et meget stort og varieret område, og at hverken mine venner eller jeg ankom som en blank tavle. Vi havde forskellige uddannelser at sammenligne med og syntes ikke, at antropologi-studiet levede op til de krav, vi var vant til at skulle tackle.
      Slår man op på side 8-9 i det syrenfarvede katalog for det humanistiske fakultet ved Aarhus Universitet 2006, hvor antropologi/etnografi præsenterer sig, kan man i øvrigt læse, at man i sin studietid ikke behøver at opbygge kendskab til mere end ”2 regioner”.

      ———————–

      Du skriver:”Du beskriver sjovt nok nationalisme som et problem – mig bekendt er der ingen antropologer, der siger, at danskere er mere nationalistiske end indvandrere…?”

      Til det sidste. Det ville være tåbeligt at begive sig ud i det minefelt.

      Ang. nationalisme bruger jeg som mange andre stadig den betydning, der kan findes i min letbedagede fremmedordbog fra Gyldendal, der definerer nationalisme som ”overdreven nationalfølelse forbundet med had til eller undervurdering af andre nationer”. Det som du sikkert forbinder med nationalisme, kalder jeg nationale følelser.

      Det er oplagt, at antropologer kunne have advaret mod den benhårde nationalisme, som indvandrere ofte kommer til Europa med, og som fx længe har givet de tamilske tigre muligheder for at rejse kapital vha. grov pengeafpresning.

      Antropologer kunne også have advaret os mod den omfattende grusomhed, der begås i islams navn, og de burde have råbt højt, da vi diskuterede at gå ind i Irak. Men antropologer er gode til at holde kæft. En undtagelse er Michael Taarnby, der allerede for fem år siden var åbenhjertig i Jyllands-Posten om Hitzbollahs grusomhed, og hvad der i det hele taget ligger og lurer på os.

      Omkring samme tid besøgte jeg flere gange en stor udstilling om Afghanistan på Moesgaard museum, der trods mange plancher og oplysninger nærmest var tavs om den modernitet, der trods alt også findes i landet. Den oplyste samfundsklasse, der nødvendigvis må satses på som statsbærende, hvis NATO-indsatsen ikke skal ende i total fiasko, var knap med i billedet, og dermed blev udstillingen sært støvet, museumsagtig- om end naturligvis aktuel. En oplagt mulighed til at gøre emnet højaktuelt blev tabt på gulvet.

      ————————

      Du skriver: ”I øvrigt så kan det vel for så vidt være mindre vigtigt, om antropologen er værdirelativist, hvis der er fremkommet nyttige indsigter via den metodiske relativisme? Det er vigtigt at skille skæg fra snot – blot fordi Bent Jensen er en ekstremt politisk polemiker og måske tager fejl i enkeltsager, så kan hans generelle og tidligere forskning vel samtidig være god nok? Beskyldninger om politiseret forskning og undervisning holder kun vand, hvis der kan påvises faktuelle fejl eller manglende sammenhæng i argumentet.”

      Ja, det er jeg til dels enig i, selv om problemet fortsat er det samme, som jeg tidligere har påpeget, og du ikke vil forstå. Man kan godt være i besiddelse af en masse relevante oplysninger og fremsætte dem sandfærdigt, men alligevel fortolke dem forkert, uden at de studerende vil kunne imødegå det. Og hvad værre er, man kan vægte, så at indholdet skævvrides eller væsentlige forhold slet ikke nævnes. Det er mange måder at omgå sandheden på, bevidst eller ubevidst. DIIS-rapporten om Den Kolde Krig indeholder efter sigende oplagte eksempler på det.

      Du kalder professor Bent Jensen en ”ekstremt politisk polemiker”, og det går jo i visse kredse helt på automatikken. Han er som fru Pia blevet en ”ondskabens ikon”. Men Bent Jensens adfærd må i vid udstrækning anskues ud fra hans usædvanlige modgang. Bevar mig vel, hvor har han stået alene i mange år. Ok. At dømme ud fra hans memoirer, er han et lidenskabeligt menneske, der var forprogrammeret til at ryge ud i mange opgør og måske netop af den grund tåler dem, men alligevel….

      ————————–

      Du skriver også: ”Det er – så vidt jeg ved – de færreste antropologer, der påberåber sig at kunne “forudse” samfundets udvikling – netop fordi mennesker og deres liv ikke kan klemmes ned i forsimplede modeller.”

      Og jeg svarer, at der hvor faget præsenterer sig, fx i ”Den Store Danske Encyklopædi”, vil du se, at man rent faktisk ønsker at omsætte antropologiske studier og ekspertise til en praktisk nytteværdi på what-to-do-planet.

      Vender vi lidt tilbage til den syrenfarvede fra AAU, præsenterer instituttet studiet under overskriften ”Verden er dit studium” og senere lokker man med, at studerende ikke skal nøjes med at sidde ved skrivebordet og studere, men på feltarbejde ude i det globale samt deltage i sociale tiltag som at arrangere ”fredagsbar og fester”. Det vil sikkert tiltrække urolige selskabsmennesker, der drømmer om de ædle vilde.

      Der reklameres tillige med mange jobmuligheder, men det er almindeligt kendt, at antropologer har svært ved at få arbejde, og at det sker i hård konkurrence med andre faggrupper. Faget stræber efter at udvidde vores forståelse for menneskers vilkår og potentiale, siges det i encyklopædien, men desværre har vi FN’s ord for, at bistandshjælpen i Afrika for det meste har været spildt og i bedste fald ikke skadet, og det er ikke en anbefaling af den antropologiske deltagelse. Desuden har den svigtet katastrofalt i integrationsarbejdet med muslimer.

      ————————

      Du påstår frejdigt, at Mikkel Rytter lever op til en helt speciel ærlighed ved at redegøre for sine egne holdninger, og at ”de færreste andre videnskaber har et sådant ideal.”
      Ikke for at være uvenlig, men det er jo helt ude i hampen, og jeg kan ikke komme i tanke om en faggruppe, hvor den slags er helt almindeligt. Tager vi fx historiestudiet, kan jeg forsikre dig, at det jævnligt svimler for en, især i de første år, fordi man kan få på fornemmelsen, at man studerer historikere og aldrig når frem til selve ”historien”. Man kan slet og ret komme i fare for at bryde fagligt sammen, når det går op for en, at historien på sæt og vis slet ikke findes, at der kun findes historikere.
      Jeg er som sagt ikke uden interesse for antropologi, der har fællesmængder med mine egne fag, men jeg vil påstå, at antropologi/etnografi har et imageproblem. Antropologer er jo relativt usynlige i kulturdebatten – i modsætning til for eksempel præster, psykologer, historikere, sociologer og folk fra statskundskab. Et forfriskende anderledes pust serveres i dag af en ung antropolog i Jyllands-Postens debat.

      http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4281202

      Kommentar by Mette — 6. marts 2007 @ 17:58

    36. Der skulle have stået, at jeg ikke kan komme i tanke om en faggruppe, hvor det ikke er helt almindeligt at give udtryk for sine holdninger.

      Kommentar by Mette — 6. marts 2007 @ 20:06

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper