12. marts 2007

Lektor Carsten Breensgaard om den universitære virkelighed ala Mikael Rothstein

Fra lørdagens Jyllandsposten. Lektor Carsten Breensgaard i kronik – Mikael Rothstein eller forskningsfrihed.

“Den allestedsnærværende Mikael Rothstein har i martsnummeret af Dansk Magisterforenings medlemsblad fået optaget en støtteerklæring for en anden allestedsnærværende religionshistoriker, lektor Tim Jensen, Odense. I spidsen for den betydningsfulde forening af danske religionshistorikere med det nydanske navn The Danish Association for the History of Religions (DAHR) har Rothstein udsendt en bandbulle mod Jyllands-Posten. Angiveligt med det formål at værne ånds-, forsknings- og ytringsfriheden, som Jyllands-Posten hævdes at ville knægte.

[…]

For at forstå Mikael Rothsteins helt særlige sprogbrug må man nok kende hans særlige personlighedstype. Rothsteins personlighedstype er velbeskrevet såvel i psykologien som i religionsvidenskaben: Frelsertypen! Rothsteins dybeste eksistentielle drivkraft er, at han hele tiden føler sig udvalgt til at frelse nogen eller noget. Med henblik på denne frelsergerning kreerer han mytomant en virkelighed, der består af skurke og ofre. Ofre, som Rothstein i sin egen virkelighed skal frelse fra de fæle skurke. I hans eget hoved er der utvivlsomt mening i galskaben, men meningen er, hvad man lidt skånsomt kunne kalde alternativ. Som Tim Jensen repræsenterer en alternativ omgang med sandheden, repræsenterer Mikael Rothstein intet mindre end en alternativ virkelighedsforståelse. Hvad der er op og ned for den almindelige jævne fornuft, er omvendt for Rothstein og den forening, i hvis navn han nu belærer offentligheden. Ligesom de unge på Nørrebro forleden havde hustaget fuldt af nedstyrtningsklare toiletkummer og hænderne fulde af brosten samtidig med at munden løb over med følelsesfulde forsikringer om egen ikke-voldelighed og fredskærlighed, således har Mikael Rothstein og hans The Danish Association en alternativ virkelighed, som ikke har meget at gøre med den virkelige virkelighed.

Som ansat ved et religionshistorisk institut i en menneskealder fandt jeg det på et tidspunkt fagligt naturligt at melde mig ind i omtalte DAHR. For så vidt bryder jeg mig slet ikke om at være medlem af foreninger, men på kollegers opfordring besluttede jeg at gøre en undtagelse. Og så deltog jeg i The Danish Associations årsmøde det år. Og næste dag meldte jeg mig ud igen, fordi den mig dér forelagte virkelighed var mig for alternativ.

Hovedparten af mødet gik nemlig ikke med faglighed, men med at bedrive politik. Og det en politik, der tog udgangspunkt i en virkelighed, som jeg af personlig erfaring vidste var temmelig uvirkelig.

[…]

Desuden svarer min erfaring med Mikael Rothsteins handlinger ikke helt til pålydende af hans mange og ofte gentagne proklamationer. Rothsteins frihedsomsorg er nemlig alternativ på en særdeles selektiv måde. I Muhammed-krisen var det muslimernes og Politikens frihed, der lå ham så stærkt på sinde, at han fandt det rimeligt at tilsidesætte såvel statsministerens som Jyllands-Postens frihed. For slet ikke at nævne den unævnelige kvindes frihed.

Jeg tror ikke, det vil være forkert at sige, at Rothstein har retorik fælles med en del muslimer. Og med Nørrebros autonome: Den tvetungede tale. Den manglende sammenhæng mellem ord og gerninger.

Jeg var i en årrække ansat ved samme institut som Mikael Rothstein og har derfor påhørt mange glødende – som sagt rødglødende – taler om den frie forskning. Men jeg har også været vidne, ja, vel nærmest kronvidne til hans endeløse forsøg på faglig beklikkelse og mistænkeliggørelse af universitetspersoner, som Rothstein mente at være forpligtet på at frelse verden for. Nemlig især for sådanne, der på et tidspunkt har haft et eller andet positivt forhold til teologiske fakulteter eller til Folkekirken.

Mikael Rothsteins – og med ham Tim Jensens – grundlæggende opfattelse er, at personer med nævnte teologiske eller kirkelige pletter i deres fortid simpelthen har diskvalificeret sig som forskere. Hvorfor de ikke bør have nogen som helst forbindelse til de rene (!) religionsvidenskabelige institutter. Enhver forbindelse vil nemlig besmitte renheden, i hvert fald Rothsteins. Dette syn på, hvad kvalificeret forskning er, svarer ganske vist ikke til det virkelige liv, hvor det uden vanskelighed kan dokumenteres, at disse institutters urene forskere i den sidste menneskealder har præsteret hovedparten af fagområdets anerkendte forskning. Men dette faktum har ikke kunne trænge gennem Rothsteins og Jensens alternative virkelighedsopfattelse. Senest i Muhammed-krisen har offentligheden fået tudet ørene fulde af den rothstein-jensenske selvpral, som kun vennerne – og Politiken – tager for gode varer. Sandheden er, at deres indsats primært ligger i den genre, som i hvert fald ikke tidligere var universiteternes normale: den politisk-journalistiske.

[…]

Disse monomane synspunkter blev selvfølgelig også i rigt mål doceret i Rothsteins undervisning. Til stor gene for såvel en del kolleger som censorer. Rothstein leverede i årevis alternativ virkelighed til sådanne studenter, der af teologisk uddannede lærere og censorer havde fået skuffende evalueringer. Således kunne den rothsteinske retorik spores i en del undervisnings- og eksamensklager.

[…]

Og således opildnet kan det naturligvis ikke undre, at Rothstein følte sig udstyret med carte blanche til at fortsætte sin frelsergerning. Hvad han åbenbart også havde. Når nogle af Rothsteins klike af beundrende studiner fyldte klagesystemet med grundløse og våsede klager, som ganske vist straks blev afvist i de fagkompetente organer, så sendte Rothstein dem omgående videre op i systemet udstyret med stærkt anbefalende støtteskrivelser. Således fik man den rothsteinske retorik i ikke mindre end to eksemplarer, hvad der for de kulturradikale var ensbetydende med den skinbarlige sandhed.

Helt omvendt gik det selvfølgelig, da en student, der havde været vidne til Rothsteins frelsende hetz, prøvede at råbe selveste rektor op. Det var der skam ingen, der tog alvorligt. Rektor lagde sagen ad acta uden at interessere sig for hverken Forvaltningsloven eller ordene på universitetets fornemste talerstol: Ånd og Sandhed.

Hvis jeg var chefredaktør for Jyllands-Posten ville jeg ikke have store forhåbninger til, at klagen over Tim Jensens bevilgen sig selv frihed fra normal forpligtelse på sandhed, bliver taget alvorligt.

Den Mikael Rothstein, der i årevis har chikaneret og beklikket folk med en anden opfattelse end sin egen, har for længst erobret alle plusordene. Det er The Danish Association for the History of Religions med Mikael Rothstein i spidsen, der har sat den universitære virkelighed. En virkelighed uden forbindelse mellem ord og handling.”

Oploadet Kl. 17:32 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer

10 Comments »

  1. Stop Narrehattene.
    Skriv under her:

    http://www.visansvar.underskrifter.dk/index.php

    Kommentar by Martin P — 12. marts 2007 @ 17:59

  2. Manden skriver godt og han er godt gammeldags forbandet. Sikkert med god grund. At dømme efter dette er der tale om en karakterafvigelse!

    Kommentar by Martin — 12. marts 2007 @ 19:39

  3. Martin –
    Altså udtrykt på “gammel dansk” psykopati.
    I let, middel eller svær grad??

    Kommentar by Als — 12. marts 2007 @ 20:22

  4. He he… håber at klaphatten snart er afsløret i den grad at DR ikke længere kan gøre sig håb om at proppe pgl. ind i DR2 i tide og utide som såkaldt “uvildig ekspert” yak!

    Kommentar by Jesper Rasmussen — 12. marts 2007 @ 20:25

  5. Mikael Rothstein optrådte i DR1 sidste søndag, i SøndagsMagasinet bestyret af Anders Bech Jessen, som forælder til et tilsyneladende frustreret barn, som var på gaden for at demonstrere til fordel for Ungdomshuset. Sikken en kultegning, han skulle have sit barn tvangsfjernet af de sociale myndigheder. Hans elever på Universitetet klager over hans inddoktrinerende undervisning og nu senest kronikken i JP. Han må være en gammel maxist, der har overlevet på loftet over festsalen. I slutningen af 70erne havde vi nogle magen til på institut for historie, men dette eksemplar må være mere sejlivet.

    Amen. Rest his Soul. M.V.H. Karsten L

    Kommentar by Karsten Langpap — 12. marts 2007 @ 21:59

  6. Breensgaards kritik af Rothstein er dog en gammel traver efterhånden. Jeg var til forelæsninger på Religionshistorisk institut, da deres fejde var værst. Der var nærmest en kridtstreg gennem hele instituttet, og Breensgaard selv brugte hver eneste lejlighed til at svine Rothstein til. Selv til en introduktion for nye elever, startede han med at sige, at han ville fortælle, hvad religionshistorie ikke var, og så nævnte han navn og titler på en stor del af det, Rothstein havde udgivet. Der var ingen lødighed i den kritik. Han fik også trykt en artikel i Politiken, hvor han kaldte Rothstein en abe, der hverken kunne høre, tale eller se, og da de studerende blandede sig i debatten, svinede han Rothstein til, fordi han havde bragt de studerende ind i en privat sag. Dette forstod de færreste af de studerende dog, da Breensgaard immervæk selv havde ladet sin harme trykke i et landsdækkende medie.

    Jeg har ikke til sinds at gøre Rothstein til en helgen, og hans opførsel med nu at propagandere for Ungdomshuset er forkastelig. Det gjorde han ikke før i tiden, til gengæld propaganderede Breengaard ved hver eneste lille lejlighed, der bød sig. Derfor kan jeg i dag ikke læse en kritik af Rothstein, forfattet af Breensgaard uden at trække på skuldrene.

    Kommentar by p. — 12. marts 2007 @ 22:52

  7. Den insider viden har jeg ikke.

    Så når jeg bedømmer er det ud fra det jeg har hørt gennem, efterhånden, en rum tid, hvor Rothstein har slået sine folder i medierne.

    Han er ganske enkelt utålelig selvopblæst – tangerende det uartige .

    Kommentar by vivi andersen — 13. marts 2007 @ 00:40

  8. Rothsteins apologi for alt hvad der ikke folkekirkeligt er let at erkende udfra hans skriverier og udtalelser. Er det alternativt skal han nok gå i brechen for det.

    #5. Karsten
    Hans Vammen blev interviewet i forb. med sin pensionering fra institut for historie, hvor han indrømmede at der i ’70erne var 4 1/4 marxist ansat på historie, og han var den kvarte. He he he

    Vammen var iøvrigt en udemærket underviser i historisk metode og kildekritik.

    Kommentar by Sobieski — 13. marts 2007 @ 21:59

  9. Carsten Breengaards sidste afsnit passer ganske godt. Rothstein er noget af det mest dogmatiske man kan møde, og han har aktivt arbejde på, at få marginaliseret folk, der ikke passer ham på den ene eller anden måde. Han blev for nylig i Berlingske Tidende kaldt for ‘Slagteren fra Artillerivej’.
    Tim Jensen er temmelig alkoholiseret, og det er svært at forstå hvordan SDU, medierne og Carsten Breengaard kan blive ved med at tage ham alvorligt.

    Kommentar by crybaby — 21. marts 2007 @ 23:38

  10. Mikael Rothstein er en beskidt jøde som vil afskaffe folkekirken. Det er på tide at vi afskaffer ham.
    Morten Messerschmidt, Grøften, Tivoli

    Kommentar by Morten Messerschmidt — 9. maj 2007 @ 19:16

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper