18. marts 2007

Mere om Christian S. Nissens hævn…

Louise Frevert talte frit for leveren i fredagens sene Deadline, men selvom DR’s tidligere nyhedschef Lisbeth Knudsen i lighed med hendes mand er troende socialdemokrat, så har hun ikke været med til at udarbejde partiprogrammet. Det ville da også være dumt – hun må have gjort langt mere ‘gavn’ for partiet som chef for DR Nyheder.

En af Lisbeth Knudsens tidligere kollegeer er chefredaktør David Trads. I lørdagens udgave af Nyhedsavisen kommenterede han sagen med disse ord.

Oppositionens leflen for DR
Inden den skinhellige opposition får pudset glorien skinnende blank, tillader jeg mig at minde om virkeligheden for Danmarks Radio, inden den onde VK-regering tog over: Da jeg i efteråret 2000 under euro-afstemingen var indlandsredaktør i DR Nyheder, blev jeg gentagne gange opsøgt eller ringet op af socialdemokratiske og radikale ministre, som var rasende over, at Radioavisen næsten hver morgen kunne berette om ny rutsjetur for euroen over for dollaren. Det gavnede ikke ja´et, lod de forstå.

Jeg var ligeglad – lod dem snakke og ignorerede det øjeblikket efter.

Spillet er velkendt: De, der har den politiske magt, prøver at tryne alle omkring sig – og de, som modtager de slet skjulte trusler, verfer det bort. Især som redaktør må man leve med den slags – og man vænner sig så meget til det, at man nærmest slet ikke opdager, når det sker.

Mails, som den kulturminister Brian Mikkelsen under Irak-krigen afsendte til Danmarks Radio – hvor han orienterede om regeringens holdning til Irak-dækningen – har enhver redaktør modtaget mange gange. I min mailboks har jeg eksempelvis et par stykker gemt fra såvel nuværende ministre som top-socialdemokrater – alle afsendt i år.

Når oppositionen nu råber så meget op om Mikkelsens afgang, ja, så burde de ærligt talt minde sig selv om, hvor lille en sag, vi taler om, og hvor ofte de selv gør det samme.

At der er sandhed bag, dokumenteres af hovedpersonen selv i gårsdagens Jyllandsposten – Nissens bog om DR: Det er et kraftigt styringssignal.

Mener du, at den borgerlige regering er mere efter DR?
»Nej, det mener jeg ikke. Det har jeg allerede sagt offentligt, og det er mere udførligt omtalt i bogen: At det ikke er noget, der er specifikt for den borgerlige regering. Omvendt så oplevede vi i DR en stigende intensitet i påvirkningsforsøg – eller i kritikken – i 2003 og 2004.«

Har andre ministre end Brian Mikkelsen øvet pression mod dig?
»Jeg har ikke sagt, at Brian Mikkelsen har øvet pression mod mig, men jeg kan sige, at ministre i både den nuværende og forrige regering selvfølgelig en gang imellem har forsøgt at påvirke DR.«

Det har været i mails, interviews osv.?
»Én yderlighed var at ændre medielovgivningen, så regeringen og Folketinget kunne få en strammere styring af DR’s programpolitik – de ændringer, der skete i medielovgivningen gav en tættere statslig styring af DR’s programpolitik i den periode, jeg sad i DR. Og det begyndte allerede i (socialdemokraten, red.) Jytte Hildens tid som kulturminister. En anden yderlighed kunne være en sur bemærkning i en pause ved en teaterforestilling.«

Den altid gode Claes Kastholm Hansen kommenterede ligeledes historien i gårsdagens Berlingske Tidende. Her lidt fra klummen.

“I dansk politik er der efterhånden intet, der bør forbavse os. Når en groft manipulerende såkaldt dokumentarfilm som Danmarks Radios »Den hemmelige krig« (ja, netop: DRs, for det er DR, der har ansvaret for den) om nogle i den større sammenhæng fuldstændig ligegyldige detaljer, kan fremkalde månedlange slagsmål og veritable forsøg på ministerstorm, så er alt muligt. Der er således ingen grund til at undre sig over, at en uskyldig mail fra kulturminister Brian Mikkelsen til daværende formand for DRs bestyrelse, Jørgen Kleener, i går fik andedammen til at gå over sine bredder…

Hvis nu kulturministerens mail fra den 25. marts 2003 skulle leve op til alle de beskyldninger, der rettes mod den, så skulle der jo i løbet af de sidste fire år være sket noget synligt politisk med Danmarks Radio. Men det er der ikke. Ole Sippel er still going strong. TV-avisen bringer stadig udelukkende kritiske indslag om krigen i Irak, og den har for nylig demonstreret, at dens kærlighed til terrorist-pøblen (der romantisk af alle medier kaldes »de unge«) bag optøjerne på Nørrebro er betydelig større end dens kærlighed til myndighederne. De politisk holdningsbærende programmer på P1 er stadig regeringskritiske, USA-kritiske, Israel-kritiske, socialistiske eller såkaldt kulturradikale (konkret: staten kan aldrig blive for stor, enhver begrænsning af statens udgifter er et onde, enhver forøgelse et vidnesbyrd om sand humanitet) i deres forståelse af verden og i deres prioritering og vinkling af emnerne. Dansk Folkeparti betragtes stadig som værre end pesten, den danske udlændingepolitik mistænkeliggøres konsekvent, alle problemer, der opstår (eller fremelskes!) i landets brogede liv, betragtes stadig som politiske anliggender, der skal løses af regering og folketing. Og aldrig oplever man på DR-TV eller i DR-radioen, at der sættes spørgsmålstegn ved den enorme rolle, staten spiller i det private liv som følge af mange årtiers tætte samspil mellem socialdemokratisk samfundsforståelse, den herskende klasse (afdøde professor Jørgen Dichs betegnelse for de akademiske eksperter) og hovedsagelig offentligt finansierede interessesammenslutninger, bl.a. den såkaldte godhedsindustri. Danmarks Radio har ligesom månen den farve, den nu engang har. Altså har regeringen ikke haft nogen redaktionel indflydelse. Altså har Brian Mikkelsen ret: det handler om ytringsfrihed. Selvfølgelig har ministre da lov til at kritisere DR. De er politikere, ikke embedsmænd. Og DR har lige så meget ret til at lade være med at lytte til kritikken. Og den ret benytter den suverænt. Selv om det måske ikke altid er klogt. Der kunne jo være et eller andet, som man kunne lære af.”

Egon Balsby løfter i samme avis lidt af sløret.

Tak for sidst I
DRs tidligere generaldirektør, Chr. S. Nissen, er lille af vækst, stor i kæften og har en selvbevisthed på størrelse med Rundetårn. Han er en institutionernes mand og søger nu – år efter sit mismanagement af DR – at komme samme til hjælp ved at påtage sig ansvaret for DRs underskud og dermed reelt fyringen af 300 medarbejdere. Dette er naturligvis ganske så ædelt. Groft sagt vil dog have haft betydelig større respekt for den tidligere generaldirektør, hvis han havde påtaget sig ansvaret, mens han var i embedet. I stedet førte han systematisk medarbejderne, DR-bestyrelsen, regeringen og Folketinget bag lyset og endte med – helt fortjent – at blive fyret.

Men nu er hævnens time kommet for den lille, store general. Derfor kan han triumferende – i en kommende ny bog – afsløre en mail, hvor kulturminister Brian Mikkelsen søger at informere DRs daværende bestyrelsesformand, Jørgen Kleener, om regeringens opfattelse af DRs journalistiske linje i dækningen af Irak-krigen. De to stod bag fyringen af Chr. S. Nissen, og at denne nu ved hjælp af Socialdemokraterne og SF søger at skubbe kulturministeren ud af embedet som tak for sidst, er vel egentlig en smule patetisk.

Generaler er jo egentlig mest værd, når de stadig bærer deres stjerner. Og når fodfolket befinder sig i en – næsten evig – opposition, skal man virkelig skue langt for at ane det punkt, hvor krigslykken måske vender.
Men Nissen skal dog have ros for endelig at bekende sin politiske kulør. Groft sagt er dog ikke spor overrasket over kuløren!

Vinden blæser om DR-træet i disse dage, og nedfaldsfrugterne understreger blot problemet. Istedet for at sende Kleener emails skulle kulturministeren tage et åbent opgør. DR er ganske enkelt kulturkampens naturlige prolog. Samme undersøgelse – Gallup for Berlingske Tidende. To vinklinger…

  • 17/3-07 DR Online – Danskerne er imod fyringer i DR.
  • 17/3-07 Newspaq – Danskerne: DR må klare sig selv.
  • PS: DR forsøger i disse dage at frikende sin dækning af Irak-krigen med Stig Hjarvads rapport om Mediernes dækning af krigen i Irak. Jeg har tidligere kommenteret med udgangspunkt i den påtagede naivitet rapporten blotlægger ved sit fokus på kilderne.

    PPS: Omnial gennemgår Lisbeth Knudsens 1998-interview med Journalisten.

    19 Comments »

    1. For en sjælden gangs skyld vil jeg tage hatten af for redaktøren af Nyhedsavisen, som altså hedder Davis Trads. Rasmus er en helt anden historie…

      Kommentar by freshair — 18. marts 2007 @ 18:30

    2. Mange tak Kim for de her herlige oplysninger! Denne her sag er helt absurd.

      Kommentar by Jesper Skov — 18. marts 2007 @ 18:42

    3. Citat: “71 procent af danskerne erklærer sig direkte som modstandere af fyring af 300 medarbejdere i DR (…)”

      Jeg gad vide, hvor mange danskere er TILHÆNGERE af FYRINGER i TV2, Vestas, Danske Bank, eller en hvilken som helst anden virksomhed. Hvorfor skulle man da også være tilhænger af fyringer? (Okay, med DR er der en god grund, men spørgsmålet er stadig dumt.)

      Kommentar by TerminalFrost — 18. marts 2007 @ 18:47

    4. Læs her mit indlæg “Lisbeth Knudsen er troende socialdemokrat”, som Kim desværre ikke linker til: http://omnial.blogbar.dk/2007/03/17/lisbeth-knudsen-er-troende-socialdemokrat/

      Kommentar by JanChris — 18. marts 2007 @ 19:18

    5. Enig, Freshair, David Trads har på det sidste indtaget nogle standpunkter, der aftvinger respekt, uanset manden politisk ikke har lagt skjul på, at han befinder sig på venstrefløjen.
      Tilsvarende sidder jeg selv forbløffet tilbage oven på denne bizarre pseudo-historie. Jeg kan forstå, at DR benytter sig af anledningen til at slå igen; institutionen har ryggen mod muren, og nu er fede stillinger på spil.
      Men at det i andre medier skal fremstilles som uhørt, at politikere forsøger at påvirke journalister, er rent til grin. Jeg burde vide, hvad jeg taler om. Som journalist gennem en menneskealder, hvor jeg har dækket lokal- og regionalpolitiske, har jeg – som Trads – lært, at politisk pression er en nærmest daglig forteelse.
      Og lad mig spørge: Hvorfor skulle det ikke være det? Journalister vælger historier og vinklinger, som ofte truer politikernes positioner, og selvfølgelig slår de igen. Det er en evig tovtrækning, og den har eksisteret, siden Danmark fik sin første avis helt tilbage i enevældens tåger.
      Pressen fremstiller sig selv som “den fjerde statsmagt”, altså en “magt”, der ofte står i modsætning til de andre “magter” i samfundet. Det MÅ selvfølgelig føre til sammenstød, og det er noget enhver, jeg gentager ENHVER, journalist, der beskæftiger sig med politiske emner, kender til.
      Noget helt andet er, at vi også betragter det som naturligt. Sådan er spillet, og som regel affærdiger man bare henvendelserne. Men journalister er ikke guder. Nogle gange kan politikere også have ret, f.eks. i faktuelle spørgsmål, og så kan det s’gu ikke nytte, at pressens gentlemen betragter sig som ophævede over den slags ubetydeligheder.
      Hele denne sag er en storm i et glas vand, og så åbenlyst et udtryk for et desperat DR’s forsøg på at hyre kyniske, hykleriske oppositionspolitikere til at kæmpe deres sag, samtidig med, at de forsøger et karaktermord på regeringen.
      Noget helt andet, og et åbenlyst emne for en større rundbordsdiskussion, er spørgsmålet om, hvorvidt en så åbenlys politisk slagside, som man finder i betydelige dele af “DR-familien” (især P1, men også i DR-TV 1) er acceptabel i en institution, der finansieres af mere eller mindre tvangsudskrevne licensmidler.
      Jeg har hidtil været en varm fortaler for en offentligt finansieret public service-station, men jeg er ikke så sikker længe. Denne status fordrer en afbalancering, som DR desværre ikke besidder, og i sidste instans er det spørgsmålet, om ikke ægte journalistisk uafhængighed afhænger af, at mediet lever på markedets betingelser. DR er tilsyneladende blevet en stat i staten, som opfatter sig som hævet over kritik.
      Gud bevares, det er da ikke sjovt at være journalist på DR lige nu med fyringstrusler hængende over hovedet. Men vi, der er ansat i den private mediesektor HAR været der, flere gange, og skønt kollegerne i DR har vores sympati, så er det måske lidt sundt at stifte bekendtskab med den virkelige verdens betingelser.

      Kommentar by polinos — 18. marts 2007 @ 19:19

    6. Enig med polinos, bortset fra at medier kunne leve på midler skabt af markedet uberørt af markedet, såfremt der findes nok folk der ønsker finansielt ( markedsbetingede/markedsskabte midler ganske vist ) , at støtte journalistisk uafhængighed over deres eventuelle individuelt eget ønskede prioriterede valg af vinkling.
      At folketinget ved flertal blandt medlemmerne kan udskrive midler til medier og kalde det licens er vist stadig en realitet i tider underlagt mange EU-regelsæt – eller?
      Hvorfor begrebet licens ikke skrottes, og der i stedet for det nuværende system direkte gives penge til det regeringens flertal ønsker udbredt og støttet forstår jeg ikke.
      Ethvert individ og parti og forening kan udbrede deres ytringer i medier efter evne og midlers størrelse – er der noget galt med det system?

      Kommentar by Peter Buch — 18. marts 2007 @ 19:53

    7. #4 polinos.
      Du kan virkelig ikke være de sidste linier af dit indlæg bekendt,er du ikke klar over at akademikere journalister og bankfolk o.a. får stress og mavepine hver gang disse væmmelige ord “den virkelige verden” og det “privatkapitalistiske samfund” nævnes.
      Derude i den del af verden er der jo upålidelige håndværkere,underbetalte kassedamer og arbejdere der står ved samlebånd dag ud og dag ind .
      Dette kunne jo blive opfattet som åndelig tortur.

      Kommentar by father — 18. marts 2007 @ 19:59

    8. -> 4 Jan

      Artiklen lå i min indboks Kl. 1.15 i nat uden andre informationer end link til Journalisten. Jeg har netop smidt din gennemgang ind som et pps.

      Kommentar by Kim Møller — 18. marts 2007 @ 20:04

    9. Jep, “father”, jeg er godt klar over, at jeg ikke solidarisk med mine kolleger på DR, der sikkert allerede lider af posttraumatisk stress. Men jeg må tilstå, at når man arbejder på et medie, der en overgang var ejet af Klaus Riskær Pedersen (ja, DEN Riskær!), så bliver man følelsesmæssigt noget afstumpet.

      Kommentar by polinos — 18. marts 2007 @ 20:28

    10. Helt i orden, Kim. Det kan nogle gange være svært at overskue, hvem der har skrevet hvad.

      Kommentar by JanChris — 18. marts 2007 @ 21:02

    11. hvad mon hun så luskede rundt på berlingske tidende i tre år for? Mon hun også er troende konservativ?

      Kommentar by Allan — 18. marts 2007 @ 21:20

    12. Claes Kastholm Hansen har da også arbejdet for Politiken? Det gør ham vel ikke mindre borgerlig…?

      Kommentar by Martin Rannje — 18. marts 2007 @ 22:18

    13. Mangler den gode hr. Trads ikke dokumentation?

      Kommentar by ytos — 19. marts 2007 @ 00:33

    14. #11 allahn stalinlangballe d.1
      Og kære allahn læser vel det røde blad Arbejderen , men det gør dig vel ikke til arbejder vel.
      Der skal man nemlig på timeløn vise hvad man dur til. ups.

      Kommentar by father — 19. marts 2007 @ 00:54

    15. Her fra det store udland, via Nettet, kunne jeg hører den røde ex-general lyve så vandet drev i aftes på 21 Søndag (latterligt navn).

      Han beskrev hvorledes man i tidl. USSR zoner ikke kunne stole ‘en pind’ på de statslige medier, som fordrejede alle nyheder udfra en politisk overbevisning, og Nissen udtrykte sin vrede derover.

      Nu skal man ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus!

      Anti-sharia

      Kommentar by anti-sharia — 19. marts 2007 @ 11:41

    16. Til #5 Polinos:

      “der finansieres af mere eller mindre tvangsudskrevne licensmidler.”

      Venligst forklar hvad du mener med udtrykket ‘mindre’.

      På forhånd tak (for dit indlæg as well).

      Anti-sharia

      Kommentar by anti-sharia — 19. marts 2007 @ 11:44

    17. Nissen svarer på 100 læser-spørgsmål ovre på Politiken:
      http://politiken.dk/pol_direkte/article264258.ece
      Ordet ‘bog’ forekommer i ca. 50 af svarene. ;)

      Kommentar by islamofascisme.dk — 19. marts 2007 @ 16:04

    18. Kanon leder af Claes Kastholm Hansen. Lige mine ord.

      »Jeg har ikke sagt, at Brian Mikkelsen har øvet pression mod mig, men jeg kan sige, at ministre i både den nuværende og forrige regering selvfølgelig en gang imellem har forsøgt at påvirke DR.«
      Ja, men han vil dog ikke ud med navnene på dem i den gamle regering der gjorde det samme! Dem snakker vi ikke om, og på DR1 i går blev der heller ikke spurgt til hvem disse personer var.

      “Men Nissen skal dog have ros for endelig at bekende sin politiske kulør. Groft sagt er dog ikke spor overrasket over kuløren!”
      Ja, vi fik atter ret.

      Sikke en måde at sælge bøger på!

      Kommentar by Pleth — 19. marts 2007 @ 17:30

    19. 13 – Ytos
      “Mangler den gode hr. Trads ikke dokumentation?”
      Hvad mener du?

      Kommentar by Pleth — 19. marts 2007 @ 17:32

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper