11. april 2007

Ole Birk Olesen: “Findes der da en objektiv sandhed om hvad den gode historie er?”

Ole Birk Olesen, tidligere journalist på Berlingske Tidende, nu redaktør for den kommende netavis 180grader, var gæst i dagens P1 debat under overskriften Mangler vi borgerlige aviser?. Hans modpart i debatten (foruden den socialdemokratiske vært Søren Lippert), var Informations chefredaktør Bent Winther, der erkendte at journalister var mere røde end de fleste, men mente det grundet deres professionalisme absolut ikke havde betydning for det endelig produkt.

Den lå med andre ord lige til højrebenet.

Ole Birk Olesen: Hvordan skulle du, da du var på Berlingske Tidende vide hvad der rørte sig hos læserne, når du ikke delte deres synspunkter, måske ikke engang omgås folk som dem. Er der nogle selvstændige erhvervsdrivende i din omgangskreds for eksempel?

Bent Winther: Til det spørgsmål om Berlingske Tidende – så er det jo udtryk for at journalister har en sådan professionalisme, og at man sagtens, når man går ind i et job, kan gøre det ud fra et professionelt synspunkt om at, vi vil lave noget gedigen god journalistik, og vi i virkeligheden arbejder for at få de gode historier, de rigtige historier frem. Søger sandheden og så videre.

Ole Birk Olesen: Findes der da en objektiv sandhed om hvad den gode historie er?

Bent Winther: Nej, det gør der ikke.

Ole Birk Olesen: – Det afhænger af øjet der ser. Og det jeg bare ikke kan forstå. Fornyligt blev det problematiseret, at journalister tjente flere penge end befolkningen som helhed. Der var sådan en afstand mellem journalisterne og den befolkning som de skulle skrive om og til – hævdede man. Er det så ikke et problem at journalisterne på aviserne ikke har samme holdninger, som de læsere de skriver til. Er det ikke et problem? Har de ikke problemer med at sætte sig ind i den dagligdag, de værdier og det som læserne synes er vigtigt. Når de overhovedet ikke deler deres synspunkter.

Bent Winther: Jov, det kan det da godt – jeg vil godt give dig ret et stykke af vejen, at man selvfølgelig skal have en vis føling med hvad der foregår i samfundet, det er jo det man som journalist er ansat til og også uddannet til. At man kan sætte sig ind i andre menneskers liv og deres opfattelse af det ene og andet, men jeg mener ikke det har noget at gøre med hvad du stemmer til Folketinget. Selvfølgelig kan man sige, at det at man er socialdemokrat har en vis indvirkning på om man synes det ene er mere interessant end det andet, men når det kommer til det at skrive artikler, vinkle artikler og prioritere og så videre, så ligger langt de fleste, som jeg sagde før, de bedste af journalisterne – så ligger de deres holdninger til side.

Søren Lippert: Godt, så afbryder jeg lige. Det skal være meget kort Ole Birk.

Ole Birk Olesen: Ville Information være den samme avis, hvis 74 pct. af journalisterne på Information stemte på VKO?

Bent Winther: Der er selvfølgelig en tendens til at man, at journalister også søger hen mod nogle aviser hvor de måske også kan sympatisere lidt med hvad der står på lederpladsen og så videre og så videre.

Ole Birk Olesen: Ville du kunne producere den avis der er venstreorienteret, hvis dine journalister var borgerlige?

Bent Winther: Ja, jeg mener ikke Information er specielt venstreorienteret.

Søren Lippert: Så fik vi den. Så lad os gå videre til anden runde, og spørge hvorvidt det er journalisterne der gør aviserne borgerlige – jeg vil godt gå lidt mere i dybden med det du sagde Ole Birk. Din påstand er nemlig det, at du siger, at danske journalister over en bred kam personligt stemmer på andre partier end de borgerlige. Så derfor er de historier de skriver, også – hvad hedder det, ikke-borgerlige. Du har selv været journalist på en borgerlig avis – på Berlingeren i fem år. Hvordan kom det til udtryk at du er liberalist – ultra-liberalist, ond ultra-liberalist – hvordan kom det til udtryk i spalterne, at du er sådan en.

Ole Birk Olesen: Jeg interesserede mig da for andre ting end andre journalister gjorde. Jeg interesserede mig da for at nedsætte skatterne i Danmark. Jeg stillede engang imellem nogle spørgsmål til regeringen om det.

Søren Lippert: – og hvilke kilder valgte du som en Politiken eller en Information-journalist ikke ville have valgt?

Ole Birk Olesen: Jamen, jeg ringede måske mere til økonomer for eksempel, end Politiken eller Information-journalister. For eksempel var der en dag hvor det kom frem at den økonomiske ulighed var steget under den borgerlige regering med et marginalt lille pct. Jamen, så ringede jeg til Torben Andersen – og hørte, tidligere overvismand – er den økonomiske ulighed egentligt steget nok, når der stadig er så lille forskel på hvor meget man har til overs til sig selv, om man er i arbejde eller man ikke er i arbejde. Det mente han sådan set ikke. Men det er første gang jeg har set den vinkel i nogen dansk avis. Når de der tal kommer ud, om at den økonomiske ulighed er steget, så hører vi over en bred kam, alle journalister på alle aviser ringe til folk i Socialforskningsinstituttet eller til CASA, Center for Alternativ SamfundsAnalyse – eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som kan fortælle, at det er et frygteligt problem for det danske samfund. Næh – det er ikke et problem. Det er faktisk et gode, hvis den økonomiske ulighed mellem dem der er i arbejde og dem der ikke er i arbejde stiger.

Søren Lippert: – Og den historie ville du ikke have bragt Bent Winther, fordi du er venstreorienteret, eller repræsenterer en venstreorienteret avis, og det er en borgerlig journalist du står ved siden af.

Bent Winther: Jeg synes vi er lige hvor Ole Birks kortslutning er. At fremlægge nogle tal der viser at uligheden er stigende, er sådan set en meget faktuel historie, og det kan du gå ind og måle, og der findes økonomiske måleredskaber der kan vise det. Der hvor man kan sige – er det så godt eller skidt, det er så et politisk spørgsmål. Det er sådan noget du kan tage stilling til på lederplads, eller du kan ringe til nogle forskellige partier om de mener det, men nu er det bare sådan at hvis du tager det brede spektrum af folketingets partier, så mener de at stigende ulighed, selv Venstre mener at stigende ulighed er et problem. Så derfor er det svært at få den der konflikt over det. At du så finder en økonom et eller andet sted, som siger hvis vi havde større ulighed, så ville der komme flere fra bunden af arbejdsmarkedet ind i job, det er da klart nok, men det er der altså bare ikke politisk opbakning til.

Søren Lippert: Ok, Ole Birk, nu vil jeg godt. En ting er journalisterne [afbrydes]

Ole Birk Olesen: – Og derfor skal man ikke skrive om det? Der er heller ikke politisk opbakning til at ændre udlændingeloven, men det skriver man da om alligevel.

Bent Winther: Jov, du kan da sagtens skrive nogle debatindlæg om at du synes der skal være større ulighed, men… [afbrydes]

Ole Birk Olesen: Skal man ikke skrive om ting der ikke er politisk opbakning til?

Bent Winther: Jov, det gør vi da.

Ole Birk Olesen: Hvad er det så for noget sludder?

Bent Winther: Hva hva hvad er det du forlanger – at du gerne vil have?

Ole Birk Olesen: Det er dig der forlanger at der skal være politisk opbakning til tingene før man skrivger om det.

Bent Winther: – Når du skriver en historie, så skal der som regel være nogen der repræsenterer de forskellige synspunkter.

Ole Birk Olesen: Det er der da også?

Bent Winther: Hvem er det?

Ole Birk Olesen: I det her tilfælde var det Torben Andersen.

Bent Winther: Jamen han er jo økonom, han er jo ikke politiker..

Ole Birk Olesen: Han kan vel være ligeså god som en politiker – eller en økonom fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som I bruger.

Bent Winther: Jamen, vi bruger ikke økonomer til at udbrede politiske holdninger.

Ole Birk Olesen: Det gør i da!

PS: Igår aftes kunne man i en Irak-‘høring’ på DR2 høre SF’s Villy Søvndal fortælle at Irak-krigen havde kostet 600.000 irakere livet. I dagens Nyhedsavisen postulerer Fathi El-Abed i et læserbrev ligeledes, at der er “mere end 600.000 dræbte”. Hvorfor sætter en af de helt vildt mange borgerlige aviser ikke en journalist til at gå tallene efter…

14 Comments »

  1. En menneskealders erfaring som journalist har lært mig, at Ole Birk Olesen har ret. SELVFØLGELIG har han det!
    Det er jo komplet naivt (grænsende til det løgnagtige) at påstå, at journalisters politiske synspunkter ikke har indflydelse på deres journalisk – først og fremmest i valg af historier og vinkler på historier.
    Jeg er ikke klar over, om ikke-pressefolk ved, i hvor høj grad journalister selv tilrettelægger deres arbejde, finder historier, vælger vinkler o.s.v. Men på et typisk dagblad (jeg har kun vonhörensagen-beretninger om forholdene på de elektroniske medier) foregår et redaktionsmøde typisk på den mådforhole, at den jourhavende redaktionschef/redaktør spørger, hvad de enkelte journalister arbejder med, og de byder så ind med deres historier.
    Man snakker så om, hvilke vinkler, der kan vælges, og hvordan historierne kan udvikles (evt. kobles der en coach på i form af en redaktionssekretær) – men stadig typisk sådan, at den enkelte journalist har stor indflydelse på det færdige resultat.
    Disse historier finder journalisten selv: De opstår med udgangspunkt i det stofområde, han dækker, spontant og tilfældigt ved at folk ringer eller skriver til ham og “tipper” ham – eller ganske enkelt ved, at journalisten får en idé, som han gerne vil forfølge. Sådan bliver de fleste dagbladshistorier til, og det er disse historier, der typisk “føder” de elektroniske medier, der finder på forbløffende få selvstændige historier.
    Den anden hovedkategori af historier affødes af temaer, der er “oppe i tiden”, trends o.s.v.; de aftales typisk på redaktionsmøde, men kan også blive til som oven for beskrevet.
    Det korte af det lange er, at DEN ENKELTE JOURNALIST har en overordentlig stor indflydelse på valg af historier, temaer og udformningen af dem. Redaktørernes og redaktionssekretærernes indflydelse er markant svagere, men kan variere fra blad til blad og medie til medie. De elektroniske er helt klart mere “kollektivistiske” end de trykte medier.
    Når den enkelte journalist har så stor en indflydelse, skal man efter min mening være mere end almindeligt naiv, hvis man hævder, at hans politiske holdninger, personlige livsanskuelser, sociale tilhørsforhold o.s.v. ikke har indflydelse på hans journalistik.
    Det er ikke det samme, som at en venstreorienteret journalist (nødvendigvis) BEVIDST siger, at nu vil jeg skrive en artikel, der skader vores borgerlige borgmester, det private erhvervsliv, regeringen, “magthaverne”, eller hvad det nu kan være. Det er mere en tendens som den, Ole Birk Olesen beskriver, der gør sig gældende. Valg og FRAvalg, når man skal vælge vinkel og ikke mindst finde kilder.
    Som borgerlig journalist har jeg tit undret mig over, at en række sager, der ligger lige til (højre)benet ikke bliver forfulgt i landsmedierne. Her er det for mig helt tydeligt, at årsagen er mangel på interesse, modvilje. Som borgerlig er der selvfølgelig også sager, JEG ikke finder lige så interessante som venstreorienterede kolleger. Det er selvfølgelig DERFOR, det er så vigtigt, at journalister så nogenlunde afspejler befolkningens politiske sammensætning – kun på den måde kan man få et rimeligt udbud af synspunkter- og vinkler på, hvad der sker i samfundet.
    Så Ole Birk Olesen har helt ret. Der findes ikke reelt borgerlige medier i dag. At Jyllands-Posten optræder som et sådant, skyldes primært, at man der (hvad enten man kan lide det eller ej) efter hvad jeg har forstået har en strammere styring af historierne end på de fleste andre aviser, og på den måde kan man også holde den “politiske kurs”.
    Man kan også bare spørge sig selv, hvorfor “borgerlige”, “højreorienterede” blogs er langt mere udbredte og af langt højere kvalitet end tilsvarende venstreorienterede. Efter min mening er det klart, fordi folk med disse synspunkter i langt højere grad har brug for alternativer til Main Stream Medierne.
    Så fra min side skal der lyde alt mulig held og lykke til Ole Birk Olesen og hans nye internetavis. Vi har brug for den!

    Kommentar by polinos — 11. april 2007 @ 23:03

  2. Man kan ikke fortænke Villy Søvndal i at citere de 600.000 som tabstal. Han har hørt det fra hestens mund:
    http://sf.lynxmedia.dk/index.php?article=13926

    Og når SF inviterer, skal der reklame til:
    http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/03/22/182215.htm

    Kommentar by Lars — 11. april 2007 @ 23:11

  3. Rart at se at der er i det mindste én journalist i Danmark der er vedholdende, argumenterer til bunds, holder fast i emnet, og med al ønskelig tydelighed afslører modpartens hykleri til sidst.
    Der trænges til nyt blod i medieverdenen, og den uhellige symbiose mellem journalister og politikere skal væk som det første. Jeg nød det, når den meget tidligere Uffe Ellemann sagde ‘vrøvl’, når det var vrøvl.

    Kommentar by PeterK — 12. april 2007 @ 06:55

  4. Over 600.000 dræbte! Det er mange – alt for mange, naturligvis…

    Men, Villy – hvor er alle ligene så henne som underbygger påstanden? Er de bortført til en CIA base? Ligger de mon på køl i Fort Bragg under indlandsisen?

    Det er ikke til at vide, men man skulle da tro, at under en ca. 4-årig krig, svarende til ca. 1460 dage, så skulle ca. 600.000 / 1460 = 411 dræbte om dagen da ikke være sådan til at overse! Og vi snakker vel og mærke 411 dræbte hver eneste dag uden at tage højde for timerne i døgnet!

    Men, nu har jeg aldrig været særlig stærk til hovedregning, så det er nok mig der som sædvanligt har misforstået noget. Under alle omstændigheder bryder jeg mig ikke om, at dræbte skal misbruges til propaganda. Derfor er det godt at godtfolk som Villy og Co kan vise mig vejen…

    Kommentar by Darwin — 12. april 2007 @ 07:18

  5. Objektivitet kan man kun fastholde, sålænge man holder sig til simple konkrete emner. Såsnart man skal beskrive komplekse problemstillinger, må man nødvendigvis frasortere vigtigt fra mindre vigtigt. Det kan sjælden ske udfra rent objektive kriterier, men må nødvendigvis basere sig på subjektive vurderinger.

    Det er der heller ikke noget problem i, sålænge man som modtager er klar over, at der er tale om en subjektiv sortering af informationer. Det bliver imidlertid problematisk, hvis man som nyhedsformidler forsøger at spille rollen som den ufhængige og objektive observatør, dvs læserens øjenvidne. Den seriøse journalister kan godt beskrive en sag fra flere sider, men bør også åbent fremføre sine egne standpunkter, lusk holder ikke i længden.

    Man kan godt som læser eller seer har interesse i at læse medier, der har et andet ideologisk standpunkt end en selv, men det er vigtigt, at kende dette standpunkt.

    Det gør DR til en umulig konstruktion. DR kn som skatteyderbetalt medie selvfølgelig ikke være ensidig, men skal på den ande side være troværdig. Dvs dydens vej for DR er smalt som en knivsæg. DR har muligheden for at være kedelig og uvedkommende eller være spændende og partisk. Det ender desværre ofte med, at DR bliver både partisk og kedelig. Det er ikke journalisternes skyld, det er ikke DR´s skyld, men når man prøver at få noget til at svømme, der tungere en vand, så kan det nemt gå galt.

    Derfor for vores skyld og for DR´s skyld, se nu at få DR privatiseret.

    Kommentar by Alfred Hansen — 12. april 2007 @ 09:54

  6. Den kække P1 debatvært Søren Lippert er skam ikke “bare” socialdemokrat. Han har en kort fortid som S-byrådsmedlem i Frederikssund, inden fusk med folkeregisteradressen sendte ham ud i kulden.

    Kommentar by Magnus Andersen — 12. april 2007 @ 10:17

  7. Det er ubegribeligt så ringe Winthers argumenter er – man leverer ikke borgerlige synspunkter fordi “det er der ikke politisk opbakning til” (skal en journalist beslutte det?) og “vi bruger ikke økonomer til at udbrede politiske holdninger” (???????).

    Det er fanme ugennemtænkt – men det understreger blot hvor illusorisk forestillingen om neutralitet er, og at det er bedre at ethvert medie eller nyhedsorgan bekender kulør fra start af, og så kan man blot håbe på pluralisme i det samlede mediebillede.

    Mvh

    Kommentar by Martin Rannje — 12. april 2007 @ 10:37

  8. Det er jo morsomt at jounalister ( DR f eks.) ofte angriber andre for at være fra “yderste højerefløj” “have ekstreme holdninger” “have kontroversielle meninger” – og sjældent den anden vej.
    Implicit markerer man sit standpunkt som værende i midten og afbalanceret objektivt og dermed i egen selvforståelse uangribeligt og professionelt.

    Dermed bliver man en del af den politiske magtkamp. Alene det at Søvndal og co bruger en længere kronik i Jyllandposten på at forsvare DR er sigende.

    Et eksempel var DRs reportage fra Iraq hvor “oprørere” havde skudt en raket (katusja – stalinorgel) ind i danske soldaters lejr. De var meget, meget farlige disse raketter, fik vi som seere at vide. Og heldigvis var ingen kommet til skade, selv om raketterne kan slå ihjel og lemlæste og jeg ved ikke hvad. Billederne talte sit tydelige sprog og interviewet med ansvarhavende officer lod vide at soldater skam var i beskyttelsesrum osv.

    Når så DRs palo-darlinger i den mussulmenske-israelske krig dagligt beskyder israelsk territorium med samme slags raketter nævnes dette ikke med et ord. Mens ethvert taktisk forslag fra paloerne udråbes som et “nyt håb for Mellemøsten” eller vi får overskriften “nyt israelsk kamp-helikopter angreb mod militante på den besatte Vestbred”.
    Det er nemlig DR virkelighed.

    Kommentar by Limewoody — 12. april 2007 @ 10:44

  9. Når nu DRs jounalister laver reklame for filmen “AFR” kan man så gå ud fra at DR i sine arkiver tager genren op? Man kunne jo i public service forpligtigelsen nok finde argumenter for at financiere og stille sine arkiver og ekspertise til rådighed til at lave filmene:

    “Frank Å – kommunist og bøddel – Oplevelser i Afghanistan”.
    “Kamelen – Tæsk din kone – på Hellig grund”
    “KGB – og vor mand i DR”.
    “Sovjet, Lasse B og Anker”.
    “Jeg, liderlig – magtliderlig – Marianne – en radikal tanke”.
    “Mig og Hamas, Hizbollah – portræt af Michael Irving”.

    Kommentar by Limewoody — 12. april 2007 @ 11:07

  10. 9

    Er det bare et dårligt rygte, der løber i medierne om Kamal’en eller er der noget om snakken og i så fald, kan det dokumenteres?

    Kommentar by J — 12. april 2007 @ 11:31

  11. Det er vist ikke bare i pressen og DR der er en venstreorienteret bias. Efter forfatteren Jens Christian Grøndahl offentligt har fortrudt sin støtte til Irak-krigen er han blevet belønnet med Gyldendal-prisen på 150.000 kroner:

    http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-6652269.html

    Venstrefløjen kan trods alt godt vise nåde for en angrende synder. Gad vide hvad Jens Christian Grøndahl vil bruge sine judas-penge på ? Vil han eksempelvis donorere en del af beløbet til familierne til faldne danske soldater i Irak ?

    Kommentar by JensH — 12. april 2007 @ 12:02

  12. Afslutningen af programmet var også god.
    Efter at Ole Birk Olesen har redegjort for, hvordan borgerlige journalister ville arbejde, kommer spørgsmålet om den manglende borgerlige vinkel i Information. Og Bent Winther når lige inden programmet slutter at sige noget i stil med:”Og hvor skulle Information få fat i de borgerlige journalister?”

    Det er jo præcis pointen. (Selvom det nok burde være Berlingske og Jyllandsposten).

    Kommentar by Ole — 12. april 2007 @ 12:12

  13. “…hvis du tager det brede spektrum af folketingets partier, så mener de at stigende ulighed, selv Venstre mener at stigende ulighed er et problem. Så derfor er det svært at få den der konflikt over det”, sagde Bent Winther.

    Det tror da pokker, når næsten alle journalister vinkler ulighed som et kæmpeproblem uanset hvad. Så skal der mere end usædvanligt store politikernosser til at stå med det modsatte synspunkt i mediestormen.

    Kommentar by Michael Gram — 12. april 2007 @ 14:21

  14. 10 Aner det ikke. Men det er jo ligegyldigt – alt er jo tilladt når det gælder alle andre end den selvfede del af venstrefløjen.

    Min pointe er at filmene ikke bliver lavet og hvis de blev ville DR så lave reklame for dem? Satire er jo i DRs optik jo alt det der kan nedgøre “højrefløjen”.

    Kommentar by Limewoody — 12. april 2007 @ 21:33

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper