15. april 2007

Fra ‘generobring’ til voldelig aggression som “væsenskarakteristikon for det … kristne middelaldersamfund”

I sidste måned kunne man i Wall Street Journal læse at Bernard Lewis under en konference bifaldt Korstogene. Det er svært at være uenig, selvom middelalderforskere i multikulturens navn – har gjort vold mod historien…

Så sent som 1983 kunne Jørgen Bæk Simonsen betegne ‘Korstogene’ som en ‘generobring’.

“Den islamiske højkultur overtog og videretolkede hellenistiske, gammel-persiske og indiske ideer og skabte en islamisk kultur, der vakte almindelig beundring. Ganske vist var der politiske skår i glæden: de kristne forsøgte sig med en generobring af det hellige land, men uden afgørende held. Bedre gik det med generobringen af al-Andalus (Spanien), men endnu i 1600-tallet var de muslimske hære frygtet af de europæiske magter.” (Den islamiske renaissances. I Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, AU, 1983/3, s. 70)

Idag kunne ingen islamforskere finde på at kalde kristne korstoge for et forsøg på generobring. Tværtom har flere middelalderforskere, herunder Brian Patrick McGuire og Kurt Villads Jensen gjort sig store anstrengelser for at flytte begreberne i den modsatte retning. Fra en anmeldelse af sidstnævntes Politikens bog om korstogene.

“Men hvad er så indholdet i dette nye syn på korstogene?… betegnelsen ‘korstog’ i den nye forståelse er blevet udvidet til også at omfatte andre militære ekspeditioner end de relativt få, der var rettede direkte mod Jerusalem. Korstogsbegrebet kan således nu anvendes til at omfatte ekspeditioner, erobringstogter og omvendelsesforsøg overfor baltiske hedninge, muslimer på den Iberiske halvø, politiske modstandere af pavedømmet, de i senmiddelalderen fremvoksende protestantiske bevægelser, ortodokse russere – og grønlændere! En sådan liste fortæller ligeledes, at den tidsmæssige ramme for korstogene er blevet drastisk udvidet. Fra at have regnet det første korstog og erobringen af Jerusalem 1095-1099 og Acres fald i 1291 som henholdsvis start- og slutpunkt for korstogsperioden vil den nye korstogsforskning både udvide perspektivet før og efter disse årstal. Allerede før Urban II’s tale i Clermont 1095 havde det rumlet med planer om militær hjælp til de kristne i Østen. I den anden ende af skalaen levede korstogstanker og -handlinger videre flere hundrede år efter, de kristne korsfarerriger i Mellemøsten havde givet op – og det på trods af mongolers og tyrkers effektive modstand og sejre…

Korstogene er således ikke længere anskuet som en anomali, en slags svært forklarlig særhed ved middelaldersamfundet. Tværtimod ses korstogene i den nye inklusivistiske forståelse som et væsenskarakteristikon for det dynamiske og ekspansive, kristne middelaldersamfund.

I den foreliggende bog knyttes disse indsigter – og mange, mange flere: det er en bog, der er præget af sin forfatters enorme viden og store belæsthed – sammen til en fascinerende beretning om et kristent middelaldersamfund, der synes at udvide sig ekspansivt i alle verdenshjørner, blandt andet som følge af en i stigende grad aggressiv og voldelig religiøsitet. Hertil tolkedes fænomener som synd, bod og krig som muligheder overfor en fjende, der ligeledes i stigende grad blev beskrevet som blodtørstig og djævelsk. Korstogene er på denne måde et eksempel på, hvad der kan ske, når bestemte trosformer udleves fuldt ud i et samfund, der er blevet dygtig til at producere fjendebilleder.

56 Comments »

  1. Gad vide, hvordan Kurt Villads Jensen vil forklare, at de samtidige spaniere selv talte om “La Reconquista” – altså GENEROBRINGEN – i forbindelse med offensiven mod de muslimske riger i det sydlige Spanien…
    Det er, som om historien før dette tidspunkt slet ikke eksisterer for ham. At han slet ikke kan forestille sig, med hvilke midler, islam i århundrederne forinden blev udbredt over Mellemøsten, Nordafrika, Persien, Centralasien og det nordlige Indien.
    En typisk “progressiv” intellektuel dhimmie-type: Imperialisme, undertrykkelse, racisme, folkedrab (altsammen noget, profeten og hans tilhængere benyttede sig af, hvor de kom frem) er alene en egenskab ved den vestlige civilisation. Muslimerne er de stakkels ofre.
    Det store spørgsmål er: Hvordan kan en sådan blindhed opstå?

    Kommentar by polinos — 15. april 2007 @ 11:19

  2. “Hvordan kan en sådan blindhed opstå?”

    Socialisme!!!

    Der er mange der troede, at den europæiske socialisme var en mild variant af soviet kommunismen, en slags tredie vej mellem USSR på den ene side og USA på den anden side.

    Men socialismen er ikke en mild variant af kommunismen, den er blot et LANGSOM variant af kommunismen.

    Hvor kommunismen umiddelbart og på indlysende vis demonstrerer dens ondskab hurtigt og effektivt, så ingen lades i tvivl, så er ondskaben i socialismen anderledes langsom i sin fremvækst.

    Vi har nu en situation i Danmark hvor mange af vore vigtigste institutioner gennem årtier, har været totalt domineret af socialistisk tankegods og vi har derfor også igennem de forgangne år i tiltagende grad set socialismens ondskab fremtræde stadigt klarere.

    I det “humanistiske” akademiske miljø ses det gennem den nedbrydelse af sproget der finder sted, samt den nedbrydning af videnskabelige idealer, som bruges til at manipulere med virkelighedsforståelsen.

    I journalistikken ser vi ondskaben i form af journalister der skider på gamle journalistiske idealer og bevidst kører hetz på alt der strider med én enkelt bestemt politisk forståelse af verden.

    I undervisningssektoren ser vi ondskaben i form af et undervisningsideal der lægger større vægt på at uddanne eleverne til politisk “korrekte” samfundsborgere, end på at lære dem at læse og skrive.

    Og i kultursektoren ser vi den selvsamme ondskab i form af en degenereret “kunst” der for andres skattepenge producerer forrået politisk propaganda til støtte for en højtsvævende idealisme uden grobund i en praktisk virkelighed.

    Det som al den ondskab har tilfælles, er en total mangel på ansvarlighed. Nedbrydelsen af institutionerne har nemlig ingen konsekvenser for dem der står bag og kan derfor vokse uhæmmet uden nogen bremsemekanismer.

    Hvad vi ser er reelt såvidt jeg kan vurdere det velfærdsstatens selvudslettelse. En moderne variant af det dekadente Roms fald for barbarerne.

    Socialismen vil naturligvis falde ligesom al anden ondskab før eller siden vil falde. Spørgsmålet er hvad det vil koste og hvor lang tid det tager.

    Og læg så iøvrigt mærke til at det der kendetegner ondskabens repræsentanter, er at de i egen selvforståelse netop repræsenterer et (højtsvævende og abstrakt) godhedsideal.

    Det er netop abtstraktionen fra virkeligheden der mere end noget andet kendetegner ondskaben. ALLE onde mennesker gennem tiden har bedrevet deres ondskab i den abstrakte godhed og kærligheds navn.

    Vejen til helvede er sandelig brolagt med “gode” intentioner.

    Men hvad vi mennesker har brug for er ikke en abstrakt socialistisk “godhed”, men derimod en borgerlig dannelse der tager udganspunkt i en konkret forholden sig til en praktisk konstaterbar virkelighed.

    Håber ikke jeg har udtrykt mig alt for kringlet. Hvis andre skulle have lyst til at brodere videre på mine tanker, skal de være velkomne. Gode borgerlige input modtages med glæde!

    Kommentar by Mackety — 15. april 2007 @ 11:55

  3. Blindhed er det ikke. Blot had til almindelige mennesker i Europa. Og angst for at socialismens erstatning, drømmen om det multikulturelle tusindårsrige, skal forsvinde i den blå luft.

    Kommentar by Kimporator — 15. april 2007 @ 12:11

  4. Polinos har helt ret! Hvornår får vi udførlige redegørelser og undersøgelser af muslimernes første store jihad, som underlagde sig over halvdelen af datidens kristne verden, mere eller mindre tilintetgjorde zoroaterne og begik folkemord i Indien, Pakistan og Afghanistan. Og måske en afhandling om hvorledes jihad grundlæggende er blevet ført siden islams undfangelse. Måske også et kig på hvorfor de kristne riger udviklede sig som de gjorde efter den første islamiske jihad.

    Kommentar by Jacob — 15. april 2007 @ 12:27

  5. ->3

    http://www.amazon.com/Legacy-Jihad-Islamic-Holy-Non-Muslims/dp/1591023076/ref=pd_bbs_sr_1/102-7421554-0418532?ie=UTF8&s=books&qid=1176643490&sr=1-1

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 15. april 2007 @ 14:25

  6. –>Lars Findsen På Crack
    mange tak for linket. Det er rart at se at emne ikke bliver fuldstændig ignoreret.

    Kommentar by Jacob — 15. april 2007 @ 14:36

  7. “Korstogene er således ikke længere anskuet som en anomali, en slags svært forklarlig særhed ved middelaldersamfundet. Tværtimod ses korstogene i den nye inklusivistiske forståelse som et væsenskarakteristikon for det dynamiske og ekspansive, kristne middelaldersamfund”

    Netop. Og de der ikke var kristne, var jo hedninge, og det gælder da ikke mindst muslimerne, der var noget så ukristligt hedenske og stadig burde opfattes sådan. Hvadenten man nu nu bryder sig om hedninge eller ej, for det er jo ikke det, der er pointen. De omtales da også som hedninge i de ældre kilder, og man skal slet ikke så langt tilbage, førend det er sådan.

    I muslimers øjne er vi vantro og beskidte hedninge, og det er tilsyneladende OK. Men er det omvendte tilfældet? Åh nej, åh nej, åh nej!!!! Vi står til pisk og gabestok og hjul og stejle, hvis vi bare overvejer at tænke tanken.

    Kristendommens forsvarere i højeste magtpotens, biskopperne, har i dag travlt med alt andet end at forsvare kristendommen. De taler i tomgang om en “dialog” med muslimer, en samtale som de samtidig demonstrerer, at de ikke evner. Men de får sikkert en masse dyre rejser og gode middage ud af dette svigt, der minder mest om korruption af fælles arvegods.

    Korstog bedriver de mod sognebørn og en stakkes sognepræst, der er enlig mor og beskyldt for tyveri af peanuts, og som med biskoppens velsignelse er blevet beluret med skjult kamera og derved bragt i en umulig situation og udpeget til spot og spe for hele nationen. Hvilken ækel og modbydelig biskop. Jeg kan godtg forstå, at almuen før i tiden kunne finde på at myrde de velnærede gejstlige, der levede fedt på andres angst for døden og helvede.

    Herregud hvor er det synd for denne Lene M., og over hende knejser Erik Normann Svendsen selvisk og hoven uden gnist af medlidenhed, den troens charlatan og bonkammerat med vor stedlige charlatan i bispegården.

    Er der nogen, der i dag med hårdhed og umoral skader kristendommen så meget som visse biskopper, der er på korstog på muslimernes side mod deres landsmænd og trosfæller? Det tror jeg ikke. Og bliver dette ved, får de smadret folkekirken og dermed fjernet noget uhyre væsentligt i vor samfundsstruktur, og det skriver jeg som agnostiker.

    Da jeg læste om ridderen af den bedrøvelige skikkelse don Quixote i en dansk kommenteret udgave, syntes jeg, at det var ganske interessant, at den tarvelige tøs, som han i sin forvildelse fik udnævnte til at være en fin prinsesse, Dulcinea, af oversætteren beskrives som en muligvis konverteret maurisk landsbypige af den slags, der konverterede for at få lov til at blive i Spanien, da Ferdinand og Isabella var i gang med at rydde op.

    Når vi alligevel skal til at omskrive islams historie, glæder jeg mig til kapitlerne om, hvordan muslimerne i Spanien smed sig fladt for de kristne og konverterede. De kapitler vil jeg gerne have meget udpenslet.

    Ikke fordi de smed sig, det var vel forståeligt nok. Men fordi de var muslimer, og det emne er tabu. Lad os få en masse lys og frisk luft ind i den ulideligt kvalme offerretorik om korstog.

    Kommentar by Mette — 15. april 2007 @ 15:06

  8. Skønt jeg blot er en vantro “kulturkristen”, deler jeg Mettes forundring over de såkaldt “kristnes” tro på “dialog” i forhold til islam. Kan de ikke gennemskue, at for muslimer er “dialog” blot et middel til at skabe “den rette lære” albuerum, indtil muslimer er stærke nok til at sætte dhimmierne definitivt på plads?!?
    Var jeg en troende kristen, ville jeg betragte islam – der jo er et rip-off af jødedom og kristendom – som et afskyeligt kætteri (hvad folk som Luther jo også gjorde).
    Hvad er det, “de kristne” forstiller sig, der kan komme ud af en “dialog” med religiøse modstandere, der afviser alle kristendommens grundpiller: Treenighedslæren, Kristi guddommelige status og hans død og opstandelse for vor skyld, adskillelsen mellem Guds rige og Kejserens, den ubetingede næstekærlighed og afstandtagen fra brug af vold?
    Forventer de, at man skal nå frem til én eller anden form for konsensus med muslimerne, en synkretisisme: OK, vi dropper treenighedslæren, men til gengæld skal I anerkende Jesu guddommelige status; vi anerkender, at “Profeten Muhammed” er den sidste i rækken af profeter, men til gengæld skal I droppe opdelingen af verden i “Krigens Hus” og “Fredens Hus”. O.s.v.
    Tror nogen i fuld alvor på det?!?
    Hvis man gør, er man mere naiv, end det burde være tilladt at være. For ikke lige ud at sige: DUM. Så forstår man ganske enkelte ikke karakteren af de modstander, man står over for. Og først og fremmest forstår man slet ikke kristendommen. Med mindre man da mener, Jesu bud om at vende den anden kind til skal strækkes så vidt, at den kristne kirke opløser sig selv af ren skræk for ikke at være “god” nok og imødekommende nok.
    Skønt ateist må jeg erkende, at jeg faktisk savner nogle ægte “Kristi Stridsmænd”. Den slags fandtes faktisk, da jeg var barn og voksede op i et missionsk miljø. De var trælse at høre på, og det er takket være dem, jeg er blevet ateist. Men i dag er jeg begyndt at sætte en vis pris på, at de faktisk TROEDE på noget. Den egenskab kan jeg godt savne ved nutidens slappe og femininiserede kristendom.
    Så var det ikke på tide, kirken begyndte at tage sig selv og Jesu missionsbefaling alvorlig?!? Efterhånden som islam spinner ud af kontrol i et stadigt mere absurd, menneskefjendsk og samfundsnedbrydende vanvid MÅ det da åbne sig en missionsmark for kristendommens anderledes “åndelige” og empatiske kvaliteter – ikke mindst blandt muslimske kvinder.
    Hvis altså kirken tør!
    Her var da mulighed for en interessant reconquista – ikke af land men af mennesker, hvoraf manges forfædre var kristne.

    Kommentar by polinos — 15. april 2007 @ 16:56

  9. Hver gang nogen nævner Holm, er det første der går gennem mit hoved, denne sylespidse sætning at Lars Hedegaard :

    “biskop Holm, der altid har ment, at Jesus var opstillet for Enhedslisten i Galilæa”

    Som fortsætter :

    “forsvarer sig med, at kristendommen handler om næstekærlighed. Og da det er ukærligt at formene folk adgang til Danmark, må det være præsternes opgave at gå i rette med lovgivningen.”

    Korstogene, var ikke den smukkeste stund i Europas historie, her tænker jeg på massakrer af jøder, katharer, muslimer og hvad der ellers var det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.
    Men de skete efter 2/3 dele af den oldkristne verden var blevet overendt.
    Og de var vel også del i at katalysere den udvikling der gjorde Europa stærk. Kirkens magt voksede sig stor i den tid, siden det ikke var givet at kirken skulle bestemme og NT havde svar på alt som i islam, voksede alt fra videnskab, til kongers magt og hære.
    Desuden svandt den pacifisme, samt vellevned, som gjorde det så let at erobre Nordafrika.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 15. april 2007 @ 19:11

  10. Ovenstående Hedegaard perle findes her:

    http://www.uriasposten.net/?p=3020#comments

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 15. april 2007 @ 19:12

  11. off topic: Absurd at TV2 sender dags dato med en vinkel om ganske få danske præster der opfører sig ret absurd og går imod kvindelige præster, med tanke på at det de gør er jo standard indenfor muslimske kredse. Men det var nok ikke den politiske korrekte vinkel :l

    Kommentar by Anders J. — 15. april 2007 @ 19:36

  12. ad 8

    Her er en gruppe danske præster og teologer, der er islamkritiske.

    Islamkritisk Netværk i Folkekirken, som har 117 medlemmer:

    http://inif.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=12

    Kommentar by J — 15. april 2007 @ 19:38

  13. ……og endvidere har projekt den ” Europæisk-Arabiske Dialog” og hvad den planlægges at blive til, Eurabia, også indflydelse på det, der foregår i de Europæiske lande her og nu .

    Det ER frygt indgydende !

    Kommentar by vivi andersen — 15. april 2007 @ 19:39

  14. Fuck !! hvor er jeg træt af nedskrevne menneskelige tekster, der datere sig 1400 år og mere tilbage. Kan vi ikke kappe navlestrengen til de værste middelalderlige “dogmer” Lad dog jesus og Thøger piske sig selv, lad dog Muhammed og Aassmaa dyrke deres sex forvirrede mødomspolitik…i fred…fuck dem!!
    Vi lever i et GLOBALT verdens samfund, hvor OVERTRO ikke burde have nogen som helst indflydelse på menneskerettigheder.
    Vil man noget GLOBALT, så forkast overtroiske ikke dokumenterede “trossamfund” de har IKKE sandheden, de har ikke noget at have det i, de spiller på vores frygt for, vi intet ved hvad der sker efter døden!! føj for “dødens købmænd”

    Kommentar by li — 15. april 2007 @ 20:45

  15. Religion er en sygdom i sindet. Det må det være. Nogen der har en bedre forklaring?

    Kommentar by Martin P — 15. april 2007 @ 21:30

  16. ->15

    Det er nok lidt vanskeligt at betegne noget som tydeligvis er et menneskeligt grundbehov som patologi. Hvad vil i givet fald være det normale? Ateisme? Ateisme er lige så meget religion som – religion. Det er lige så meget en tro på noget absolut og ubeviseligt – at der “ikke er noget”. I en bredere forstand er alle mennesker religiøse, hvis man forstår religion som et overordnet paradigme som forklarer tilværelsen. Uden et sådant kan mennesket ikke eksistere. I moderniteten former det sig gerne som mere eller mindre sammenhængende småparadigmer man selv stykker sammen, snarere end klassiske religioner defineret af bestemte dogmer. Er det et bedre kompas for livet? Tja-eh.

    Jeg opfatter dit indlæg som først af alt en reaktion på de vitterligt ubehagelige aspekter af religion man kan iagttage i medierne. Eftersom vi lever i måske det mest sekuliserede samfund nogensinde, kan man måske sige det på dén måde, at for vores vedkommende er religion kun en trussel i én bestemt udgave: submission. Jeg ved ikke om man kan tale om muhammedanismen som patologi, men det burde være tydeligt for de fleste, at den får det værste frem i mennesket, og er en pestilens for sine omgivelser. Hmmm, det lyder godt nok som en sygdom.

    Dette er ikke rettet mod dig specielt, men jeg ser det som en tendens til berøringsangst, når religion som begreb slås sammen i én pulje, som noget ondt, når problemet for verden som helhed og os i særdeleshed drejer sig om én ganske bestemt af slagsen.

    Prøv at læse dette indlæg af den altid interessante fhv. pastor John Hørbo:

    http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4349726

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 15. april 2007 @ 21:53

  17. ->16 Sekulariserede.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 15. april 2007 @ 21:54

  18. Jeg vil give Lars Findsen På Crack ret, ved at postulere at alle religiøse mennesker er syge i sindet gør man jo hele denne gruppe af mennesker til sindslidende uansvarlige mennesker. Hvilket føre til problemet med hvorledes man så skal definere dette. Hvilke ideer må anses for at være religiøse, og derved skadelige, og hvilke ideer er ureligiøse, og derved acceptable.
    Mennesker skal dømmes på deres handlinger og ageren ikke på deres tanker.

    Kommentar by Jacob — 15. april 2007 @ 22:47

  19. # Lars Findsen..ja..ja god henvisning, men jeg pakker altså ikke sammen, sidste linjer i teksten!! det kan godt være jeg elsker at pakke muhammedanerne sammen, hvilket er ganske let, men ATEISTER er vejen frem…gider ikke høre på frelste højtlønnede, fribolig, præstesamfundsbyrder…..der i godhedens fastlønnede selvfrelste, selvfede forståelse, skal belære mig om at “GUD” legede i sandkasse !! og skabte mennesket !! hvad fanden med de SÅ hjemløse ABER???

    Kommentar by li — 15. april 2007 @ 22:49

  20. 15
    JP (14-04) anmeldte Sam Harris’ bog, Troens Fallit. Citat 1:
    “Vi har betegnelser for mennesker, der har mange antagelser eller forestillinger, som der ikke er nogen rationel begrundelse for. Når deres antagelser er meget udbredte, kalder man dem “religiøse” – ellers kalder vi dem gerne “gale”, “psykotiske” eller “paranoide”. Selv om religiøse mennesker generelt ikke er sindsyge, er deres centrale antagelser det bestemt”.
    Citat 2: “Det er som en tidsportal har åbnet sig og sluppet horder fra det 14. århundrede ind i vores verden – bevæbnet med våben fra det 21. århundrede”. “Vi er i krig med islam”.

    Kommentar by Menig 442 — 15. april 2007 @ 22:53

  21. ->20

    Med forbehold for at jeg kun kender disse korte citater:

    “Selv om religiøse mennesker generelt ikke er sindsyge, er deres centrale antagelser det bestemt”.

    Og mental sundhed er så ——? At tro (for det er det jo stadigvæk) at alt er grundlæggende meningsløst?

    For mig at se sætter forfatteren sig ikke et skridt ud over det religiøse, fordi der, som jeg skrev før, under alle omstændigheder, også for ham, er tale om ubeviselige antagelser.

    Er det gale og psykotiske han paralleliserer med religion forårsaget af denne, eller er religion den udløsende faktor for noget som i virkeligheden er menneskeligt? Mener han virkeligt at det er “psykotisk” at elske sin næste som sig selv?

    For mig at se (og altså baseret på kun disse citater) lefler han for det billige og populistiske ved at slå det hele sammen. Barnet skylles ud med badevandet. Hvem vil overleve på længere sigt, de som ikke tror på mål og mening med tilværelsen, eller de som støtter sig til et aggressivt trossystem med forklaringer og anvisninger på alt mellem himmel og jord? Spørgsmålet er højaktuelt.

    Islamic toilet etiquette:

    http://en.wikipedia.org/wiki/Islamic_toilet_etiquette

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 15. april 2007 @ 23:21

  22. Oldeforældre og bedsteforældre var grundtvigianere, løste sognebånd og byggede valgmenighedskirker. Noget i mig vil ikke af med det, som de efterlod nogle ubestemmelige fine pust af. Ej heller vil jeg af med deres store sko. Jeg tror, at vi alle som udgangspunkt har religiøse instinkter, men det har ikke automatisk noget med religion at gøre, ateister er ikke blevet forbigået. :-)

    Da jeg så tv om de mandlige præster, der vil af med de kvindelige, kom jeg til at tænke på, hvor tæt forbundne religion er med begrebet eros. Jeg tror, at de kvindefjendske mandlige præster har fået blandet for meget sex ind i deres eget præstebillede og er lykkeligt uvidende om det. De er lidt til grin af samme grund. Har mødt typen. Det hele foregår utvivlsomt på et ubevidst plan.

    Kommentar by Mette — 15. april 2007 @ 23:33

  23. der skulle have stået: “hvor tæt forbundet religon er med begrebet eros”.

    Kommentar by Mette — 15. april 2007 @ 23:35

  24. Sorry..Lars.. ingen kan slå mønt på, at have forklaringen på alt. såsom muhammedanerne gør, og sekten jehovas hjernvaskede videner, de postulere uhæmmet, at deres “bog” “tro” har alle svarene !!!de sgu syge…

    Kommentar by li — 15. april 2007 @ 23:38

  25. #22 jeg respektere dig meget Mette, du kan i den grad spide mine biskop “venner” griner…jeg kan desværre ikke “tro” og forsvare dem, sorry….de skal sgu på bålet, så kan de lære det….imens smider jeg gerne samtlige selvbestaltede imaner på samme bål, så kan de få en tiltrængt “hed” debat om deres selvforstående dialog om kvindesyn !!!

    Kommentar by li — 15. april 2007 @ 23:48

  26. Jeg hørte her i weekenden til et møde hvor der var mennesker tilstede med kirkelig baggrund, at Hans Velærværdighed Holm udi Aarhus Stift slet ikke er teolog. Nogen der ved noget om det?

    Kommentar by PeterK — 16. april 2007 @ 00:13

  27. ja…griner…kender ham godt….udryder racister hos AGF…og er i dialog med stenkastende manglende 4 vidner mænd..der kaster sten i hoved på uskyldige kvinder….STORT…(svin!!)

    Kommentar by li — 16. april 2007 @ 00:44

  28. 26 > Han er mag.art i idéhistorie og har en teologisk tillægseksamen. Hele hans højærværdigheds biografi her:

    http://www.dr.dk/Tro/Temaer/Troens+r%c3%b8dder/Kjeld+Holm/20060809103320.htm

    Kommentar by Lama Q — 16. april 2007 @ 07:54

  29. Mon ikke korstogene skal ses i lyset af den muslimske ekspantion i hele mellemøsten, Nordafrika og Spanien efter Islams opkomst i 612, frankerne, der fik dem stoppet i Sydfrankrig i 759 ved Narbonne, Karl den stores nederlag i Pyrenæerne 778, hvor vores berømte “Holger Danske” faldt, tilbageerobringen af “spansk mark” i 795, Barcelona i 801. Spaniernes evindelige videre kamp mod islam intil Phillip får dem forjaget til Nordafrika i 1492.
    Endvidere Islams evige forsøg på erobring af Byzans fra 700 tallet og op igennem hele middelalderen indtil det lykkes i 1453.
    Vores bekendskab med det ekspanderende islam har aldrig været andet end blod og vil sikkert heller aldrig blive andet.
    Eneste grund til vi har dem i nakken igen er den rigdom olien har bragt dem, samt VORES fremskridt på den medicinske front, som har fået DERES befolkningstilvækst til at eksplodere.
    Fra 100 millioner omkring 1900 til over 1 milliard i dag.
    Så kridt skoene venner og stå fast og hold folk a la Jørgen Bæk Simonsen langt fra livet.

    Kommentar by Bodil. — 16. april 2007 @ 08:29

  30. -> 29

    Åh nej idehistorie i 1972!. Det er da det værste overhovedet. Det var der alle munkemarxisterne var og hvor Rudi Dutschke var undervisningsassistent, ansat af Johannes Sløk, der burde have været klogere. Jeg får kuldegysninger bare ved tanken, nu må jeg have en kop kaffe.

    Kommentar by PeterK — 16. april 2007 @ 09:53

  31. Spørgsmål: Ville du/I helst bo i Tyskland i 1091 eller i Syrien?

    Personligt tror jeg sgu ikke der var den største forskel..det var sgu nederen over det hele…

    Kommentar by Allan — 16. april 2007 @ 10:12

  32. i øvrigt skal alle dem der er bange for “befolkningseksplosionen” i muslimske lande, tværtimod være lettede. Det er først når lande får styr på befolkningstilvæksten de bliver en “trussel” mod i-landene. Se bare Kina…

    Kommentar by Allan — 16. april 2007 @ 10:15

  33. At forkaste al religion fordi islam er dødbringende, er simpelthen for slapt. Det er vores kultur og tradition at have et vist mål religiøsitet iblandt os.

    Det ER simpelthen en konfliktsky tankegang, hvor vores (men ikke li’s egen, heri ligner hun de radigale som gerne gør ofre på andres vegne!) afkald skal legitimere udryddelsen af islam.

    Ordentlige mennesker kæmper åbent mod fjenden, som er islams tilstedeværelse i den moderne verden. Skæg for sig og snot for sig.

    Kommentar by Kimporator — 16. april 2007 @ 13:13

  34. Jeg synes også, at det er slapt, hvis vi ikke har et eller andet. Vi har i hvert fald behov for et sæt riter, som vi kan tage i brug ved store glædelige og sørgelige begivenheder i livet, hvor vi skylder os selv at smyge hverdagen af os.

    Mine forældre var engang til en bisættelse af en person, der stod udenfor folkekirken. Det var en nær ven, hvis holdning de respekterede, men jeg husker, hvordan de kom slukørede hjem i løbet af ultrakort tid og sagde, at de manglede et højtideligt farvel.

    Som vi efterhånden erfarer, er det en aflastning at have et ritual at holde sig til fx ved begravelser af de nærmeste, hvor man er rystet i sin grundvold. Nogle gode salmer af store digtere og et godt gammeldaws gravøl kan være en fantastisk følelsesmæssig aflastning. Ren terapi, som man skal tage imod med åbne arme. Men i dag er der vist mange børn, der end ikke gider at komme til deres egne forældres begravelse. Det er toppen af fejhed, tomhed og mangel på pli.

    Vi har en guldgrube af pragtfulde kirker, der er velegnede til at danne rammen om de særlige begivenheder. Muslimske ceremonier kan der ikke blive tale om, der stritter jeg imod, men det skulle vel kunne lade sig gøre at bruge rummene til ateistiske ritualer.

    Kommentar by Mette — 16. april 2007 @ 14:23

  35. Lars Findsen På Crack: tak for linket, sikke et godt
    grin jeg fik mig.

    Kommentar by islamofascisme.dk — 16. april 2007 @ 15:17

  36. Er i princippet enig med Kimporator i, at man ikke kan sidestille Islam og kristendom; der er i enhver henseende store kvalitative forskelle, hvoraf den væsentligste i en liberal demokratisk optik vel må betragtes som kristendommens indstiftelse af et fundamentalt skel mellem det åndelige og det verdslige, idet dette skel bør opfattes som retsstatens og de borgerlige frihedsrettigheders mulighedsbetingelse. Dogmatisk islam kan som lovreligion ikke leve op til dette for retsstaten så fundamentale kriterium og må i denne henseende betragtes som en totalitær ideologi, der ikke hører hjemme i civiliserede samfund. Sidstnævnte er desværre kun ønsketænkning.

    Kan også godt følge Mettes synspunkt om nødvendigheden af åndelighed og værdier. I modsætning til venstrefløjen, som mener, at alt kan reduceres til et spørgsmål om materielle omstændigheder, tilslutter jeg mig ubetinget det evangeliske udsagn om, at “mennesket lever ikke af brød alene”. Problemet er bare – som den amerikanske religionskritiker, Sam Harris har påpeget i sin nye bog (som jeg ikke kan huske, hvad hedder) – at en af grundene til, at dogmatisk islam kan udbrede sig så meget, som den gør, er, at de mange moderate religiøse – dvs. først og fremmest de kristne i Vesten – ikke er i stand til at erkende religion som ÅRSAG til ondskab pga. deres eget “fredelige” forhold til samme. Dvs. at Vestens kristne er med til at holde fast i forestillingen om, at islam – som religion – i virkeligheden er fredelig, og at de, som spreder had, vold og terror i islams navn, derfor ikke kan være udøvere af den sande islam, men har manipuleret og “misudlagt” den. Harris’ pointe er altså kort sagt, at de fredelige religiøse, pga. deres eget forhold til religion, er blinde over for det forhold, at visse religioner- i.e. dogmatisk islam – i selve deres væsen kan indeholde kimen til ondskab, vold, intolerance etc… Har han ikke en pointe?

    Kommentar by Anne — 16. april 2007 @ 15:41

  37. @ 35

    Men i dag er der vist mange børn, der end ikke gider at komme til deres egne forældres begravelse.

    Er det noget, du har belæg for? Personligt har jeg aldrig hørt om sligt. (Bortset fra ganske enkelte historier, hvor der har været “bad blood” mellem f.eks. far og søn)

    Kommentar by Mikael — 16. april 2007 @ 15:59

  38. -> Anne: Bogen hedder “End of Faith”, og kommer vist nok snart i dansk oversættelse. Bør læses af alle!
    Du har ret i din gengivelse af Harris’ synspunkt: At kristendommen i de vestlige lande i den grad er blevet “domestificeret”, at vi ikke længere kan forstå, at nogen vil slå ihjel i en religions navn. Derfor kan vi simpelthen ikke fatte, at de mener det, når muslimer fremfører synspunkter, der for os virker helt ude i hampen.
    Harris har også en anden pointe: Som alle andre har jeg selvfølgelig undret mig over, at de “moderate muslimer”, vore “progressive” altid snakker om, stort set aldrig giver lyd fra sig, når der sker endnu en terrorhandling i islams navn. Man skulle da ellers tro, at de ville blive rasende over, at nogen tog deres “fredens religion” gidsel i en krigerisk sags tjeneste.
    Personligt har jeg en ubehagelig fornemmelse af, at årsagen er, at de “moderate” muslimer og “islamisterne” stort set deler mål, nemlig indførelsen af gudsstaten, men at de blot ikke NØDVENDIGVIS er enige i midlerne. Problemet ligger også i selve islams natur: Jo mere ekstrem fortolkning af religionen, du kommer med, jo “renere” udgave (som wahhabismen) du er fortaler for, jo sværere er det for “moderate” synspunkter at klare sig. Hvis vers i Koranen opfordrer til drab på de vantro, og det er medinske vers, der ophæver de ofte “fredeligere” mekkanske vers, hvordan skal du da som troende “moderat” muslim imødegå ekstremisten; desuden vil I jo et eller andet sted det samme, ikke sandt?
    Her kommer Harris ind på en meget interessant pointe: Nemlig den, at “de moderate” tilhængere af en religion så at sige baner vejen for ekstremisterne. De skaber det åndelige rum, de kan bevæge sig i, og det er svært for de “moderate” at tage afstand, da ekstremisterne henviser til den samme hellige bog som de selv.
    Men læs hellere bogen selv – noget mere intelligent og dybdeborende om religion (og især islam) har jeg sjældent læst.

    Kommentar by polinos — 16. april 2007 @ 16:30

  39. -> 38 Mikael.

    Ja, jeg har belæg for det. Måske skulle jeg ikke have brugt ordet mange, men jeg har hørt præster beklage sig over, at det bliver mere og mere almindeligt, at de står alene med en kiste og en tom kirke, selv når afdøde har børn. Jeg har også læst artikler om det.

    Noget af det mest sørgelige er de annoncer under dødsannoncer, hvor myndighederne søger pårørende til en afdød.

    Kommentar by Mette — 16. april 2007 @ 17:33

  40. -> 39 Polinos.

    Du skriver: “Personligt har jeg en ubehagelig fornemmelse af, at årsagen er, at de “moderate” muslimer og “islamisterne” stort set deler mål, nemlig indførelsen af gudsstaten, men at de blot ikke NØDVENDIGVIS er enige i midlerne.”

    Den fornemmelse deler jeg. Jeg kan ikke få øje på en grundlæggende forskel mellem islam og islamisme. Tina Magaard siger noget usikkert, at hun mener, at den er der. Men nej, de trækker på samme hammel, og jeg tror, at Harris har ret i, at de tilsyneladende moderate muslimer baner vejen for det værre.

    Vi må begynde at tale frejdigt om, at vi anser islam for at være en ond og barbarisk religion, det har vi jo lov til at mene. Og vi må blive ved, ved, ved og atter ved så længe, som det er nødvendigt. Jeg føler mig desværre overbevist om, at de fleste en dag giver os ret, men det er jo forfærdeligt, at det skal være sådan en sej proces.

    Her kommer noget fra et læserbrev “Kultur eller barbari?” af Niels Rydung, og det handler åbenbart ikke specielt om islamister. N.B at kilden er Frankfurter Allgemeine, som ingen kan beskylde for at være “racistisk”, og som mig bekendt førhen har været særdeles tilbageholdende med sådanne emner:

    “… i den forbindelse kan det måske være af interesse at læse, hvad den store tyske avis Frankfurter Allgemeine skrev 17/3. Bladet bragte en helsides artikel om forholdene i Holland, hvor muslimerne nu i stigende grad overtager magten. Overskriften lød: “Holland har som det første europæiske land mistet sin identitet”.

    Den direkte anledning til artiklen var, at byrådet i Amsterdam – efter trusler fra muslimske organisationer – har opgivet at markere det sted, hvor filminstruktøren Theo van Gogh blev myrdet for et par år siden af en fanatisk muslim.

    Trussel om aktioner
    Først havde man påtænkt en statue. Marokkanske muslimer truede imidlertid med voldelige reaktioner. Man besluttede derefter at nøjes med en lille plakette på muren ved det pågældende fortov. De muslimske trusler blev endnu mere aggressive. Og byrådet kapitulerede over for det muslimske pres. Planen om et mindesmærke blev endeligt opgivet. Ytringsfriheden kunne notere endnu et nederlag.

    Jamen hvorfor i alverden bliver Europa dog ved med at bukke og skrabe for islams religionsvanvid og primitive voldsregime?

    I samme nummer af Frankfurter Allgemeine findes en ligeledes helsides artikel om de problematiske forhold i Berlin, hvor muslimernes aggressivitet tiltager dag for dag, mens Berlins lokalpolitikere magtesløst ser til.

    Hele Europas overlevelse som civilisation står i disse år på spil. Demokratiet og diktaturet – kulturen og barbariet – står over for hinanden i en kamp på liv og død som aldrig før.”

    http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4349840

    Kommentar by Mette — 16. april 2007 @ 17:50

  41. Hej allan,

    rart at se dig igen, tilbage i god form med løse one-liners uden nogen form for underbygning.

    Hvordan går det? Har du fundet det troværdige link hvor det påvises at Churchill var racist?. Har du også fundet ud af hvad forskellen er på at blive sultet ihjel af GULAG under guldudvinding i Kolyma og af SS i stenbruddene i Gusen/Matthausen? Vi har også et par hængepartier omkring Hugo Chavez.

    Kommentar by PeterK — 16. april 2007 @ 19:24

  42. ->37 “Sam Harris har påpeget i sin nye bog (som jeg ikke kan huske, hvad hedder) – at en af grundene til, at dogmatisk islam kan udbrede sig så meget, som den gør, er, at de mange moderate religiøse – dvs. først og fremmest de kristne i Vesten – ikke er i stand til at erkende religion som ÅRSAG til ondskab pga. deres eget “fredelige” forhold til samme.”

    Amerikanske Bruce Bawer fremfører faktisk det stik modsatte synspunkt i While Europe slept: At amerikanere som følge af deres stærke religiøsitet har en forståelse af dennes gennemgribende formning og påvirkning af mennesker, en forståelse vi mangler her i vores sekulariserede Europa, hvor vi har en tendens til at betragte indvandrernes religion som et arkaisk kuriosum, som vil forsvinde af sig selv i takt med integrationen. Amerikanere ved, iflg. Bawer, at religionens stærke kraft også kan være af det onde.

    Jeg ved ikke helt om det holder vand. Jeg taber dagligt underkæben ned på tastaturet ved læsning af beretningerne på Jihad Watch om selvmorderisk naivitet og dhimmitude i Guds eget land. Vi i Europa lander i den sorte gryde før amerikanerne, men vores åbenhed er langt at foretrække for amerikanernes – man tør næsten sige svenske – politiske korrekthed og fornægtelse. De overfladiske historiske paralleller mellem det muhammedanske trossystem og kristendommen får selveste George W. Bush til at creme bukserne i benovelse over fællesskabet mellem de to “Abrahamic faiths”, og eks-præsident Dhimmi Carter er jo også gået over i historiebøgerne for sín anerkendende omtale af Ayatollah Khomeini som “a man of faith”.

    Så vi havner alle i suppedasen ud fra forskellige historiske og kulturelle forudsætninger.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 16. april 2007 @ 20:31

  43. churchill var en racist, find en biografi og læs den. At han så også gjorde en masse gode ting er så en helt anden sag. Om man dør af at være i sultelejr i gulag, af at sulte af SS eller ved at begå selvmord efter 3 år i isolation i Gutanamo..jeg tror sgu man er ligeglad.
    Ang. Chavez, så vil jeg naturligvis forsvare mandens ret til at ekspropiere olierettigheder foræret væk af korrupte regeringer. Og tage afstand fra ethvert forsøg på at undergrave demokratiet..

    Kommentar by Allan — 16. april 2007 @ 21:55

  44. # 35 respektere din “hang” til højtidligheder, selv undgår jeg disse, hvis jeg kan slippe, men sådan er vi jo forskellige, og godt for det.
    Jeg må dog lige fortælle dig, at en ateist begravelse i kapellet, hvor en nær ven eller bekendt, holder “talen” for afdøde og efterladte, har været det jeg foretrækker, her kender personen afdøde, hvilket mange, mange præster ikke gør, og i mine øre, kun står og lire noget ligegyldigt, ikke vedkommende religiøst intet sigende ordskvalder af !
    I kapellet, kan man grine og græde på samme tid, da “taleren” ikke er bundet til noget uvedkommende højtideligt ritual, men taler meget vedrørende om afdødes nogle gange for korte liv. I kirken har man ikke den befriende latter, fordi de fleste ateister er i en uvant situation, og præsten sjældent fremhæver noget “sjovt” om afdøde. Hele stemningen bliver gjort værre i en kirke med en “fremmed” præst der intet aner om afdøde eller dennes slægtninge, en bizar oplevelse for mig og flere andre ateister, som har måtte opleve dette. Derimod har den “frie” bisættelse i kapellet, været en positiv (hvis man kan sige det !!) oplevelse og et korrekt mere passende farvel.
    Jamen, efter kapellet, går vi da også til gravøl…
    ps. vi slipper også for den, i mine øjne, lidt barbariske rustvogns køren væk med afdøde, og man rejser sig og forlader kisten og kapellet.

    Kommentar by li — 16. april 2007 @ 23:59

  45. # 34 Grov fornærmelse !! vil du straks trække dit rablende radigale prædikat af mig ;-) kunne aldrig, aldrig drømme om at stemme på dette cafe latte parti..føj..uf..
    Ja, jeg er modstander af islam idelogien, men jeg “offer” ikke kristendommen, katolismen, jøderne, budatilbederne, kattenes værn osv osv på at uskadeligøre denne isme..
    Jeg er bare ateist, og mit liv bliver ikke fattiger af, ikke at have en trøstekluds “tro”
    Ser gerne div religiøse “påhit” smidt hjem i privaten, og lad politik være politik, uden særhensyn til religiøse “følelser”

    Kommentar by li — 17. april 2007 @ 00:28

  46. -> 45 li

    Man lader også kisten stå ved kristne bisættelser.

    Det er min erfaring, at præster kan være særdeles gode til at sige noget væsentligt om en afdød, som de ikke har kendt. Den samtale, de forudgående har med den eller dem, der arrangerer bisættelsen eller begravelsen kan fungere som en aflastning og terapi og bringe noget væsentligt frem, der så formuleres i talen, og præster bruger da hyppigt det lille trick med at få et smil frem. Lad os tage et par eksempler.

    Da min tidligere samlevers far døde, var det en stor lettelse, fordi han i over 60 år havde levet som hund og kat med sin viv og de sidste maange år havde været bindegal i en grad, så at det psykiatriske plejehjem fandt, at han var deres vanskeligste patient nogensinde. Da enken havde ordnet med den billigst mulige begravelse gik hun direkte på shoppingtur og købte en selskabskjole uden ærmer. Hun var da i 80’erne. De sidste 11 år af hende liv blev hendes bedste.

    Min samlever var eneste barn og et typisk gammelmandsbarn. Han var fuldstændig i vildrede med, hvordan han skulle forholde sig til de stridbare forældre og deres konstante borgerkrig, der havde forpestet hans barndom. Men man elsker jo trods alt sine forældre.

    Så hvad gjorde præsten, der aldrig havde kendt familien? Han holdt en enkel og smuk lille tale, hvor han fremhævede, at afdøde hørte til de mennesker, der omhyggeligt passer et ganske almindeligt arbejde, som ingen værdsætter, fordi man tager det for givet, at den slags fungerer. Og han fremhævede, hvor godt det er, at nogen gider gøre det for os andre. Sønnen faldt til ro, for sådan var det, og der blev sagt noget pænt om hans far, som vi andre ærligt talt ikke var nået frem til på det givne tidspunkt.

    Ved min mors begravelse var det en af de højkirkelige præster, som biskop Holm bekriger mest intenst, der stod for bisættelsen. Han kendte min mor fra hendes mangeårige velgørenhedsarbejde og fortalte, hvor værdsat hun var for sit væsen. Men så så han pludselig polisk ud og sagde, at vi måske ikke vidste, at min mor – hattedamen af den gamle skole – også blev kaldt for “ærkehertuginden”, og at det var pænt ment.

    Nej, det vidste vi ikke, og morskaben bredte sig. Jeg hørte min søns kun lidt neddæmpede latter bag mig. For det var jo Mormor i en nøddeskal. På godt og ondt og tak for det. Da vi delte boet kom jeg til at tage en persianerpels og en ozelothat med mig, og min søn sagde forbløffet, at det var da slet ikke mig. Sandt nok, men jeg syntes, at jeg måtte værne lidt om hertugindens eftermæle, hun tilhørte en næsten uddød race, og måske tager jeg persianeren på en gang i snestorm, når jeg kæmper mig frem til Kvickly i min lille Peugeot fra 1989. :-)

    Jeg tror gerne, at en ateistbegravelse kan gennemføres på en god måde, men det kræver nok lidt mere talent og engagement hos vennerne, end mange kan opvise.

    Kommentar by Mette — 17. april 2007 @ 13:47

  47. -> 28 bjlindhard

    Af en eller anden grund overså jeg dit indlæg i går, og nu sidder jeg og er lidt forvirret over det, men jeg er da glad for, at du af og til finder mig inspirerende. Sådan har jeg det også med mange deltagere.

    Jeg kender ikke klatten.dk, men jeg kender Oluf. Han bor i nærheden, og af og til møder jeg ham på havearbejde hos advokaten eller med en cementblander på ladet. Jeg har også set ham arbejde indenfor jord og beton, men officelt kalder han sig vist mekaniker og er arbejdsløs og svagelig. Partifarven fejler ikke noget. Han er en god socialdemokrat og har venner på høje steder, som han arbejder for. Hans kones ansigt er præget af et fastfrostet indsmigrende smil, skønt han er mandschauvenist i en grad, så at man ikke tror sine egne øjne og ører.

    Kommentar by Mette — 17. april 2007 @ 14:09

  48. der skulle have stået “mandschauvinist”.

    Kommentar by Mette — 17. april 2007 @ 14:10

  49. #39 (tak i øvrigt for anbefalingen; den er noteret:-))og 43:

    I forbindelse med den vigtige diskussion af mulige årsager til Vestens apati over for en aggressivt ekspanderende global islam har jeg egentlig også i gennem længere tid – i overensstemmelse med Bruce Bawer (som jeg forstår ham gengivet) – forfægtet tesen om, at forklaringen til dels må søges i dét moderne, rationalistiske paradigme, der opfatter historiens gang som en slags universel “kommen-til-fornuft. Dvs. at det ikke i denne optik er muligt at tænke sig “irrationelle”, ideologiske bevægelser som andet end midlertidige patologier eller anomalier, der vil blive overvundet med samfundenes “naturlige” – progressive – udvikling, hvor denne udvikling skal forstås som båret af en kombination af udbredelsen af det fri, globale marked og en hertil knyttet udbredelse af en “rationel”, sekulær verdensforståelse, som den er udformet i overensstemmelse med oplysningstidens idealer. Kort sagt er dette paradigme (ligesom i øvrigt den historiske materialisme, der også er en afart af det rationalistiske paradigme) blind over for det forhold, at “ikke-rationelle” bevægelser, ideologier og værdier kan overtrumfe det rationelle som årsag – dvs. som historiens egentlige dynamiske kraft.

    På den måde fremstår Bawer umiddelbart som Harris’ modsætning. Jeg tror imidlertid, at de to synspunkter logisk set godt kan forenes – som jeg også synes, at LFPC konkluderer. Sådan set kan man vel sige, at de respektivt angriber to i Vesten dominerende paradigmer – det rationalistiske og det kristne – for den samme forsyndelse; nemlig blindheden over for, at – én bestemt – religion kan være årsag til ondskab. Umiddelbart skulle man egentlig mene – som Bruce Bawer er inde på – at det “kristne” paradigme – dvs. amerikanerne – skulle have de bedste forudsætninger for at “gennemskue” dogmatisk islam, idet dette paradigme jo implicit anerkender åndelighed, ideologi, værdier etc. som reelle historiske årsagsfaktorer. Men i praksis synes det ikke at være tilfældet. Jfr. at nogle af de vesterlændinge, man oftest hører betone islam som en “fredens religion” netop synes at være repræsentanter for den kristne gejstlighed…

    Kommentar by Anne — 17. april 2007 @ 18:00

  50. Personligt hælder jeg mod det, som franske historikere kalder la lonque durée. Det var navnet på en nu klassisk artikel af den franske historiker Fernand Braudel i det historiske tidsskrift Annales i 1958. Her siges det, at historien udspiller sig i et geografisk rum, som den også er et produkt af, og at historiens kerne ikke er politiske begivenheder – l’histoire évènementielle men la longue durée – varigheden, dvs. det der udspiller sig over lange tidsrum: de fundamentale sturkturer og over kortere tidsrum konjunkturer, der betinger de menneskelige vilkår. De politiske vilkår er kun toppen af isbjerget og egentlig uinteressante.

    Braudel var lidt diffus marxistisk og sad i tysk krigsfangelejr under krigen, og hvad han forfægter med sin teori er en fransk version af konsensushistorie. Han var ude af stand til at handle og fanget i fortvivlelse, og det prægede hans arbejde, da han slap fri. Han betragtede det historiske forløb som en dialektik mellem forskellige tidsplaner, hvor det vigtigste for mennesket er la longue durée, mens de begivenheder, som aktørerne er mest optaget af, tillægges langt mindre betydning.

    For mig giver det bedst mening at anskue bl.a. kvindehistorie ud fra la longue durée. Jeg betragter ikke kvindefrigørelsen indenfor de sidste årtier som noget særligt. Feministerne er blot små skvulp på en lang bølge, der er båret af meget stærkere kræfter, som de dels har undervurderet groft og uretmæssigt taget æren for, og dels har skadet ved deres ensidige målfokusering på mænds verden.

    Kommentar by Mette — 17. april 2007 @ 19:08

  51. -> 52 Jo, nogen vil bytte friheden bare for et klap på kinden, men dem tilhører jeg ikke, ligesom jeg slet, slet SLET ikke er feminist eller nogensinde har haft tilbøjeligheder i den retning.

    Jeg tænkte nok, at jeg misforstod dig og har heller ikke hørt om den berømte Klub Mitra.

    Mit navn er ikke Mette, men derimod så specielt, at jeg er den eneste i landet, der hedder det. Ikke desto mindre, er der mange, der ved, hvem jeg er er, og tro mig, der er problemer forbundet med at skrive som jeg nu har gjort i ganske mange tusinder indlæg både i ind- og udland. Man får mystiske og truende telefonsamtaler og breve, og jeg må tage mig sammen og sige til mig selv, at det kan jeg ikke tage mig af. Har skrevet det meste af 5.000 indlæg i et land, hvor jeg har nær familie, som kunne komme i vanskeligeheder, hvis jeg opgav mit rigtige navn. Der kan være ganske godt grunde til at væge et pseudonym, men i bund og grund generer det mig at være delvis anonym, og derfor får du denne forklaring.

    Mit debatnavn er egentlig MetteDyhr, og det valgte jeg i 2001, fordi det er navnet på en formor, der blev født under Svenskekrigene, og hvis familie har været engageret i en strøm af opgør mod undertrykkende kræfter.

    Kommentar by Mette — 17. april 2007 @ 20:56

  52. @li: jaja, du havde næsten fortjent den, sådan som du formulerede dig ;)

    @alle:
    Hovedproblemet er nu engang ikke diverse detaljer omkring folks forhold til religion, men feminiseringen af vesten. Vi skal alle være kvinder, og mændene må ikke længere styre forsvaret af stammen/gruppen/civilisationen. Og kvinder er nu engang ikke skabt til at se trusler, men til omsorgsfunktioner. Det er dømt til at gå galt.

    Kommentar by Kimporator — 18. april 2007 @ 10:48

  53. -> 54 bjlindhard

    “Prinser og helte skal man holde sig fra, de er ikke det de udgiver sig for.”

    Det kan du have ret i, men det kan jo opstå i situationer, hvor der er brug for dem. Krigshelte kan have psykopatiske træk, der ville have sendt dem i fængsel i fredstid. Hvad med sådan en type som Lawrence of Arabia for eksempel! Helt blandt araberne, mere eller mindre betegnet som voldpsykopat, hvis hans egne udtalte sig.

    Uf nej, det er så sørgeligt. Så hellere Lene Bresson, som du ikke kan lide, den skønne Anne Sofie Seidelins barnebarn. Jeg har oplevet fru Seidelin i fuldt vigør, og jeg tænkte netop på hende i går, da jeg skrev om, hvordan jeg måske kunne bruge min mors aflagte pels, som jeg ikke nænnede at sende på auktion. Fru Seidelin ankom engang, da vi havde foredragsaften i gymnasiet, i en enorm kørepels ovenover overalls direkte fra den børnerige præstegård i Knebel. Det var som en mental tornado.

    Med barnebarnet er det mere tamt. Her letter taget ikke. Men jeg har da læst hendes bog om det jungianske begreb synkroniciteter, for dem får jeg i perioder i byger, og jeg ville have været et fund for Bresson, hvis mange eksempler var det rene vand ved siden af mine oplevelser. Når jeg ikke skriver, at jeg er ateist, men nøjes med agnostiker er det bl.a. fordi jeg har oplevet, synkroniciter, hvor jeg følte mig som en Pinocchia, der stille og roligt ved en række helt usandsynlig tilfælde blev føt derhen, hvor jeg skulle være for at udredde nogle væsentlige forhold. Det kan føles uhyggeligt, men det kan også være særdeles underfundigt.

    Lene Bresson forsøger at leve af at sælge ekspertise til erhvervslivet, der ikke altid er lige kritisk, faktisk alt for ukritisk.

    Du har et mylder at tanker, der kæmper om din opmærksomhed, tror jeg, og du er pinedød ikke nemt at følge i den malstrøm, men jeg forsøger skam.

    Ha´en god dag. :-)

    Kommentar by Mette — 18. april 2007 @ 13:29

  54. Jeg ser, at jeg er kommet med på din lange hadeliste bjlindhard. Google fortæller om din omfattende virksomhed i så henseende.

    Du kan være ganske tryg. Jeg har ingen interesse i at blande mig i dine forhold. Slet ingen.

    Du angriber økonomen Lene Rikke Bresson, og det er – så vidt jeg forstår – i hendes virksomhed som storyteller, noget jeg ikke beskæftiger mig med. Jeg nævnede en af hendes bøger, sóm er ganske uskadelig og beregnet til at hjælpe mennesker med at gribe nye muligheder for at fremme deres arbejde eller andet. Bogen retter sig først og fremmest mod erhvervslivet og er bygget op som en række fortællinger af kendte mennesker, en af dem er fx direktøren for Statens Museum for Kunst Alice Helleland.

    Dette har intet som helst med vold, psykopati eller krænkelse af andre menneskers rettigheder at gøre, men om et glad, positivt og optimistisk livssyn, som jeg deler.

    Herfra kommer ikke mere.

    Kommentar by Mette — 19. april 2007 @ 09:41

  55. @bjlindhard: dine ord er tomme og ændrer intet ved mine pointer. Jeg er træt af at blive italesat af uligevægtige kvinder. Måske skulle du stoppe nu.

    Kommentar by Kimporator — 19. april 2007 @ 11:05

  56. bjlindhard skriver:
    goddav mand økseskaft, italesættende kvinder er åbenbart uligevægtige i din synoptik. Jeg er yderst sjældent uligevægtig, faktisk aldrig

    Skønheden ligger i beskuerens øje, og mine finde hvile i briller fra Thiele.

    Kommentar by Kimporator — 19. april 2007 @ 13:03

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper