10. januar 2013

Flere højrefløjslobbyer – Ingen pressionsgrupper kæmper tilsyneladende for socialisme og indvandring

For år tilbage introducerede afdøde Mogens Glistrup begreber som ‘flygtningelobby’ og ‘islam-lobby’, men selvom en organisation som Dansk Flygtningehjælp har haft stor indflydelse for udviklingen, så omtaler medierne aldrig den sådanne organisationener med negative etiketter. Trods fagforeningernes store indflydelse for samfundsudviklingen, hører man heller aldrig LO eller 3F omtalt som ’socialismelobbyen’, selvom det ville være lige på kornet. Det handler om definitionsretten. For de fleste journalister er der ikke noget suspekt i at kæmpe for socialisme eller indvandring.

For tiden er der heftig debat i USA om våbenlovgivningen, og selv postulerede borgerlige medier anvender begrebet ‘våbenlobbyen’. To eksempler: Våbenlobbyen vil have Romney som præsident (TV2.dk, 5/10-12), Modstanden mod våbenlobbyen vokser (JP.dk, 18/12-12).

Tilbage i 2006 gik P1 til angreb på ‘Israel-lobbyen’, og blandt journalister er det tilsyneladende suspekt at forsvare det eneste velfungerende demokrati i Mellemøsten. Eks. Tilløb til debat om USA’s Israel-lobby (P1 Orientering, 6/4-06). Herunder en overskrift fra tirsdagens udgave af Metroxpress, der anvender begrebet ‘jødelobbyen’, selvom det klart fremgår af artiklen, at det er et politisk ladet begreb.

“Kritikere har allerede angrebet ham for hans holdning til konflikten mellem Israel og Iran. Hagel opfattes ikke som tilstrækkelig venligsindet overfor Israel. Han er blevet kritiseret for at tale om en jødisk lobby i kongressen. (Ritzau/Reuters, red. af Rasmus Skat Andersen)

(Metroxpress, 8. januar 2013, s. 12: Jødelobby truer ny forsvarsminister)

Herunder lidt fra Professor Stig Jørgensens glimrende kronik om Flygtningelobbyen, trykt i BT, 8. maj 1993.

“Den beherskes derfor også af et miskmask af ædle og uædle motiver. Især de kirkelige missionskredse, hvorfra de fleste såkaldte »flygtningevenner« nok er udgået, handler utvivlsomt ud fra, hvad de anser for at være en kristelig barmhjertighed. Ligesom de uddøende eksemplarer af kulturradikalismen er de tilbøjelige til at forveksle medlidenhed med barmhjertighed. Medlidenhed er imidlertid en græsk følelse (sympathos), der er udgået af en køligt og rationelt begrundet distancerende følelse med den lidende, mens den kristne barmhjertighed er udgået af en nærværende og varm følelse for næsten. Medens medlidenheden skaber distance, skaber barmhjertigheden nærhed. …

Megen veldædighed har denne hykleriske karakter, såsom 70-ernes såkaldte solidaritetserklæringer med undertrykte befolkninger, klasser eller grupper. Charles Dickens talte om teleskopisk filantropi hos de blåøjede radikale, som har så travlt med at redde menneskeheden, at de ikke har tid til at tage sig af deres nærmeste. De private velgørende institutioner befinder sig i samme dilemma som andre veldædige behandlere, der ernærer sig ved menneskelig ulykke, såsom læger, sygeplejersker, socialrådgivere og ambulanceførere. Som dr. Knock siger i Jules Romains bog af samme navn, er en rask mand en mand, som ikke ved, han er syg, eller, som det siges af lægerne, en person, som ikke er undersøgt grundigt nok!

Dilemmaet for disse menneskekærlige professioner og institutioner er det samme som for de politiske partier, der arbejder for den sociale retfærdighed, idet deres raison d’être aftager med realisationen af deres partiprogram. Samme interessekonflikt behersker den finansminister, som opkræver store gift- og miljøafgifter med det formål at begrænse forureningen, idet provenuet er omvendt proportionalt med formålets realisering. Det ville være forkert at se bort fra den omstændighed, at velgørende arbejde er afhængigt af tilstedeværelsen af ulykkelige mennesker, ligesom Gud, efter aristokratiets opfattelse, har skabt de fattige, for at de rige kan have nogen at være gode ved. Vi kan ikke uden videre gøre forskel på de forretningsdrivendes og bureaukraternes behovsopgørelse. Nys afdøde professor Parkinson påviste i en af sine berømte »love«, at bureaukratiet har en selvgenererende evne, uden at der kommer nye kunder i butikken. Alle professioner og institutioner er principielt inhabile, når det drejer sig om beslutninger om egne behov.

Mere udpræget bliver inhabiliteten, i jo højere grad de oprindeligt velgørende foreninger udvikler sig til hårdtslående professionelle magtorganer. Naturfredningsforeningen og Kræftens Bekæmpelse er velkendte eksempler på denne metamorfose. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors er derudover blevet indbygget i den offentlige administration ved at overtage en stor del af ansvaret for flygtningearbejdet. At de deltager i løsningen af de sociale og praktiske arbejdsopgaver er forståeligt, mere betænkeligt er det, at de også deltager i visiteringen af asylsøgerne og i beslutningsprocessen om asyl. Man kan nu engang ikke med rimelighed betro noget menneske at skulle udmåle metervarer med elastikbånd, og man kan vanskeligt bebrejde disse velgørende institutioner, at de ser legitime behov for asyl, hvor andre måske ville mene, at flygtningeopgaven bedst ville kunne løses i eller ved hjemlandet.

Ligesom det ædle formål kan legitimere en udvidelse af beskæftigelsen i flygtningearbejdet, kan det også legitimere anvendelsen af voldelige »antiracistiske« midler fra såkaldt venstreorienterede ekstremistgrupper, såsom BZ’ere og andre små revolutionære grupper. For dem kan flygtningesagen være et påskud, og ikke en begrundelse, for anvendelsen af den sociale eller voldelige adfærd, som af andre grunde tiltrækker disse grupper. … Man bør altid gribe til sin pistol, når de revolutionære vil beskytte grundloven, når voldsmændene vil beskytte demokratiet, og rævene vil vogte gæssene! Der er den samme tvetydighed over de »ambulancejagende« advokater, som velvilligt – men mod betaling – stiller deres ekspertise i ankesystemerne i asyllovgivningen til rådighed for de retfærdige og uretfærdige asylsøgere. …

Når samtidig massemedierne mobiliseres til følelsespornografiske happenings, hvor alle sejl sættes til for at bringe skuden i havn, som det skete med palæstinenserne i Blågårds Kirke, var der med særloven tale om både et retsmisbrug og et politisk misbrug i strid med grundlovens magtfordeling, og derfor i realiteten om en uretfærdighed mod andre grupper af asylsøgere. Det er et problem, når det politiske system bliver svækket af lobbyisme i al almindelighed.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/44093/trackback

25 Comments »

  1. Det er ikke småbeløb terroristerne fra blågårds kirke har kostet det ddanske samfund. Deres alenlange straffeattester understreger det. Og der er nok mange enkeltpersoner som stadig lider af deres voldelige adfærd. Himmelråbende hvor dumme socialistsvinene, som er hovedansvarlige for skadedyrenes tilstedeværelse, er.

    Kommentar by Nielsen — 10. januar 2013 @ 19:11

  2. Den Arabiske Lobby er så stor og indflydelsesrig, at den kan slippe for betegnelsen…

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 10. januar 2013 @ 19:33

  3. Chuck Hagel er primært blevet Obamas forsvarsminister (ja, Obamas og ikke USA’s) fordi han har mere eller mindre udtalte anti-israelske holdninger. På overfladen ser det vældig fint ud, at Obama indsætter en såkaldt konservativ, men det er jo let at indsætte en politisk “modstander”, hvis vedkommende på de væsentlige punkter har de samme holdninger som en selv!!! Jeg ville da også fint kunne blive enig med en Radikal om indvandring, hvis vedkommende var tilhænger af et indvandringsstop. Men så var vedkommende sandelig heller ikke en almindelig Radikal. På samme måde er Chuck Hagel ikke en almindelig republikaner, men derimod et instrument i Obamas pro-muslimske, anti-israelske bestræbelser.

    Kommentar by Vest — 10. januar 2013 @ 20:26

  4. Her er et fint klip med Chuck Hagel, hvor han forklarer, at terror er en taktik, som opstår når folk er fortvivlede. Det har ikke noget at gøre med at terroristerne er imod frihed eller demokrati, nej det er bare et udtryk for fortvivlelse: http://www.youtube.com/watch?v=7F-tEy1CrdE

    Det er så bare lidt “sjovt”, at terroristerne og deres sympatisører som oftest SELV forklarer, at deres terror er en kamp mod vestlige frihedsbegreber og demokrati. Tag f.eks. talsmanden for pakistansk Taliban, Haji Muslim Khan, som ordret siger “we are fighting against democracy. Democracy is the opposite of islam”: http://www.youtube.com/watch?v=iVs-viBXBvU
    Den slags udtalelser kan man finde hundredevis af eksempler på. Det er STANDARD-udtalelsen fra muslimske terrorister.

    Hvis man ikke forstår, at terror stort set altid er motiveret af et had til vores samfund og værdier, herunder ytringsfrihed og demokrati, så bør man bruge lidt tid på at studere islam. Man kan starte med at læse koranen og sætte sig ind i de mest grundlæggende kanoniske ahadith. Man kan også se på Muhammeds liv og de metoder, at han, som er alle muslimers perfekte forbillede, anvendte. Det er UMULIGT at overse, at islam er kilde til terror, hvis man blot sætter sig en lille smule ind i den islam. Terror handler om i langt de fleste tilfælde om IDEOLOGI, og Chuck Hagel er enten uvidende eller løgnagtig, når han prøver at bilde folk ind, at det handler om fortvivlelse.

    Kommentar by Vest — 10. januar 2013 @ 23:13

  5. ->4 Vest

    Med den præcisering at den antidemokratiske retorik først og fremmest er beregnet på et internt publikum. Udadtil, i forhold til os naive kuffar, er det offerretorikken, grievances, der sælger billetter. Hagel er en perfekt illustration af at dette går rent ind, og at det ikke er begrænset til venstrefløj og liberals/kulturradikale. Sympatien med offeret er langt mere almen i vores kultur end blot hos bestemte politiske grupper.

    Sat på formel kan man sige at kristendommen qua sin ophøjelse af offeret selv er det perfekte offer for en ‘religion’ skabt af en skruppelløs landevejsrøver. Medmenneskelig tillid til ens næste er i sin yderste konsekvens lig med godtroenhed. Når denne ‘næste’ hylder løgn og bedrag i sin egen tros tjeneste, ja, så har man et ægteskab skabt i Helvede.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 11. januar 2013 @ 00:00

  6. @5 LFPC,

    “Med den præcisering at den antidemokratiske retorik først og fremmest er beregnet på et internt publikum.”

    Lige præcis. De antidemokratiske ord er de rettroendes uforfalskede, ufiltrerede stemme. Det er klart, at muslimske propagandister ind imellem taler med helt andre tunger, når de prøver at vinde støtte i det “politisk korrekte” vesten. Så hedder det sig, at de stakkels muslimer er en åh så fattig og åh så forfulgt minoritet, selv om de faktisk udgør en fjerdedel af jordens befolkning og ejer enorme landområder, ressourcer og værdier (bemærk f.eks. at muslimske Qatar er DET rigeste land i verden set pr indbygger: Tre-fire gange rigere end Danmark. Og de bliver skarpt forfulgt af andre ultrarige muslimske lande som Kuwait, Brunei og De Forenede Arabiske Emirater).
    Men i moskeerne og på nationalt tv taler man sandheden, nemlig at demokrati og vestlige frihedsbegreber er antitesen til islam. Og det har intet med fattigdom eller frustration at gøre. Mange af de allermest krigeriske er velbeslåede saudier, som kunne slikke sol og drikke sodavand dagen lang, hvis de havde lyst. Med de vælger at organisere og finansiere terror. Det er ren og skær ideologi og intet andet.

    Kommentar by Vest — 11. januar 2013 @ 01:33

  7. Analyse af problematikken og politikken og dens følger for den europæiske og den amerikanske nationale fløj

    Dette er ikke kun en reaktion på det herned citerede, men en analyse af hele problematikken omkring hvor vi skal placere, og hvordan vi skal forklare jødiske organisationer og grupperingers ageren i forhold til vore nationalsindede og patriotiske bestræbelser med hensyn til indvandring, afnationalisering, multikultur kulturradikalisme og globaliseringsbestræbelser.

    Vest: “På samme måde er Chuck Hagel ikke en almindelig republikaner, men derimod et instrument i Obamas pro-muslimske, anti-israelske bestræbelser.”

    Det lyder simpelt, men sagen er en kende mere speget og paradoksalt end ved første blik, da “jødelobbyen” faktisk udgør en betydelig delmængde af indvandringslobbyen.

    Problematikken og konflikten set fra et nationalistisk synspunkt er i virkeligheden meget simpelt; den jødiske, eller om man vil den pro-israelske lobby, hvor den pro-israelske lobby med hensyn til indflydelse er en delmængde på en groft skønnet 80 – 90 % af den jødiske lobby, er “anti-muslimsk” i udenrigspolitiske spørgsmål, i den forstand at det er israelske interesser som er afgørende for hvordan man udformer politikken.

    Det vil imidlertid ikke sige at denne politik først og fremmest er “anti-muslimsk”.

    Det anti-muslimske element manifesterer sig kun i spørgsmål hvor det propagandamæssigt eller på anden måde gavner enten israelsk politik, rigtige eller formente amerikanske geopolitiske interesser, eller en blanding af disse. De muslimske lande som i et vist omfang er lydige overfor USA, er man i videst mulig omfang tavs omkring og overfor, selv om der her iblandt, er nogle af de meste ekstreme islamistiske regimer som er langt værre end f.eks. det iranske.

    Disse fakta medfører yderligere, at den samme “anti-muslimske” lobby hvor det rager US-Israel en fjer, faktisk er pro-muslimsk, for at kompensere for det “anti-muslimske” element, som vi så det i Serbien / Kosovo konflikten, hvor Madeleine Albright og andre dele af den, lad os hellere kalde det den zionistiske lobby (bl.a. Clark, Holbrooke), var stærke og indflydelsesrige fortalere for støtten til de nye muslimske brohoveder i Europa.

    Albright er det typiske eksempel på en østeuropæisk Jøde, der som de fleste af dem er yderst fjendtligt indstillet overfor deres tidligere østeuropæiske hjemlande, hvilket fremgår med stor tydelighed, også i Danmark, når man ser på jødiske journalisters rapporter og kommentarer om f.eks. Rusland, Ukraine og andre østeuropæiske lande.

    Man kan stort set opremse hele listen af de mest kendte jødiske journalister, og være sikker på at de alle sammen hader Putin, og er mere end kritiske overfor alle andre europæiske lande hvor der er en historisk betinget modvilje mod jødisk dominans i det politiske og finansielle system. En hel del af dem er faktisk anti-russiske aktivister, bekymret for de muslimske Tjetjenere og skæbnen af de russisk/jødiske oligarker, som tiltuskede sig det afdøde kommunistiske systems, og dermed det russiske folks værdier. (Som altid er der en del eksempler på min blog)

    Her har vi så den første del af dobbeltheden; den såkaldt “anti-muslimske” politik har den modsatte effekt, hvor vores interesser som nationaltsindede indfødte europæere og euro-amerikanere er involveret.

    Den samme politik spejles i Europa, hvor man via EU og NATO under USAs og i nogle tilfælde FN, er involveret i aktiv destabilisering af en del muslimske lande (mærkeligt nok ofte de mest sekulære og moderate!), mens man nærmest per dekret gennemfører en islamisering af hele Europa.

    Den anden del af dobbeltheden består i at “den zionistiske lobby” i Jødernes værtslande er fanatiske forkæmpere for åbne grænser, internationale institutioners beføjelser, afnationalisering, afvæbning, homoseksuelle særrettigheder, indvandreres særrettigheder (som delvist er sammenfaldende med deres egne ønsker om at kunne være en stat i staten, hvor religiøse love og lignende bliver en del af vores retssystem), fortrængning af Kristendommen fra det offentlige rum, og underminering af alle former for traditionelle vestlige romersk / græske og kristne og førkristne traditioner og værdier.

    En del af denne politik fremmes via institutioner som det jødisk dominerede Hollywood, som stort set ikke bestiller ikke andet end at producere multikulti-promoverende og samfunds- og moral-undergravende film, tv-serier og musikudgivelser, og den næsten rent jødiske Frankfurterskoles teorier underminerer videnskaben og samfundsindretningen med deres luftige påstande om mennesket som en tabula rasa der kan formes efter behov, uden hensyn til arvelige egenskaber og andet gammeldags pjat.

    Professor Kevin MacDonald og andre har analyseret adskillige film og tv-serier og har fremlagt resultater som underbygger denne påstand, der dog heller ikke er svært at bemærke uden detaljerede udredninger og videnskabelige udredninger.

    Effekten af Frankfurterskolens bestræbelser ser vi illustreret ved konkrete eksempler i den norske udsendelsesrække “Hjernevask” lavet af Harald Eia. Det er vanvittige og luftige teorier om køn, identitet, race, opdragelse og så videre, som fremmes at dybt utroværdige “forskere”, som faktisk udgør den officielle basis for den førte politik i mange europæiske lande. I udsendelsesrækken hører vi en norsk forsker forklare at det ikke er forbudt at forske i arvelighed i forbindelse med psyken, identitet, køn og andre relaterede emner, det er bare umuligt at få bevillinger til det.

    Selvfølgelig er også alle de holocaust dyrkende jødiske og halv-jødiske og ikke jødiske institutter og organisationer en del af denne overordnede gruppe, selv om der er store overlap, hvor såvel rabiat zionistiske organisationer som ADL, Wiesenthal Center, Anne Frank Foundation, CRIF, Magenta, og i hundredvis af andre jødiske organisationer, som de mere konsekvente og ærlige “humanister” og kulturradikale har en stor interesse i at udnytte dette våben til hver deres formål. For at give nogle eksempler på sådanne forskellige sammensætninger; ADL og Wiesenthal Center er erklærede jødiske, zionistiske og universelle (selv om dette per definition er umuligt) og humanitære organisationer.

    SPLC, som også er en stor spiller i USA er praktisk set 100% jødisk, men nægter at være jødisk eller pro-zionistisk, DIIS afdeling for Holocaust og Folkedrabsstudier og dets søsterorganisationer, er officielt helt “uafhængige”, eller agerer efter klassisk dansk akademisk tradition, men består for en væsentlig del af tydeligvis zionistiske Jøder og andre som måske er lidt mindre zionistiske og måske et par enkelte slet ikke zionistiske Jøder. Instituttet fungerer juridisk set legalt som kulturradikal / humanistisk akademisk spydspids, med lidt pro-zionistisk måneskinsarbejde i tilgift, som der ses gennem fingrene med af autoriteterne.

    Den tredje del af komplekset udgøres af jødiske zionist-kritiske eller “moderate Jøder” (reform Judaism), og sågar anti-zionistiske og helt på overdrevet, fuldstændigt anti-israelske Jøder.

    I alle disse grupper er såvel religiøse som ateistiske Jøder repræsenteret. Disse grupper, som for de flestes vedkommende påberåber sig en universalistisk humanistisk tankegang, er også drivende kræfter til fordel for indvandring, indvandrerrettigheder, homoseksuelle særrettigheder, og alt hvad der lugter af “humanisme”, “antiracisme”, nationalisme og så videre.

    Denne gruppe er nok knap så meget involveret i Hollywoods mest perverse udskejelser som voldsforherligende og perverterede seksfilm, og Hollywood i det hele taget. Men hvor den har mulighed for det manifesterer den sig via andre kanaler, som dokumentarer, de mere seriøse børneprogrammer, undervisning, humanistisk propaganda, “anti-racistisk” virksomhed og så fremdeles.

    Principielt kunne man acceptere deres holdninger fordi de (i en vis grad) er konsekvente, og ikke kræver særregler for Israel på den ene side, og andre regler for jødernes værtslande. Det skal bemærkes at denne gruppe også er uhomogen hvad angår den påtænkte endelige status for den israelske stat. 1)

    Det er nuanceringer for fuldstændighedens skyld, men til vores formål er det i sidste ende uvæsentligt om de multikulti-venlige kræfter har en del af deres indre logik og moral i orden, eller om destruktionen af vores lande og folkeslag fremmes båret af egoistiske, religiøse eller etnocentriske motiver, en blanding deraf, eller sågar af direkte fjendtligtsindede motiver (som “hævn”), som faktisk også spiller en væsentlig rolle, hvad jeg her vil undlade at kommer nærmere ind på her.

    Facit af det, som bør være det væsentlige for europæiske patrioter, er at alle disse jødiske kræfter, lige meget hvor uenig de måtte være indbyrdes, de “selvhadende” Jøder, såvel som de selvglade jødiske Zionister, i sidste ende går op i en højere enhed. De mange forskellige jødiske interesser konvergerer i en politik som er direkte skadelig set fra synspunktet af den europæiske og amerikanske nationale fløj.

    Selv blandt toneangivende dele af den vesteuropæiske nationale fløj meget populære skikkelser som Henryk Broder, Hans Rustad, Pamela Geller og tilsvarende, ser man at deres støtte til den europæiske og den amerikanske nationale fløj hovedsageligt begrænser sig til bekæmpelse af muslimsk indvandring, mens interessen for den f.eks. i USA meget mere alvorlige indvandring af “Hispanics” (Latinos), og i Australien masseindvandringen fra Sydøstasien er yderst begrænset.

    Samtidigt holder de fleste af disse skikkelser, måske lige undtaget de mest ekstreme typer som Pamela Geller, gerne fanen højt med at overholde de “humanistiske principper”, så ting som massedeportationer og andre mulige seriøse tiltag for at standse den katastrofale udvikling undgås, da dette ville kunne mindske deres status hos de styrende politiske eliter osv. Især som Jøde skal f.eks. en hr. Broder, eller en hr. Rustad med en vis pondus i de etablerede medier, jødiske foreninger og det politiske system, jo passe på med at åbne forsvaret alt for meget for forventelige angreb på deres selvhævdede moralske ufejlbarlighed som Jøder.

    Med andre ord; med Holocaust, enten åbent eller mere eller mindre skjult hævet højt i den ene hånd, ville man være en smule sårbar overfor de oprigtige venstreorienterede kulturradikale Goyim, som i forvejen ikke er vilde med zionistisk politik.

    Ikke alle over én kam – men…

    Der er selvfølgelig formentlig enormt mange individuelle Jøder som absolut intet har med denne udvikling at gøre, eller i det mindste ikke mere end gennemsnitsborgeren. Men disse Jøder er ikke interessante for os, da de selvfølgelig heller ikke er organiserede eller udgør en selvstændig kraft som truer vores samfund set fra en national eller europæisk identitær baseret vinkel.

    Det er et spørgsmål hvor stor denne grupper er, og om de overhoved har krav (set fra jødiske vinkler), eller har lyst til at gøre krav på betegnelsen Jøde.

    Men lad mig her med det samme slå fast, at når jeg konkluderer at den overvejende del af den organiserede Jødedom; den del af Jødedommen, i al sine forskelligartede variationer i praksis og samlet set, modarbejder den indfødte europæiske nationale fløj, så er det altså ikke alle Jøder over én kam som jeg hermed udråber som fjender.

    Til alle mine formål er disse menneskers jødiske afstamning eller “jødiskhed”, inklusiv udseende, tale / stemme eller andre ydre jødiske karakteristikker ligegyldige, når ikke denne jødiskhed manifesterer sig som Zionisme, etnocentrisk jødisk aktivisme, eller den lidt specielle form for venstreorienteret jødisk humanistisk aktivisme som beskrevet tidligere.

    Hvis en person af jødisk afstamning deltager i venstreorienteret, “humanistisk”, kulturradikal, eller anden skadelig politik, uden at de udnytter deres jødiskhed på én eller anden måde, så skal de ikke høre noget andet herfra, end det jeg har at sige til hele den fløj de er er en del af.

    Ikke antisemitisme

    Mine observationer omhandler udelukkende de grupper af Jøder eller jødiske individer som organiserer sig som Jøder, eller handler som Jøder enten selverklæret eller i praksis (som f.eks. SPLC), og som derved spiller en rolle i politik, samfundsdebat, aktivisme og andre lignende udadrettede aktiviteter. Eksempel: Religionssociologen Mikael Rothstein er en kulturradikal i Frankfurterskolens tradition, og har vist tydelige tegn på at hans jødiske identitet er en aspekt af sin agitation og hans verdensbillede. Derfor tilhører han gruppen, selv om han ikke skulle være medlem af én eneste jødisk organisation, mens SFs Pernille Frahm er af jødisk herkomst, men så vidt mig bekendt aldrig har ageret anderledes end så mange andre SFere, derfor falder hun ikke i kategorien, af dem som bærer en del af skylden for udviklingen som del af et jødisk kollektiv, men som almindelig dum karoffeldansker.

    Derfor har hele min fremlægning af hvad man kunne kalde “det jødiske forhold til den nationale fløj”, hvor omfattende og bred man kan mene dette problemområde defineres af undertegnede, ikke en disse at gøre med noget som man ynder at kalde “antisemitisme”.

    Siden der ikke er ret mange andre her som har været villige til at definere begrebet for mig, så vil jeg hermed gøre det selv; antisemitisme er en modstand eller had mod, eller aktiviteter rettet mod Jøder blot fordi de er Jøder, eller er af jødisk afstamning.

    Det har intet at gøre med en modstand mod politiske, moralske, religiøse, ideologiske eller på anden måde samfundsrelevante bestræbelser og deraf følgende udviklinger som jødiske organisationer på mange led og kanter bevidst eller ubevidst forsøger at fremme.

    Ovenstående redegørelse er heller ikke en påstand om at det udelukkende er disse forskellige jødiske grupper som står bag udviklingen. Den beskæftiger sig kun med at definere hvilke jødiske grupper, og hvordan disse grupper er med til at påvirke udviklingen, og ikke med hvor stort et andel af denne udvikling disse jødiske grupper har ansvaret for.

    Og nu vil jeg gå hen til Odense Domkirke, og nagle dette manifest til porten, og sige så alle kan se og høre det;

    Må Gud være mit vidne – Her står jeg og kan ikke andet….

    I ydmyghed og respekt for andre opfattelser, og med tilsvarende krav om respekt for mit forsøg på at anskueliggøre og forklare problemstillingerne.

    Balder

    1) Kommentar til: “Principielt kunne man acceptere deres holdninger fordi de (i en vis grad) er konsekvente, og ikke kræver særregler for Israel på den ene side, og andre regler for jødernes værtslande. Det skal bemærkes at denne gruppe også er uhomogen hvad angår den påtænkte endelige status for den israelske stat.”

    Som den geniale (men ikke fejlfri) jødisk/israelsk/zionistisk-fødte filosof Gilad Atzmon har påpeget; de hænger sig stadigvæk så meget fast i deres, som Atzmon kalder det, “jødiskhed”, at de ikke blot indgår i fællesorganisationer med andre grupper som støtter for f.eks. Palæstinenserne, eller menneskerettigheds- og indvandringsvenlige organisationer, men hele tiden har et stort behov for at klumpe sig sammen i særlige etnisk definerede jødiske foreninger. Foreninger hvor andre etniciteter stort set er udelukket. Dvs. selv de mest ekstremt “universalistiske” venstreorienterede og humanistiske Jøder opfatter sig selv som en særlig gruppe, som ønsker at skille sig ud fra andre.

    Nu er det for vores interesser som nationaltsindede antiglobalistiske mennesker måske uvæsentligt, men bare for pointens skyld vil jeg lige nævne resultatet af Atzmons psykologiske analyse af nogle sådanne navngivne mest grupper.

    Ifølge Gilad Atzmon er den overvejende del af selv de mest israelkritiske, pro-palæstinensiske og humanistiske jødiske grupperinger, I sidste ende primært drevet af etnocentrisk egeninteresse, og et ønske om at skille sig ud og påberåbelse af en særskilt form for højere jødisk moral. Som Atzmon siger; blot en anden variation på jødisk dobbeltmoral.

    Jeg tør ikke garantere at jeg har gjort Atzmon helt ret med denne beskrivelse, der således må stå for min egen regning. Men prøv at høre ham selv, eller endnu bedre, læs hans bog “The Wandering Who?”, der giver et sjældent og dybt blik i det jødiske tankeunivers, og retter fokus på den røde tråd i de mange meget forskellige former hvor i det jødiske finder udtryk.

    Henvisninger til mange af de berørte emner kan findes på denne oversigtsside All Articles Index hvor man via CTRL+F (indtast søgeord i dette tilfælde “Atzmon”) kan finde frem til artikler som omhandler nogle af de emner jeg har været inde på. De enkelte overskrifter giver mere info ved at muse over. Eller brug én af de to søgefunktioner som er tilgængelige via linkene øverst til højre på Balder Blog-siderne Almindelig søgning og Afvanced Search. Eller spørg mig.

    Det skal præciseres at dette er skrevet da den citerede kommentar nr. 3 fra Vest var den seneste. Jeg har endnu ikke læst de andre, og orker nok hellere ikke lige efter at have skrevet dette maratonindlæg i ét stræk. Det forholder sig i øvrigt til problematikken generelt.

    Kommentar by Balder — 11. januar 2013 @ 03:02

  8. Balder

    Et fremragende indlæg/miniessay! Men kan du ikke lige svare på ét meget simpelt spørgsmål i forhold til selvmordsjøderne? For der er jo en/et jødisk talemåde/ordsprog “I erindringen ligger frelsen!”.
    Er der ingen iblandt disse selvmordsjøder, der har tænkt bare en lille smule over, at muslimer altid har villet udrydde dem, og at de også aktivt samarbejdede med nazisterne i 30’erne og 40’erne? Dét virker så ulogisk, at jeg ganske ikke kan se hvordan disse ting hænger sammen!
    Og som jeg også lige har skrevet i en kommentar til Superman i tråden om Martin Krasnik’s kippahwalk på Nørrebro, så er de fleste muslimske lande jo snart 100% jødefri, og nu bliver Hitlers arbejde også snart gjort færdigt her i Europa/Vesten.

    Kommentar by A.R. — 11. januar 2013 @ 06:07

  9. ->7 Balder

    Livet er for kort til at læse endnu en afhandling fra Balders verden af sølvpapir, men som en servicemeddelelse kan man altid levere den perspektivering som denne stærkt jødefikserede herre gerne undlader:

    Der er omkring 15 millioner jøder i hele verden, 1% af antallet af muslimer. Ganske mange af disse er almindelige samfundsborgere i almindelige borgerlige erhverv uden politisk og kulturel indflydelse.

    Det er let at lade sig rive med af Balders fremmaninger af ‘der ewige Judes’ konspiratoriske rænker, men overvej lige om det er troligt at så få kan have så meget indflydelse i en verden hvor der som bekendt er adskillige andre politiske og økonomiske magtgrupperinger hvis interesser ikke er sammenfaldende med jødedommens.

    Er verden virkelig skruet sådan sammen? Kan så få nok så velhavende aktører nogensinde forlede andre, langt mere talrige og lige så økonomisk stærke, magtkoncentrationer, imod deres naturlige egeninteresser? Eller satser Balder på at man lader sig trække ind i at spind af myter om rænker, myter der for mindre end 100 år siden førte til forfærdende drab på millioner af uskyldige? Så man ikke ser det store billede?

    Hvordan var det nu, Balder, er Hans Rustad virkelig jøde?

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 11. januar 2013 @ 09:48

  10. Pro israel zionister kan i takke for den massive indvandring af muslimere den jødiske besættelsesmagt er langt være end nazisterne bare tag et kig på the protocols of zion. Vil i virkelig muslim problemet til livs så stop nu med at støt de sataniske jøder en gang for alle

    Kommentar by lion — 11. januar 2013 @ 15:31

  11. # 10 lion.

    Det er altid latterfremkaldende når muslimer forøger sig med intelligente kommentarer :)

    Prøv at Google “The Protocols of the Elders of Zion”. Tosse!

    Kommentar by Santor — 11. januar 2013 @ 16:01

  12. >8 A R
    Du tager balders løgnehistorier for gode varer, og spørger som en anden DDR journalist, til ikke eksisterende relationers sammenhænge. Heldigvis kan du få svar af lion (10). Han må være en af intellektuelt overfrankerede balders tilhængere.

    Kommentar by Nielsen — 11. januar 2013 @ 17:54

  13. Jeg har set Protokollerne. Bagvaskelse af værste skuffe, skabt af Ruslands hemmelige politi.

    Desværre tror de fleste arabere, her to århundreder senere, stadig på de løgne :(

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 11. januar 2013 @ 19:39

  14. (LFPC) og Nielsen

    At jeg komplimenterer Balder for et meget velskrevet indlæg (og ja, han skriver godt!), dét har ikke en skid at gøre med, at jeg er det mindste enig med ham på dette punkt, for i den henseende er jeg som de onde fundamentalistiske (pro)nazionistiske Hodjanere, minus en små 5%. Noget som også burde fremstå mere end 100% klart, i hvad jeg skriver, når emnet er jøder og Israel (læs eventuelt mine kommentarer under Marin Krasniktråden!).
    Tværtimod stiller jeg ham nogle allerhelvedes relevante spørgsmål, som jo er stik modsat dét, han siger multikultijødelobbyen står og ikke mindst arbejder for. Så læs venligst lige mit indlæg et par gange, og hvis du/I så stadig kan finde belæg for at jeg tilhører Baldersegmentet, så må du/I straks anskaffe jer en førerhund!

    Kommentar by A.R. — 12. januar 2013 @ 05:26

  15. @A.R.

    Beklager forsinkelsen, men jeg har ofte et behov for lige at tænke på noget andet et stykke tid efter jeg har begået et sådant langt indlæg.

    Et fremragende indlæg/miniessay! Men kan du ikke lige svare på ét meget simpelt spørgsmål i forhold til selvmordsjøderne? For der er jo en/et jødisk talemåde/ordsprog “I erindringen ligger frelsen!”. Er der ingen iblandt disse selvmordsjøder, der har tænkt bare en lille smule over, at muslimer altid har villet udrydde dem, og at de også aktivt samarbejdede med nazisterne i 30’erne og 40’erne? Dét virker så ulogisk, at jeg ganske ikke kan se hvordan disse ting hænger sammen!

    Tak for rosen, som jo allerede lægges dig til last af nogle hvis eneste udvej er at lukke munden på informerede mennesker som mig med stråmandsargumenter og en masse sentimentalt bræk. Vedkommende glemmer bare at de fleste mennesker som kan bruge deres forstand uden at være hæmmet af alt for store skyklapper godt kan skelne mellem mine logiske argumenter og dokumenterede fakta og hans sentimentale grædekoneretorik. Jeg vil tro at selv LFPCs “brothers in arms” indimellem krummer tæer over hans mangel på argumentation til fordel for at spille på følelser. Det er jo kun dem som psykologisk set er i samme båd der tager den slags alvorligt. Fjolser som ham giver folk som mig særdeles let spil hvis man vil se det fra den side.

    “Er der ingen iblandt disse selvmordsjøder, der har tænkt bare en lille smule over, at muslimer altid har villet udrydde dem”

    Sådan tror jeg ikke at “Jøderne” selv ser på det. Her kan jeg henvise til Bent Melchiors udsagn som jeg blandt andet publicerede i min kommentar i tråden om Krasniks kalotstunt

    “og at de også aktivt samarbejdede med nazisterne i 30’erne og 40’erne?”

    Tja, en håndfuld Muslimer gjorde tjeneste i den tyske hær under Handschar-brigaden, og den meget omtalte Mufti fra Jerusalem havde interesser i et samarbejde med Tyskerne, fordi han naturligvis var modstander af dem som holdt hans eget land besat; Briterne. Der er så vidt mig bekendt ikke noget fjendskab mellem Jøder og Muslimer før masseindvandringen af europæiske Jøder til Palæstina begyndte.

    Langt større muslimske delinger tog del i Anden Verdenskrig på Allieret side, hovedsageligt under britisk kommando.

    De albanske Muslimer opfattes af Jøderne som allierede, da de angiveligt frelste mange Jøder fra tyske hænder. Denne taknemmelighed er formentlig en del af motivationen for Albright og hendes ligesindede, da de advokerede for det beskidte angreb på Serberne, og gav Muslimerne endnu et brohoved i Europa.

    Se blandt andet det her: Rescue in Albania – One hundred percent of Jews in Albania rescued from Holocaust

    Og for yderligere at dokumentere min påstand om at det amerikanske angreb på Serbien (støttet kraftigt af den zionistiske lobby) netop var et eksempel på den “handel” som skulle hjælpe dem med at legitimere deres angreb på andre muslimske lande, se her:

    Når den ”humanitære” forklaring på NATOs og Danmarks militære støtte til muslimske separatisters krig mod de serbiske myndigheder ikke holder vand, trænger spørgsmålet sig på, hvad forklaringen så kunne være.

    Det gav den fremtrædende amerikanske senator Joseph Biden (selverklæret Zionist) svar på i en officiel udtalelse i 2005:

    If we get Kosovo right, Muslims around the world will be reminded how the United States came to the aid of Kosovo’s Muslim population and helped them build a strong, independent, multi-ethnic democracy.

    Sagt af den selverklærede Zionist Joe Biden. (fra dette indlæg)

    Serbien blev således ofret, dels på grund af Jøderne “gæld” til de albanske Muslimer som tog så godt imod dem, dels fordi det kunne give USIsrael et alibi i form af “muslimvenlighed”. Andre motiver havde vist noget med olieledninger og Rusland at gøre.

    “Dét virker så ulogisk, at jeg ganske ikke kan se hvordan disse ting hænger sammen!”

    Det hænger formentlig sammen med at du formentligt har taget for meget af den zionistiske “revisionistiske” propaganda for gode varer. Den kører netop frem med simplistiske forklaringer om jødisk / muslimske forhold, Muftihistorien og “salget af Mein Kampf går som varmt brød” osv. De har jo ikke fortalt dig de jødisk/muslimske “succeshistorier” så som Albanernes støtte til flygtede Jøder og mange andre af de mange små detaljer som det er overladt udskældte “antisemitter” som mig at gøre opmærksom på. Der er som altid mere end én side af en sag.

    I øvrigt er det citat som du tilskriver Jøder: “I erindringen ligger frelsen!” meget interessant.

    Jødisk religion er i høj grad rodfæstet i “erindringer” som er hovedsageligt bygget på myter. Det begynder med myterne i Bibelen, hvor det meste af “det jødiske folks historie” som faktisk bruges i en verdslig sammenhæng til at legitimere Israels oprettelse ikke støttes af historisk forskning. Der er ingen beviser for noget eksodus fra Egypten eller mangeårig ørkenvandring, heller ikke noget jødisk kongerige med “Kong David” som overhoved. Det meste af denne tidlige jødiske “historie” er ikke andet end bibelske myter ophøjet til virkelighed. Og vi ser denne tendens til at bøje historien efter behov på alle niveauer i det jødiske, og senere i det zionistiske verdensbillede.

    “Erindringer” er i høj grad et spørgsmål om hvad man vil erindre. Det er et kendt fænomen. Serberne tror på slaget på Solsorte-sletten, og i andre tider troede danskerne måske på at Dannebrog faldt fra himlen i Letland. Holocaust-paven, lystløgneren Elie Wiesel (og ditto Chil Rajchman) tror på gejsere af blod der spring op af jorden, og forskelligartede flammer af bålet alt efter hvilken nationalitet jøder der brændes for tiden. Denne fantasts bøger bruges faktisk i undervisnings-øjemed, og mens de fleste nok vil være skeptiske over nogle af de værste fantasifostre og “mirakler”, så bliver en del af de mindre løgne nok hængende hos en del folk, og fantasifostre bliver del af den halvofficielle fortælling.

    Jeg kunne opremse en uendelig række af vanvittige fantasihistorier som “holocaustoverlevende” har underholdt deres omverden med (en hel del af dem er gengivet på Balder Blog). “Storytelling” er den del af den jødiske mytebaserede selvforståelse lige fra starten af. Det er vigtigt for at forstå jødisk tankegang. Og her kommer Gilad Atzmon ind i billedet, da han er én af dem som virkeligt er gået i dybden med alle disse psykologiske mekanismer. Som Atzmon siger: Holocaustreligionen er lige så gammel som Jøderne selv

    Myten om det altid (uskyldigt) forfulgte folk var den del af selvforståelsen for Jøderne længe før de første Jøder satte deres ben i Europa. Man behøver i øvrigt ikke at være politisk enig med den venstreorienterede universalistiske humanist Atzmon, for at kunne indse at hans analyse af “jødiskhed” rammer ret godt plet.

    Jeg håber at dette besvarer dine spørgsmål. Kom gerne med flere.

    Og jeg kan ikke lade være med at gentage; læs Atzmons bog, det bliver man meget klogere af med hensyn til hvordan det ser ud på indersiden af mange jødiske hoveder.

    Du må gerne låne den af mig hvis du ikke vil betale for den.

    Kommentar by Balder — 12. januar 2013 @ 09:54

  16. Og så LFPCs sædvanlige skvalder, som ikke forholder sig på nogen måder til det skrevne. Det eneste konkrete jeg kan forholde mig til er hans kommentar om Rustad, som dog også igen bevidner LFPCs informationsniveau. Rustad diverterer jo selv med at han er Jøde, hvordan pokker kan det være at du ikke har opdaget dette i nu?

    Sådanne Israelvenner er vist mest til ulempe for deres egen sag.

    Og Nielsen snakker igen om “Balders løgne” – dog uden at komme nærmere ind på hvad han hentyder til.

    Hvis Israels overlevelse hænger på “forsvar” fremført af sådanne kapaciteter, så ser fremtiden særdeles mørkt ud for “the Promised Land”.

    Kommentar by Balder — 12. januar 2013 @ 10:10

  17. @15 Balder,

    Der er så vidt mig bekendt ikke noget fjendskab mellem Jøder og Muslimer før masseindvandringen af europæiske Jøder til Palæstina begyndte.

    Her har vi kimen til dine fejlkonklusioner. Læs venligst op på de muslimske kilder og læs venligst op på historien om det britiske mandatområde i Palæstina. Det muslimske jødehad er massivt, og det er uafhængigt af mængden af jøder i området. Allerede da der var ganske få jøder i området (altså FØR en “masseindvandring”) blev der begået organiseret kriminalitet, herunder mord, mod jøder i området, ALENE af den årsag at de var jøder. Lad mig skære det ud i pap: 1) Der boede MANGE muslimer i det britiske mandatområde. 2) Der kom ganske FÅ jøder til området, og deres antal voksede langsommere end muslimernes. 3) ALLEREDE DER bekæmpede muslimerne aktivt jøderne.
    Du medvirker til at sprede den “politisk korrekte” myte om at muslimernes had til jøder skyldes, at jøderne strømmede til et muslimsk område i hobetal som besættere. Naturligvis var der en zionistisk drivkraft bag en stor del af den jødiske indvandring, men faktum er, at der var organiserede muslimske forbrydelser mod jøderne i et BRITISK kontrolleret område, som historisk set er knyttet til JØDERNE, og at disse forbrydelser skete på et tidspunkt hvor jøderne var i kraftigt UNDERTAL i området og hvor den jødiske befolkningstilvækst var MINDRE end den muslimske befolkningsvækst. Så kom ikke og sig, at muslimerne ikke var interesseret i fjendskab med jøderne. Det var de fra DAG 1.

    Hvis du vil læse en meget sober og ukontroversiel gennemgang af fakta omkring muslimerne jødehad før og under 2. verdenskrig, så læs Halvmåne og hagekors af Klaus-Michael Mallmann og Martin Cüpper. Den er en god introduktion. Her dokumenteres det nøgternt og udogmatisk, hvordan muslimerne meget aktivt bekæmpede jøderne, allerede da der var ganske få jøder i området og mens muslimernes tal steg meget hurtigere end jødernes. For jeg synes, at det er meget trist, at du dybest set prøver at bekræfte den udbredte “politisk korrekte” myte, at jøderne tromlede ind over nogle stakkels muslimer, som blev til at forsvare sig mod denne fæle invasion. Den myte er meget langt fra sandheden, og den skjuler de virkelige årsager til muslimernes jødehad.

    Kommentar by Vest — 12. januar 2013 @ 12:32

  18. @17

    P.S. Og misforstå mig ikke. Jeg er ikke nogen særlig fan af Israel. Jeg er heller ikke nogen særlig antagonist. Der er gode og dårlige ting at sige om Israel. Men sammenlignet med de andre lande i den region er Israel en OASE af civilisation.
    På samme måde er jeg hverken særlig tilhænger eller modstander af den jødiske minoritet i vestlige lande. Ideelt set boede jøderne i deres eget land ligesom andre folk. Men sammenlignet med andre mellemøstlige minoriteter har jøderne tilpasset sig glimrende og har en lang historie i Europa. Derfor har jeg ikke noget problem med at de er her. Der er ca. 5.000 jøder i Danmark. Det fungerer fint. Til sammenligning er der 250.000 muslimer. Det fungerer overhovedet ikke. For hvert problem du kan nævne ved jødernes tilstedeværelse i Danmark skal jeg gladeligt nævne 10 problemer med muslimernes. Og nej, det er ikke de 5.000 danske jøders skyld, at vi har 250.000 muslimer i landet.

    Kommentar by Vest — 12. januar 2013 @ 12:47

  19. Balder

    Tak for dit lange og meget udførlige svar! Mit problem i den henseende er jo, at jeg er hardcore fundamentalist i forhold til fairness- og retfærdighedsprincippet, i og med at jeg mere end gladeligt lytter til alt og alle, for det kunne jo være så slemt at man måske ligfrem kom til at lære noget. Eller så vil jeg bare have en så nuanceret og mangefacetteret tilgang til fakta og den faktuelle virkelighed, som overhovedet muligt. Men det er desværre ikke alle ovre på vores side som anser det som en god ting, for jeg må engang imellem forsvare den anden side (venstre), når der går for meget refleksautomatreaktion i det der ytres om dem. For evnen til at nuancere er desværre ikke altid lige god herovre, så jeg forsvarer engang imellem den anden side, hvis jeg har en konkret viden om at det der ytres ikke er (helt) korrekt. Alt andet vil være ussel smålighed, for fakta er nu engang fakta.

    Ellers så har Vest svaret på nogenlunde det samme, som jeg selv ville have skrevet til dig. Og hvis du ikke allerede har (læst) bogen, så kan det jo være, at der stadig er lidt udsalgsrester fra sidste vinters bogudsalg på lager et eller andet sted.

    Kommentar by A.R. — 13. januar 2013 @ 06:08

  20. @Vest

    Jeg skal straks indrømme at jeg ikke har beskæftiget mig meget med hvad Jøder og Muslimer foretog sig inden den zionistiske indvandringsbølge. Derfor skrev jeg også “vist”.

    Men selv om du kan have en pointe der, så er alle mine konklusioner jo ikke fejlbehæftet af den grund. Selv om der har været strid og kævl mellem Jøder og Muslimer inden masseindvandringen af europæiske Jøder til Palæstina begyndte så er denne indvandring ikke legitimeret derved. Lige som end ikke alle tyskernes samlede forbrydelser under Anden Verdenskrig retfærdiggør den udryddelsespolitk som blev foreslået i “Germany must Perish” og Morgenthauplanen, og som vi ser udført med modernere midler med alle hvide nationalstater som mål i stedet for bare Tyskerne.

    “Og nej, det er ikke de 5.000 danske jøders skyld, at vi har 250.000 muslimer i landet.”

    Nej, det er det nok ikke direkte – i hvert fald i Danmark. Men se på USA, Frankrig og Storbritanien (de andre nævnte lande er linket der), her er det tydeligvis Jøder der har ført an i alle disse bestræbelser.

    Men for at forstå hvorfor Jøder udgør en trussel mod de europæiske nationalstater, skal man have hele ligningen med. Dvs. alle de samfundsnedbrydende aktiviteter som Jøder har stået bag i tidens løb, ikke mindst Frankfurterskolen, og jødiske pengefolks opbakning bag en lang stribe krige og revolutioner fra den franske revolution til i dag, hvor beviserne for zionistiske Jøders vedvarende agitation for den ene krig efter den anden er veldokumenterede. Dertil nutidens fortsatte stærke jødiske aktivisme for censur og mod ytringsfrihed, for multikultur og indvandring so allerede er nævnt. I næsten alting påvirker Jøder hovedsageligt i antinational retning. Hvem er igen de højestråbende politikere mod den nuværende liberale amerikanske våbenlov? Og for legalisering af et to cifret milliontal af mexicanske indvandrere? Ville vi have set den nuværende masseindvandring uden ‘holocaust’? Jeg tror det næppe.

    Men det er da rart at vi kan diskutere disse ting og være uenige om detaljerne uden at vi skal komme med stråmandsargumenter og beskyldninger om iboende “jødehad”, og irrationelle motiver, så tak for det.

    Diskussionen i almindelighed kommer nok til at vare længe i nu, og grunden dertil er blandt andet at sagen har enormt mange facetter, og at et overblik kræver en stor mængde viden, i et samfund hvor de herskende paradigmer modvirker og næsten forbyder de rationelle kolde og klare analyser. Historieskrivningen er blevet monopoliseret og korrumperet, og dens primære fokus er nu hjernevask til fordel for paradigmet.

    Kommentar by Balder — 15. januar 2013 @ 09:04

  21. […] ‘våbenlobbyen’, den ulidelige journalist Dorthe Krogsgaard bruger bevidst ordet ‘våbenlobbyen‘ i hver anden sætning. Samtidig omtaler de Hussein Obamas brug af ‘executive […]

    Pingback by DanMarx Radio og USA’s våbenlovgivning « Hodjanernes Blog — 15. januar 2013 @ 09:13

  22. ->20 Balder

    Bemærk lige Balders brug af anførselstegn: ” ‘holocaust’ “.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 15. januar 2013 @ 10:05

  23. @A.R.

    “Mit problem i den henseende er jo, at jeg er hardcore fundamentalist i forhold til fairness- og retfærdighedsprincippet, i og med at jeg mere end glædeligt lytter til alt og alle, for det kunne jo være så slemt at man måske ligefrem kom til at lære noget.”

    Jeg tror jeg har det nogenlunde lige som dig hvad det angår. Jeg kunne ikke drømme om at opfinde noget eller klynge mig til myter for at få mine påstande og pointer igennem. Rationel tænkning er den ene side af sagen, og moralsk ubestikkelighed og konsekvens er nødvendige for at man kan tåle at se sig selv i spejlet bagefter, og for på sigt at kunne bevare selvrespekten.

    Og kun med et stærkt fundament som basis kan man gøre sig nogen som helst illusioner om at kunne ændre lidt på verdens skæve gang i positiv retning. Det er i hvert fald hvad jeg tror på, selv om verden også har bevist at bedrag i mange tilfælde kan give nogle solide gevinster på kort sigt. Jeg tror allivel at ærligheden varer længst. En af de fordele som jeg oplever det er, at hvis man holder sig til denne linje, behøver man ikke at være bange for at komme til at modsige sig selv, eller have problemer med at få en indre sammenhæng i tingene, for så kommer dette næsten helt af sig selv.

    Fakta og sandheder kan dog være særdeles farlige ting og sager at lade sig konfrontere med, især hvis man har meget udtalte eller dogmatiske overbevisninger. For har man først accepteret visse fakta og indset visse sandheder, så kan man nemt komme ud for svære valg; vil man sige (sin) sandheden højt (eller handle efter den), og dermed risikere at komme til at stå alene udenfor det dominerende paradigme, eller vil man hellere holde gode miner til slet spil, fortsætte med sin hidtidige kurs og på sigt fortrænge den ubehagelige viden. Det svækker én selv og ens argumenter indefra. Løgneren skal hele tiden tænke sig om, og huske hvilke løgne han har fremført ved tidligere lejligheder, mens man er fri for sådanne problemer når man følger sin indre logik med ærligheden i behold.

    Det er langt nemmere at sige; ‘jeg gider ikke læse hvad jødehaderen Balder skriver’, end at skulle slå en krølle på sig selv bagefter, når man har læst noget som er logisk, veldokumenteret og svært at gendrive, noget som man ikke kan integrere i sit nuværende trossystem. For så skal man enten bekende kulør og ændre sit trossystem, eller også være tvunget til at være utro mod sig selv.

    Det er nok ikke de sidste ord som er sagt i denne sag, men tak for denne gang.

    Kommentar by Balder — 15. januar 2013 @ 10:38

  24. @LFPC

    For mig at se har du med dine mange intetsigende kommentarer om dette emne sat dig udenfor det selskab som jeg kan tage alvorlig, selv om du ind i mellem skulle have en lille pointe, og selv om jeg godt kunne komme med en uddybende forklaring på hvorfor jeg sætter begrebet ‘holocaust’ in anførselstegn. At gå yderligere i diskussion med dig om dette emne er at kaste perler for svin, for du er kun ud på at provokere, og argmenter har vist sig at være spildt på dig i denne sammenhæng. Desuden bryder jeg mig ikke om at diskutere med folk som konstant føler behov for at udtrykke deres intense had, og gennemsyrer deres indlæg med nedsættende ord, stråmandsargumenter og falske beskyldninger. Bye bye.

    Kommentar by Balder — 15. januar 2013 @ 10:52

  25. ->24 Balder

    Jeg har nu heller ingen ambitioner haft om at mine kommentarer til dig skulle være oplæg til debat. Som jeg har skrevet flere gange kan jeg alligevel aldrig vide hvad der foregår inde i hovedet på dig, hvad der virkelig driver dig. Mine små stikpiller er mere tænkt som forsøg på at skabe opmærksomhed om det jeg ser som karakteristiske træk ved din stil og argumentationsform, og så overlade til læseren selv at konkludere om der monstro er en tendens.

    Lad mig sige så meget: Du mangler i alarmerende grad evne til at reflektere over din egen besættelse af det lille antal jøder i verden, og til hvilke signaler du sender når du igen og igen føler behov for at latterliggøre mindet om stor ondskab og lidelse – “holocaustprinsesse”, ” ‘holocaust’ “, osv. Du piver og piver over at være misforstået, og du fatter ikke hvorfor du bliver dette, lukket inde i din egen lille boble som du er.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 15. januar 2013 @ 11:07

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper