23. maj 2007

USA har (altid) skylden

Uanset hvilken geopolitisk problemstilling der er til debat, så er det altid USA’s skyld. Ligenu er der interne uroligheder i Libanon, og Orientering’s Lars Møller-Rasmussen aflirede trofast Seymour Hersh seneste fantasi desangående. USA svingede selvfølgelig taktstokken. Mogens Rukov er spot on i et godt læserbrev i dagens Jyllandsposten.

Det er utroligt, hvad journalister, ikke mindst DR-journalister kan komme op med.

Det skriger til himlen af uoprigtighed og mangel på realitet. Det er en slags forførelseskunst, som skridt for skridt fører os ud i et fantasiland. Jeg forstår godt, at Harry Potter og Tolkien og sådan noget nyder så stor opmærksomhed. Fantasy er vores oplysningshorisont.

Lige for øjeblikket næsten tvinges vore journalister til at omtale mordene mellem de store fraktioner i de palæstinensiske områder, Hamas og Fatah. Den tvang varer ikke længe. Kun så længe, som visse udenlandske medier, der er knapt så fantasy-prægede, fastholder deres bundethed til realiteterne…

Nu har de hjemlige journalister fundet deres nøgle til begivenhederne. USA er nøglen til, at Hamas og Fatah slår hinanden ihjel.

Det har i hvert fald den dybt mistænkelige, DR-udsendte medarbejder, Steffen Kretz, fundet ud af.

Nu er myrderierne spiselige for vores journalister. Nu har de ligesom fundet den rygende pistol.

Den ligger i Washington. Washington er arnestedet for alt ondt i verden. Også når det aktuelle mord sker i Gaza. Hvis man er dansk journalist.

I 21-TV Avisen 15/5 bliver Kretz spurgt fra studiet i København, hvad der sker dernede. Studiet har allerede lagt op til svaret.

Kretz begynder med at sige, at USA har givet Fatah 50 mio. dollars til at styrke sine soldater, så de kunne gå imod Hamas. Nu ser man altså resultatet af denne støtte. 500 Fatah-folk er vendt hjem fra træning i Egypten.

Derfor slår Fatah og Hamas hinanden ihjel i Gaza.

Under den første intifada hørte jeg igen og igen og læste i aviserne, at over 2.000 palæstinensere er blevet slået ihjel.

Man fortalte ikke, hvem der havde slået dem ihjel. Man lod folk tro, hvad de ikke kunne lade være med at tro, at det var israelerne, der stod bag.

Henimod slutningen af intifadaen var tallene flg.:

Stort set ligeligt fordelt mellem israelere og palæstinensere som årsag til drab. Ca. 1.220 palæstinensere var slået ihjel af israelere. Næsten lige så mange, nemlig 1.130, var slået ihjel i indre opgør af palæstinensere, strækkende sig fra fraktionskampe til æresdrab (hvem tvivler i dag på, at sådanne finder sted?) til afskæring af bryster på kvinder, der anklages for at være prostituerede (horer, som det nu lyder i det danske offentlige rum)…

Nu gentager journalisterne stuntet med at vende kanonen den modsatte vej af, hvor de skyldige står.

Jeg anbefaler, at man nægter at betale licens til den slags.

Jeg anbefaler også, at man allerede nu samler data ind til et kommende retsopgør med journalister og ligesindede fantasy-magere.

For man skal ikke være sikker på, at der ikke kommer et opgør eller en sandhedskommission efter den igangværende krig mellem Europa/USA og islamisterne.

9 Comments »

  1. Lars Møller Rasmussen står for mig som noget helt særligt i dansk “journalistik”. Første gang jeg rigtigt lagde mærke til ham, var da han lancerede teorien om, at det var USA selv, der stod bag terrorangrebet på WTC…

    Han gjorde selvfølgelig opmærksom på at, det var en historie han havde fra en amerikansk venstrefløjshjemmeside… det overrasker vel ikke at DR frekventerer sådanne sites med jævne mellmrum og henter journalistisk inspiration herfra.

    Men alene det faktum at han viderebragte historien i P1 bekræfter sådan set bare, at han er kommet på den rette hylde hos USA haderne på DR… loonies hele bundet

    Kommentar by Flemming — 23. maj 2007 @ 08:58

  2. “Jeg anbefaler også, at man allerede nu samler data ind til et kommende retsopgør med journalister og ligesindede fantasy-magere.

    For man skal ikke være sikker på, at der ikke kommer et opgør eller en sandhedskommission efter den igangværende krig mellem Europa/USA og islamisterne.”

    Jeg er helt enig med Rukov, især i det jeg har citeret ham for.

    Af samme grund har jeg flere gange anbefalet Møller, at sikre sig en sikkerhedskopi af hans arkiver på, gemt af vejen et sikkert sted.

    Det arkiv kan blive guld værd en dag.

    Man kan jo så iøvrigt håbe, at mange andre gør det samme og gemmer deres oplysninger til senere brug i et retsopgør.

    Står det til mig, kommer det til et retsligt opgør en skønne dag. Jeg mener, at store dele af det der kaldes journalistik i Danmark idag, næppe kan betegnes som andet end løgn, manipulation, hetzeri, socialistisk propaganda, omgang med og støtte til landets fjender, og til tider decideret landsforræderi.

    Kommentar by Mackety (Islamofob) — 23. maj 2007 @ 09:15

  3. Og det er forøvrigt ikke kun journalister, der bør søges et retsligt opgør med en dag, selvom de ofte er de værste.

    Hvorfor er det for eksempel, at dunkle kræfter forsøger at sabotere Bent Jensens forsøg på at få sandheden frem i lyset?

    Kommentar by Mackety (Islamofob) — 23. maj 2007 @ 09:18

  4. Jeg har lige sendt DDR en skitse til udvidelse af førerbunkeren i Plørestaden. Til 3 mia og med deres sædvanlige budgetstyring (=mangel på samme) skulle det nemt kunne blive til 10 mia. – Så hvis de ikke fatter, at DR er moralsk og journalistisk fallit, så kan de da forhåbentlig gå økonomisk fallit…

    – Men ikke-betalt licens er naturligvis også en prisværdig strategi og demokratisk ytring, Rukov.

    Lad dem visne…

    Kommentar by Nicolai — 23. maj 2007 @ 09:43

  5. Ret skal være ret, at USA har givet Fatha penge som modvægt til Hamas så de kan bekæmpes, er så vidt vist god nok.

    Kommentar by Per N — 23. maj 2007 @ 10:39

  6. Altså Kim hvad er det for et vækkeur din server bruger, den er 1 time bagud.

    Kommentar by Per N — 23. maj 2007 @ 10:41

  7. Og hvis USA ikke havde givet penge til Fatah ?? Havde der så været fred ?? Ha- Ha den er der vist ingen der tror på !!Jo for resten: DR journalisterne.

    Kommentar by Luffe — 23. maj 2007 @ 12:34

  8. ” Hvem har brug for al-Qaeda, når fjenderne af den Frie Verden har de Vestlige medier på deres side ?”

    ( Melanie Phillips på hendes hjemmeside.)

    Ja, Kim, også jeg håber du har et godt gemmested til dine sikkerhedskopier !

    Kommentar by vivi andersen (Islamofob) — 23. maj 2007 @ 13:57

  9. P2 ORientering har de seneste haft een rolle, nemlig af være Det Radikale Venstres og andre kulturradikales støjsender.

    Ideen til programmet er såmænd rigtig god og programmet var for en 5-6 år siden ganske glimrende, men er efterhånden “radikaliseret” i sådan en grad, at det kræver en brækspand i nærheden hvis man lytter til det.

    Typiske holdninger på programmet :

    – Det er syndt for de kriminelle.
    – Det er USA’s skyld.
    – Det er Dansk Folkepartis skyld.
    – Islam er da harmløs.
    – Det er umenneskeligt at afvise asylansøgere.
    – og meget mere i samme rille… :-(

    Kommentar by Tolder — 23. maj 2007 @ 14:39

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper