23. maj 2007

Niels Lindvig i Chavez-apologi: RCTV bruger ytringsfriheden som skjold

Pressefriheden har altid være et af fikspunkterne for Orientering på P1. Når ‘uafhængige’ journalister på den yderste venstrefløj kritiserer Vestens mediedækning af eksempelvis Irak-krigen, så gengives og refereres synspunkterne med tung alvor. Når en venstreradikal dokumentarist som John Pilger gæster Skandinavien, ja – så er det i sig selv flere indslag værd. Ligeledes i forhold til den konkrete udenrigspolitiske dækning. Mordet på den Putin-kritiske Anna Politkovskaya er næsten blevet en føljeton, og mange vil nok huske Bette de fine Lichts daglige tirader imod den nuværende italienske ministerpræsident Berlusconi, fordi han privat ejer Mediaset, omfattende flere landsdækkende tv-kanaler.

Case Venezuela.

Der er to store landsdækkende tv-kanaler i Venezuela. Det statsejede VTV (Venezolana de Televisión), og det ikke-statsejede RCTV (Radio Caracas Television). Den første er tro mod den nuværende præsident Hugo Chavez, den anden fungerer som oppositionens talerør. Den 28. december sidste år proklamerede Hugo Chavez i en tale at han ville lukke RCTV, og det sker nu på søndag kl. 24.00 – selvom lukningen bestemt ikke er en vindersag for Chavez.

Således kommenterede Orienterings Niels Lindvig igår lukningen af RCTV. Jeg var målløs. Små otte minutters utilsløret apologi for Hugo Chavez’ afdemokratisering i et program P1 selv betegner som det journalistiske flagskib. Herunder transkriberet i fuld længde.

Karen Secher, Intro: Og nu på søndag lukker Venezuelas længste landsdækkende private radio- og tv-station RCTV. Lukningen sker ikke frivilligt, men skyldes at regeringens radio- og tv-nævn har nægtet at forny RCTV’s sendetilladelse. Venezuelas præsident Hugo Chavez har længe beskyldt stationen for at være delagtig i det kup, som omend kortvarigt blev gennemført imod ham i 2002.

Lukningen af RCTV har ført til omfattende demopnstrationer med mange tusinder i Caracas og bekræfter manges opfattelse af, at det står skidt til med demokratiet og ytringsfriheden i Venezuela under Hugo Chavez. Og Internationalt har RCTVs skæbne også vakt kritik, blandt andet fra organisationen Reportere uden Grænser.

Og i disse dage er en delegation fra EU i Venezuela for at besigtige situationen.

Det ligner et klokkerent forsøg på at lukke munden på oppositionen. Er det det Niels Lindvig?

Niels Lindvig: Sådan ser det ud på overfladen i det mindste, men hvis man graver lidt dybere ned i Venezuelandsk pressehistorie, når man ser på hvordan – især tv-stationerne og også nogle af radiostationerne gebærder sig i Venezuela, så vil jeg sige – næsten sige, at deres journalister – det er på tide de får lukket munden på RCTV, fordi det har været en hæslig omgang journalistik de har leveret igennem årene. Viderebragt de værste historier uden hold i virkeligheden, den har blandet sig aktivt i politik, været medspiller i kupforsøg, nu var det så tilfældigvis et kup imod Hugo Chavez, så man kan næsten ikke fortænke ham i at ville hævne sig på stationen – om det så er klogt, det kan være et andet spørgsmål. Men i hvertfald har det ikke været journalistik sådan som vi oplever det, der har været bedrevet i lange perioder på RCTV, tværtimod har man grebet enhver chance man kunne til at bruge ytringsfriheden som skjold for i virkeligheden at føre en kampagne-journalistik, som man skulle tro var løgn.

Karen Secher: I hvis interesse?

Niels Lindvig: Ja, i oppositionens interesse først og fremmest. Man skal huske på at da Chavez kom til magten, der havde de samme mennesker i Venezuela siddet ved magten i mange årtier, og de har aldrig været glade for at give den fra sig. Det er også de mennesker som ejer mellem 75 og 80 pct. af medierne i Venezuela idag. De har altid ejet medierne, de har altid kunnet styre den, de kan ikke styre regeringen, men derfor bruger de selvfølgelig medierne til at svine regeringen til. Det er ikke så unormalt, det er mere måden man har gjort det på, og hvor langt man har været parat til at gå, og der er jo heller ikke noget at sige til at de mennesker, som har haft al indflydelse i Venezuela, meget nødigt giver den fra sig. De er blevet meget meget rige af den Venezuelandske olie, som Hugo Chavez selvfølgelig også har slået det op på internationalt. Det er købt og betalt journalistik, hvis ikke man gør som ejerne siger, så ryger man ud. Så det har været kampagne-journalistik langt langt hen ad vejen, og virkeligt været ræderligt at se og høre på.

Karen Secher: Men der har jo været organisationer, såsom Reportere uden grænser, Europaparlamentet der har udtrykt bekymring. Tager de så fejl?

Niels Lindvig: Ja, det gør de. Nu ved jeg ikke med Europaparlamentet, hvad de når frem til, for de er over og undersøge sagen nu, og det kan da godt være at Europaparlamentet, når deres udsendinge kommer hjem og skal lave en rapport her sidst på ugen, nok inden RCTV forsvinder fra æteren, for ellers ville den blive kritisk, fordi man ikke gerne ser at man lukker munden på en sådan radio- og tv-station. Det kan jeg da som journalist godt forstå, at man ikke skal, men faktum er også at hvis de samme EU-parlamentarikere skulle leve med en sådan radio- og tv-station selv i Strassbourg eller Bruxells, så ville de lukke en med det samme, fordi den overtræder simpelthen alle regler for anstændig opførsel, og har gjort det, og ville have meget svært ved at begå sig i USA eller i Europa uden evindeligt at sidde i retsale, fordi man ville få så mange retsager på halsen for den form for journalistik man bedriver, så jeg tror heller ikke EU-parlamentarikerne ville forsvare stationen hvis den lukkede i Europa, og opførte sig ligesådan. Såh nej, nu får vi at se hvad de siger.

Reportere uden grænser er en, ja, selvbestaltet organisation, og har især i spørgsmål om Cuba og Venezuela udemærket sig ved, at de har nogle meget sære standpunkter på de to lande. Det kan man mene om hvad man vil, men, men problemet med Reportere uden grænser er at de altså tildels er betalt af noget der hedder National Endowmend for Democracy i USA – Øhh, som hmm vil – er en organisation som sigter på at ændre tilstandene på i andre lande, i hvertfald – lad os sige det på den måde. Og og de får også penge fra noget der hedder Center for a Free Cuba i USA, og det er alle sammen, og det er begge to interessegrupper, som tager sigte på at ændre situationen i disse lande. Det kan undre mig, og har altid undret mig at Rapportere uden grænser ville tage imod midler fra disse organisationer, ville gøre det, og i den henseende bliver de ganske utroværdige når man taler om Venezuela og Cuba. Det er en skam.

Karen Secher: Men der er alligevel et stykke vej fra at være utilfreds med en tv-station, syntes den er underlødig, eller bedriver dårlig journalistik, til så at lukke den. Altså – hvad vil Hugo Chavez opnå ved det?

Niels Lindvig: Ja, det er der, men for ham er det selvfølgelig traumatisk et eller andet sted henne, at man oplever en tv og radio-station, slå sig sammen med kupmagere, og den mand som så bliver indsat som ny præsident eller overgangsfigur, og fjerner Højesteret og fjener parlamenterne Nationalforsamlingen og alt muligt – at medierne møder op og sværger ham troskab på kupnatten. Det er selvfølgelig problematisk for Chavez, så han er på en hævner, det er der ingen tvivl om, hvad han så vil med det, det kan man undre sig lidt over, for faktisk så har de radio- og tv-stationer som har været meget kritisk overfor ham, de har ændret tonen en lille smule i de senere år, fordi de ved godt han går efter dem. Det er heller ikke alt for godt, selvfølgelig, det han siger han vil – det er at han vil skabe en national public service-station som skal lave radio og tv. Nu er der ikke så mange der tror på at Hugo Chavez vil holde nallerne fra at blande sig, for det ligner ham ikke, så man har ret til at have en vis portion skepsis overfor hvad han har gang i. Men samtidig retfærdiggør det ikke den type journalistik RCTV har bedrevet, og eftersom de aldrig har undsagt den selv, eller beklaget den, så kan jeg ikke have ondt af at de bliver lukket, men jeg kan også godt være bekymret over for hvad det er Hugo Chavez vil. Det er ikke særligt klogt i lyset af, at omverdenen altid er meget hurtig til at fordømme Chavez, som en despot og diktator, også selvom han ikke er det.

Karen Secher: Men tusinder går alligevel på gaden for at demonstrere imod lukningen. Hvorfor er den så så populær – hvis det er så ringe og så gennemskueligt kampagnejournalistik?

Niels Lindvig: Nu må man. Det er altså lige netop den station der sender Hvem vil være millionær og en masser soap-operas, og sådan noget i Venezuela, og det kan folk godt lide. De er lidt bekymret over at alle de her brasillianske farvelade-komedier og så videre, og gameshows. Det er jo en station som ejes af folk som har et stort netværk ud over hele Latinamerika og USA også. Så de har de populære shows, og dem vil folk jo helst ikke undvære, og derfor vil de også – mange af dem gå i demonstration for at bevare.

Karen Secher: Tak, Niels Lindvig, Orienterings Latinamerika-medarbejder, for den analyse.

På det såkaldte Press Freedom Index der årligt udarbejdes af Reportere uden grænser, kan man se at Venezuela og Cuba er placeret som henholdsvis, nummer 115 og 165 ud af ialt 168 lande.

  • Reporters sans frontier – Russia: Anna Politkovskaya.
  • Reporters sans frontier – Reporters Without Borders issues its 2007 annual press freedom survey (s. 55 om Cuba, s. 66 om Venezuela).
  • Opdate 25/5-07. Orientering sendte igår et indslag om ‘den franske medieverden’. Problemet var her ‘Sarkozyiseringen’ af medierne, der konkret viste sig ved at et større dagblad ikke trykkede en smædeartikel om Sarquzy kort før valget.

    21 Comments »

    1. Det herlige ved de nye tider i dansk politik her i det 21. århundrede er, at socialisterne tydeligvis bliver stadigt mere desperate og derfor stadigt oftere kommer til at afsløre sig selv.

      Denne rendyrkede apologi fra Lindvigs side, vil næppe gøre noget godt for DR’s image.

      Herligt, herligt!

      Kommentar by Mackety (Islamofob) — 23. maj 2007 @ 12:50

    2. Sjovt nok synes jeg at kunne genkende mange af de ting RCTV bliver anklaget for som noget DR selv gør sig skyldig i. Altså kampagne mod den sidende regering, oppositionens talerør, underlødig journalistik m.m. Så lad os da tage konsekvensen af deres egne udtallelser og lukke DR eller blot holde op med at betale licens. Hvis der er nok, som holder op med at betale, så skal det nok lukke af sig selv, når de ikke længere kan betale propagandisternes løn:+)

      Kommentar by Jacob — 23. maj 2007 @ 13:13

    3. Hvor sender du ikke en klage til DR, Kim?

      Jeg ville gerne, men det ville nok virke underligt fordi jeg ikke gider betale licens :0)

      Desuden så må det da være interessant at se hvordan P1 kan retfærdiggøre bare at snakke en person efter munden der tydeligt vil det totalitære.

      Kommentar by MiniMI — 23. maj 2007 @ 13:26

    4. Hmm..lyder som om at RCTV herhjemme ville være blevet lukket og personerne bag burret inde efter den nye terrorlov..??

      Kommentar by Allan — 23. maj 2007 @ 14:41

    5. Jamen det er da en herlig lille sag – for med nøjagtig de samme argumenter burde regeringen så lukke for DR’s sendetilladelse da denne kanal har gjort sig skyldig i nøjagtig de samme slemme, slemme forseelser som RCTV.

      Underligt at man fra DR’s side ligepludselig har travlt med at kritisere Reporters without borders i denne sag når organisationens øvrige konklusioner tages imod med kyshånd og med den sædvanlige form for kildekritk der kendetegner DR’s journalistisk: Nemlig ingen hvis det undersøtter en venstre-vinkling af nyhederne.

      Kommentar by Vantroende — 23. maj 2007 @ 14:44

    6. Ja ja, Allan helt klart, RCTV bedriver terrorvirksomhed, hvilket åbenbart har været lovligt i Venezuela, indtil uvæsnet blev slaget ved præsidentielt dekret.

      Det har vi fra pålidelig kilde; Niels Lindvig, Orienterings fascist-socialist-propagandist for Latinamerika, aflønnet af den danske stat.

      I øvrigt er det glædeligt at Venezuela har sikret sig den handlekraftige Hugo kan blive siddende på livstid.

      Kommentar by DMX — 23. maj 2007 @ 15:03

    7. Human Rights Watch har også kritiseret lukningen:
      Venezuela: TV Shutdown Harms Free Expression
      http://hrw.org/english/docs/2007/05/22/venezu15986.htm

      Gade vide om de så også er utroværdige nu? De får jo trods alt deres penge fra George Soros og han er jo amerikaner, hvilket tilsyneladende medfører man er utroværdig.

      Hvordan kan Lindvig få sig selv til at sige følgende:

      faktisk så har de radio- og tv-stationer som har været meget kritisk overfor [Chavez], de har ændret tonen en lille smule i de senere år, fordi de ved godt han går efter dem.

      uden selv at høre at det er helt galt?

      Kommentar by Lars — 23. maj 2007 @ 15:28

    8. @ 4

      Næ. Det lyder som om RCTV helt er identisk med alle de værdier som DR pryder sig med.

      At Allan ikke fanger ironien er intet nyt.

      Hey Allan; Har du stadig ikke lyst til at oplyse os om Public Service loven ?

      Kommentar by DaLi — 23. maj 2007 @ 16:07

    9. @ 4. Hvorfor har vi i Danmark så tilladt den kurdiske tv-station ROJ TV at fortsætte sine transmissioner fra Danmark, selvom den tyrkiske regering mener, at den propaganderer for terrorvirksomhed?

      Hvis der herskede columbianske tilstande i Danmark, havde vi vel lukket den for længst, og bare taget den tyrkiske regerings ord for gode varer?

      Kommentar by Henrik — 23. maj 2007 @ 16:18

    10. x

      Kommentar by Peter — 23. maj 2007 @ 16:19

    11. Hva’ Kim, er du begyndt at censurere, eller er teknikken gået kold?

      Det er tilsyneladende ikke muligt at kommentere Bent Jensen-sagen…?

      Kommentar by Peter — 23. maj 2007 @ 16:21

    12. Niels Lindvig er så venstreorienteret, at han også, hvis han havde levet dengang, ville have forsvaret Hugo Chavez historiske åndsfælle, den ekstremt venstreorienterede socialist Adolf Hitler.

      Kommentar by sus — 23. maj 2007 @ 19:43

    13. Det er mig en kilde til evig undren, at folk finder sig i frivilligt at betale licens til DR. Jeg fatter det simpelthen ikke. Det må jo være en form for masochisme.

      Jeg forstår godt, at du er målløs, Kim. Niels Lindvig pisser på al demokratisk og journalistisk anstændighed med sin tirade. Til overflod tilsviner han de af sine egne kolleger, der lider under despoter og totalitarisme.

      Manden er en skamplet på sin stand, og Dansk Journalistforbund burde tage ham i hoved og røv og kyle ham ud. Ikke at jeg forventer at se det ske. Desværre.

      Kommentar by S — 23. maj 2007 @ 20:19

    14. Jeg mangler ord. Tak for at du endnu en gang dokumenterer den venstreorienterede journalistik – eller hvad nu man skal kalde den – på DR.

      Kommentar by Morten Sørensen — 23. maj 2007 @ 21:30

    15. Ikke engang Hitler praktiserede censur, Goebbels roste den Tyske journaliststand, for at være så “velopdragne”, at censur ikke var nødvendigt.

      Vi lever i 2007, og selv et civiliseret, højtuddannet land som Danmark vrimler det med demokratianalfabeter – “mod dårer kæmper selv guderne forgæves”, for at citere Schiller.

      Hvad angår kuppet mod Chavez, ligger det en del år tilbage, så kan ikke være hovedårsagen. Derudover ville en indblanding i kuppet kun betyde at personer som det kan påvises var direkte involveret, skal evt. stilles for en ret.
      At nedlægge et frit medie, findes der ikke den fjerneste undskyldning for.
      jeg kan godt forstå at underkæben hang på Kim, da han hørte det der.
      Afmeld jeres licens på stedet, i som ikke allerede har gjort det.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen ( islamofob ) — 23. maj 2007 @ 21:43

    16. Hør Kim, fikser du snart det problem med Bent Jensen-tråden?

      Jeg kan stadig ikke få indlæg accepteret under dén tråd…?

      De løgne, som du videreformidler fra hans kronik i Berlingske, skal jo ikke få lov at stå uimodsagte… ;-)

      Kommentar by Peter — 24. maj 2007 @ 00:16

    17. Nåh, Peter
      Hvad er det for nogen “løgne” fra Bent Jensen, du hentyder til ?

      Kommentar by Dansk Realist — 24. maj 2007 @ 07:23

    18. -> 16 Peter

      “Hør Kim, fikser du snart det problem med Bent Jensen-tråden?

      Jeg kan stadig ikke få indlæg accepteret under dén tråd…?”

      Jeg lukker aldrig af for muligheden for at kommentere på ældre tråde, og tænkte først at din kommentar blot skulle godkendes. Den lå ikke i bakken, så jeg tog et kik i Akismet-filteret (der foreløbigt har stoppet 600.000 ‘indlæg’), og mærkeligt nok lå din Bent Jensen-kommentar blandt 122 viagra-reklamer. Flere har haft samme problem, som jeg ikke har en logisk forklaring på. Et godt råd. Gem indlæggene i txt-format før du sender, og giv mig så lyd, hvis det ikke er kommet online indenfor.. et lille døgn.

      Kommentar by Kim Møller — 24. maj 2007 @ 08:43

    19. ->18 Jeg har mange gange fået noget igennem ved at lave mellemrum i webadresser. Måske tror dit filter at man spammer med links til reklamer? Det kan dog næppe være links der har blokeret Peter-varm-luft, da han jo ikke ligefrem er interesseret i noget så konkret som referencer og dokumentation. Måske er det et intelligent filter som blokerer ham ud fra en vurdering af kvaliteten?

      Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 24. maj 2007 @ 09:03

    20. Nu må du i gang igen hr. Møller
      http://www.180grader.dk/nyheder/DR-journalist_I_orden_at_lukke_tv-station.php

      Kommentar by Drokles — 29. maj 2007 @ 01:45

    21. “Men i hvertfald har det ikke været journalistik sådan som vi oplever det, der har været bedrevet i lange perioder på RCTV…”

      Hmm… Nu er journalistisk metode jo generelt forskelligt fra land til land… Hvis dét skulle være et argument for, at lukning var ok, er der vist nok journalistiske medier at tage fat på rundt omkring i verden.

      Men det er selvfølgelig bare ét blandt mange dårlige “argumenter” fra denne journalists side. Sølle! Han er en skændsel for andre, hæderlige journalister (og ja, de findes)! ;)

      Kommentar by TF — 30. maj 2007 @ 05:41

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper