28. maj 2007

Kai Sørlander: Mikael Rothstein har kørt sin egen videnskabelighed af sporet

Sappho har netop lagt sjette nummer online, og det er artige sager. Start med den kulturpessimistiske sociolog Gunnar Heinsohn, der taler om Tabernes kontinent. Fortsæt herefter med Kai Sørlanders hudfletning af Mikael Rothsteins videnskabelighed. Fra Når videnskab bliver fordom.

“De hentes ind som eksperter, der kan give os andre et nyttigt perspektiv på vor nye politiske situation. Det er således, vi er blevet fortrolige med navne som Michael Rothstein, Tim Jensen og Jørgen Bæk Simonsen. Men hvis sådanne forskere udtaler sig, fordi deres videnskabelige område – enten det så er religion i almindelighed eller islam i særdeleshed – er vigtigt i dagens politiske situation, så må det også være vigtigt at undersøge, om selve grundlaget for, hvad de siger, er korrekt. Eftersom de bringes ind i debatten, fordi de forudsættes at have en vis viden, som skal hjælpe den almindelige uvidende borger til større klarhed, så må det være væsentligt, om deres bidrag står på sikker videnskabelig grund, eller om de tværtimod bygger på uholdbare – videnskabeligt uholdbare – forudsætninger. Hvorledes udtaler disse religionsforskere sig faktisk? Og svarer deres udtalelser til, hvorledes de rationelt bør udtale sig?

Således kunne man begynde et større studium, hvis alle religionsforskere skulle med, men lad mig nøjes med en enkelt, blot for at illustrere alvoren. Og denne ene kan så ligeså godt være Michael Rothstein, som det kan være en anden…

Grundlæggende mener Rothstein, at religioner ikke er noget i sig selv, men kun er, hvad de religiøse mennesker gør dem til. Der er ikke grund til at studere de religiøse tekster – fx Det Nye Testamente eller Koranen – som sådan, for de er i realiteten kun, hvad menneskene vælger at gøre med dem. Og i praksis læser alle religiøse mennesker deres tekster, som de ønsker, at de skal være. Det er det tolkende menneske, ikke teksten, der har magten; og derfor skal religionsvidenskaben kun studere, hvad menneskene gør med teksterne, og ikke hvad teksterne gør med menneskene. Det er denne absolutte individuelle fortolkningssuverænitet, som er Rothsteins grundlæggende præmis…

Når man har dette udgangspunkt, så følger visse konsekvenser, som Michael Rothstein også selv drager. For det første følger, at religioner ikke kan fejlfortolkes, og at de derfor heller ikke kan misbruges… For de er altid kun, hvad de bliver gjort til af den enkelte. For det andet følger, at alle religioner i princippet er ens. Der er ikke nogen kerne, som adskiller den ene religion fra den anden; men enhver religion er kun, hvad den bliver gjort til af den suveræne fortolker. For det tredje følger, at det ikke giver mening at sætte religioner op i kontrast til hinanden og at kritisere dem selektivt… Alle religioner må i princippet kritiseres helt parallelt. Det er derfor også forkert at påstå, at det danske samfunds friheds- og lighedsidealer har nogen speciel sammenhæng med kristendommen. Disse idealer er tværtimod ”skabt i kamp mod religion, ikke i kraft af religion”… Dette er for Rothstein ikke en påstand, som begrundes på historiske studier af Danmarks historie. Det er derimod en logisk konsekvens af den forudsætning, som Rothstein bygger hele sin religionsvidenskab på. Og på samme måde må han helt abstrakt slutte, at religioner – som f.eks. kristendommen og islam – ikke i sig selv kan være forskellige med hensyn til, hvor let eller svært de lader sig forene med en sekulær demokratisk samfundsform. For Rothstein må alle religioner i princippet have lige let ved at forenes med en sådan orden. Det følger simpelt hen af hans principielle forudsætning: at der ingen indre forskel er mellem de forskellige religioner.

Det er vigtigt at forstå, at Rothstein på dette punkt blot følger sin forudsætning om, at en religion kun er, hvad den enkelte vælger at gøre den til, til sin logiske konsekvens. I den sammenhæng er et historisk studium af den politiske udvikling i henholdsvis den kristne og den islamiske verden irrelevant. Følgelig afhænger hans ekspertise kun af, om hans principielle forudsætning er korrekt. Er det rigtigt, at en religion ikke er noget i sig selv, men alene er, hvad den enkelte suverænt tolker den til at være?

Holder vi det spørgsmål fast, så kan vi hurtigt indse, at der er en logisk fejl i selve Rothsteins grundpræmis. En tolkning, som ikke er begrænset af sit objekt, men som per definition er rigtig, er simpelt hen ikke en tolkning. Konsekvensen af Rothsteins udgangspunkt er i realiteten, at enhver er sin egen religionsstifter. Og det er absurd. Realiteten er, at de fleste mere eller mindre alvorligt bekender sig til en religion; ikke, at de samtidig stifter den. Så de kan ikke tolke den vilkårligt. De er fanget af noget, som er uafhængigt af deres tolkning, og som de skal forholde sig til…

Derfor må religionsbegrebet afgrænses på en anden måde. Og som mit udgangspunkt vil jeg hævde, at en religion er en mere eller mindre omfattende verdensanskuelse, som bygger på en tro, der ikke kan begrundes rationelt…

Denne definition omfatter alle de store gamle religioner – altså også kristendommen og islam. Alle involverer de visse trosartikler, som ikke kan begrundes rationelt, men som fordrer at blive accepteret i tro. Kristendommen indebærer troen på Jesus som Guds søn eller inkarnation og på hans liv og forkyndelse som gengivet i Det Nye Testamente. Islam indebærer troen på Muhammed som den sidste og vigtigste profet og på Koranen som Allahs ord. Disse religioner ligner hinanden deri, at de kræver en tro, som ikke kan begrundes rationelt. Men de er forskellige, når det kommer til, hvad de kræver, at man således skal tro. Det er ikke rigtigt, at fordi trosartiklerne ikke kan begrundes rationelt, så kan de tolkes vilkårligt. De har en mening, som ligger i det sprog, hvori de er formidlet, og som man ikke vilkårligt kan lave om på. De ting, som man skal tro i kristendommen, er nogle helt andre end dem, som man skal tro i islam. Ja, de modsiger hinanden. Hvis man tror på Jesu forkyndelse som afgørende, så bliver Muhammeds falsk – og omvendt. Hvis man tror på Bjergprædikenens guddommelighed, så bliver sharia-loven degraderet – og omvendt. Disse modsætninger ligger indbygget i de helt elementære trosartikler, som er grundlæggende for henholdsvis kristendom og islam.

Rothstein har altså ikke ret i, at alle religioner kan tolkes vilkårligt. Men det var fra den forudsætning, at han sluttede, at en sekulær demokratisk samfundsorden står over for ganske de samme problemer, ligegyldig hvilken religion den skal forenes med. Så den konklusion er altså også forkert. Den rigtige konklusion må være, at man skal ind og se på de reelt eksisterende religioners grundlæggende trosartikler for at kunne afgøre, hvor let eller svært de forskellige religioner lader sig forene med principperne for en sekulær demokratisk samfundsorden.

Hvis vi foretager en sådan undersøgelse af henholdsvis kristendommen og islam, hvilket resultat når vi så til? Den demokratiske samfundsorden bygger som minimum på de følgende to principper. For det første princippet om politisk ligeværdighed for alle borgere uanset religion. Og for det andet princippet om, at lovene er menneskeskabte, og altså ikke er bestemt religiøst. Hele meningen med den demokratiske lovgivningsproces forudsætter gyldigheden af disse principper. Så spørgsmålet er: Hvorledes forholder disse principper sig til henholdsvis kristendommens og islams centrale trosartikler?…

Ser vi på Jesu liv og forkyndelse, som det gengives i Det Nye Testamente, så ser vi, at han selv gav afkald på jordisk magt, og at han forkyndte nogle bud – ”vend den anden kind til” – som umuligt kan gøres til politiske love. For så vidt er kristendommens grundlag foreneligt med kravene til en sekulær demokratisk orden. Ser vi derimod på Muhammeds liv og forkyndelse, så ser vi et helt andet billede. For det første var Muhammed ikke kun religiøs leder, men også samtidig politisk, militær og juridisk leder. For ham var der ingen forskel mellem jordisk og religiøs magt. For det andet forkyndte Muhammed nogle rent konkrete forskrifter for lovgivningen i samfundet. For ham skulle lovgivningen være religiøst bestemt. Og blandt de love, som han foreskrev, var også love, som gjorde forskel mellem troende og vantro og mellem mænd og kvinder, og som derfor bryder med kravet om politisk ligeværdighed. Så islams elementære trosartikler går direkte på tværs af de principielle forudsætninger for en sekulær demokratisk orden.

Alt andet lige må det derfor være lettere at forene kristendommens centrale trosindhold med principperne for en sekulær demokratisk orden end at gøre det samme for islams vedkommende. Og det må derfor også være naturligt at anse kristendommen for at være en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor det var den europæiske kultur, som udviklede relativt velfungerende, sekulære demokratiske samfund. Ligesom islam må anses som en naturlig del af forklaringen på, hvorfor den islamiske verden har haft så svært ved at gå samme vej. Som følge af deres indhold har de to religioner haft en modsat indflydelse på den politiske udvikling; og resultatet ses i den verden, hvori vi lever – i forskellen mellem Vesten og den islamiske verden…

Det er den naturlige erkendelse af vor historiske situation, således som den følger af en fordomsfri afdækning af de involverede faktorer. Men den fordomsfrihed har Rothstein afskåret sig fra med sin falske tro på, at religioner er uden indhold og kan tolkes og omformes efter forgodtbefindende. Med den tro har Rothstein kørt sin egen videnskabelighed af sporet. For det første i forhold til historien. Han mistolker baggrunden for vor nuværende situation, når han ikke forstår, at kristendommen har haft en positiv indflydelse på, at landene i vor del af verden har udviklet sig til relativt velfungerende demokratier. For det andet i forhold til fremtiden…

Det kan undre, at Rothstein overhovedet kan få sig selv til at tro på sit standpunkt, så irrationelt som det er. Findes der en forklaring? Måske er det relevant, at han har sin baggrund i en protestantisk kristen kultur. For i en vis forstand strammer han blot den protestantiske skrue en ekstra gang. Så langt, at den går over gevind. Protestantismen er jo netop karakteriseret ved, at den gør den enkeltes tro til et personligt anliggende. Og på det punkt går Rothstein blot et skridt videre. For ham er religionen som sådan ikke andet end, hvad den enkelte gør den til. Men det er at give den enkelte en suverænitet, som er fuldstændig i strid med al rationel erkendelse. Socialpsykologisk kan det måske betragtes som en slags protestantisk kristendom, der er gået amok. I hvert fald er det mere rationelt at betragte Rothsteins bidrag under den synsvinkel, end at betragte det som religionsvidenskabelig ekspertise.

Oploadet Kl. 17:35 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

23 Comments »

  1. Det kan siges meget mere simpelt: Rothstein er marxist. Han vil ikke anerkende at det metafysiske kan have nogen som helst indflydelse på vores fortolkning af verden.

    Han har åbenbart “glemt”, at uanset hvoran man vender og drejer det, og uanset hvad der der ligger til grund for de forskellige paradigmer, så er der store forskelle mellem hvordan religiøse grupper agerer.

    Kommentar by Holme — 28. maj 2007 @ 19:30

  2. En ganske god artikel, og jeg er helt bestemt enig i det hele. Men kritikere vil nok bare pointere at resultatet er “søgt” og, at hele sagen om menneskers forhold til religion kan diskuteres til det uendelige.

    Mere har jeg ikke at sige til den artikel….den dækker jo det hele:)

    Kommentar by Andreas — 28. maj 2007 @ 19:37

  3. Om Rothstein er marxist ? Det tror jeg nu ikke han er, men kulturrelativist, det er han: Det ene religion kan være lige så god som den anden. Den ene kultur kan være lige så god som den anden.

    “Det er det tolkende menneske, ikke teksten, der har magten; og derfor skal religionsvidenskaben kun studere, hvad menneskene gør med teksterne, og ikke hvad teksterne gør med menneskene. Det er denne absolutte individuelle fortolkningssuverænitet, som er Rothsteins grundlæggende præmis…”

    Dette synspunkt er jo i åbenlys modstrid med hvad vi rent faktisk kan iagttage i den virkelige verden. Gør teksten i Koranen ikke noget ved den troende muslim f.eks.??

    Hvorfor findes der koranskoler, hvor der undervises i koranens tekst?

    Enhver troende muslim vil benægte Rothsteins synspunkt. For den troende muslim er det i højeste grad koranteksten, der styrer vedkommendes liv.

    Kommentar by Luffe — 28. maj 2007 @ 19:47

  4. Ikke Rothstein men mere Spencer.
    Alle koran-interesserede kan på hotair.com se Robert Spencer gennemgå værket de næste måneder:
    “…Blogging the Qur’anposted at 9:00 am on May 27, 2007 by Robert Spencer
    To understand the motives and goals of Islamic jihad terrorists, one good place to start might be to explore what they themselves say about why they’re doing what they’re doing, and what they want. That in turn will lead you to the Qur’an (or Koran), the Islamic holy book. The jihadists quote it frequently and portray themselves as those who are following “pure Islam,” the genuine article as it is taught in the Qur’an and Islamic tradition. So in the course of my work explaining the jihadists’ objectives, I’ve quoted the Qur’an a great deal – and hardly a day goes by without my being accused of “cherry-picking” violent passages, and quoting them “out of context.” Meanwhile, the Council on American Islamic Relations and other Muslim groups say that in order to understand the true, peaceful Islam, we should read the Qur’an.
    So over the course of the next few months, I’m going to read it, and discuss it in a series of columns. All of it….”
    Dette taget i uddrag fra:
    http://hotair.com/archives/2007/05/27/blogging-the-quran/

    Kommentar by Peter Buch — 28. maj 2007 @ 20:29

  5. Tabernes Kontinent af Gunnar H. er skræmmende læsning hvis hans analyser er korekt hvilket jeg selv tror er korekt, der andre studier der peger i samme retning.

    Kommentar by Per N — 28. maj 2007 @ 21:28

  6. “5 der ER andre studier “

    Kommentar by Per N — 28. maj 2007 @ 21:30

  7. #5
    Men hvilke politiske partier i Danmark har den blanding af lav immigration og tilbageholdenhed med blindt at udbetale velfærdsydelser som anbefales?

    Kommentar by Ole — 28. maj 2007 @ 22:03

  8. 5#
    “Tabernes Kontinent af Gunnar H. er skræmmende læsning”

    Den bekræfter blot hvad fornuftige individer har vidst hele tiden.

    Desværre går artiklen ikke rigtig i dybden med den udløsende faktor for masseimporten af underkvalificerede mennesker fra Ulande.

    Det er nemlig ikke tilfældigt at masseimporten i Europa startede omtrent samtidigt med sammenbruddet i østblokken, med kommunismens død måtte venstrefløjen nemlig genopfinde sig selv for stadig at kunne dyrke offerrollen.

    Det er derfor tidspunktet for masseindvandringens begyndelse er sammenfladende med østblokkens endelige.

    Kommentar by K. Kristensen — 28. maj 2007 @ 22:05

  9. Måske er jeg for træt til at diskutere dette nu. Men jeg mindes, at jeg selv har forsvaret noget af det, som Rothstein lægges i munden. At jeg ved en lejlighed har skrevet, at Koranen blot er papir med tegn på, og at det er mennesker, der lægger meninger i tegnene, især når det gælder en så gammel tekst.

    Sørlander skriver:

    “Grundlæggende mener Rothstein, at religioner ikke er noget i sig selv, men kun er, hvad de religiøse mennesker gør dem til. Der er ikke grund til at studere de religiøse tekster – fx Det Nye Testamente eller Koranen – som sådan, for de er i realiteten kun, hvad menneskene vælger at gøre med dem. Og i praksis læser alle religiøse mennesker deres tekster, som de ønsker, at de skal være. Det er det tolkende menneske, ikke teksten, der har magten; og derfor skal religionsvidenskaben kun studere, hvad menneskene gør med teksterne, og ikke hvad teksterne gør med menneskene.”

    Det er, som om Rothstein blot giver den en tand for meget, hvilket Sørlander jo også når frem til længere fremme i sin udredning. For naturligvis skal de religiøse tekster studeres, hvorfor i alverden skulle de ikke det? Når de er fundet værdige til at bygge en religion på, må man som udgangspunkt tillægge dem en værdi i sig selv. Om ikke andet så litterær og kulturhistorisk.

    Teksterne skal endevendes. Men derefter er det da sandt, at der foregår en tolkning, som nogen fandt og finder det rigtigt. Anderledes kan det næppe være. Sådan er det med alle historiske kilder. I sidste instans foregår tolkningen i det enkelte menneskes sind.

    Noget er kommet til, og noget er blevet slettet. Det gælder for Biblen men også for Koranen, som formodentlig ikke blev nedskrevet på Muhammeds tid – i hvert fald ikke i sin helhed.

    Men man kan diskutere, om religionernes historie og de hæle og tæer, der blev klippet undervejs, mest er præget af teksternes muligheder eller de kulturer, der frembragte og så mulighederne i teksterne?

    Så vidt jeg kan se, har der altid været tale om et vekselspil mellem muligheder, ønsker og behov, og jeg betragter religioner som kulturelle udtryk.

    Når det gælder Koranen tror jeg, at den indbyggede ufrihed og ulighed, der følger af de utallige anvisninger, giver en mangel på smidighed, som uvægerligt må føre til et tvetydigt forhold til sandhed, udelukke ligeværd og i sidste ende også demokrati. En egenskab der efter alt at dømme har sin oprindelse i de kulturer, som islam udsprang af.

    Ayaan Hirsi Ali er i “Jeg anklager” inde på, hvordan hendes liv i det muslimske barndomsmiljø var gennemsyret af løgne, fordi man hele tiden kom til at forbryde sig mod sin tro, og hvordan alle vogtede på hinanden og mistænkte hinanden. Et forhold, der heller ikke er ukendt i kristne miljøer med fundamentalistiske fortolkninger.

    Kommentar by Mette (islamofob) — 28. maj 2007 @ 22:53

  10. Hvis ordet ingen magt har og kun udsiger, hvad modtageren nu sådan tilfældigvis tildeler det af mening, så kan man undre sig over, at Rothstein deltager så energisk i debatten med sine mange, mange – altså ifølge ham selv: meningsløse – ord.

    Rothstein har ophævet sproget med sproget. Giver det mening?

    Jeg tvivler!

    Kommentar by Nietshtor — 28. maj 2007 @ 22:54

  11. Faktorernes orden er ikke i alle sammenhænge ligegyldig.

    Paulus skrev som bekendt: Troen kommer af det, der høres – mens Rothstein hævder at mene – hvad han tydeligvis ikke gør og derfor heller ikke har tænkt sig at tage konsekvensen af -, at det, der høres, kommer af troen.

    Alt er – ifølge den skråsikre videnskabsmand og eksperten udi det religiøse – objektivt betragtet helt sikkert subjektivt. Alt er relativt – dog lige med undtagelse – forståes – af denne rothsteinske sætning, og dog lige med undtagelse af Rothsteins mange, mange og lange meninger, som han af samme grund udlægger som videnskabelige, hvorfor ateisten Rothstein i et og alt er optændt af en hellig ild.

    Giver Rothstein mening?

    Jeg tvivler!

    Kommentar by Nietshtor — 28. maj 2007 @ 23:34

  12. Nieshtor har helt ret (eller det er det jeg lægger i hans udsagn). Rothstein ophæver al kommunikation. Vi kan ikke tale sammen hvis ikke vores udsagn har en egen mening. Mein Kampf er således også kun hvad nazisterne lagde i den. Rothstein burde foreslå afskaffelse af racismeparagraffen og vende sig imod ideen om hate-speech.

    Kommentar by Drokles — 29. maj 2007 @ 02:03

  13. Som Mette skriver, så giver Rothstein den en tand for meget.

    For det er jo for så vidt rigtigt, at religion skabes af mennesker. Det er jo ikke gud der har skabt mennesket, men derimod mennesket der skaber gud.

    Når det så er sagt, så er det fuldstændig meningsløst at påstå, at religioner ingen essens har. Faktum er jo, at nedskrevne religiøse tekster uden problemer kan bevares i mange århundreder og danne udgangspunkt for det religiøse liv.

    Det er så rigtigt at de kan tolkes forskelligt, men der er trods alt grænser for HVOR forskelligt den samme tekst kan tolkes.

    Der er altså med andre ord forskel på forskellige religioner, selvom forskellen kan være større eller mindre gennem tiden.

    Man kan sige det sådan, at essensen kan være svær at få øje på fordi den flyder, men den flyder trods alt ikke mere end at den eksisterer.

    Det svarer vel til at diskutere hvad essensen er i det ene menneske fremfor det andet. Nogen vil jo påstå, at mennesker forandres over tid, både fysisk og psykisk. Alligevel er der vel ikke nogen som tvivler på, at der er himmelvid forskel på en Hitler og en Ghandi. Og forskellen ligger selvfølgelig i essensen!

    Relativisme er det rene nonsens. Det har det altid været. Det ufattelige er kun, at universitetfolk der dyrker dette nonsens, er sluppet afsted med at kalde sig selv videnskabsmænd.

    Hvad angår interviewet med Gunnar Heinsohn, så siger han ikke andet end hvad min gamle far har sagt i de sidste 25-30 år.

    Kommentar by Mackety (Islamofob) — 29. maj 2007 @ 07:03

  14. Både paradis og helved findes her hvor vi bor, ingen tvivl om det – en lille snottet planet så unik, der ikke findes dens lige noget sted i uendeligheden.
    Uden solen ingen guder. Uden Jorden og dens atmosfære ingen liv.
    Vores hybris er, vi ikke kan udholde tanken om det absurte, meningsløse ved vores storladne. lilleput liv, at den eneste mening vi har er forplantningens, ikke vil indse, vi kun er en livscyklus med værdi som alt andet på den her planet, hverken mer eller mindre, tror os bedre, at der er en eller anden højere magt(intelligent design), der styrer, giver os skæbne, befaler og viser vej(nej Allan, det er ikke Marx) – vi er endda så indbildske, at vi er i stand til at fremstå for os selv som guder, at vi med selvguden Mammons hjælp kan tillade os at drive uhæmmet rovdrift på Jordens resurser for at tilfredsstille egne behov.
    At få noget atomar fornuftigt ud af os kræver mere end selv trusler om udslettelse.
    Og når solen, ildkuglen som vi alle tager for givet, en eller anden dag bliver træt af al vores kævl, slukker lyset, gud ved hvad vi så skal give os til?
    Tage en paneldiskussion om, hvem der sidder inde med den største sandhed – de 10 bud eller grundloven?
    Alle dyr er egoister, men ikke alle dyr er så sjofle som os.

    Kommentar by Bodil. — 29. maj 2007 @ 08:45

  15. Apropos Gunnar Heinsohn, så ligger jeg lige et link til en irakers hjemmeside her, og et citat:

    http://talisman-gate.blogspot.com/2005/11/sounding-alarm-or-sounding-crazy.html

    “This pent-up Sunni fury has very little to do with the Iraq war but is rather driven by the sense of impotence in facing a rapidly changing and developing world while the Middle East is caught in a time warp. Thus, the shortcut to glory is to resurrect a romanticized vision of an Islamic Empire. To understand why the Iraq war did not start or enable this movement, one should look at one of its most ambitious goals: conquering Rome. There is a revelation attributed to the Prophet Muhammad that both Byzantium’s Constantinople and Italy’s Rome would be occupied by victorious Muslim armies. Indeed, such armies managed to turn the seat of the Orthodox Christian faith at Constantinople’s St. Sophia into a mosque some 600 years ago, and now the jihadists have plans to add a minaret to St. Peter’s, thus forever changing the Vatican skyline. This is what we are dealing with, and it should be taken seriously.”

    Nibras kazimi som bloggeren hedder er skrækslagen for hvad fremtiden har at byde på, ikke kun for mellemøsten men også for europa.

    Det er forøvrigt sjovt nok sådan, at det ofte netop er de mennesker, der har de bedste forudsætninger for at vide hvad der foregår i Mellemøsten, som også er dem, der er allermest rædselsslagne.

    Kazimi har således igennem mange år været aktiv i irakisk politik, oprindeligt som del af en opposition i Irak under Saddam. Hvilket siger sig selv var en livsfarlig beskæftigelse.

    En pudsig ting i kazimis blog-indlæg er, at han fortæller hvordan han som barn så en Orson Welles film om Nostradamus. Han tog den ikke alvorligt dengang, men har sidenhen fået bange anelser. Han indrømmer selv at det ikke er rationelt og at han ikke helt ved, hvad han selv skal mene om det, men de bange anelser er i hvert fald ikke til at komme uden om.

    Jeg genkender det han skriver. Jeg rendte selv ind i Nostradamus som 19 årig, og det meste af det erkendte jeg hurtigt var rent nonsens. Alligevel var der et eller andet, der fik en klokke til at ringe og lige siden har jeg været fyldt med bange anelser. Jeg tror det var sådan rundt regnet på det tidspunkt jeg begyndte at interessere mig for Mellemøsten. En interesse jeg sidenhen har fulgt op på med mere seriøse studier.

    I de sene 90’ere var jeg istand til at glemme mine bange anelser for en stund. Naivt troede jeg, at der ville blive fred i Mellemøsten, som der var blevet det i Europa og at muslimerne ville tage demokratiske værdier til sig som østeuropa havde gjort.

    Den anden intifada fra begyndelsen af oktober 2000 førte til en brat opvågnen for mit vedkommende. Jeg befandt mig selv i Israel på det tidspunkt, men jeg var ude af stand til at genkende det billede europæiske medier gav af situationen. Måske fordi jeg var blandt Israelere og fornemmede deres skræk og den utrolige desillusion der lynhurtigt spredte sig mellem Israelerne. Det er nærmest umuligt at beskrive for nogen der ikke selv har oplevet det, men jeg nærer ingen tvivl om at den stemning jeg fornemmede dengang også vil komme her til Danmark en dag. Hvis i tror i er desillusionerede idag, så bare vent til i har oplevet at se alle jeres håb synke i grus, torpederet af virkeligheden. Det er som en ond ånd der hænger i luften, i jorden og i vandet. Med hvert eneste skridt fornemmer man det og med hvert eneste åndedrag.

    Mellemøsten er rig på den form for onde ånder, og de er på vej til Europa.

    Jeg havde lignende bange anelser, efter jeg en dag for nogle år siden i Rom passerede den jødiske synagoge og bemærkede, at den var omkranset af høje hegn med videoovervågning. På det tidspunkt begyndte det at dæmre for mig, at heller ikke Vatikanet kunne forventes at modstå tidens trends.

    Men sådan er der så meget. Tiden er fyldt med dårlige tegn. Der er bare ikke ret mange der ser dem. Eller måske er det, at folk foretrækker uvidenheden?

    Kommentar by Mackety (Islamofob) — 29. maj 2007 @ 08:56

  16. For nu ikke at ødelægge jeres dag fuldstændigt og hensætte jer alle i depression, så er her et nyere og lidt mere optimistisk indlæg fra Kazimi:

    http://talisman-gate.blogspot.com/2007/03/jihadist-meltdown.html

    Kommentar by Mackety (Islamofob) — 29. maj 2007 @ 09:03

  17. “I de sene 90′ere var jeg istand til at glemme mine bange anelser for en stund. Naivt troede jeg, at der ville blive fred i Mellemøsten, som der var blevet det i Europa og at muslimerne ville tage demokratiske værdier til sig som østeuropa havde gjort.”

    Heh, jeg var i hæren i 1989 da muren faldt, jeg kan ikke sætte ord på den glæde jeg følte dengang. Ligeledes havde jeg nogle år hvor alt var godt.
    Så var det jeg indså, at nok var muren faldet, men menneskehedens, undskyld mig, idioti og delvise ondskab består stadig.

    Ja det er i høj grad hadet og forsmåelsen der driver mellemøsten, som Bernard Lewis skriver, startede det helt tilbage da Napoleon med en lille styrke tog Egypten på rekordtid, hvorefter en mindre Birtisk styrke smed ham ud igen, muslimerne stod magtesløse. Det kulminerede så med det Ottomanske imperiums opløsning efter 1 verdenskrig, og har været latent siden, ventende på de finder styrken og metoderne til at kæmpe mod os.

    Hvis lige man ser bort fra det oprindeligt startede med muhammad og koranen og hadith.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen ( islamofob ) — 29. maj 2007 @ 11:13

  18. Gode indlæg Mackety

    JO, jeg mærker, hvad der er på vej.

    I den sidste tid har antennerne været overbelastet. Sidst blev jeg – superoptimisten – ganske depressiv over fænomenet Ny Alliance og dets vælgeropbakning. En syrisk-palæstinensiske helt uden partipolitik med en nøgle til Danmarks fremtid?

    Jeg ser i dagens avis, at helten nu igen har skiftet kulør og er blevet lyserød. Han agter ikke at deltage i
    Folketingets afslutningsdebat,men han vil gerne diskutere palæstinensiske forhold.

    Ser man det, ser man det! Nå, men han har vel en stor familie at føle omsorg for, og nu har han potentielle vælgere til at hjælpe sig med det.

    Jeg har på stribe haft nogle af de kendte debatbøger skrevet af muslimer hjemme fra biblioteket. De kræver perspektiv, og at bogen kan synke lidt ned, mens øjnene får lov til at panorere, så at ordene skubbes på afstand, når jeg opdager, at jeg holder vejret og får åndenød.

    Derfor anbringer jeg mig med en masse puder i ryggen på min seng, og overfor har jeg to vinduer og flere kilometers udsyn. Pt. forbi rhododendron, en rosenbusk, spiræa vanhouttii og en ungarsk syren – alt i duftende og overdådig blomst. Verden er også vidunderlig.

    Heldigvis. Og takket være solen. Ikke Khader. Han er ikke min sol, og jeg frygter at han kan komme til at bane vejen for et haglvejr, som vi så vidt holder en anelse på afstand indtil videre. Hagl smadrer blomsterne.

    Men om natten fjerner jeg bøgerne fra soveværelset. De er så fulde af gru, at jeg end ikke kan holde ud at sove i nærheden af dem, og jeg føler lettelse, når jeg afleverer dem på biblioteket. Som om jeg fik lagt noget ondt fra mig. Det er ikke tomme ord, når jeg skriver, at jeg afskyr islam.

    Hvis Rothstein følger de anførte principper, ville der være overvældende beviser i hans forelæsninger for, at muslimer er særligt underforsynede med konstruktive problemløsningsteknikker og vilje til at udvise barmhjertighed og leve fredeligt sammen som ligeværdige mennesker. Men det er ikke det, Rothstein når frem til.

    Kommentar by Mette (islamofob) — 29. maj 2007 @ 11:22

  19. Også et godt indlæg fra dig Thomas. Jeg havde ikke læst dit, da jeg sendte mit eget.

    Det er som du skriver. Muslimer er udspændt mellem troen på egen grandiositet og kæmpe mindreværdskomplekser.

    Kommentar by Mette (islamofob) — 29. maj 2007 @ 11:26

  20. Der vil være ufred i verden lige så længe som nogen vælger at følge koranen og dens ideologi med det had, den medfører.

    Har muslimer ikke en mere eller mindre indbildt ydre fjende, slår de hinanden ihjel.

    Kommentar by Dansk Realist — 29. maj 2007 @ 14:39

  21. Mette. Jeg har det til tider som du føler når jeg ser hvordan udviklen går og jeg går i sort og vil ikke læse indlæg fra kultur apanaset, dem der gerne vil tage patent på hvad der er rigtigt og hvad vi andre åndsamøber ikke forstår, så tænker jeg, tak for kaffe, og forlader latte forsamlingen, og går til den virkelighed jeg ved noget om, nemlig hvor kommer jeg fra og hvor min virkelighed er, derefter tager jeg hånd om min dagligdag, og mine nære.

    At delagtigøre sig i en debat om en fundemetal trussel for sit land og det man tror på, tager sin told af sit menneske.

    Sådan en som Rådensten, navnet bevist, kan for mig ikke bringe mit p.. i kog han er en af utallige kultur radikale som ytre sig i sin egen bevisthed om at han har de vise sten og ret til at udbrede det, han er dog middelmådig fordi han ikke kan i den store diskurs, retfærdigøre sin tilgang til det stof som han mener er sin ejen, men medierne lapper det i sig fordi de syntentes at han er en af deres egne.

    Så smæk benene op på bordet og giv fanden i tingene, for dernæst, efter tid, giv dem helved i hoved som de selv er ude på.

    Kommentar by Per N — 29. maj 2007 @ 17:17

  22. >18 Mette

    Tak for det.

    Antennerne overbelastede… :) Det er et meget rammende udtryk!

    Kommentar by Mackety (Islamofob) — 29. maj 2007 @ 18:22

  23. Vedrørende Gunnar Heinsohn.

    Jeg synes det er vanskeligt at være uenig i det centrale i hans analyse: en stor og voksende gruppe unge mænd med nok ressourcer til at ødelægge, men som selv synes de ikke har noget at tabe; udgør en trussel.

    Mht. hvad man skal gøre ved det er han egentlig også ganske klar. Lad folk brødføde sig selv (både indenlands og udenlands), medmindre de er handicappede.

    Kommentar by Ole — 29. maj 2007 @ 20:59

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper