8. juni 2007

“Har De da slet ingen selvrespekt tilbage, unge mand?”

Fra dagens Berlingske Tidende. Peter Kurrild-Klitgaard om primitiv journalistik på Nyhedsavisen.

Hotdogs og usselrygge
Denne Groft sagt-skribent har efterhånden nogle gange svinget pisken over Venstres næstformand, indenrigs- og über-sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Det er jo også svært at lade være, når den designerede ideologiske bannerfører for Danmarks såkaldt Liberale Parti synes at have sat sig som mål at være alt andet end netop dét. Men »enough is enough«, som det hedder på nydansk, og når selveste Nyhedsavisen er ude efter manden, kan han jo ikke være helt galt afmarcheret.

Og hvorfor er denne skrumpende gratisavis så efter Lars Løkke Rasmussen? Jo, ser De, kære læser, en ung, nyuddannet journalist ved navn Knud Brix har fået aktindsigt og så været på fisketur i ministerens personlige udgiftsbilag. (Når først en journalist griber til dét, så ved man, at den redaktionelle inspirations-motor alene kører på benzin-dunster.) Hvad har denne imponerende Cavlingpris-journalistik så resulteret i? Såmænd at ministeren er glad for hotdogs. Ikke færre end 19 ud af 20 gange vælger den travle minister at spise junkfood snarere end »sund« mad. Såkaldte »eksperter« er i avisen citeret for, at spisevanerne afslører »en foruroligende usund livsstil«.

Der er mange måder at forholde sig til dette på, endsige reagere. Her på stedet har vi mestendels lyst til at binde den ansvarlige skribent fra Nyhedsavisen fast til en umagelig stol, tænde op på fuldt blus for afhøringslamperne, og med en høj og skinger stemme råbe ind i hovedet på vedkommende: »Har De da slet ingen selvrespekt tilbage, unge mand?«

Oploadet Kl. 02:10 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:

20 Comments »

  1. Husk for guds skyld, eller allah eller hvilken satans gud, der for tiden er in, at give staklen et glas vand !!

    Kommentar by li — 8. juni 2007 @ 09:49

  2. Fra dagens Berlinger: Søren Krarups erfaring med den indsmigrende Knud Brix, som mere og mere fremstår som en dubiøs journalisttype med sin egen dagsorden:

    Løgnen lever længst
    Når først en løgn er rundsendt i offentligheden, er den umulig at standse. Det erfarer jeg i øjeblikket. Det er trættende og irriterende. Onsdag 25. april blev jeg ringet op af en yderst venlig og indsmigrende journalist ved navn Knud Brix fra Nyhedsavisen, som skulle aflokke mig kommentarer til spørgsmålet om dødsstraf og til en artikel, jeg i 1995 havde skrevet om forskellen på et ægteskab mellem mand og kvinde og et registreret partnerskab mellem to af samme køn.

    Vedrørende sidste emne svarede jeg i al korthed, at forskellen jo bestod i, at i et ægteskab kunne ægtefællerne få børn, det kunne parterne i et registreret partnerskab ikke. Dette sidste havde jeg i 1995 kaldt et handikap. Var det ikke et meget rammende udtryk?

    Næste dag, 26. april, havde Nyhedsavisen en stor forsideoverskrift: »Krarup kalder bøsser for handikappede«. Og i underrubrikken stod der: »Dansk Folkepartis Søren Krarup kalder homoseksuelle unormale og vil ikke tage afstand fra dødsstraf«. En fræk og forhærdet løgn. Jeg havde kaldt det for et handikap, at to af samme køn ikke kan få børn sammen. Men derfor har jeg jo ikke kaldt homoseksuelle for handikappede. Og jeg havde slet ikke kaldt dem for »unormale«. En fræk og forhærdet løgn.

    Ligesom også talen om mit forhold til dødsstraf var løgn, eftersom jeg havde sagt nej til dødsstraf, fordi dommen er inappellabel, men samtidig peget på, hvorledes holdningen til dødsstraf svinger med de politiske vinde – som i 1945, hvor alle i 1930erne havde været modstandere af dødsstraf, men efter besættelsen stemte massivt ja til dødsstraf. Denne historiske konstatering af de hellige meningers relativitet blev i Nyhedsavisen til, at jeg ikke »vil tage afstand fra dødsstraf«.

    Frække og forhærdede løgne. Men det værste er, at når løgnene først er søsat, går de pressen rundt. Alle synes automatisk at gentage dem. Også i Berlingske Tidende, hvor journalisterne i en reportage om onsdagens debat i Folketinget efterfølgende den 24. maj skriver om »udtalelser« fra Dansk Folkeparti såsom »homoseksuelle er handikappede«.

    Ak, sådan er det: løgnen lever længst. For sandheden synes ligegyldig. Automatisk gentages det offentligheden rundt, hvad en løgnagtig journalist har søsat i sin avis. Er det underligt, at jeg føler det trættende og irriterende?

    Søren Krarup

    MF (DF)

    Kommentar by tagpap — 8. juni 2007 @ 10:22

  3. Den unge journalist virker både damebladsagtig (snagen i andres spisevaner og moraliseren) og nærtagende til det komiske.

    Kommentar by Janne — 8. juni 2007 @ 11:38

  4. Er det ikke politisk ukorrekt, at spise hotdog, der jo normalt indeholder grisekød? Man kunne mistænke ministeren for ikke at være islamist.
    Jeg tror Nyhedsavisen har skovlen under noget stort.
    fhv grisehandler

    Kommentar by Den Fjerde Identitet. — 8. juni 2007 @ 11:48

  5. Vi har vel alle vore små svagheder. Det sker, at jeg får en ubetvingelig trang til negerboller, for kvinder må have chokolade og noget blødt og blidt, som Fay Weldon er inde på i sin nye bog.

    Lars Løkke er heller ikke dyr i drift, og det skal vi da bare glæde os over.

    Med Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam forholder det sig desværre helt anderledes. Han har været et dyrt bekendtskab og et eksempel på, hvor galt det kan gå, når folk hovedløst stemmer på et kendt ansigt fra fjernsynet.

    Det er svært at se, at dennne bajads fra “Vild med dans” og diverse teaterfiaskoer og bøssepropaganda har noget at gøre i politik. Bortset fra at han sikkert er praktisk som nikkedukke for Ritt Bjerregaard.

    I 1. sektion på side 5 i dagens Jyllands-Posten kan man via Nyhedsavisen og Ritzau læse, at Bondam er landets dyreste borgmester.

    “De første fire måneder i 2007 har Bondam spenderet i alt 668.915 kr på forkostmøder, taxa, blomster, rejser og en ny borgmesterbil – en SAAB 9-5 Sport Sdan Bio Power.

    Den radikale borgmester har foreløbig kostet skatteyderne mere end 1.3 mio kr. siden sin tiltrædelse i januar 2006. Bondams forbrug ligger langt over de seks andre borgmestre i Københavns Kommune og er fem gange større end overborgmester Ritt Bjerregaards (S). Hun har siden sin tiltrædelse haft repræsentationsudgifter på 245.000 kr.”

    Kommentar by Mette (islamofob) — 8. juni 2007 @ 11:52

  6. Jeg har lige siddet og læst Søren Krarups læserbrev i berlingske hvor han beskriver hvorledes han blev røvrendt af….guess who….Knud Brix.

    Det lader til at det også var Brix der stod bag løgnehistorien om Krarup der skulle have kaldt bøsser for “unormale” plus den med at krarup skulle have nægtet at tage afstand fra dødstraf.

    Der tegner sig unægtelig et billede af en ung mand, som i DEN GRAD har misforstået hvad journalistik bør være.

    Han tror tilsyneladende, at han kan bruge sit job som en personlig pisk han kan lade svinge hen over ryggen på en hvilken som helst person han ikke kan lide. Også hvad det angår tegner der sig et billede skulle jeg nok mene.

    Brix må hellere passe på. Det forekommer mig, at han på ganske kort tid har skabt sig så mange fjender, at hans fremtid som journalist meget vel kan være på spil, hvis han fortsætter som hidtil.

    Men han kan vel altid få job ved BT….ROFL

    Kommentar by Mackety (Islamofob) — 8. juni 2007 @ 12:13

  7. KNUD BRIX….Rigshospitalet har lige ringet…din hjerne er stadig i restordre!

    Mike

    Kommentar by Onion — 8. juni 2007 @ 12:14

  8. Søren Krarup siger:

    “Når først en løgn er rundsendt i offentligheden, er den umulig at standse. Det erfarer jeg i øjeblikket. Det er trættende og irriterende. Onsdag 25. april blev jeg ringet op af en yderst venlig og indsmigrende journalist ved navn Knud Brix fra Nyhedsavisen, som skulle aflokke mig kommentarer til spørgsmålet om dødsstraf og til en artikel, jeg i 1995 havde skrevet om forskellen på et ægteskab mellem mand og kvinde og et registreret partnerskab mellem to af samme køn.

    Vedrørende sidste emne svarede jeg i al korthed, at forskellen jo bestod i, at i et ægteskab kunne ægtefællerne få børn, det kunne parterne i et registreret partnerskab ikke. Dette sidste havde jeg i 1995 kaldt et handikap. Var det ikke et meget rammende udtryk?

    Næste dag, 26. april, havde Nyhedsavisen en stor forsideoverskrift: »Krarup kalder bøsser for handikappede«. Og i underrubrikken stod der: »Dansk Folkepartis Søren Krarup kalder homoseksuelle unormale og vil ikke tage afstand fra dødsstraf«. En fræk og forhærdet løgn. Jeg havde kaldt det for et handikap, at to af samme køn ikke kan få børn sammen. Men derfor har jeg jo ikke kaldt homoseksuelle for handikappede. Og jeg havde slet ikke kaldt dem for »unormale«. En fræk og forhærdet løgn.

    Ligesom også talen om mit forhold til dødsstraf var løgn, eftersom jeg havde sagt nej til dødsstraf, fordi dommen er inappellabel, men samtidig peget på, hvorledes holdningen til dødsstraf svinger med de politiske vinde – som i 1945, hvor alle i 1930erne havde været modstandere af dødsstraf, men efter besættelsen stemte massivt ja til dødsstraf. Denne historiske konstatering af de hellige meningers relativitet blev i Nyhedsavisen til, at jeg ikke »vil tage afstand fra dødsstraf«.”

    Kommentar by Mackety (Islamofob) — 8. juni 2007 @ 12:16

  9. >8

    Ups. Havde lige overset, at et andet af Møllers posteringer omhandlede dette emne.

    Hvis du ser dette møller, så slet venligst mine indlæg 8 og 9 på denne postering.

    På forhånd tak

    Kommentar by Mackety (Islamofob) — 8. juni 2007 @ 12:26

  10. Ja. Det er gået ekstra hårdt ud over Søren Krarup i de seneste måneder.

    Historien om hagekorset er af samme kaliber.

    Kommentar by Mette (islamofob) — 8. juni 2007 @ 12:30

  11. >10 Mette

    Det må man sige ja til. Håber forøvrigt ikke du tog dig diskussionen den anden dag alt for nær. De blev temmelig ophedet og der var vist en der var lige fræk nok overfor dig.

    Forøvrigt så synes jeg man må sige, at det netop er journalister som Brix, der bedre end de fleste demonstrerer værdien af en pressekritisk blog som Uriasposten.

    Med så rådden en fjerde statsmagt, har vi jo mildest talt brug for en femte “statsmagt”.

    Hvem har forøvrigt bildt journalisterne ind, at de har ret til at tiltage sig en sådan magt? Det står der da vist ikke noget om i grundloven. Og den er de vel forpligtet på sm alle andre….eller hvad?

    Det er fint nok at der bliver holdt øje med magthaverne, men det er ikke ok med det ene karaktermord efter det andet udført af tredjerangs hadefulde journalister.

    En eller anden burde give Brix og andre som ham sparket og fortælle dem, at journalistik består i at formidle begivenheder, ikke i at opdigte dem….

    Kommentar by Mackety (Islamofob) — 8. juni 2007 @ 12:41

  12. 6#

    “Brix må hellere passe på. Det forekommer mig, at han på ganske kort tid har skabt sig så mange fjender, at hans fremtid som journalist meget vel kan være på spil, hvis han fortsætter som hidtil.”

    For mig at se ser det nu mest ud som om han er ved at skaffe sig selv anbefalinger til brug ved fremtidige jobsamtaler hos et venstreorienteret/kulturradikalt medie.

    Med tanke på hans nuværende arbejdsplads økonomiske situation virker dette endog højest tænkeligt.

    En artikel som den sviner Krarup må jo anses som den ypperste anbefalinge man kan komme med hvis man søger job hos Politiken, Information med flere.

    Kommentar by K. Kristensen — 8. juni 2007 @ 13:28

  13. # 11 mackety:

    En eller anden burde give Brix og andre som ham sparket og fortælle dem, at journalistik består i at formidle begivenheder, ikke i at opdigte dem….

    Det er måske her det er gået galt for Brixen ,han tror han er forfatter.
    Han vil jo have 5800 kr af kim for sit “sataniske vers ” . 8-)

    Kommentar by father — 8. juni 2007 @ 13:42

  14. -> 11 Mackety

    Tak. Jo, jeg blev lidt ked af det, men i virkeligheden var det jo ingenting i forhold til det, jeg har oplevet i norsk debat. Det har været balsam for sjælen at være her.

    Når jeg betegner denne blog som testosteronhvæsende, er det ment som en kompliment. Den nødvendige kamp mod islamiismen er ikke for tudende tøsdrenge i hønsestrik, og som jeg ser det, er den moderne søgen efter en ny/gammel mandsidentitet et vigtigt led i den proces. Kvinderne skal nok følge efter.

    Jeg har længe anet en sammenhæng med den store interesse for Anden Verdenskrig, for biografier og for de reklamer for kulturrejser til gamle krigsskuepladser, som jeg ofte modtager. Normandiet, Berlin, Stalingrad, Flandern osv. På trods af hvad der skrives, tror jeg, at mange mænd er i gang med at vænne sig til tanken om, at demokratiet skal forsvares i højere grad end før, og at fred ikke er en selvfølgelighed. Den slags omstillinger tager tid, medmindre man er gammel nok til at huske Anden Verdenskrig.

    Mit hjertebarn er 1700-tals historie og især den amerikanske. Den forsømmer jeg i øjeblikket, men jeg kan da fortælle, at den nye amerikanske identitet, der manifisterede sig i de britiske kolonier i Nordamerika og det senere USA bl.a. foregik i korrepsondanceklubber og en eksplosion indenfor avis- og tidsskriftsbranchen, hvor private skrev mange artikler og læserbreve. Noget lignende skete også i Europa, men der var man noget mere bundet af synet på trykkefrihed.

    Udtrykket “den fjerde statsmagt” stammer fra den konservative britiske politiker Edmund Burke i 1787, dvs. to år før den store franske revolution og 11 år efter den amerikanske.

    Man kan godt kalde bloggerne for nutidens korrespondanceklubber, og deres mission som en 5. statsmagt er både påkrævet og åbenbar. Jeg vil gå så langt som til at kalde den etableret, når det gælder seriøse bloggere som Uriasposten. Med Internetet gik der en ny tid i gang, og det må pressens gentlemen og især dens letvægtere og svinehunde findes sig i.

    Kommentar by Mette (islamofob) — 8. juni 2007 @ 14:17

  15. > Father

    Ja, og se her:

    Kapitel 1

    Ophavsrettens genstand og indhold

    Beskyttede værker

    § 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
    Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.

    Stk. 3. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.

    Læg mærke til at kapitel 1 i ophavsretloven overhovedet ikke omtaler MAKVÆRKER.

    Kim, du har en god sag !!

    Kommentar by Luffe — 8. juni 2007 @ 14:22

  16. Smukt skrevet Mette ;-)

    Kommentar by whodares "islam skaber tabersamfund" — 8. juni 2007 @ 16:18

  17. Mette skriver:

    “På trods af hvad der skrives, tror jeg, at mange mænd er i gang med at vænne sig til tanken om, at demokratiet skal forsvares i højere grad end før, og at fred ikke er en selvfølgelighed.”

    Jeg håber at du har ret. Jeg ser frem til at der kommer nogle flere mænd på banen. Håber at den kulturrelativistiske metro-mand snart er en saga blot. Mænd med trang til at forsvare vestlige værdier efterlyses.

    Kommentar by Janne — 8. juni 2007 @ 16:28

  18. 17#

    “Mænd med trang til at forsvare vestlige værdier efterlyses”

    Dem er der desværre ikke ret mange af tilbage i samfundet, og for hverdag der går bliver der mindre.

    De kulturradikale har i løbet af de sidste 15 år gennemført en kulturrevolution over alt i samfundet.

    Overalt er autoriteter i mangfoldighedens navn blevet erstattet med lalleglade pladderhumanister uden skelen til faglige kvalifikationer.

    Denne feminisering gennemsyrer nu samfundet i alle dets afkroge.

    Specielt i uddannelsessystemet, den offentlige sektor og i pressen er kulturrevolutionen total, men selv hos politiet, militæret og i det private erhvervsliv er man blevet inficeret.

    Derfor er samfundet også med stormskridt på vej mod opløsning.

    Kommentar by K. Kristensen — 8. juni 2007 @ 17:02

  19. Jooooh, der findes stadig rigtige mænd. De går ikke til skønhedspleje og kendes på, at de bl.a. anskaffer trailere, selv om de ikke har meget at bruge dem til. :-)

    Go’ Weekend.

    Kommentar by Mette (islamofob) — 9. juni 2007 @ 13:02

  20. -> 19, Mette

    Det ser så ud til at det (igen) skal være Jylland der skal redde landet.

    Kommentar by PeterK — 11. juni 2007 @ 07:01

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper