8. juni 2007

Søren Krarup om sine erfaringer med Nyhedsavisens Knud Brix

Fra dagens Berlingske Tidende. Søren Krarup om sine erfaringer med Nyhedsavisens Knud Brix.

Løgnen lever længst
Når først en løgn er rundsendt i offentligheden, er den umulig at standse. Det erfarer jeg i øjeblikket. Det er trættende og irriterende. Onsdag 25. april blev jeg ringet op af en yderst venlig og indsmigrende journalist ved navn Knud Brix fra Nyhedsavisen, som skulle aflokke mig kommentarer til spørgsmålet om dødsstraf og til en artikel, jeg i 1995 havde skrevet om forskellen på et ægteskab mellem mand og kvinde og et registreret partnerskab mellem to af samme køn.

Vedrørende sidste emne svarede jeg i al korthed, at forskellen jo bestod i, at i et ægteskab kunne ægtefællerne få børn, det kunne parterne i et registreret partnerskab ikke. Dette sidste havde jeg i 1995 kaldt et handikap. Var det ikke et meget rammende udtryk?

Næste dag, 26. april, havde Nyhedsavisen en stor forsideoverskrift: »Krarup kalder bøsser for handikappede«. Og i underrubrikken stod der: »Dansk Folkepartis Søren Krarup kalder homoseksuelle unormale og vil ikke tage afstand fra dødsstraf«. En fræk og forhærdet løgn. Jeg havde kaldt det for et handikap, at to af samme køn ikke kan få børn sammen. Men derfor har jeg jo ikke kaldt homoseksuelle for handikappede. Og jeg havde slet ikke kaldt dem for »unormale«. En fræk og forhærdet løgn.

Ligesom også talen om mit forhold til dødsstraf var løgn, eftersom jeg havde sagt nej til dødsstraf, fordi dommen er inappellabel, men samtidig peget på, hvorledes holdningen til dødsstraf svinger med de politiske vinde – som i 1945, hvor alle i 1930erne havde været modstandere af dødsstraf, men efter besættelsen stemte massivt ja til dødsstraf. Denne historiske konstatering af de hellige meningers relativitet blev i Nyhedsavisen til, at jeg ikke »vil tage afstand fra dødsstraf«.

Frække og forhærdede løgne. Men det værste er, at når løgnene først er søsat, går de pressen rundt. Alle synes automatisk at gentage dem. Også i Berlingske Tidende, hvor journalisterne i en reportage om onsdagens debat i Folketinget efterfølgende den 24. maj skriver om »udtalelser« fra Dansk Folkeparti såsom »homoseksuelle er handikappede«.

Ak, sådan er det: løgnen lever længst. For sandheden synes ligegyldig. Automatisk gentages det offentligheden rundt, hvad en løgnagtig journalist har søsat i sin avis. Er det underligt, at jeg føler det trættende og irriterende?

Oploadet Kl. 10:00 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

12 Comments »

  1. Vi gentager, for Prins Knud, bette med-‘journalist’ Anna Thejsens kommentarer om Brix fra anden tråd:

    “Mvh. Anna Rossman Thejsen, som er stolt af at være kollega til en så dygtig og hæderlig journalist ved navn Knud Brix”

    Tak for kaffe.

    PS: Anna kan spørge efter min mail, hvis hun ønsker at stævne mig for det citat !

    Kommentar by DaLi — 8. juni 2007 @ 12:53

  2. Ak ja der tegner sig et tydeligt billede af en lille snusket uhæderlig/uredelig “journalist”.

    Kommentar by whodares "islam skaber tabersamfund" — 8. juni 2007 @ 13:38

  3. Det er jo et generelt fænomen blandt størsteparten af MSM. Løgnagtige fordrejninger af hvad specielt borgelige politikere udtaler. Men det kan jo ikke undre, jf, undersøgelsen af journalisters politiske observans. Målet helliger åbenbart midlet for enhver pris. Godt vi har Uriasposten til at afsløre platuglerne. Journalistik kan meget vel være en døende profession.

    Kommentar by Luffe — 8. juni 2007 @ 14:11

  4. Brix må frygte for sit job siden han kræver penge af dig.

    JP: http://jp.dk/arkiv/?id=962919

    “Drømmen om at revolutionere det danske dagbladsmarked med en gratis husstandsomdelt morgenavis kostede de islandske investorer bag Nyhedsavisen 127 mio. kr. sidste år.”

    “Nyhedsavisen debuterede i de danske brevsprækker i begyndelsen af oktober sidste år og udkom lige godt 70 gange i 2006. Tabet lå således på omkring 1,8 mio. kr. pr. udgivelsedag.”

    “I første omgang ligger der 406 mio. kr. i Dagsbrun Media, den fond, der blev stiftet ved afslutningen af 2006, og som skal finansiere driften af Nyhedsavisen og Morgendistribution Danmark. (…) Midlerne i mediefonden forventes, ifølge regnskabet, at være tilstrækkeligt til at drive selskabets aktiviteter gennem hele 2007.”

    “Nyhedsavisens husstandsomdelte konkurrent 24timer fra JP/Politikens Hus havde 471.000 læsere i maj. I april var tallet 452.000.”

    Ikke engang en islænding har vel lyst til at blive ved med at bløde 1,8 millíoner om dagen. Hertil kommer opmærksomheden omkring Blix’ “journalistik”. Mon ikke redaktøren efterhånden hellere ser hans hæl end hans tå?

    Intet under Brix føler trang til at spæde sin Feriefond op før den kommer til at stå på dagpenge og spaghetti med ketchup sidst på måneden.

    I øvrigt stort, at du allerede har samlet så meget ind. Der kommer et par lovede lapper efter weekenden som et symbolsk bidrag.

    Kommentar by Mikael — 8. juni 2007 @ 15:17

  5. Et lille insidertip: redaktør Simon Andersen står bag dette lille stunt med Hans Brix. Og jo, Brix er ikke fastansat mere, men han befinder sig stadigvæk i kliken omkring Andersen, hvor også David Trads og yndlingsperkeren Khader huserer. Det er ikke for pengenes skyld, at Kim er blevet truet. Det er ren og skær politik.

    Kommentar by LibbyLobby — 8. juni 2007 @ 16:39

  6. Som de siger i Amerika : “Rope.Tree.Journalist. – Some assembly required.”

    Kommentar by Kaj Haulrich — 8. juni 2007 @ 17:26

  7. Hvad sker der i øjeblikket! En 5-øres pigefornærmet journalist sender regninger til en debattør. Ombudsmanden meddeler, at jeg ikke kan nægte en bladneger fra feks. dagbladet ” Arbejderen” et interview. Hvor er vi henne?

    Kommentar by grønkål — 8. juni 2007 @ 19:42

  8. Det skulle være oplagt at Dansk Folkepartis top skal have båndoptageren kørende helst med video samtidigt når de taler med pressen, så kan afvigelser lægges på nettet, og det skulle være det.
    At jeg personligt hellere havde valgt “en umulighed” for benævlelsen, af at to af ens køn ikke kan formere sig, eller såfremt det skulle ske kalde det “noget der kræver et Guds mirakel” er her irrelevant når hr. Krarups brug af betegnelsen handikap i den grad forvanskes.

    Kommentar by Peter Buch — 8. juni 2007 @ 19:54

  9. > 5
    Hans eller Knud? Måske i familie? Brix-familien er jo stor og vidt forgrenet, men Hans var da af langt større format, eventuelle svagheder til trods, end Knuden.

    Kommentar by Fru Fogh — 8. juni 2007 @ 21:50

  10. 8:

    Ikke umiddelbart nogen skidt idé.

    Men der skulle nok være nogle små Knud og Anna’er derude, som ville hævde at deres journalistiske “frihed” til at “vinkle” historier blev krænket, såfremt at man også på den anden side af bordet dokumenterede interviews. Som det er nu, er der kun een sandhed. Journalistens.

    Tja, faktisk ville Anna tudeprinsesse ligefrem nok hævde, at DF krænkede hendes “menneskerettigheder” eller noget … fy, slemme DF.

    Kommentar by DaLi — 8. juni 2007 @ 23:03

  11. Den interviewede bør naturligvis have ret til at bringe hvad vedkommende ytrer og forespørges om.
    Det burde vel være selvklart.
    At borgerlige mangler noget mere Hot Air eller You Tube er også min opfattelse.

    Kommentar by Peter Buch — 9. juni 2007 @ 07:16

  12. @8

    Hvis DF’s medlemmer optog alle interwiews på bånd, ville der blive en gevaldig kø dels ved håndvasken i pressehusene, dels ved byrettens afdeling for bagvaskelse og injurier.

    Hvis DF meddelte pressen, at fremover ville alle interwiews blive båndet aht fordrejninger, løgne og urigtige “vinklinger”, holdt journalisterne sig væk i rædsel. For bare at skrive sandheden ville være for stort et ansvar for dem !

    Kommentar by Dansk Realist — 12. juni 2007 @ 07:28

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper