2. juli 2007

Når P1 basher borgerlighed… “det er bare så træls med farven på deres hud”

Sidste tirsdag døde Orienterings Torben Krogh, men selvom gammelmarxisternes epoke rinder ud, så larmer de stadig en del her mod slutningen. Torsdag eftermiddag genudsendte P1 10. (og sidste) del af sin tema-serie om Den menneskelige psyke tilrettelagt af Birgitte Rahbek og Lotte Ruby Overskriften for de 58 minutter var Samfundets psykiske tilstand, og hermed var bolden lagt til rette for rituel afstraffelse af enhver form for borgerlighed.

Udsendelsens to eksperter var begge psykologer, og de supplerede hinanden fint i bedste ‘good cop – bad cop’-stil. Nadia Prætorius mente folketingsflertallet var ved at skabe et autoritært samfund og gav den fuld skrue i retorikken. Herefter kunne lektor Carsten René Jørgensen udglatte med lange tirader om den diffuse terrortrussel og den problematiske nationalisme – fint sekunderet af P1-værten, der omhyggede guidede ham ind på det politisk brugbare, og tiltider næsten virkede som en sufflør. Ingen propaganda uden musikalske indslag, og de tre sekvenser numre fra Niels Hausgaards nyeste plade var velvalgte.

Herunder er dele af udsendelsen transkriberet.

George W. Bush (Indledende sekvens): Over time, its gonna be important for nations to khow they are gonna be hold accountable for inactivity – You are either with us, or against us in the fight against terror.

Birgitte Rahbek, P1-vært: Velkommen til 10. udsendelse i serien om den menneskelige psyke. Vi prøver denne gang at tage temperaturen på det såkaldte sen-moderne samfunds psykiske tilstand. Det er her det lille klip med den amerikanske præsident George Walker Bush kommer ind, fordi han på mange måder repræsenterer den tendens i tiden som psykologer kalder ‘Splitting’. Det vil sige at man deler verden og mennesker op i de gode og de onde, en metode som ikke levner plads til nuancer.

[…]

Nadja Prætorius, psykolog: … Ensretning, ikke bare af menneskets udvikling, og deres færdigheder og deres holdning, men også deres identitetsoplevelse, deres syn på sig selv, deres syn på hvad der er vigtigt at blive samfundsmæssiggjort i den forstand, at du ikke bliver set som en der er gunstigt for samfundet, hvis du har andre opfattelser, andre meninger, andre ønsker om, at udtrykke den du nu er, end lige det samfundet nu mener man har brug for. Så udvikling er en yderstyring af mennesket til at forvalte sig selv til at blive en god samfundsborger.

[…]

Nadja Prætorius: Der sker en ensretning, sådan at den mangfoldighed af individualiteter som vi i realiteten er, bliver til en oplæring i at kunne tilpasses en bestemt skabelon.

Birgitte Rahbek: Det du siger, det er jo at vi er i færd med at lave det autoritære menneske.

Nadja Prætorius: Ja, det mener jeg, og man taler med to tunger, fordi man samtidig taler om at det er vores eget individuelle valg, at vi – via for eksempel kontrakter også allerede fra skolen, kan vælge hvordan vi så vil leve op til at blive den skabelon-personlighed, som bliver stillet os som målet for vor udviklingsproces.

[…]

Niels Hausgaard (sang): ... hans far går stadig ind for solidaritet – han er et senilt gammelt skrog, men virkelighedens verden kan man ikke gøre noget ve’, det kan den gamle mand ik’ forstå.

Anders Fogh Rasmussen (Indskudt sekvens I): Jamen den beskyldning kan jeg umiddelbart afvise – der er ikke noget at komme efter. De danske regler er fuldstændig i overensstemmelse med internationale konventioner.

Anders Fogh Rasmussen (Indskudt sekvens II): Jeg afviser fuldstændigt de påstande. De oplysninger regeringen og jeg har lagt frem i Folketinget, det er de officielle oplysninger vi har fået fra Forsvarets Efterretningstjeneste, og det er lagt fuldstændigt åbent frem – der er ikke noget at komme efter.

[…]

Birgitte Rahbek: … der er ikke noget at komme efter. Det vil sige at folks ængstelse eller bekymring, anderledes holdninger bliver mødt med en besked om at det de opfatter er forkert. Hvordan præger det egentligt folks selvbillede – folk selvopfattelse?

Nadja Prætorius: Det gør at mennesker får undergravet muligheden for selv at vurdere, selv at sanse, og stole på sin egen fornemmelse af hvad der er rigtigt eller hvad der er forkert. Man bliver rystet i sin grundvold, så at sige. Det gør at man bliver et meget let offer for yderstyring. Det er en totalitarisering af samfundets relation til den enkelte borger. Den totalitarisering går så et skridt videre hvis man så stadigvæk holder fast ved, at jeg har en mening, jeg sanser noget på den her måde, jeg mener det må hænge sådan og sådan sammen. Det føler jeg en vished om. Hvis man så bliver mødt med at der ikke er noget at komme efter, eller jeg ser det forkert, så ër man faktisk et meget let offer for at give efter for den overgribende mening man har i samfundet, fordi man er blevet berøvet så mange områder af sig selv, og sin egen autentiske opfattelse af virkeligheden, at der skal ikke meget til, at man så falder til patten og mener, så må det jo være sådan. Det vigtigste i den her samfundsmæssiggørelse, som jeg ser det, det er at det berøver menneskets tillid til sin egen sansning og sin egen sunde fornuft. At gøre mennesket afhængig af hvad omverdenen mener. Hvad autoriteterne mener. Og det her, er jo ikke bare gratis at det her sker – det er med truslen om hvis du ikke er med, så hører du ikke til her. Og at ramme folk, et menneske på sin oplevelse af tilhørsforhold er en meget meget dyb krænkelse, og det opleves som livstruende.

[…]

Birgitte Rahbek: Det sagde Cand. Psyk. Nadja Prætorius. Jeg spurgte hendes kollega Fra Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen, om han også mener at vores samfund er blevet mere autoritært.

Carsten René Jørgensen, lektor: Nej, det gør jeg nok ikke generelt, men jeg kan godt se – blandt andet den nuværende regerings politik, den rummer nogle klare, skal vi kalde det autoritære træk… Generelt så mener jeg ikke at man kan sige at Danmark bliver et mere autoritært samfund…

[…]

Birgitte Rahbek: Hvis vi nu ser politikere som en slags rollemodeller, det må man vel sige at de er – hvad sker der så hvis man aldrig oplever en ægte samtale. En ægte dialog, men at der hele tiden bliver sagt nej, sådan hænger det ikke sammen, sådan er det ikke.

Carsten René Jørgensen: Altså det vi ved fra den kliniske psykologi… Hvis man hele tiden får at vide at ens oplevelser af virkeligheden er forkert, eller det du spørger om, det tæller ikke som et spørgsmål, så er der risiko for at man kan udvikle det man indenfor den kliniske psykologi kalder ‘et falsk selv’. Man begynder at udvikle forestillinger om sig selv, og om virkeligheden, som ikke passer med hvordan man så at sige i virkeligheden er, og hvordan man i virkeligheden opfatter virkeligheden…

[…]

Nadja Prætorius: … den individualisering [at folk gerne vil have pæne hjem] ser jeg som påtvunget – en krisereaktion på det man er udsat for [det at man bedømmes efter rammer man ikke selv definerer, cirka].

[…]

Niels Hausgaard (sang): … åhh vi var så ræverøde og så venstreorienteret, så derfor står vi her og siger undskyld, vi vil aldrig gøre det mere. Vi siger om forladelse, undskyld og be be… Vi vil prøve at vænne os til, at enhver er sin egen lykkes smed… Det er hårdt at tænke på de ting vi har gjort. Vi holdt helt klart med de bette, uden at tænke på de store. Vi brugte ord som fælles ansvar og solidaritet, og derfor står vi her og siger undskyld, vi vil aldrig gøre det mere.

[…]

Nadja Prætorius: … det dobbeltbindende på arbejdspladserne idag, er at man taler om at der skal ske en kvalitetsstyring, der skal være større kvalitet i arbejdet, samtidig med at skærer ned på de helt nødvendige resurser til at skabe en større kvalitet, hvis man ser indenfor den offentlige forvaltning, kan man se at der bliver skåret i antallet af mennesker der kan tage sig af de opgaver der er – der bliver stadig flere opgaver, og der bliver stillet stadig større krav til resultatopnåelse. Så det man kommer ud i som medarbejder er, at uanset hvad jeg gør, kan jeg ikke gøre det rigtige. Hvis jeg virkelig vil lave den kvalitet i mit arbejde, sådan som jeg er indstillet på, og som jeg er uddannet til, også det der gør det meningsfuldt for mig overhovedet at være i mit arbejde, så er jeg nødt til at skære en masse områder væk, eller jeg skal – der skal være helt andre resurser tilstede for at jeg kan gøre det. Det er en dobbeltbindende situation… Du skal gøre det… men midlerne er ikke tilstede. Det er en mål uden midler politik man har. Det er sygeliggørende at være udsat for dobbeltbindende situationer hele tiden. Man bliver sat tilbage med en oplevelse af dyb resignation, utilstrækkelighedsfølelse…

Birgitte Rahbek: – men det har altså i sidste instans psykiske konsekvenser for det enkelte menneske.

Nadja Prætorius: Det har voldsomme psykiske konsekvenser, fordi man kommer igen ind på den oplevelse at være truet på sit liv… Det er så forkert at leve på de præmisser, så den højstress som jeg talte om før, vil blive en kronisk tilstand, og det gør at man bliver ramt at det der hedder belastningsreaktioner, der gør at de fleste bliver ramt af hukommelsesforstyrrelser, og manglende evne til at kunne fokusere. Det er typiske belastningsreaktioner som man ser hos mennesker som har været udsat for overgreb og tortur, og det er det der er det skræmmende ved udviklingen…

[…]

Nadja Prætorius: … man desassocierer, man adskiller sig fra de dele af een, som kunne være i konflikt, som kan se situationen i en konflikt. Man påtager sig at leve op til den resultatopnåelse, som man bliver evalueret på… og på den måde umenneskeliggør man, dehumaniserer man de mennesker man har med at gøre i sit arbejde, og man dehumaniserer sig selv

[…]

Birgitte Rahbek: Carsten René Jørgense, du skriver et sted i bogen Psykologien i senmoderniteten, at, og jeg citerer: Nationernes gradvise opløsning betyder at det er blevet stadig mindre meningnsfuldt at hente holdepunkter for sin identitet ved at henvise til sit nationale tilhørsforhold. Nu er bogen fire år gammel, og det kan man vel ikke sige at det længere holder stik, fordi man skal vel mindst 60 år tilbage i tiden for at finde en så udbredt nationalisme i Danmark, som man finder idag.

Carsten René Jørgensen: Det er rigtigt, at nationalismen, eller hvad man nu skal kalde det, fylder ret meget i det offentlige rum lige i de her år, men samtidig ser jeg det lidt også som en desperat strategi til at håndtere denne her meget udbredte oplevelse, af at verden er uoverskuelig, og den bevæger sig så hurtigt, at man ikke kan følge med. Altså nationalismen og i virkeligheden også den religiøse fundamentalisme er jo en forsvarsstrategi, der i en vis forstand er umættelig, og i hvertfald fra visse kredse, eller fra visse steder i den offentlige debat – der mener jeg at den der nationalisme bliver stadig mere skinger og på en måde også destruktiv, i den forstand at man skaber fjender i sin fantasi, som man efterhånden så også kommer i reel konflikt med… Hvis man skal kalde det skingre nationalisme – årsagerne til den måske den samme, som også ligger nedenunder den religiøse fundamentalisme.

Birgitte Rahbek: … der er vel heller ikke nogen tvivl om, at Danmarks indtræden som en krigsførende nation og også efter nogens mening som et fremmedfjendtligt land, at det har skabt en vis angst for eksempel terror. Hvordan går det ind og præger det enkelte menneske?

Carsten René Jørgensen: Den her angst for terror, som er aktuel lige i de her år, ser jeg egentligt mest som det sidste led i en lang række af hændelser, som dels sådan forstærker uroen, eller skal vi kalde det ængsteligheden hos det enkelte menneske, og den her meget fokus på terror kan måske også ses som en eller anden form for oplæringsplads for sådan en diffus angst. Altså når man er utryg, man oplever verden som truende, man er bekymret for sin fremtid, måske også sit lands fremtid, eller sin kulturs fremtid, så kan denne her angst som er lidt diffust, den kan få konkrete udtryk, blandt andet i angsten for terrorangreb, som man så kan forsøge at handle på. Nogle af de fortilfælde man kan se, det er jo for eksempel, jamen det er ikke mange år siden vi var bange for at vi fik Kreutzfeldt-Jacob hvis vi spiste oksekød for eksempel, vi var bange for asbest i lofterne på diverse institutioner, vi har også været bange for pædofile, om lige om lidt er vi måske bange for fugleinfluenza, det er samme type fænomen, at vi bliver meget bange for nogle udpegelige farer, som vi en vis forstand kan forsøge gøre noget ved. Men jeg tror den angst der ligger her, den handler om mere end angsten for terrorangreb, den handler om mere end angsten for fugleinfluenza…

Birgitte Rahbek: Det du siger, er at den diffuse angst som risikosamfundet, det moderne samfund, et samfund i rivende udvikling, eller hvad du nu vil kalde det – at den prøver mennesker at forvandle til en mere specifik frygt.

[…]

Carsten René Jørgensen: … alle de foranstaltninger vi sætter i verden nu for at forebygge terrorangreb, de er såvidt jeg kan vurdere, ude af proportioner med den reelle risiko

Birgitte Rahbek: Men den angst, den diffuse angst, som man så laver om til en frygt, den vil ofte medføre et behov for kontrol, og hvordan er det så at det giver sig udslag?

Carsten René Jørgensen: … en af de strategier vi som mennesker benytter når vi er angste, eller er bange, det er at vi prøver på en eller anden måde at finde noget vi kan kontrollere… på det individuelle niveau, så er en af de konsekvenser der kan blive af et stærkt, højt angstniveau, det er forskellige former for tvangslidelser, for eksempelvis spiseforstyrrelser ik’… På samfundsniveau, jamen så kan man jo se nogle af de, ja jeg vil kalde det næsten desperate stramninger af overvågning og straf, der sådan foregår i de her år, med henvisning til sådan lidt luftige henvisninger til terrortruslen, dem kan man se som strategier til at forsøge at opnå kontrol over den her angst. Det jeg mener er at nogen af de her retspolitiske stramninger, de kan i hvertfald også benyttes til at berolige befolkningen.

[…]

Carsten René Jørgensen: … og når vi i Danmark. i hvertfald i de her år, prøver at finde sammen om nogle over-individuelle værdier, så gør vi det jo indtil videre i hvertfald, på en måde som kan ekskludere nogle andre grupper. Altså vi definerer os i modsætning til mennesker fra andre kulturer, og vi definerer os i modsætning til – altså lige for tiden er det ‘islamister’ – et noget uklart begreb i virkeligheden, vi bruger det sådan lidt som modbillede til at definere hvem vi er som danskere. Det er i hverfald et negativt element i vores selvidentifikation…. det at være dansker defineres som noget særegen… når der skal laves en kulturkanon så bliver den spundet ind i en strategi, hvor man laver en modsætning til de her muslimer med middelalderlige normer. Omvendt kan man sige at islamisterne, selvom jeg er lidt i tvivl om hvem de her konkrete islamister i virkeligheden er, men islamister benytter så tilsvarende det de opfatter som ugudelige vesterlændinge som redskab, som modbillede til at afstive deres truede eller skrøbelige identitet.

Niels Hausgaard (sang): Jeg er egentligt tolerant, jeg er heller ikke racist… men der er kommet mange sydfra… vi er alle skabt skabt af Gud, jeg kan bare ikke ta’ farven på deres hud. Jeg vil have lyserøde mennesker omkring mig… Jeg vil slås for at danske mænd og kvinder også fortsat skal have samme kulør som grise… Vi er skabt af samme Gud – det er bare så træls med farven på deres hud…

Efter at terrortruslen i længder er blevet reduceret til en ‘diffus (ikke-eksisterende) angst’, så afsluttedes udsendelsen med ti minutter om Nina og hendes irrationelle angst for fødder. Udsendelsen blev sendt torsdag aften. Natten til fredag fandt engelsk politi en Mercedes lastet med sprængstof og søm, og senere fredag en mere. Lørdag eftermiddag kørte to terrorister en firhjulstrækker lastet med gasflasker og benzin ind i Glasgow Lufthavn. Den ene terrorist skreg ifølge et øjenvidne “Allahu akhbar, allahu akhbar”

Selvom Carsten René Jørgensen akademiske sortsnak om nationalisme og terrorisme var i særklasse, så var Nadja Prætorius’ kombination af marxisme og kulturrelativisme endnu værre. Hendes analyse kan opsummeres i to linier…

Når mennesket tvinges til at forholde sig til andres definitioner af virkeligheden, så bliver samfundet autoritært.

Når offentlige ansatte skal have deres arbejde evalueret kvantitativt/kvalitativt, er det et overgreb sammenlignelig med tortur.

Jeg karikerer ikke hendes synspunkter. Hun var i sig selv en karikatur. Lidt googling bekræfter alt. Nyd blot hendes kommentar i en debat i Information om Asmaa Abdol-Hamid.

“Kan det virkelig være sandt, at kredse indenfor den danske venstrefløj i den grad vedkender sig en etnocentrisk holdning, hvad angår måden at hilse på.”

  • 25/1-05 Uriasposten – Birgitte Rahbek Pedersen: Arabiske kvindekår (1977/1982) – Nogle notater.
  • 30/9-05 Uriasposten – Mareridtets magt, frygtens politik – DR sendte BBC-propaganda mod Bush.
  • 39 Comments »

    1. Der er 2 muligheder: Enten er Kim meget robust eller også er han masochist.

      At kunne holde ud at lytte til sådan en gang kællingesnak. Efter 30 sekunders lytning skal man ud og kalde på ulrik.
      Danmarks vej frem kræver, at betonkolossen DR ryddes af vejen, og at der indføres egenbetaling på universiteterne.

      Mvh. Børge.

      Kommentar by Børge — 2. juli 2007 @ 12:11

    2. Et billede siger mere end 1000 ord om Nadja Prætorius:

      De sammenknebne, forbitrede øjne. Det falske smil. Den sygeligt blege hud. Det slatne hår. En arketypisk heks, der kun lever for at sprede had og ondskab. Et meget bittert menneske, der bruger resten af sit mislykkede liv på at gøre danskerne til syndebukke. Hun kunne da mageligt få en rolle som SS’er, der står for selektionen i Buchenwald. Nadja Prætorius er i bund og grund et patologisk tilfælde, der støtter sin miserable eksistens på stereotype fjendebilleder.

      Hvorfor gør den slags 68’er-vraggods ikke som Torben Krogh – lægger sig og dør?

      Hvorfor skal hun bruge resten af sit liv på at ødelægge Danmark og livsmulighederne for en opvoksende generation og et samfund, hun alligevel ikke forstår?

      ADVARSEL link med særdeles høj klamheds-faktor:

      http://www.liv-i-balance.dk/kortomos.htm

      Kommentar by Nicolai — 2. juli 2007 @ 12:15

    3. Omvandrende menneskelige karikaturer er der mange af i disse år.

      Måske fordi socialismen i virkeligheden er i færd med at dø ud. Forvent at høre stadig mere skingre og virkelighedsfjerne ytringer fra mennesker som Rahbek efterhånden som hendes verdensbillede bliver drevet stadig mere på retur.

      Vi kan alt i alt roligt regne med at venstrefløjens forsøg på at sygeliggøre og kriminalisere dissens vil blive intensiveret helt indtil det øjeblik hvor venstrefløjen bryder endegyldigt sammen.

      Hvad vi står over for er kort sagt socialismens dødsskrig!

      Kommentar by Mackety (Islamofob) — 2. juli 2007 @ 12:16

    4. hehehe – hvad skal man med Cirkusrevuen, når man har P 1.

      Jeg hørte det også, “Holy cow” som min fhv svigermor altid sagde :-)

      Kommentar by steen — 2. juli 2007 @ 12:27

    5. Der er ét, og kun ét, spørgsmål, man bør stille sig selv efter at have hørt på sådan en gang bræk: Betaler du til det?

      Kommentar by S — 2. juli 2007 @ 12:57

    6. Det er skræmmende, at man kan leve og virke i en lille selvbekræftende boble, hvor udsagn som: “blandt andet den nuværende regerings politik, den rummer nogle klare, skal vi kalde det autoritære træk” giver mening. Det er grotesk, at man kan fokusere på angiveligt “autoritære” træk hos en folkevalgt regering i et af verdens rigeste og mest velfungerende lande, og have en blind plet i forhold til et trossystem hvor:

      * De grundlæggende tekster deler verden skarpt op i trossystemets medlemmer kontra ikke-medlemmer, og sidstnævnte anses for urene undermennesker som skal undertvinges.

      * Hvor medlemmerne har et autoritært forhold til deres gejstlige, som så godt som aldrig kritiseres åbent.

      * Hvor medlemmerne aldrig kritiserer systemets “hellige” tekster eller dets grundlægger.

      * Hvor medlemmerne kan blive slået ihjel for at forlade trossystemet.

      * Hvor selv medlemmernes børn kan blive slået ihjel for at fraternisere med de urene ikke-medlemmer.

      Virkeligheden ligger åbent til skue, for de som altså vil se. Man kunne givetvis anlægge analyser ud fra deres egne begreber, om deres højst selektive perception.

      Når jeg læser groteske selvbefamlinger som disse, er jeg altid nysgerrig efter at kende personernes alder. Jeg håber sådan, at de er unge og vil få rigelig med tid til at se udviklingen gå i en retning som deres selvbedrag ikke kan redegøre for, og som de intet kan stille op imod.

      Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 2. juli 2007 @ 13:19

    7. Hver gang marxismen bliver lagt i graven, mere eller mindre, er der en trold der larmer frygteligt ude i kulissen. Jeg vil se det før jeg tror det!

      Kommentar by grønkål — 2. juli 2007 @ 13:57

    8. @4

      Der er stor forskel. Cirkusrevyen er seriøst morsom. P1 er hverken seriøs eller morsom.

      Kommentar by Dansk Realist — 2. juli 2007 @ 14:42

    9. Birgitte Rahbek: … der er ikke noget at komme efter. Det vil sige at folks ængstelse eller bekymring, anderledes holdninger bliver mødt med en besked om at det de opfatter er forkert. Hvordan præger det egentligt folks selvbillede – folk selvopfattelse?

      Når jeg læser dette tænker jeg: hvordan er det lige det forholder sig med folks ængstelse og bekymring over indvandring? Det kunne de jo tænke lidt over hos de pågældende.

      Kommentar by Ole — 2. juli 2007 @ 14:48

    10. he he.. gode kommentarer folkens, især den med socialismens dødsskrig :)

      Kommentar by Torsten — 2. juli 2007 @ 14:54

    11. “Carsten René Jørgensen: Den her angst for terror, som er aktuel lige i de her år, ser jeg egentligt mest som det sidste led i en lang række af hændelser, som dels sådan forstærker uroen, eller skal vi kalde det ængsteligheden hos det enkelte menneske, og den her meget fokus på terror kan måske også ses som en eller anden form for oplæringsplads for sådan en diffus angst. Altså når man er utryg, man oplever verden som truende, man er bekymret for sin fremtid, måske også sit lands fremtid, eller sin kulturs fremtid, så kan denne her angst som er lidt diffust, den kan få konkrete udtryk, blandt andet i angsten for terrorangreb,”

      Århundredes “understetement”, det er meget mere end diffus ængstelighed og utryghed, det er regulær frygt og med god grund. Det er terror af værste slags mod helt uskyldige civile.
      Hvis man ikke føler dèt så er man utilladelig klam og afstumpet.
      Verden er sandelig blevet truende, repræsenteret af hvem?

      Kommentar by alf asgaard — 2. juli 2007 @ 15:04

    12. Hvem i himlens navn kan dog finde på at bruge et par psykologer, eksponenter for en patetisk pseudovidenskab, som “sandhedsvidner”, når temperaturen skal tages på “det danske samfund” (som om sådan noget overhovedet lader sig gøre!)?!? P1, selvfølgelig!
      Mage til blanding af svagpissende “samfundsanalyse” og godtkøbs “psykologisering” skal man dog lede længe efter! Har de mennesker slet ingen skam i livet! Det er jo næsten lige så ynkeligt, som når man beder skuespillere eller rockmusikere om at udtrykke en sammenhængende samfundsanalyse.
      Prætorius er i særklasse. Man må spørge sig selv, om ikke kvindemennesket burde indlægges til behandling for vrangforestillinger. Der MÅ være en forhåndenværende diagnose inden for hendes jammerlige fag, der kan bruges. “Diffus angst”! Min bare! Prøv lige at køre den af på de skrækslagne mennesker i Glasgow Lufthavn!
      For slet ikke at tale om Jørgensens “analyser”. Er den slags tågesnak det bedste, der kan komme ud af en dyr, skatteyderfinansieret uddannelse på universitetsniveau? Hvilken latterlig blanding af 3. rangs “videnskab” og 4. rangs samfundsanalyse! Man kunne fodre svin med P1’s eksperter.

      Kommentar by polinos — 2. juli 2007 @ 15:45

    13. Den form for udsendelser må være det såkaldte sen-moderne samfunds psykiske tilstands metode til at torturerer sine lyttere.

      Kommentar by Menig 442 — 2. juli 2007 @ 15:49

    14. Hvorfor er det så i øvrigt liiiiige, at talrige undersøgelser viser, at danskerne er et af de (hvis ikke det)lykkeligste, tillidsfuldeste og tryggeste folkefærd i verden?

      Kommentar by Nicolai — 2. juli 2007 @ 15:50

    15. # 6 Lars-

      Birgitte er ca. 64 år .

      Prætorius….aner det ikke og kan heller ikke gætte det ud fra billedet af hende .

      Selvom konen er hamrende godt uddannet ville jeg ikke ønske at have hende som supervisior !

      D.R. Jørgensen er vel også tør bag ørerne .

      De er med statsgaranti tilhørende den Kreative Klasse – og det daglige arbejde har nok ikke ret meget med almindelige menneske at gøre .

      Birgitte er tilsyneladende holdningsmæssige, som da vi var i gymnasiealderen .

      Kommentar by vivi andersen (Islamofob) — 2. juli 2007 @ 16:02

    16. -> 14.

      Når man kaster sig ud fra 37’te etage, så går det jo helt godt de første 37. Måske er det derfor?

      Mvh. Børge. (med livrem og seler)

      Kommentar by Børge — 2. juli 2007 @ 16:06

    17. “Hvorfor er det så i øvrigt liiiiige, at talrige undersøgelser viser, at danskerne er et af de (hvis ikke det)lykkeligste, tillidsfuldeste og tryggeste folkefærd i verden?”

      Fordi der er vores egen SKYLD, hvis vi ikke er det. Så er vi nemlig TABERE. Det er ikke tjekket, hvis man ikke fremstår som VINDERE, for så har man ikke KONTROL.

      At livet går op og ned, og at vi kun kan planlægge meget lidt af det i en timemanager og ofte slet ikke kan styre noget som helst, det skal helst ikke for meget frem.

      Undtagen hvis man er taber i grandiost format og skriger tilstrækkeligt højt, for så er man et objekt som andre kan REDDE.

      Hvis vi blot småskriger for os selv og tager pokerfjæs på, er det danske velfærdssamfund ofte en mager kost for mennesker i nød. Især dem, der kolliderer med Janteloven og falder uden for det psykiatriske normaloråde, hvad det så end er.

      Tænk, hvis vi alle lærte, fra vi var små, at det er fuldstændig normalt og faktisk det eneste normale, at vi ikke går rundt og er komplet vellykkede og lykkelige. :-)

      Men jeg er nu temmelig lykkelig.

      Kommentar by Mette (islamofob) — 2. juli 2007 @ 16:07

    18. Hvad terrorisme angår er der jo i øvrigt ikke tale om “Angst”, men derimod “frygt”, som er et sundt og konstruktivt fænomen i en reaktionskæde, der fører til selvforsvar og selvopretholdelse. Frygt er et sundt og habilt menneskes konstatering af en objektiv trussel mod dette individs integritet, og således en forudsætning for avancerede organismers eksistens. Mere primitive organismer som f.eks. fisk eller insekter baserer derimod deres overlevelse på instinktmæssige reaktioner (eller også er de bare uddøde).

      Frygt er et wake-up call [i øvrigt hader jeg folk, der har den habit at strø om sig med anglicismer i tide – og især – utide :-)], man bør være taknemmelig for. Det er også “frygt”, der får Praktiske Gris til at bygge sit hus af sten, mens de to andre grisebasser bare fjanter rundt.

      “Frygt” bliver først et problem, hvis man ligger under for samfundsmæssige normer ( = politisk korrekthed). Så er vi i netop den situation med fortrængninger, som Freud beskrev, som skaber angst og hysteri. Det er derfor f.eks. DF’ere er glade og frigjorte mennesker (om end med rette bekymrede); mens f.eks. en neurotisk fruentimmer som Nadja Prætorius udviser alle kliniske symptomer på hysteri.

      Kommentar by Nicolai — 2. juli 2007 @ 16:07

    19. eT fruentimmer.. *TSK*

      Kommentar by Nicolai — 2. juli 2007 @ 16:13

    20. Da jeg kom til afsnittet om hvor psykisk nedbrydende det var for en person, at høre Anders F.R. sige der ikke var noget at komme efter, orkede jeg ganske enkelt ikke at læse længere. Hvis det efter en psykologs mening er alt der skal til for at tage psykisk skade, så tror pokker da at vi har fået indført behandlersamfundet.

      At Kim gider transkriptere hele den gang gylle går over min forstand, men jeg er super glad for at han kæmper kampen!

      Kommentar by Gio — 2. juli 2007 @ 17:03

    21. Ja jeg forstår heller ikke han kan holde til det, det er den ondenhylemig en del år siden jeg sidst hørte P1, men når jeg allerede kan blive dårlig bare over TV2s tudeprogramer (sjovt nok kaldt dokumentar)og deres tv-avis (ser konsekvent heller aldrig (D)DR) ja så tvivler jeg stærkt på at mine nerver og svage mave ville holde til bare 5 min P1.

      Men også jeg er taknemmelig over at folk som KIM orker at dokumentere “elitens” tåbeligheder.

      Kommentar by whodares "islam skaber tabersamfund" — 2. juli 2007 @ 17:22

    22. Også jeg bøjer mig dybt i støvet for den ydede transkriptionsindsats!
      Det for mig mest forstemmende er nu nok, at jeg faktisk ikke synes, at udsendelsen adskiller sig markant fra ‘main stream DR P1’! :(

      Kommentar by Hans Henrik Hansen — 2. juli 2007 @ 18:03

    23. @2 Nicolai
      Sådan engang papilot kvindemennesker, de savner jo deres tørklæde, så de igen kan tage deres umoderne papilotter i håret !

      Kommentar by li *-@((:-{>*--- — 2. juli 2007 @ 19:13

    24. DUNK…DUNK…mit blodtryk er ved at få mine trommehinder til at stå ud af ørene som oppustede balloner. “Carsten René Jørgensen: … alle de foranstaltninger vi sætter i verden nu for at forebygge terrorangreb, de er såvidt jeg kan vurdere, ude af proportioner med den reelle risiko…” Hva’ hulen ved sådan en hjernevrider om sikkerhedsrisiko og fysisk sikring af samfundet. Vi kan i DK ALENE takke PET og det åbne danske Politi for, at der ikke mindst 2 gange er gennemført terrorhandlinger på dansk grund.

      Nej, jeg må holde op med at læse disse blogs og høre DDR, jeg kan sgu ikke holde til det.

      Peace in our time.

      Kommentar by Karsten, Objektivist DK. — 2. juli 2007 @ 19:57

    25. George W. Bush (Indledende sekvens): Over time, its gonna be important for nations to khow they are gonna be hold accountable for inactivity – You are either with us, or against us in the fight against terror.

      Birgitte Rahbek, P1-vært: Velkommen til 10. udsendelse i serien om den menneskelige psyke. Vi prøver denne gang at tage temperaturen på det såkaldte sen-moderne samfunds psykiske tilstand. Det er her det lille klip med den amerikanske præsident George Walker Bush kommer ind, fordi han på mange måder repræsenterer den tendens i tiden som psykologer kalder ‘Splitting’. Det vil sige at man deler verden og mennesker op i de gode og de onde, en metode som ikke levner plads til nuancer.

      Nej, det gør Bush ikke. Personligt er jeg dødtræt af at høre Bush fremstillet som en anden Tony Soprano: “Hvis du ikke er med mig, så ved jeg hvor du bor!”
      Bush taler om “nationer“. Han henvender sig i en tale, kort efter 9/11, til Taliban i Afghanistan og forlanger at regimet udleverer bin Laden og hans mænd.

      Det er ved Gud noget andet end “splitting” hver enkelt beboer på planeten op i gode eller onde.

      Kommentar by Mikael — 2. juli 2007 @ 21:40

    26. Googlede lidt på Rahbek

      Billede: Rahbek og Ruby: http://www.dr.dk/P1/p1_temaer/psyke/20060208111641.htm
      ———————————————————-
      http://www.uriasposten.net/index.php?p=1815
      ———————————————————-
      http://da.wikipedia.org/wiki/Birgitte_Rahbek
      ———————————————————-
      Birgitte Rahbek er kultursociolog og har haft Mellemøsten som speciale gennem 30 år. Hun arbejder for DR og er redaktør af Synsfelt på P1. Rahbek har tidligere bl.a. udgivet bøgerne Arabiske kvindekår (1982), Børn mellem to kulturer (1987), Treholt-sagen (1990), Henny Harald Hansen (Fremad 1992) Når Mennesket Undrer Sig (red., 1995) og Tro og Skæbne i Jerusalem (1996).
      ———————————————————————
      Af BIRGITTE RAHBEK kultursociolog
      Der skal målfoto til, hvis mørkets vinder skal udpeges blandt regeringscheferne i opløbet – Saddam Hussein og Ariel Sharon

      til hendes forsvar kan siges at hun ligger i samme liga, som mange af hendes nutidige “eksperter” og kollegaer i det venstredrejede mediemiljø.

      Herfra blev ikke insinueret, at Ole Sippel var medunderskriver på flere af hans arbejdskammeraters støtte til PFLP i 1978, hensigten var at pege på stemningen blandt den venstrefløj som Ole Sippel arbejdede blandt.
      Således skrev eksempelvis Lone Johnsen i Information den 12. juli 1978, som medlem af VS‘s internationale udvalg »Den israelske stat skal knuses. Palæstinensernes befrielseskamp kan ikke undgå at få civile konsekvenser.«
      I Weekendavisen den 4. november ‘94 oplyses, at støtten til Folkefronten for Palæstinas Befrielse, udgik fra Kolding Højskole og havde underskrivere som Jens Nauntofte, Per Schultz, Svend Erik Øhlenschlæger, Finn Slumstrup, Ruth Sperling, Kjeld Koplev, Birgitte Rahbek og fra Information Jørgen Dragsdahl og Ejvind Larsen.

      http://www.filtrat.dk/comments.php?id=1449_0_1_0_C
      —————————————————————–
      http://www.filtrat.dk/comments.php?id=612_0_1_0_C
      ——————————————————————
      http://www.dr.dk/NR/exeres/8E8E0B1A-BD6C-4A59-BC5C-2808C39447D1.htm
      rahbek og Hausgaard
      ——————————————————————–
      Om Palæstina/Israel: http://holocaust-info.dk/weblog/?id=791
      ——————————————————————-
      Om museumsinspektør Henny Harald hansen (måske værd at forske i?):

      “Det lykkedes altid HHH at komme ind bag sløret og den entydige fortolkning, og måske allervigtigst, at formidle det hun så. Det skete i en lang række bøger og artikler om kvinder i Irak, Bahrain, Iran og Egypten og desuden igennem flere årtiers aktiv foredragsvirksomhed. Hun blev en dansk pioner på området, og hendes formidlingsevne var sjælden, præget som den var af stor empati, respekt og ydmyghed over for såvel emnet som publikum. I 35 år udførte hun et imponerende arbejde med at nedbryde danske fordomme om muslimer. Hun nedtonede undertrykkelsen af de muslimske kvinder og fremhævede deres styrke samt Islams respekt for kvinder. Hun havde et skarpt blik for det muslimske samfunds stærke sider: familiebåndene, børnenes placering og respekten for de ældre, som også var blevet hende selv til del.”

      http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/186/origin/170/
      —————————————————————-
      Birgitte Rahbek & Jeppe Sinding Jensen: ” Islam : at hengive sig til Gud”, Kontakt no.3 1988/89
      http://home10.inet.tele.dk/dovlev/3u03.htm
      ——————————————————————
      Om internationale domstole:
      http://bjoerna.dk/ret-og-uret/domstole.htm
      ——————————————————————-
      1967 krigen:

      “I det følgende skriver Birgitte Rahbek om de komplicerede begivenheder, som førte til Junikrigen. Hun pointerer, at de israelske generaler var fuldt bevidste om, at Israels eksistens ikke var truet i 1967, men at israelske provokationer – specielt overfor Syrien bærer sin del af ansvaret for krigen.
      Denne opfattelse står i modsætning til den gængse i Vesten, som tillægger de arabiske stater hovedansvaret for krigen. Kampen om kontrollen med Mellemøstens sparsomme vandressourcer spillede også ind.
      Trods Egyptens fredsvilje endte landet med – sammen med Jordan og Syrien – at blive fanget af sin egen krigsretorik.”

      http://www.palaestina-info.dk/side/4/m/1
      ———————————————————————

      Hun er tidligere omtalt her på Filtrat med (Programredaktør på DR ønsker censur i aviser)

      Kommentar by Hodja — 2. juli 2007 @ 21:46

    27. Sjovt nok så er den Kreative Klasses proteger præcist de der opsplitter befolkningerne i Rene og Urene – i Rettroende og Vantro- og hos denne Apartheids-dyrkende ideologi levnes der ikke plads til nuancer.

      Ikke engang hos dem selv . Der slås man indbyrdes ikke kun til det bløder, men til døden .

      Men dette har de Kreative vel lukket øjnene for .

      Kommentar by vivi andersen (Islamofob) — 2. juli 2007 @ 21:47

    28. En stor tak til Kim for transkriptionsindsatsen og til alle de vittige kommentare (især nicolai #2 for linket), bedste grin i lang tid. Fik min kaffe i gal hals af grin over “liv i balance” hjemmeside, man tror det er løgn…
      Fantastisk “ekspert” niveau som P1 holder sig.

      Kommentar by Jesper Østerholm Rasmussen — 2. juli 2007 @ 22:31

    29. Jo, herligt at kunne læse udsendelsen uden at se eller høre de noget anstrengende typer.

      De to psykologer med hver deres måde at nå frem til omtrent samme samfundsdiagnose. Jeg bryder mig ikke om, at have psykologer til at lave samfundsanalyse.

      Jeg bryder mig jo ikke om, at de overfører psykologiske erfaringer om individet på samfundet og endnu lægere ude – ud fra deres samfundssyn stiller en psykisk diagnose på kulturen.

      Kommentar by fuglogfisk — 2. juli 2007 @ 23:45

    30. programmet er en fornærmelse mod folksn intelligens (særligt
      vrøvlechartollet Nadja) – og Hausgaard er bare en fornærmelse
      i al almindelighed.

      Send ham hjemtil Sovjet tiden.

      Kommentar by steen — 3. juli 2007 @ 06:41

    31. Han er simpelthen et tågehorn, ham Hausgård, en Nordjysk tranlampe og de andre fra udsendelsen supplerer ham godt.
      Sikke en gang forskruet, venstresnoet nonsens – som at høre, når ham den tidligere Trotskymodel Lykketoft folder sig rigtig ud, eller ham søvngængeren fra SF.
      Hvem er skør og hvem er normal? Jeg er ikke i tvivl – det er bare at åbne historiebøgerne.

      Kommentar by Bodil. — 3. juli 2007 @ 07:20

    32. Det jeg ikke fatter er hvorfor så mange veluddannede og “kreative” er så hysteriske. Når Fogh siger “der er ikke noget at komme efter” i en Christiansborg diskution, ja så går befolkningen psyke i stykker. Så pylrede er folk altså ikke flest ( Så var mennesket sgu nok også uddød for mange år siden).

      Da Fogh erklærede et opgør med smagsdommerne, så hørte vi mange steder fra at nu turde “de” ikke udtale sig og bla. bla. Det pinlige er jo at det eneste de ku’ være bange for var ikke at få nogle gode ben i kommisioner og udvalg osv.

      Forskningsministerenes slogan “fra forskning til faktura” har jeg flere gange hørt på P1 forvansket til “fra tanke til faktura”, som jo er noget ganske andet! – ren hysteri.

      Kommentar by Lasse E — 3. juli 2007 @ 10:46

    33. Niels Hausgård passer godt til P1 – ja DR!

      Mage til rød håndlanger (støtten til Kommunistavisen) og hans holdninger, der grænser til forrædderi mod vort frie, kristne, demokratiske samfund, skal man lede længe efter (dog ikke blandt “kultureliten”s opadvendte røvhuller, hver udstyret med en rødmalet fuckfinger mod det Danmark, de lukrerer fedt på)!

      Hausgård og DRs bestyrelse burde have 2 års tvangsophold i et kommunistisk regime som Nordkorea for at lære, hvad det egentlig er, de agiterer så varmt for!

      Kommentar by Dansk Realist — 3. juli 2007 @ 14:42

    34. >33 – enig, men der er bare det, at han trækker fulde huse til sine shows. Og det kan man undre sig over, for der er jo ikke megen variation i hans temaer – og da slet ikke i hans venstredrejede retorik. Hvad er det iøvrigt for noget vrøvl, at der ikke er nogen, der går imod det etablerede. Ingen af de gratisaviser, der vælter ud fra alle hjørner er specielt regeringsvenlige – tværtimod.

      Kommentar by Niels Juel — 3. juli 2007 @ 20:42

    35. At NH trækker fulde huse undrer ikke. Der er jo osse stadig mange naive sjæle, der tror at socialismen er den vidunderlige “Yellow brick road”, vejen frem mod lykken.
      Sandheden om at denne vej er brolagt med undertrykkelse og asfalteret med folkets blod ser de ikke takket være de politiske skyklapper og farvede solbriller.
      Og det er jo dejligt nemt at rakke ned på de borgerlige, samtidig med at man glemmer at de har nået de mål, socialisterne satte, men ikke magtede at nå!

      Kommentar by Dansk Realist — 4. juli 2007 @ 06:25

    36. En eller anden der har 5-600 kr til overs burde sende Niels Hausgaard et eksemplar af Kommunismens Sorte Bog.

      Læste lige på modkraft et ulækkert stykke, der argumenterede kraftigt for at Den Store Sult, der kostede 5-8 millioner ukrainere livet som følge af historiens eneste kendte organiserede hungersnød, var et propagandanummer opfundet af Joseph Göbbels. Venstrefløjen er befolket af – ja jeg mangler ord.

      Kommentar by PeterK — 4. juli 2007 @ 14:43

    37. #36
      Ja hvorfor undrer det ikke mig ?

      Kommentar by whodares "islam skaber tabersamfund" — 4. juli 2007 @ 18:04

    38. Hvor mange af de her “kommetarer” forholder sig til sagens kerne? ikke de første 9. Tillykke Bush-fans, med jeres vellykkede taktik med at ignorere virkeligheden for at få fakta til at passe til jeres formørkede sind. Humor, det er er noget vi ignorerer….
      VH Seb.

      Kommentar by Sebastian Dorset — 7. juli 2007 @ 00:38

    39. Er sagens kerne ikke at store dele af meningsdannerne i Danmark hylder et system der kun har kunnet opretholdes gennem tvang, diktatur og ufattelige lidelser for de befolkninger der var forsøgspersoner? Nu da dokumentationen vælter som en tsunami ind over dem, nægter de at se kendsgerningerne i øjnene og skyder på budbringerne. Kendsgerningerne om Stalin har været til stede siden midt i 50’erne, kendte danske kommunister har skrevet rejsebeskrivelser fra Ukraine som i den grad strider mod det de har set, rent propaganda hvad enkelte senere hovedrystende har erkendt. “Hvordan kunne vi dog skrive det, det var jo ikke sandt.”
      Nu flokkes de om det næste totalitære system, islamismen. Først skyldtes terror fattigdom. Da den ikke holdt vand skyldtes det så dårlig uddannelse og de deraf følgende problemer p åarbejdsmarkedet, og de deraf følgende sociale problemer. Efter de sidste par ‘hændelser’ i London er den vist også skudt ned. Nu kalder medierne dem så ‘asiater’, og det er sg’u synd for de thailandske buddister.
      De skal simpelthen holdes op på deres hykleri.
      En skam jeg ikke har evner på en scene, for så ville jeg blive stand-upper.

      Kommentar by PeterK — 7. juli 2007 @ 11:53

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper