8. juli 2007

Lektor Jens Forman om islam/islamisme-debatten

Lektor Jens Forman i gårsdagens Politiken. Her i fuld længde.

Shariatradition: Islam er en styrende ideologi
Religionshistorikerne Rothstein, Jensen og Simonsen har (Pol. 4.7.) et følelsesladet indlæg, hvor de ønsker at lægge klart afstand til Søren Espersen, der i en Kronik har hævdet, at der kun er gradforskelle på islamisme og islam. Jeg ville ikke formulere mig som Espersen, men de videnskabelige religionshistorikere er lige så politiserende ved at gøre nutidig islam til en rent personlig fortolkning, som – i hvert fald i Danmark – ikke kan samles i få grundlæggende holdninger. Men de tre videnskabsmænd nævner ikke, at der i hele den muslimske verden uden for Danmark er en udbredt konsensus om, at islam og dermed Koranen skal være styrende ideologi for samfundet.

Det vil sige – for blot at nævne nogle enkelte eksempler (og udelade alle detaljer) – at manden overalt har ret til fire koner, at sønner arver det dobbelte af døtre, at manden har revselsesret over for sin kone, at han let kan skilles (konen kun vanskeligt), at homoseksualitet og utroskab straffes, og at det er strafbart at forlade islam og f.eks. blive kristen. Disse bestemmelser gælder overalt i de 57 muslimske lande, også i moderate lande som Egypten og Jordan og Indonesien. Og der er ingen udsigt til, at det bliver ændret.

Hvis befolkningen får indflydelse ved demokratiske valg, viser det sig, at flertallet fravælger den moderate udgave af et islamisk samfund og i stedet vælger en radikal udgave (jf. Iran, Pakistan, Indonesien, Malaysia, Palæstina, Algeriet, Egypten). Det vil sige, at flertallet ikke blot ønsker, at privatretten skal styres efter shariatraditionen, men at strafferetten ikke kun skal inspireres af traditionen som i modernismen, men direkte indføres med de kendte lemlæstende straffe. Desuden ønsker man – hvad der også mangler i de moderate lande – et religiøst politi til at kontrollere privatsfæren (påklædning, alkoholforbud, bønnetider osv).

Kort sagt: De tre forskere kan muligvis finde belæg for, at de 200.000 muslimer i Danmark kan opdeles i 50 forskellige grupperinger, hvoraf nogle få er yderliggående, nogle er integrationssøgende, nogle satser på et personligt fromhedsliv, nogle er etniske, nogle er ekskluderende, nogle er inkluderende, nogle er sekularister osv.

Men det gælder altså ikke de 1,2 mia. muslimer på verdensplan. Her står valget i praksis udelukkende mellem ’slapper’- og ’strammer’-partier – med en klar tendens mod strammerlinjen. Og selv om muslimerne ifølge de tre forfattere er rendyrkede individualister, så er der i den muslimske verden, mig bekendt, ingen succesrige sekulære partier.

Oploadet Kl. 12:47 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer

4 Comments »

  1. Nu gik det ellers lige så godt, og så kommer lektor Jens Forman og ødelægger den gode stemning!

    Kommentar by grønkål — 8. juli 2007 @ 14:19

  2. Han glemmer lige at nævne koranens bud om krig mod de vantro, indtil Islam hersker suverænt, ophøjelsen af martyrer fundet der i, og dæmoniseringen af vantro “værst af alle dyr”.
    At de kun har mulighed for at tæske konen, og ville få klø i fysisk krig, er jo ikke det samme som at de ikke vil føre krigen, hvis de altså havde vores våbenmagt eller våbenoverlegenhed.
    Hvis de havde den fysiske evne til krig, den som kun vi har, ville de næppe betænke sig, startende med at udrydde Israel, gentage de tidligere muslimske områder i Sydeuropa.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen ( Islamofob ) — 8. juli 2007 @ 17:59

  3. Naturligvis er muslimer både individer og mennesker, det samme var Tyskerne i 1933, Russerne i 1917, og Palestinænserne i 2005, eller hvor når de nu stemte Hamas til magten.
    Men en aggressiv, totalitær, militant ideologi, har altid været og vil altid være en Aggressiv, totalitær, militant ideologi.

    Man taler om hadet mod vesten, og man talte om Tyskernes had og vrede over Versailles, uden at kunne lægge to og to sammen.
    Tak gud, de ikke har militær styrke som Tyskerne, men hold hurtigt op med at takke ham og fød nogle børn, for demografien går i deres retning, ikke i vores.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen ( Islamofob ) — 8. juli 2007 @ 18:12

  4. Tøger S må have været ved tandlægen, da det indlæg blev godkendt på det røde halvmåne tidende.

    anti-sharia

    Kommentar by anti-sharia — 9. juli 2007 @ 10:34

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper