12. august 2007

Troværdigheden hos DR’s nyhedschef Ulrik Haagerup

DR valgte ikke at tage den nu naturlige konsekvens af Nybroe-sagen, og har blot givet hovedpersonen tre måneders tvungen orlov. Såfremt nyhedschef Ulrik Haagerup anså troværdighed som værende altafgørende for et nyhedsmedie, så skulle han selv prøve med ærlighed. Alt andet har han prøvet. To eksempler.

At betegne Nybroes bevidste løgn som en ‘fejlagtig reportage’, er at gøre vold mod virkeligheden. Fejl implicerer noget utilsigtet, men løgnen var bevidst, idet en korrespondent selvfølgelig er bevidst om hvad han foretager sig rent journalistisk. Ingen tvang Nybroe til at filme indslaget på en mandskabsvogn i fart – ingen tvang Nybroe til at foregive den var på vej ud af Irak.

Sidst i indslaget oplyses det, at Jesper Nylander stod for ‘foto/redigering’, hvad jeg umiddelbart vurderede var foretaget i Danmark.

Nybroes blog kan man se en række fotografier fra den danske lejr oploadet tidligere samme dag, og det fremgår klart (billedtekst og motivvalg) at de er taget dagen forinden. To af dem forestiller Jeppe Nybroe og freelance-fotografen Jesper Nylander i færd med at redigere et indslag på en bærbar pc. Jesper Nylander vidste selvfølgelig godt at Nybroe ikke fortalte sandheden. Han filmede den omtalte sekvens, og bistod ved den efterfølgende redigering.

Sidste lørdag (4/8-07) bragte Politiken et interview med Ulrik Haagerup, hvor han med tvivlsom logik argumenterede for, at indslagets vildledende karakter ikke “var bevidst” fra Nybroes side. Således var ordene fra Ulrik Haagerup, da Politiken gik ham på klingen…

Anders Fuglsang, Politiken: Hvordan har du det med indsatsen fra de redigerendes side?

Ulrik Haagerup, Nyhedschef DR: »De havde ingen mulighed for at vurdere, hvad det her indslag var, da de ser det søndag. Og fotografen, som jeg har talt med, havde heller ikke nogen mulighed for det. Jeg tror faktisk først, der er nogen der ser indslaget søndag«. (tip: Kaj Eriksen)

Ulrik Haagerup modtog Cavlingprisen i 1990.

  • 3/8-07 Uriasposten – DR’s Irak-korrespondent Jeppe Nybroe løj for åben skærm (kort postering).
  • 10/8-07 Uriasposten – TV-avisen 29. juli 2007 Kl. 21.00 – Jeppe Nybroe lyver…(dokumentation).
  • Oploadet Kl. 15:40 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer

    3 Comments »

    1. Hej Kim,

      Du er en enmandshær, der rigtigt viser internettets styrke. Bliv endeligt ved.

      Kommentar by Lotte — 12. august 2007 @ 15:52

    2. 3 måneders orlov, MED LØN ??

      Kommentar by grønkål — 12. august 2007 @ 19:50

    3. Tja, for en, der har arbejdet under Ulrik Haagerup – JPs daværende svar på Radisernes Nuser på spejdertur med sine små pipfugle – er historien lidet overrasskende. Det normale er , at den udsendte melder hjem, hvad han/hun kan tilbyde. Og hvis JN reelt har tilbudt det, som der var tale om, kan det ikke udelukkes, at han er blevet bedt om at stramme sin historie af aktualitetshensyn. I så fald er spørgsmålet: af hvem? Og med hvilken motivering? Episoden rummer skam perspektiver ……………..

      Kommentar by Uffe Lindum — 2. september 2007 @ 11:43

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper