12. juni 2013

Carl Joachim Hambro (1937): “Fortidens store kulturepoker døde med de religioner de var udgået fra.”

Et citat fra den konservative norske politiker Carl Joachim Hambro (1885-1964). Fra ‘Moderne mentalitet’ (1937), her citeret fra Lars Roas Langslets tekstantologi ‘Konservatismen fra Hume til idag’ (1965). Via Søren Hviid Pedersen.

“Enhver kulture hviler i instans på et religiøst grundlag. Undermineres dette, styrter også kulturens bygningsværk sammen. Fortidens store kulturepoker døde med de religioner de var udgået fra. Europas moderne kultur er bygget på kristendommen. Og i det øjeblik den kristne etik er ophørt med at være rettesnor og materialismen har ophævet alle moral-love, står denne kultur foran et umiddelbart sammenbrud,…” (C.J. Hambro)

Oploadet Kl. 00:07 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/48832/trackback

34 Comments »

  1. Ja, lad os hjælpe islams død på vej. Forbyd islam og sæt muslimerne fri.

    Multi-kulti er altså lig islam-kulti.

    Føj for en led satan at give plads og råderum i vores samfund.

    Kommentar by Iznogut — 12. juni 2013 @ 00:52

  2. Utopia findes ikke men tanken var at Islam var forbudt i Danmark,ville Muslimer flygte til Mellem Østen og Nord Afrika eller konvertere til kristendommen og slave for egen eksistens,Muslimerne bliver af den grund at i Danmark bliver de ikke stenet ihjel.

    Kommentar by emmagad — 12. juni 2013 @ 00:58

  3. “… i det øjeblik den kristne etik er ophørt med at være rettesnor og materialismen har ophævet alle moral-love, står denne kultur foran et umiddelbart sammenbrud..”

    Smukke, sande ord. Tak for dem.

    Kommentar by Martin Kasler — 12. juni 2013 @ 04:32

  4. Selvfølgelig gør den det. Det er ikke engang værd at diskutere. Og katastrofen der venter forude skifter ikke kurs. Det er for sent. Nej! nej! siger historikere og sociologer den gode fremtid venter sammen med multikulturen og EU. Og fordi der kommer et par muslimer til Europa, har det ingen betydning.

    Årsagen til dette intellektuelle sammenbrud er kompliceret, men jeg betragter det som sindssyge,da vi har muligheder for at analysere alle historiske, religiøse, politiske, moralske og ideologiske aspekter af tilværelsen. De sindssyge gør det bare ikke.

    Derfor siger gamle Ludvigsen de udødelige ord, der også står til troende om 50 år. Multikulturen og islam i Europa fik sammen med Kristendommens ammenbrud den stabile Vestlige europæiske kultur til at bryde sammen og åbnede op for borgerkrigslignende tilstand og den totale sociale nedsmeltning.

    Kommentar by Ludvigsen — 12. juni 2013 @ 05:37

  5. I sin logiske konsekvens kan kristendommen vel erstattes af et moralkodex. Kristendommen ér død, som sådan, har jo nærmest ændret karakter til ren Islam apologi.

    Kommentar by skræp — 12. juni 2013 @ 06:17

  6. Hambro siger dermed det samme som Nietzsche, Oswald Spengler, Carl Schmitt, Julius Evola m.fl.

    Man kan ikke redde “Vesten” men måske kan man bygge noget nyt og bedre på ruinerne!

    Kommentar by Sigwar — 12. juni 2013 @ 07:30

  7. Jeg vurderer citatet som en kritisk af marxistisk dialektisk materialisme. Og som også Marx har sagt, er de herskende idéer i ethvert samfund er den herskende klasses idéer, der i dag er marxistisk dialektisk materialisme.

    Marxistisk dialektisk materialisme har spillet fallit i økonomisk praksis. Socialistiske stater gik økonomisk og ikke mindst moralsk i hundene, men efter en indledende chok ved murens fald, opdagelse af kommunismens forbrydelser (der viser sig at være fuldt på højde med nazismens) og Kinas revitalisering af kapitalisme, drømmer socialister nu igen om det ideelle paradis, men synes at have nedtonet marxistisk historisk determinisme, da den heller ikke ‘fungerer’ som forventet og ønsket.

    Det dialektisk materialistiske menneskesyn dyrkes som dominerende norm i socialpolitik, fordelingspolitik og indvandringspolitik, idet det baserer sig på, at mennesket kan ændre adfærd, som man ønsker, hvis bare omgivelserne ændres, dvs. omgivelsernes ressourcer udnyttes til formålet. På alle disse områder er det et spørgsmål om tid før katastrofen indtræffer, fordi de ressourcer (den oprindelig befolknings kristne etik, ‘offervilje’, nøjsomhed, arbejdsomhed og samfundets sammenhængskraft), som muliggør disse politikker, udtømmes.

    Marxistisk dialektisk materialisme dyrkes også som normen i pædagogiske praksis, men har også her spillet fallit. Uddannelse og fagligt niveau er stødt degenereret i takt med implementering af marxistisk pædagogik. Ressourcerne, dvs. den traditionelle kristne etik, som ligger til grund for opdragelse og dannelse, er ved at være udtømt.

    Og islam har vist sig at være den helt store joker, som slet ikke kan forstås i en marxistisk dialektisk materialisk verdenssyn, og derfor er islamisering af vesten umuligt at beskrive.

    Når nu en katastrofal situation truer ved en simpel fremskrivning af den nuværende udvikling, er det forståeligt at søge tilbage til der, hvor fejlslutningen begyndte. Når man søger tilbage, er kristendommen en af de vigtigste rødder.

    Kommentar by traveler — 12. juni 2013 @ 08:25

  8. Så uden troen på usynlige mænd i himlen … ?

    Kommentar by mb — 12. juni 2013 @ 10:02

  9. Så uden troen på usynlige mænd i himlen … ?

    Mam kan som bekendt ikke gøre for dumrianer, der udtaler sig om noget de ikke ved.

    “Enhver kulture hviler i instans på et religiøst grundlag. Undermineres dette, styrter også kulturens bygningsværk sammen”

    Rigtigt. Og hvis mb ikke forstår, kan det være onkel Ludvigsen fortæller ham, hvordan menneske og religion hænger sammen. Men det kræver en fuldført 7 klasse.

    Kommentar by Ludvigsen — 12. juni 2013 @ 10:13

  10. Vås. Romerriget holdt fx. hundredevis af år efter kristendommen havde fortrængt de gamle romerske guder, og endnu længere hvis man medregner det Østromerske rige omkring Konstantinopel.

    Kommentar by Hertz — 12. juni 2013 @ 10:51

  11. Man will never be free until the last king is strangled with the entrails of the last priest.
    Denis Diderot (1713 – 1784)

    Men never do evil so completely and cheerfully as when they do it from religious conviction.
    Blaise Pascal (1623 – 1662)

    Gad vide om Pascal og Diderot fuldførte 7. klasse. Du har i hvert fald problemer med tastatur eller stavekontrollen. Så æv bæv selv dumrian.

    Kommentar by mb — 12. juni 2013 @ 10:56

  12. Arh, Ludvigsen, man skal nok passe på med at skære alle historikere over een kam som forbenede multikulturalister: Lars Hedegaard, Mikael Jalving, Morten Uhrskov og Kim Møller er (ligesom i øvrigt også jeg selv uden øvrige sammenligninger ;-) ) netop alle historikere?

    Kommentar by Anders Peter Johnsen — 12. juni 2013 @ 10:56

  13. @11 mb:

    Udmærkede citater, men jeg synes nu du overser, i hvor høj grad det 20. århundredes totalitære politiske ideologier netop blev dyrket som en anden form for (erstatnings-)religion?

    Hitler spillede som “Fører” for et “Tusindårsrige” tykt på nogle messiansk-apokalyptiske forestillinger, endskønt han vist ikke lige var den helt store tilhænger af Kristendommens oprindeligt fredelige budskab, ligesom Marxismen selv den dag idag (hvis du f.eks. spørger kommunisterne i Enhedslisten) opfattes som “Videnskab” (med stort “V”) og Marx som “dens Profet”…

    Menneskets hang til “religiøse” forklaringsmodeller er man således ikke rigtigt vokset fra, tværtimod kender man jo mekanismen fra Orwell, hvor noget andet – og dog ikke nødvendigvis væsensforskelligt – sættes i stedet for etablerede religioner som postuleret “absolutte sandheder”.

    Kommentar by Anders Peter Johnsen — 12. juni 2013 @ 11:15

  14. Ja, jeg synes også ateisterne har en rigtigt dårlig sag her. Den rene fornuft dyrkes jo netop af de radikale, som har været den dominerende partipolitiske kraft for vestens og Danmarks opløsning.

    Kommentar by Kim Poulsen — 12. juni 2013 @ 11:22

  15. Om moral kan trives uden religion afhænger vel af befolkningens modenhed. Religiøs moral er jo gerne betinget af frygt for straf og stræben efter belønning, den er altså ude-styret. Sand moral fordrer, at man gør det gode uden egeninteresse, hvilket jeg mener, at mennesket evner, i hvert fald potentielt. Det meget lidt religiøse Danmark må som sådan siges at være blandt de mest moralske nationer.

    Problemet opstår åbenlyst, når andre befolkningsgrupper kommer til og ikke har indre-styringen, som vi forventer af alle. Disse mennesker kan så benytte sig af omgivelsernes godhed uden modydelse, enten indtil omgivelserne er nedbrudt, eller indtil omgivelserne gennemskuer de tilkomne.

    @ 14: De Radikale er da netop styres af ønsket om at tage sig godt ud i andres øjne. De taler om moral og dennes fjender som absolutte størrelser, og derfor fornægter de gerne realiteter. Det minder meget om religion.

    Kommentar by JensF — 12. juni 2013 @ 11:40

  16. @14

    Man kan måske godt sige, at de Radikale m.fl. politisk dyrker den rene fornuft, men altså ud fra et forkert præmis, som jeg nævner ovenfor.

    Det forkerte præmis er forestillingen om, at det oprindelige danske samfund har uendelige ressourcer:

    Det kan være Stampes forestilling om en uendelig sammenhængskraft og social kapital, så import af alverdens uintegerebare islamister og potentielle terrorister intet betyder i forhold til de uendelige ressourcer. Det præmis fører til den eksisterende vanvittige indvandingspolitik, som stort set alle partier tilslutter sig.

    Det forkerte præmis er specielt forestillingen om, at det oprindelige danske samfund har uendelige økonomiske ressourcer. Denne forestilling dyrkes af socialister i alliance med alskens bureaukrater. En ny skat, en ny afgift, et nyt gebyr er altid parat.

    Kommentar by traveler — 12. juni 2013 @ 11:54

  17. @13.
    Enig i at -ismerne er erstatningsreligion, og mange af dem fører til katastrofer. Er helt på det rene med kristendommens betydning som ‘fascilitator’ af det moderne samfund (idag), men det skyldes jo i meget høj grad alle de naturvidenskabsmænd og filosoffer, som var i seriøs diskussion, eller i direkte opposition til kirken (Og Aristoteles kom før kristendommen). En del døde pga dette, men kristendommens dogmer var måske årsagen til at disse menneskers tanker opstod.
    De kristne der ikke lod sig flytte, er f.eks. Amishfolket i USA der kører rundt i hestevogne, m.fl..
    Men der er jo også anden religiøs etik end den kristne, som kan inspirere til tålelige samfund (f.eks buddhisme, taoisme, jødedom m.fl. ). Spørgsmålet om ikke der kan findes etik uden, at man tror på ‘usynlige mænd i himlen’.
    Og jeg tror ikke at kristendom kan fungere som modvægt til islams hærgen.
    Kim – du mener da ikke at Zenia dyrker den rene fornuft? :-)

    Kommentar by mb — 12. juni 2013 @ 11:55

  18. “Gad vide om Pascal og Diderot fuldførte 7. klasse. Du har i hvert fald problemer med tastatur eller stavekontrollen. Så æv bæv selv dumrian.”

    Det var ikke pænt sagt mb, men godt ord igen.

    Kommentar by Ludvigsen — 12. juni 2013 @ 11:56

  19. #17
    Det er en forkert forestilling at tro, at naturvidenskabsmænd og filosoffer sådan generelt var direkte opposition til kirken. Der har selvfølgelig været forskellige kirkelige stridigheder (der er altid stridigheder hvor mennesker er), og naturvidenskabsmænd og filosoffer kan have deltaget i disse stridigheder.

    Historisk har rigtig mange naturvidenskabsmænd og filosoffer været kristne og har haft kristen etik (sandhedsfordringen) som udgangspunkt. Men i de tilfælde hvor der har været konflikt med kirken, er de sidenhen blevet dyrket af visse intellektuelle grupper med overdreven fokus og interesse for at kompromittere kirken.

    Kommentar by traveler — 12. juni 2013 @ 12:04

  20. Jeg undskylder straks, men du antydede, at jeg var en dumrian, og så blev jeg lidt sur. Hvis vi hele tiden vejer hinanden på guldvægte, så går dialogen lidt i stå ;-)

    Kommentar by mb — 12. juni 2013 @ 12:08

  21. #17

    Du skriver “Religiøs moral er jo gerne betinget af frygt for straf og stræben efter belønning, den er altså ude-styret. Sand moral fordrer, at man gør det gode uden egeninteresse, hvilket jeg mener, at mennesket evner, i hvert fald potentielt.”

    Protestantisk tolkning af kristendommen går netop ud på at gøre op med det, du kalder ‘religiøs moral’ og erstatte det med ’sand moral’. Det er almindelig god skrifttro kristen moral. Det kan så være rigtigt, at nogle kriste måske ikke lever op til dette.

    God muslimsk moral er netop den ‘religiøs moral’, som du nævner. Her kan det selvfølgelig også være rigtigt, at nogle muslimer måske ikke lever op til dette.

    Disse undtagelser kan udnyttes og bliver udnyttet i stor stil.

    Kommentar by traveler — 12. juni 2013 @ 12:15

  22. Ovenstående er adresseret til #15 og ikke #17

    Kommentar by traveler — 12. juni 2013 @ 12:18

  23. How about sammenhængen mellem den apostolske indvandringspolitik, menneskerettighedsfundamentalisme og kristendommen? Søren Krarup er nu en gang ikke flertallet. Og klassisk luthersk teologi er ikke lig med stræben efter moralsk adfærd, men at mennesket er underlagt arvesynden, og må satse fuldt og aldeles på alene troen.

    Var vi europæere mest moralske i gerning, mens vi var mest religiøse? korstoget mod albigenserne inklusive nedslagtningen af en hel by med 10.000 borgere, kvinder og børn – “gud vil tage sig af vores egne”, som den pavelige gesandt rationaliserede. 30 års krigen og et utal af andre, kættere og hekse brændt på bålet, slaveriet, imperietiden. Hvor kommer jødehadet oprindeligt fra? Hvorfor gik paven først ud for nylig og erklærede, at jøderne ikke er skyldige i Jesus død?

    Kan danskerne, som et af de mindst religiøse folk i verden, siges at høre til dem med dårligst moral?

    http://logisksnit.blogspot.dk/2008/10/om-religionskritik.html

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 12. juni 2013 @ 13:40

  24. ->21 traveler

    Luther forbandede jo også de gode gerninger, fordi der netop bliver tale om en selvgod gerning hvis man er bevidst om gerningens godhed. Rigtige gode gerninger er dem man gør fordi man ikke kan lade være, uden tanke på straf eller belønning.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 12. juni 2013 @ 13:51

  25. Som jeg ser det er der ingen sammenhæng mellem kultur og religion, så Hambro rammer en smule ved siden af, hvis han vil mærke årsagerne til samfundets forfald.
    Det er og bliver en krig mellem islam og normale mennesker.

    Kommentar by Nielsen — 12. juni 2013 @ 17:25

  26. Betyder det i virkeligheden ikke bare at når et samfund kører af sporet, skabes et nyt?

    Forsøger man at “samle” et samfund, forstået som et bedre samfund end det der var, via religion vil man uvægerligt skabe nye dogmer som vil forhindre en fornuftig udvikling. Derfor er en religiøs “revival” ikke særlig attraktiv.

    Kommentar by Santor — 12. juni 2013 @ 23:32

  27. Nej Santor, husk at fluen ifølge Aristoteles har fire (FIRE!) ben! Sådan er det bare langt op i Middelalderen, hvor Aristoteles er lov! ;-)

    http://www.youtube.com/watch?v=lI47KuwaxTQ

    Kommentar by Anders Peter Johnsen — 13. juni 2013 @ 04:03

  28. #27 Anders Peter Johansen.

    Nu er det jo ikke en forbrydelse at tage fejl. Det er kun en forbrydelse at fortsætte fejltagelserne. Derfor er dogmer af alle slags et onde, men religiøse dogmer er decideret onde!

    Mit gæt er at du har gang i en skrøne, sådan at forstå, at folk og derfor også “videnskabsfolk” var ganske klar over de faktiske forhold omkring hvor mange ben en flue har.

    Et andet gæt er at den skrøne også har været brugt til at erkende nødvendigheden af “den videnskabelige metode”.

    Men du fik da sneget dig let og elefant udenom det vigtigste, nemlig angående religiøse dogmer!

    Mener du at der er en menneskelig fordel i at lægge Eks. biblen, toraen eller koranen til grund for en samfundsorden?

    Kommentar by Santor — 13. juni 2013 @ 12:00

  29. @ 28 Santor:

    Jeg bruger udelukkende dette til at vise, at videnskaben desværre ikke altid har været så kritisk og rationel-empirisk (ethvert lille barn kan jo ved selvsyn konstatere at fluer har seks ben!), som man gerne tillægger den at være i forhold til religion: Tværtimod har klassisk filosofi meget længe været decideret religiøst-dogmatisk ophøjet i kraft af korresponderende gammel religion.

    Det er jo f.eks. først med Tyge (Tycho er hans latiniserede navneform) Brahe og Galileo Galilei i 1600-tallet, at man for alvor får gjort op med den gamle, græske geocentriske kosmologi som Claudius Ptolemaios i andet århundrede e.Kr. baserer på Platon og dennes elev Aristoteles fra omkring 400-tallet f.Kr.: Tyge Brahe observerer en supernova i dét, der angiveligt skulle have været “Den Evige og Ubevægelige Stjernehimmel”, mens Galileo ved hjælp af kikkert iaggtager at Jupiter har måner (og således kan Jorden derfor ikke hævdes at være centrum for alle himmellegemers omløb).

    Og jo, det var nok gået lettere for den moderne videnskab, hvis ikke den Katolske Kirke i al sin panisk modreformatoriske fanatisme havde udsat manden for en skændsel af en kirkelig retssag, men alligevel er det påfaldende at man faktisk først med Martin Luther i 1520’erne får etableret kritisk modstand af den gennem Thomas Aquinas i 1200-tallet institutionaliserede aristoteliske videnskab.

    På den ene side var Kirken i Middelalderen sikkert nok ganske konservativ og reaktionær, men især klostrene fostrede dog på den anden side også originale tænkere, ikke mindst af den “rebelske”, reformatoriske slags (herunder William af Ockham, John Wycliffe, Jan Huus og Martin Luther)

    Angående religions forhold til videnskab og samfund mener jeg dog ikke at man alene kan bygge et samfund på kold teknokrati og glødende socialistiske lighedsutopier, sådan som marxister så mange steder har forsøgt med svigtende held: Man kan heller ikke – som de rablende radikale vist drømmer om? – bygge et totalt “værdirelativistisk” samfund og det er således nødvendigt at have visse centrale samfundsværdier af åndeligt tilsnit, men her må man selvfølgelig omvendt anerkende at religiøst magthaveri i kristent regi gerne står i ret direkte modsætning til det oprindelige evangeliske budskab om et Gudsrige, der IKKE “er af denne Verden”…

    Kommentar by Anders Peter Johnsen — 13. juni 2013 @ 12:48

  30. #29 Anders Peter Johnsen.

    Med andre ord – vi er ikke særlig uenige. Udover at det er dig der skal bestemme hvilke dogmer vi skal rette os efter!

    Det tager jeg, trods mellemregningerne, som et stort JA til mit spørgsmål :)

    Kommentar by Santor — 13. juni 2013 @ 13:45

  31. Fornuft er også svaret på værdirelativisme og politisk korrekthed, har religion et bedre svar end fx. Anthony Brownes bog “The retreat of reason”:

    “When you say something in public, ask yourself are you saying it because it is politically correct, or because you know it to be factually correct? Are you choosing intellectual laziness over emotional discomfort?”

    “Be open to self-criticism, and criticism from others.”

    Don’t psychologise those you disagree with: judge what they say at face value, rather than believing there are hidden, dark motives that entitle you to dismiss what they say without thinking about it.

    Stick to rational, evidence-based arguments, not discussions of emotionally difficult cases.

    “Feel compassion for ‘victims’, but don’t defer to them. If their victimhood is self-inflicted, deferring to them will only entrench their victimhood, rather than help them.”

    Don’t do cultural relativism: stick to a level playing field, and judge everyone by the same ethical standards. Just because someone is a ‘victim’ or a ‘minority’ doesn’t excuse unethical behaviour that you wouldn’t accept in an ‘oppressor’ or a ‘majority’.”

    “Don’t feel guilty for something you weren’t responsible for: if you weren’t responsible for it, you can’t be guilty. Visiting the sins of the fathers on the sons is a contravention of the UN Convention on Human Rights.”

    “Don’t feel guilt by association. Judge people by what they are in themselves, not by their tenuous links to others.”

    “Don’t do zero tolerance. Humanity is not black and white, but many shades of grey. Thinking in absolutes is not thinking at all.”

    Don’t indulge in self-loathing. If you think you should be proud of yourself, and your culture, then be so. Coming from a dominant culture doesn’t make you bad.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 13. juni 2013 @ 14:01

  32. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne bemærkning af Anthony Browne:
    “Be open to self-criticism, and criticism from others.”

    Bortset fra det, minder diskusionen om noget, man havde herhjemme for 120 år siden.

    Kommentar by Carsten Halvorsen. — 15. juni 2013 @ 11:56

  33. ->32 Halvorsen

    Men du har jo aldrig nogensinde debatteret med nogen, af den simple grund at du ikke evner det. Hjernedøde oneliners og løgnagtig tilsvining og hetz er din tilgang.

    Hvad betyder “crabb”, forresten?

    Kommentar by Lars Findsen På Crack — 15. juni 2013 @ 15:11

  34. 32. Der er ikke noget endemål for rationalitet, vi kan altid blive mere rationelle og tænke dybere, så kampen fortsætter så længe mennesket eksisterer.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 15. juni 2013 @ 15:50

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper