10. september 2007

Tam debat om Nybroe-sagen i Deadline på DR2

Den sene Deadline på DR2 havde sidste torsdag valgt at sætte fokus på Nybroe-sagen, men de kunne i princippet ligeså godt have ladet værre. Tammere debat er sjældent set, hvad på sin vis var en naturlig konsekvens af den enlige DR-opponent Deadline valgte at invitere i studiet.

Martin Breum lagde ud med at præsentere sagen, og konfronterede så DR’s Nyhedschef Ulrik Haagerup med kritikken. Haagerup lignede en ræv skræmt af Hubertusjagtens fanfarer, og gjorde sig umage med absolut intet at sige.

Martin Breum, DR2: Det her skal ikke have konsekvenser for andre end Jeppe Nybroe?

Ulrik Haagerup, DR Nyheder: Ikke efter min vurdering, men det skal have konsekvenser – for det er jo ikke andre som har gjort præcist det.

[…]

Martin Breum: Nu siger du han har gjort det alene. Det ved vi jo ikke, der er andre, der er folk som har ansvar for den udsendelse, der har medvirket i og så videre.

Ulrik Haagerup: Det ved jeg – det ved jeg! (afbryder).

[…]

Ulrik Haagerup: Jeg er glad for den her sag…

Senere i programmet var der så det, der vistnok skulle have været en direkte duel mellem DR’s Seer- og Lytterredaktør Jacob Mollerup og journalist Niels Rohleder, tidl. Information. Kort efter kom Haagensen til, men reelt blev det ikke til meget debat, hertil var de alle for enige. Rohleder var inviteret i studiet, fordi han i en artikel i Information havde kritiseret DR, men han kom ligesom Mollerup & Haagerup ikke udover banaliteterne, og det gjorde det selvfølgelig ikke bedre han samtidigt benyttede lejligheden til at ride personlige kæpheste.

Jacob Moller, DR-redaktør: Den her sag er en meget god anledning til at diskutere den udvikling der er i moderne nyhedsudsendelser, som jo er under et voldsomt konkurrencepres… Så bliver man presset ud i at lave et indslag endnu mere appetitvækkende…

Jacob Mollerup: Man må se de reelle dilemmaer

Niels Rohleder: Et af problemerne her – det er når man skildrer krigshandlingerne der foregår i Afghanistan og Irak med deltagelse af danske tropper, i et eller andet omfang, så er det jo noget som sker som ‘embedded reporting’, på soldaterne, på officernes, på regeringens præmisser, der er en vidtgående kontrol med hvad der kommer ud, journalisterne lever og bor sammen med soldaterne, solidariserer sig med dem og så videre – de kan ikke lave så meget afslørende journalistik… det bliver følelsesfjernsyn, det bliver ikke faktabaseret og det bliver grundlæggende ikke kritisk, og det er denne her sag et symptom på.

5 Comments »

  1. Måske mere relevant for PlÅmmer-gate end for Nybroe-gate: TV-stjerne fyret for Naziros (- i Tyskland; PlÅmmmer kan godt fortsætte med at propagandere for Jagtvej-fascismen):

    http://jp.dk/kultur/article1081912.ece

    Kommentar by Nicolai (slamofob) — 10. september 2007 @ 12:56

  2. Klart, det gælder om IKKE at få rodet alt for meget op i råddenskaben.
    DDR er så gennemsyret af fiflerier med baggrund i journalisternes egen
    politiske overbevisning, at der hver eneste dagkan findes eksempler.
    Hvad værre er: De tror gudhjælpemig, at de også kan løbe fra det.
    ALLE ved det, inklusive dem selv. Alligevel benægtes fakta.
    Se
    Plummerens sidste happening med “jagtvejs-trøjen”. Hvor useriøs må man have lov at være for andre folks penge?
    De eksempler, der allerede er afsløret, er kun toppen af isbjerget.

    Kommentar by ramses-2 — 10. september 2007 @ 14:40

  3. DR er en ny forkortelse for DET RÅDNE !

    Kommentar by Dansk Realist — 10. september 2007 @ 15:57

  4. Ja,en noget tam debat – men Breums spørgsmål om de folk der har haft fingrene med nede i klejnekassen udover Jeppe, er interessant. Hvorfor følger han, Breum, ikke mere op på det – går Haagerup på klingen – er det fordi det er hans egen chef, eller måske fordi han hytter sine egne “åndsfæller”
    Dengang Krasnik var vært på deadline var der noget ved det…

    Kommentar by Winston Smith — 10. september 2007 @ 17:33

  5. PS: Det at den “debat” – hvor tam den end er – kommer op i Deadline, viser, at kritikken ikke preller helt af på gåsen…Eller hur?

    Kommentar by Winston Smith — 10. september 2007 @ 17:53

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper