25. juni 2013

Soc’list: “Man kan ikke sige, man går ind for det multietniske samfund, når man ikke selv vil leve i det”

Interview med betonarbejder Jakob Mathiassen i Politiken, der er en af bidragyderne til en kommende CEVEA-antologi – Arbejder: Jeg forstår sgu’ godt de kolleger, der stemmer Dansk Folkeparti.

“Den vigtigste årsag til højredrejningen blandt privatansatte arbejdere er, at venstrefløjen totalt mangler svar på de udfordringer, arbejdere står over for. Jeg forstår sgu godt de kollegaer, der stemmer på Dansk Folkeparti«.

Ordene kommer fra den 35-årige betonarbejder Jakob Mathiassen, som er noget så sjældent som en arbejder med venstreorienterede holdninger. Dem er der ikke mange af. …

»Da jeg første gang satte mig i et betonarbejderskur i 2001, var højredrejningen i LO-arbejderklassen en gammel nyhed. Jeg var overbevist om, at det, som arbejderne trængte til, var en god omgang socialistisk agitation. Det forsøgte jeg så. I mit første skur sad en gammel kranchauffør, som var tidligere B&W-arbejder. Han var stolt, fagligt dygtig, trodsig overfor arbejdsgiveren, bandede, så det sved«.

»Desværre var de fleste af bandeordene racistiske. Han var DF’er. Og det lykkedes ham ofte at vende hele skuret mod mig. Det skulle jeg opleve igen og igen, i sjak efter sjak. Og hen ad vejen kom tanken til mig: Måske har mine kolleger gode grunde til at stemme DF? Måske er det venstrefløjen, der har et problem?«.

Og det mener du, at det er?

»Ja. Hvis du ser helt blankt på det, der foregår lige foran øjnene på dig – så skal man være dum for ikke at stemme DF. …«.

DF bliver ikke opfattet som egoistisk og fremmedfjendsk?

»Mange af de kollegaer, der stemmer på Dansk Folkeparti, repræsenterer det bedste i arbejderkulturen. DF’erne er ofte yderst sociale, og nogle af mine bedste kollegaer er højrenationale. Den faglige stolthed er i top, de går meget op i solidaritet og i at hjælpe andre. DF har en særlig evne til at fokusere på de problemer, arbejderne kan se til daglig«.

[…]

En anden side af globaliseringen, som venstrefløjen har svært ved at tackle, er indvandringen.

»For mange arbejdere bliver indvandringen til inkarnationen af globaliseringen. Jeg kender en faglært mor, hvis børn går i skole med 80 procent indvandrerbørn. Hun har fortalt mig, at forældrene til de danske børn, der er rejst fra skolen, stemte radikalt eller rødt. Jo længere man kommer ud på venstrefløjen, jo mere vil man åbne grænserne og tage imod indvandrere og flygtninge, men prisen betales af andre«.

Men man kan vel godt være åben over for det globale, selv om 80 procent af børnene i skolen ikke er indvandrere?

»Det er hykleri, når venstreorienterede, der går ind for åbne grænser, flygter fra skoler, der er fyldt med indvandrere på grund af de relativt åbne grænser i 80’erne. Jeg har oplevet det på Nørrebro, hvor de mange venstreorienterede levede i en lille ghetto og sendte deres egne børn i privatskoler. Man kan ikke sige, man går ind for det multietniske samfund, når man ikke selv vil leve i det«. …

Jakob Mathiasen mener, at akademiseringen af venstrefløjen er en forklaring på, at man ikke har haft føling med, hvad der rører sig blandt arbejdere.

»Akademikerne har ikke oplevet skyggesiderne af globaliseringen såsom udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande og integrationsproblemer, men det har mine kollegaer på byggepladserne. Når akademikerne så sætter sig i spidsen for venstrefløjen, giver det naturligvis problemer. Akademikere er ikke gode nok til at opdage, hvad der foregår andre steder i samfundet. Derfor skrider folk«.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/49189/trackback

29 Comments »

  1. Endelig en rød med indsigt. Det er helt uvirkeligt. Det er næsten som, at finde en pungulv eller sådan noget. Jeg troede ikke de fandtes mere:-)

    Kommentar by Sigwar — 25. juni 2013 @ 15:27

  2. De store løgne.

    Social arv. Intelligens kan tillæres. Det er asocialt at arbejde for egen vinding. Beskatning i et omfang, der kun kan betegnes som tyveri, er velfærd. Forskellen på drenge og piger skyldes gammeldags normer – fornuft og den slags. Vi er alle ens. Vi kan alle blive forskere.

    Pis og papir det hele. Vi er alle forskellige, undtaget mht. nogle få fundamentale forhold: Vi har alle brug for at spænde den personlige bue – Vise at vi kan gøre gavn – klare os selv og vore. Og vi vil have lov til at beholde det, vi har skabt.

    Så vi har krav på uddannelse og arbejde, der passer til os. Nogle elsker at knokle med en skovl. Andre er meget fingernemme og kan lave fornem mekanik. Andre igen er egnede til at besætte de meget få forskerstillinger, der er brug for. Nogle har varme hænder. Og vi vil, alle have en løn, der svarer til den réelle værdi af vort arbejde.

    Og disse simple fakta skal skolesystemet og samfundet i det hele taget afspejle. Det er en forbrydelse mod børnene at udsætte dem for enshedsskolen. Nogle er boglige – andre er praktiske. Vi har brug for alle – ja vi skal have brug for alle.

    Nu er man så, i håbet om at kunne pacificere indvandrernes afkom, i gang med at lade staten overtage alle børn helt. Det er en katastrofe og en forbrydelse mod børnene.

    Kommentar by Svend — 25. juni 2013 @ 15:38

  3. Sarkasme/ironi on

    En marxistisk analyse af dagens europæiske venstrefløj, det vil dansk sammenhæng sige partierne EL, SF, R og S, fører til at disse og deres tilknyttede organisationer må betegnes som klasseforrædere og blodsugere.

    Årsagen er deres alliance med islam i almindelighed og araberne i særdeleshed, og dermed i realiteten er en del af en panarabisk, islamisk, nationalsocialistisk bevægelse.

    For at parafrasere Anne Grethe Holmsgaard, så kan den europæiske venstrefløj forvente, at den europæiske produktiveklasse vender sig imod dem, og foretager det nødvendige og endelige opgør.

    Nej nej det skal ikke forstås som en opfordring til massemord på medlemmer af den socialistisk/islamiske klasse; det er blot en venligt ment opfordring til at opgive tilhørsforholdet til den islamiskeklasse, således at vi undgår dette ellers uundgåelige opgør.

    Sarkasme/ironi off

    Kommentar by Hans Und — 25. juni 2013 @ 16:01

  4. Svært at tolke anderledes end, at det selvmorderiske segment af Politiken-læsere og LO-kontingentbetalere er blevet bange for deres egen politik og konsekvenserne af denne. Ikke forstået som bange for multikulturen, balkaniseringen og de menneskelige tragedier – men bange for at tabe magten – og de privilegier – som følger med denne for en lang, lang periode.

    Mon ikke vi ser en ny og ‘revolutionerende’ indvandringspolitik fremlagt af regeringspartierne frem mod et nyvalg – hvor der “strammes op og stilles krav”, for at forkaste det hele efter nyvalg. Så har man jo mulighed for at udbytte den oprindelige befolkning, nedbryde nationalstaten og tilsikre at danskerne blive minoritet i deres eget land – mod danskernes ønske…

    Kommentar by Polka Charlie — 25. juni 2013 @ 16:19

  5. I dag blev en national-konservativ interviewet på P1, men desværre var jeg kun i stand til at høre nogle få minutter inde i programmet mellem 15:30 og 16. Ved nogen her, hvem det var, og om man kan finde udsendelsen på DR’s virvar af en hjemmeside?

    Kommentar by Nordsjælland — 25. juni 2013 @ 16:52

  6. -> Nordsjælland

    Det er Søren Hviid: http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2013/06/24100128.htm#.UcmbiDoOjaQ.facebook

    Kommentar by Kim Møller — 25. juni 2013 @ 16:56

  7. Uhada, bare alle de der politisk korrekte og gloriepudsende følemennesker med alle de helt rigtige meninger nu ikke får kaffen helt galt i halsen ved at få den ubesmittede sandhed slynget sådan lige i ansigtet på så brutal vis – og så endda i deres normalt så virkelighedsudfordrede hoforgan. Verden er i sandhed af lave :)

    Mere her:

    To ud af tre faglærte stemmer blåt

    http://politiken.dk/politik/ECE2003495/to-ud-af-tre-faglaerte-stemmer- blaat/

    Politik 22. jun. 2013 KL. 07.56

    Langt de fleste arbejdere stemmer på de borgerlige partier.

    AF Kenneth Lund

    Venstre og Dansk Folkeparti er de nye store arbejderpartier. I hvert fald hvis man skal tro arbejderne.

    Tre meningsmålinger foretaget af Megafon for Politiken og TV2 i foråret viser, at faglærte og ufaglærte arbejdere i vidt omfang har vendt de traditionelle arbejderpartier ryggen og ønsker en borgerlig regering.

    61 procent af de ufaglærte arbejdere [!!!] svarer, at de vil stemme på et parti i den blå blok. Endnu større er opbakningen blandt de faglærte arbejdere, hvor flere end to ud tre vil stemme borgerligt [!!!], heraf 36 procent på Venstre.

    Kommentar by Bjovulf — 25. juni 2013 @ 16:57

  8. @5 http://www.dr.dk/p1/apropos

    Kommentar by Bjovulf — 25. juni 2013 @ 17:10

  9. Nationalkommunist? Nationalsocialdemokrat?

    Kommentar by Xenofob — 25. juni 2013 @ 17:14

  10. HE HE…. “Man kan ikke sige, man går ind for det multietniske samfund, når man ikke selv vil leve i det”…. Joooo daaaaa, det kan venstrefløjen og de radikale…

    Der burde indføres afkrydsning på selvangivelsen…
    Vil du betale til:

    Folkekirken: ja/nej
    Familiesammenføringer: ja/nej
    Ulandsbistand ja/nej
    Ikke danske statsborgeres velfærdspensioner ja/nej
    Børnepenge til Somalier med 8 børn ja/nej
    Angiv i hele tusinde, hvor meget du vil betale til integrationsprojekter… fx: 1000, 2000, 5000

    Hvis alle multikulti idioterne blev taget på ordet.. “put Your money where Your mouth is”… Så skulle de nok vise sig at være mere fedtede end DFere…

    Kommentar by ny kommentator — 25. juni 2013 @ 17:15

  11. @9 Ja, bare indfør brugerbetaling på (selv)godhed i en fart ;-)

    Kommentar by Bjovulf — 25. juni 2013 @ 17:23

  12. -> Bjovulf

    Bemærk at hele 25 pct. af faglærte stemmer DF.

    Kommentar by Kim Møller — 25. juni 2013 @ 18:44

  13. Selv de rødes tidligere automatvælgere mærker nu konsekvenserne, af fløjens vanvittige politik. Utroligt mange alligevel går til EL, et ultra kommunistisk parti der vil mere af samme skuffe, så man kan kun konkludere at en del endnu ikke aner deres levende råd og tager den mere autentiske Johanne med de gammeldags romantiske stokrosedrømme. Det bliver problemerne dog ikke mindre af, tværtimod. Problemet er heller ikke bare pyntedukken Thorning men hele S politikken gennem årtier, ligegyldigt hvem de har i front har de jo solgt ud og forpligtet sig til masseindvandring og EU. Der er ingen vej tilbage for S, de har malet dem selv op i et hjørne det er umuligt at flygte fra, efter de forsøgte at isolere DF som skurk er det kun gået én vej for dem.

    Kommentar by LarsB — 25. juni 2013 @ 19:47

  14. RAF bakker op om udlændingestramninger, konstateres der i artiklen.

    Endnu en omgang journalistpropaganda. Det tog ikke den nye regering mange uger at afskaffe Startydelsen, som beviseligt skaffede de nyankomne i arbejde. Nu er der store problemer
    http://da.dk/supershowdoc.asp?pid=20130621103242LJS
    Task Force retter alvorlig kritik mod kommunernes integrationsindsats
    Regeringens Task Force anbefaler strammere styring af kommunerne for at få indvandrere i job…..

    “Venstrefløjen går jo offensivt til værks og giver et uddannelsesløft til de dårligst uddannede, så de kan klare sig i globaliseringen?”

    betyder det, at østarbejderne i rengøringen på Rigshospitalet er bedre uddannede end danskerne?

    Eller
    10. jun. 2013 Fem anholdt i aktion mod menneskehandel i Nordsjælland

    2008–2010 arbejdede Jakob Mathiassen for NCC på Bella Hotel. Nu er han arbejdsløs.

    Betyder det så, at han arbejder sort?
    “Mathiassen er tillige tegner og forfatter på tegneserien Sjakket i Dagbladet Arbejderen”

    Bogen blev udgivet for 2 år siden. At han bliver trukket frem nu, kan skyldes, at han måske dukker op som kandidat for EL til kommunevalget. Journalisterne ved udmærket, hvordan man laver skjult reklame for den rigtige religion. Skulle han blive valgt, kommer der næppe noget konkret ud af den Bragesnak.

    Kommentar by tavsen — 25. juni 2013 @ 20:44

  15. Han risikerer at blive sat grundigt på plads af en fin akademiker, som vil vide, om han nu også hører til i et “arbejderparti” som DJØF-partierne jo kalder sig.

    Om end ikke så tit mere. Men senest Svend Auken efterlyste jo ideligt en “arbejderregering”. Og han mente sjovt nok ikke en regering, valgt ind af arbejdere, som man ellers skulle tro. For så ville man jo have kunnet sige, at han fik sit ønske opfyldt i 2001 og flere gange siden.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 25. juni 2013 @ 22:17

  16. Sandelig ikke en af de typiske arbejdssky plastik-kommunister.

    Meeeen mon ikke der tropper en kammeratlig 3F delegation op og omskoler ham til de rigtige arbejderholdninger ?

    Kommentar by Tolder (ekspert) — 25. juni 2013 @ 23:16

  17. @2
    Lige på! Børnene betaler prisen. De skal fængsles i humanismens og mangfoldighedens navn, og ansvarsfralæggelsen når religiøse højder.

    Kommentar by Wazzla — 25. juni 2013 @ 23:52

  18. @12 Ja, det er ret markant ;-)

    På et eller andet tidspunkt bliver de øvrige “arbejder”-partier
    vel nødt til at se virkeligheden i øjnene, hvis de overhovedet
    vil have nogle stemmer. Der kommer til at blive en meget lang
    kø ved håndvasken – eller ved bagudgangene ;-)

    Kommentar by Bjovulf — 26. juni 2013 @ 00:02

  19. Med den udstilling af islams rædselskabinet, som bliver eksemplificeret dagligt, vil Gestampo og Co. blive ramt af virkelighedens baseball bat, når stemmerne gøres op, efter næste folketingsvalg.

    De vil stå måbende og småhulkende i deres parallelunivers og prøve at finde en grimasse som kan passe. Enkelte vil nok afvise resultatet og kræve en omtælling af stemmerne, mens andre vil forsøge at give medierne, journalisterne, vælgerne og USA skylden for, at deres politik ikke er blevet forstået.

    Jeg vil bare sidde og hygge mig med en overbevisning om, at deres politik NETOP er blevet forstået.

    Kommentar by Iznogut — 26. juni 2013 @ 02:46

  20. Som jeg har sagt et par hundrede gange. Samfundet er sygt, og det er multikulturalismen, der er sygdommen.

    Kommentar by ludvigsen — 26. juni 2013 @ 07:43

  21. Der er håb for Jakob Mathiassen, så han ikke skal hutle sig igennem med småjobs
    “Mathiassen er tillige tegner og forfatter på tegneserien Sjakket i Dagbladet Arbejderen”

    Offentlige anlægsbyggerier vil over de næste ti år udløse 87.300 nye job i Danmark, viser hidtil ikke offentliggjort rapport….. http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/201326/Onsdag/87000_nye_job.aspx

    Tror de naive politikere, at det bliver danskere? Hvis det bliver 20.000 danskere, vil det være en succes

    Kommentar by tavsen — 26. juni 2013 @ 15:38

  22. Der er ikke behov for et integrationsministerium. Der er brug for et repatrieringsministerium. F.eks. repatriering af udlændinge på overførselsindkomst, kriminelle udlændinge og velfærdsflygtninge.

    Kommentar by Filip — 27. juni 2013 @ 17:58

  23. Hej folkens. Jeg er glad for at i kan lide interviewet i politiken, også selvom vi ikke er enige om hvad der er galt med globaliseringen, og hvem det er der skummer fløden.

    Jeg ved godt at jeg ikke har store chancer for at ændre på jeres grundholdninger, og jeg skal nok spare jer for et langt foredrag. Jeg ville bare lige fortælle lidt om baggrunden for de holdninger jeg fremlægger i Politiken.

    Jeg er ufaglært betonarbejder, og jeg bor i et kvarter med en hel del indvandre, også muslimer. Min datter leger lige nu min nabos datter, inde hos dem. De er muslimer fra Pakistan og de flinke folk. Jeg sidder tit i deres køkken og sludre med konen, imens manden, træt efter en hård dag på jobbet, sidder i stuen og ser tv.

    Det betyder ikke at jeg er blind for de problemer der er med indvandre i Danmark. Det betyder bare at jeg kan se nuancerne, at jeg ikke ser det hele som sort-hvidt, og at jeg hellere vil se på årsagerne til at folk flygter, end at stire mig blind på flygtningene. De er mennesker lige som os. Hvis de kun kan få et ordenligt liv for deres børn ved at rejse fra deres hjemland, så rejser de. Lige som vi rejste til USA for 100 år siden.

    Tænk over det.

    PS. Jeg tegner ikke Sjakket mere, det er snart længe siden. Og jeg fik iøvrigt ikke penge for det. Det var bare noget jeg lavede lidt for sjov.

    Kommentar by Jakob Mathiassen — 27. juni 2013 @ 18:19

  24. Og der er også behov for at stoppe masseindvandringen af personer fra ikke-vestlige lande. Denne masseindvandring har betydet alt for mange omkostninger for det danske samfund. Desuden bør en effektiv grænsekontrol indføres.

    Kommentar by Filip — 27. juni 2013 @ 20:20

  25. Asylanter fra asien, mellemøsten og afrika er kommet til Danmark via mange sikre lande. De bør derfor afvises ved grænsen og returneres til den først sikre stat på den meget lange rejse. Eventuelt til en FN-asylantlejr i asylanternes nærområde.

    Kommentar by Filip — 28. juni 2013 @ 18:01

  26. Jakob Mathiassen — 27. juni 2013 @

    Det var sørme heldigt, du lige nøjagtig skrev på det tidspunkt, din datter leger hos naboen. :-D

    Dit skønmaleri er ikke overbevisende eller troværdigt.
    “træt efter en hård dag på jobbet”
    de socialistiske floskler vælter frem.

    Jeg har arbejdet sammen med mange muslimer, nok til at vide, hvorfor de ikke har været i stand til at oparbejde et godt samfund. Selv med alle mineralrigdomme. Størsteparten er skrækslagne for at få sved på panden.

    Spørg naboen om, hvor mange mennesker der lever på gaden i Pakistan? Var det ikke bedre, han gjorde en indsats der? Men det forhindrer hans egoisme vel.

    Hvilket sprog foregår samtalerne på?

    Kommentar by tavsen — 29. juni 2013 @ 11:23

  27. en muslimsk kollega forsvandt uden et ord

    han dukkede op efter 14 dage

    i bagagerummet på en afbrændt bil. Bagbundet og halsen skåret over, så han var naturligvis undskyldt

    Kommentar by tavsen — 29. juni 2013 @ 11:25

  28. 23 Jacob,

    Så Vi, Danskerne, Europæerne, er, fordi muhammedanerne lever i muhammedanske skodlande, forplgtigede til lade dem bosætte sig i vore lande? Med de konsekvenser det har i form af mord, anal-voldtægter af 10 årige osv.

    Det flygtninge begreb, der er opereret med gennem de sidste cirka 4 årtier er lusket igennem, hvilket i sig selv gør det ugyldigt.
    Har du eventuelt et bud på, hvorfor man ikke tog en demokratisk debat INDEN man satte indvandrings tsunamien fra muhammedanske lande i værk?

    Har du eventuelt et bud på, hvorfor det netop er fra muhammedanske lande tsunamien kommer, på trods af, at der, målt på en elendigheds skala, ved gud er buddister, kristne osv, der er ringere stillet?

    Hvordan har du det med, politisk set, at være på hold med torturbødlen Frank Aaen (Afghanistan, Jonas Christoffersens torturjura), voldtægtslægen Karin Helweg-larsen (hun opfordre til at ikke-muhammedanske kvinder skal gå i muhammedanske gevadter for at undgå, at friste de svaglige ny-danskere, belyversken Johanne Schimdt-Nielsen og den pan-arabiske nationalsocialist Anne Grethe Holmsgaard?

    Og nej, det forhold at du har en muhammendansk nabo du finder venlig, ændre ikke på statistik, bl.a. den der viser at cirka ½ af voldtægter her i landet begås af muhammedanere.

    Kommentar by Hans Und — 1. juli 2013 @ 07:36

  29. @ Hans Und

    Han kommer næppe tilbage. Det er slået fast, at bijobs slet ikke var ulovlige, og forøvrigt er de ophørt.

    Hans skurvognsoplevelser må have været traumatiske, når der kommer en hel bog ud af det. Mon han oplevede at have muslimske kollegaer i den korte tid på arbejdsmarkedet? Når jeg ser byggepladser, ser jeg aldrig muslimer.

    Men der kommer nok en ny bog fra ham om et par år.

    “Mine køkkenbordssamtaler med en muslimsk kvinde”

    Sådan for at oplyse de uvidende danskere om det muslimske frisind

    Mon Jakob har set naboerne gå hånd i hånd??

    Hele det mediestunt om den bog var temmelig grinagtig. Han havde arbejde i et par år, og straks bliver han tiljublet som een af arbejderklassens helte.

    Kommentar by tavsen — 3. juli 2013 @ 09:50

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper