4. januar 2004

Rockwoolfonden blotlægger Jesper Tynells propaganda

Den 1. december sidste år tilsidesatte Jesper Tynell fra Orientering alle journalistiske dyder for at få ram på Rockwoolfonden, der jo som bekendt er en torn i øjet på indvandrerlobbyen og dens fæller. Næppe tilfældigt at han et par uger efter helt ukritisk godtog alle konklusioner fra et par håndplukkede forskere fra RUC og AMID. [Den ene socialdemokratisk folketingskandidat].

Jesper Tynell er en af de værste på P1 Orientering, og Rockwoolfonden offentliggjorde for et par uger siden deres version af Tynells behandling af deres forskningspublikation. Fra pdf-filen på 7 sider:

Indslaget var et groft og underlødigt angreb på både den konkrete publikation og på Rockwool Fondens Forskningsenhed som sådan, med påstande om manipulation af analyserne og politisk bestemte konklusioner. For at nå der til var det nødvendigt for journalist Jesper Tynell at,

1) Fordreje sandheden. Både programværten Karen Hjulmand og Tynell tillægger bogen, at den anbefaler politikerne at sætte dagpengene ned, hvilket den på ingen måde gør, og det blev Tynell gentagne gange gjort opmærksom på under interviewet med Søren Pedersen…

2) Manipulere. Med misrepræsenterende citatklip fra bogen og fra interviewet med Pedersen som påstået dokumentation, får journalist Tynell fortalt sin tolkning af vores arbejde: At der ikke er forskningsmæssig dækning for de resultater, vi fremfører, at vi godt ved det, og at vi i øvrigt gør os store anstrengelser for at til- og fravælge resultater udfra politiske kriterier. Synspunktet er absurd, men vi får ikke mulighed for at præsentere vores syn på sagen.

3) Optræde i rollen som (ukyndig) ekspert. Tynell lancerer sig selv som ekspert. Ikke de personer, som Tynell formodentlig har støttet sig til i sit forarbejde til indslaget. Nej, Hr. Tynell klarer ærterne selv. Måbende lytter man til hvordan han afviser vores resultater både for de beskæftigede og de langtidsledige med hjemmestrikkede argumenter, som i begge tilfælde er rent vrøvl. Med fast røst fremfører Tynell betydelige mængder vrøvl og en række misforståelseraf de principper, han giver sig ud for at være kyndig i. Der tilføjes så en god portion usandheder, og alt sammen bindes det på plads af manipulationer og misrepræsentation af den rapport, som indslaget foregiver at handle om.

Herefter uddybes med flere gode eksempler:

Tidligt i indslaget får Tynell sammenhængen mellem kompensationsgrad og beskæftigelseschancer for de beskæftigede til at forsvinde med en bemærkning om, at ”… undersøgelsen viser, at de fleste af dem, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde, faktisk går på arbejde”. Dette står for det første ikke i rapporten, for det andet er der ingen, der ved, om det er rigtigt, og for det tredje så ville det ikke ændre på rapportens konklusion, om det var rigtigt. Her er muligvis tale om ufrivillig vrøvlen fra Tynells side – men vrøvl er det. Det svarer til at afvise ledighed som problem ud fra, at de fleste af dem, som ønsker at arbejde, faktisk også har arbejde.

Søren Pedersen prøver i interviewet at forklare Tynell, hvad der bl.a. kan tænkes at ligge bag, at der ikke er nogen signifikant statistisk sammenhæng (det er det med stramme rådighedsregler), hvilket Tynell manipulerer hen til at være en bortforklaring af en statistisk sammenhæng, en bortforklaring som Pedersen så altså baserede på formodninger. Men der er ikke nogen statistisk sammenhæng, så der er ikke noget man kan bortforklare – om man så ønskede det.

Næsten alle Tynells udsagn gennem indslaget er forkerte. Noget er simpel lyv mod bedre viden, andet er bevidst manipulation med elementer fra rapporten, og resten er blot udtryk for uvidenhed og manglende ekspertise inden for det felt, hvor Tynell ophøjede sig selv til ekspert.

DRs Nyhedsredaktør lisbeth Knudsen kommenterer kritikken over 6 sider, og slutter af med en perfid parentes som næsten kan oversættes til ‘Forsk i bare videre – vi formidler resultaterne’:

“(De fremhæver, at de foretrækker kortere nyhedsindslag, der ikke går bag om tallene, men blot viderebringer forskeres hovedkonklusioner. Indslaget her er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at få kvalificeret debatten ved netop at gøre det klart, hvad man kan vide, på hvilken baggrund og med hvilken sikkerhed).”

Rockwool Fondens gensvar er kort og præcist:

“P1 Orientering skyder os i skoene, at vi anbefaler politikerne at sætte dagpengene ned. Det gør vi ikke! Tynell kunne ikke dokumentere det under interviewet med Søren Pedersen, og De er heller ikke i stand til at dokumentere det i Deres brev. Men ikke nok med, at De ikke kan dokumentere påstanden, De leverer tilmed et lærestykke i, hvordan det kan blive tilladt at lyve på DR’s nyheder.

Det er her, man føler sig en smule afmægtig, ikke mindst når DR’s nyhedschef gentager det samme nonsens (punkt 5 i brevet). Det er fair nok, at Tynell ikke kan læse standard output fra logistiske regressioner, men så skulle han måske gå en smule mere ydmyg til opgaven. Det er under det her punkt, at Tynell, baseret på egen ”analyse”, beskylder rapporten for at vælge ét sæt forudsætninger, når det drejer sig om at tage penge fra de ledige og et andet sæt forudsætninger (formodninger), når det drejer sig om at give penge til de ledige. En meget grov beskyldning, som er notorisk usand, men ikke noget De beklager. Gad vide hvad der skulle til?

Der er blot den afgørende forskel, at DR bør kunne dokumentere, hvad de citerer rapporter og folk for, mens hverken jeg eller rapporten på den anden side påstår, at vi kan dokumentere, at lavere ydelser får flere i arbejde. Det er ikke samfundsforskningens vilkår.

DR kunne slutte næsten alle sine indslag om forskning af med en konstatering af, at der mangler dokumentation af denne her type, f.eks. med formuleringer af typen: ”Vi gør opmærksom på, at forskerne ikke har dokumenteret, at højere hastigheder på motorvejene vil betyde flere trafikdræbte til næste år”.

Forskningschef Torben Tranæs slutter af således: Man undrer sig over, hvad retningslinjerne for nyhedsformidlingen egentlig er på DR. Lad mig ydmygt henstille til, at præcision i omgangen med citater og kilder kunne blive en af dem i fremtiden.

Orientering på P1 fungerer ofte som et politisk tæskehold. Det være sig i valg og fravalg af emner samt behandlingen af samme. Af og til antager det groteske dimensioner. Da året skulle opsummeres tidligere på ugen, gik de hårdt til den amerikanske økonomi – og i en bisætning leveret med tyk antipati fik vi så at vide hvordan det forgangne års dollarkurs havde influeret på Berlusconis privatøkonomi…

Oploadet Kl. 01:47 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper