20. september 2007

Ph.d. Mikkel Bolt Rasmussen: “… i plyndringerne sker en slags demokratisering af protesten.”

Fra det venstreradikale overdrev. En række citater sakset fra en artikel på Modkraft, hvor Ph.d. Mikkel Bolt Rasmussen folder sig ud – Forsker: »Plyndringer demokratiserer protesten«.

“Butiksplyndringerne kan ses som en slags uartikuleret antikapitalisme. Det, der skete lørdag aften og nat på Runddelen og andre steder på Nørrebro, var, at folk gik til angreb på vareøkonomien… Det var i den forstand et naturligt svar på et unaturligt samfund styret af jagten på profit…

I plyndringssituationen bliver det pludselig muligt at se bort fra, at der er tale om nogle salgsobjekter, der står i Irma eller hvad det nu er. Det er i det perspektiv, at sådan nogle plyndringer altid er interessante… Selvfølgelig bekræftes varens varestatus i og med, at man gider at hugge den. Endda meget bogstaveligt: jeg vil have varen, og jeg vil have den nu. Men samtidig tilegner man sig den uden at betale noget som helst, dvs. man udfordrer dens bytteværdi, det forhold at man skal betale for den og ikke bare kan tage den og bruge den. Og dermed udfordrer man et af det kapitalistiske samfunds absolutte grundpiller…

Lige pludselig er der nogle nye subjekter, nogle nye grupper, der melder sig på banen. Man kan næsten sige, at der i plyndringerne sker en slags demokratisering af protesten. Plyndringerne fremstår selvfølgelig ikke som et velartikuleret politisk udsagn, men det er netop det interessante. Hvis de er noget, er de en form for skrig, hvori en helt umiddelbar blanding af ubehag og lystfuld tilbageerobring af det offentlig rum, kombineret med ligegyldighed over for den private ejendomsret, kommer til syne.”

32 Comments »

  1. Bullshit! Plyndring er plyndring!

    Hr. Bolt Rasmussen burde komme lidt ud i den virkelige verden og snakke lidt med rigtige mennesker. I stedet sidder han på sit kontor og forsøger at forklare hvad han ser uden for vinduet ud fra et teoretisk perspektiv.

    Kommentar by Anders Bak — 20. september 2007 @ 17:15

  2. Så hvis Mikkel Bolt Rasmussen fik ryddet sin lejlighed for inventar, ville han bare lægge hovedet på skrå og sige “Neeej, hvor spændende. En kærkommen udfordring til min unaturlige trang til at sidde på en stol og spise ved et bord. Mums!”

    Nå nej, det er jo kun interessant når det er andres kapital der bliver “udfordret”.

    Kommentar by Anders Kusk — 20. september 2007 @ 17:18

  3. Han er bindegal !

    Kommentar by Cicero — 20. september 2007 @ 17:19

  4. Off topic…

    Jeg beklager at jeg lige “bryder ind” …

    Enhedsliten vil på mandag få så mange så muligt til at spamme Justitsministerens email som protest imod terrorlovgivningen.
    Det er min opfattelse, at Enhedslisten støtter kriminalitet og terror og jeg vil høre om der er nogle der med på, at give Enhedslisten svar på tiltale og spamme deres emailadresser på mandag?

    Jeg gør det ihvertfald!

    e-mailadresser:
    landskontoret@enhedslisten.dk

    christiansborg@enhedslisten.dk

    Hvis ja, så send emailadresserne videre til folk, masser af folk og start spamming kl.00.01 mandag og hele dagen igennem

    Mike

    Kommentar by Onion — 20. september 2007 @ 17:30

  5. Det fremgår tydeligt at det ikke var den gode Ph.D’s egen lejlighed der blev plyndret, hva’ ?

    Kommentar by DaLi — 20. september 2007 @ 17:41

  6. Denne stiløvelse kunne passende få overskriften: “At ophøje terrorister til revolutionære samfundsomstyrtere.”

    Hærgen, vold, afpresning og ødelæggelse foruden annektering af de nok så “foragtede” varer, som andre med flid og arbejdsomhed har frembragt.Intet her er “uartikuleret”. Det er med garanti nøje planlagt og er sket gang på gang, som det forudsigeligt vil ske igen.

    Og så går “folk” jo netop ikke til angreb på vareøkonomien :lol:
    Det er at tilkende disse unge hærgende forbrydere alt for megen ære, dels at kalde dem “folk” og så denne “teoretiske overbygning” om, at ballademagerne skulle have et højere formål! Psss…

    “Plyndringer demokratiserer protesten”… Ikke alene har man på venstrefløjens parnas forsøgt at fremstille sig selv som EJERNE af humanisme og tolerance, nu forsøger man også at fremstille plyndringer og ødelæggelser som “demokratiske”, som “folkeeje”.

    Kommentar by +M+ — 20. september 2007 @ 18:25

  7. “et naturligt svar på et unaturligt samfund styret af jagten på profit…”

    “naturligt” er et rigtigt “weasel-word” som useriøse pseudo-forskere slynger om sig med. Lidt lige som om øko-flippere, der mener at alt “naturligt” er åh-så-sundt (f.eks. er pest, kolera og stryknin 100% naturligt og økologisk).

    I øvrigt viser al historie (men Marx anede jo heller ikke en bønne om historie – han havde travlt med at voldtage sine fattige tjenestepiger og spekulere på Londons Børs (med et elendigt resultat)), at netop udveksling af varer for profit og generel velstandsmaksimering er NATURLIGT. Så snart mennesker når til en smule overskud, begynder man at udveksle varer – hvilket er en central faktor, der skaber velstand og udvikling. Marx stjal med arme og ben fra klassiske økonomer, men han fattede åbenbart (heller) ikke noget af Ricardos påpegning af “komparative fordele”.

    Kommentar by Nicolai (slamofob) — 20. september 2007 @ 18:29

  8. Hehe, det er årets sætning: ‘udfordrer dens bytteværdi’. Jeg er også helt sikker på at ballademagerne tænkte ‘Fedt. En chance for at udfordre bytteværdien af varene derinde bag ruden’.
    Jeg tror jeg vil finde frem til Mikkels hjem, og udfordre bytteværdien af hans inventar :D

    Der er vist én som har blandet virkeligheden lidt for meget sammen med filosofisk teorileg. Det er også fint nok at se tingene fra et andet perspektiv, men skal vi gætte på, at dette ikke er en alternativ måde at se på tingene, men derimod en ynkeligt, ekstremt biased, forsøg på at forsvare ballademagerne? Ellers må vi da forvente at han også ser slaveriet som en udfordring af bytteværdien af menneskelig arbejdskraft. Eller naziguld som fysisk bevis på nazisternes udfordring af bytteværdien af jødernes ejendom. osv. osv.

    Skal vi gætte på, at han er fra RUC?

    Kommentar by Holme — 20. september 2007 @ 18:44

  9. yeps, og Mike Moore er fedt-maksimerende :-)

    Kommentar by Nicolai (slamofob) — 20. september 2007 @ 18:56

  10. ” Demokratisering af protesten ” : Et fuldstændigt meningsløst udsagn. Man skal høre og læse meget før ørerne falder af !

    Kommentar by Luffe — 20. september 2007 @ 18:57

  11. Han er Adjunkt i Kulturhistorie ved Afdeling for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur ved Københavns Universitet.
    Kilde:
    http://minority-report.dk/dansk/deltagere/mikkel_bolt_rasmussen.html
    Workshop i morgen:
    http://www.hum.ku.dk/klik/Dansk%20version%202005/kurser_Workshop_biopol.htm

    Kommentar by Peter Buch — 20. september 2007 @ 19:50

  12. Vi skulle gå sammen nogle stykker og arrangere et fingeret gaderøveri af manden. Vi tager Bjørne-Bande-kostumer på (helle for at være 176-671) og tømmer hans lommer mens vi plaprer hans floskler af: “Jeg vil have varen, og jeg vil have den nu. Gi’ os din mobiltelefon og din MP3. Aaaaadr, den er fuld af Bjørn Afzelius”. Vi filmer det hele på en mobiltelefon og lægger det ud på nettet.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 20. september 2007 @ 20:45

  13. –> Holme (lidt offtopic)

    Hvorfor hedder din blog kommunist.dk?

    Kommentar by DrJ — 20. september 2007 @ 20:49

  14. Han er jo helt galt afmarcheret i sin analyse den kære evighedsstudent.
    For plyndringerne var selvfølgelig en protest imod den unaturlige lukkelov. “jeg vil have varen, og jeg vil have den nu”.
    :P

    Kommentar by Den Kutteklædte Hævner — 20. september 2007 @ 20:55

  15. “Demokratisk” plyndring må betyde, at man bagefter deler rovet efter ligelig bytteværdi.
    Det vil være enormt meget forkert i lighedens lys, hvis de første tager det med mest værdi og overlader skramlet til de sidste. Det vil jo svare til at man ikke er bedre end kapitalisterne.

    Kommentar by Menig 442 — 20. september 2007 @ 21:24

  16. Fra hans kommende doktordisputats om voldtægter:

    “Man kan næsten sige, at der i voldtægterne sker en slags demokratisering af menneskekroppen. Voldtægterne fremstår selvfølgelig ikke som et velartikuleret politisk udsagn, men det er netop det interessante. Hvis de er noget, er de en form for skrig, hvori en helt umiddelbar blanding af ubehag og lystfuld tilbageerobring af det offentlige rum, kombineret med ligegyldighed over kvindens ret, kommer til syne.”

    Kommentar by udlandsdanskeren — 20. september 2007 @ 21:38

  17. @ 8, 12 m.fl.

    Hans brug af ordet “demokratisering” er vist en ekstensivering af ordet “folkeligt”.

    Ergo når mange gør noget, så er det “demokratisk”.

    Ph.D’er er vist billigt til salg for tiden på KU Amager …

    Kommentar by DaLi — 20. september 2007 @ 21:47

  18. Jamen det berettiger jo civilbefolkningen til at smadre de autonome til kos som en modsat rettet “Demokratisering af protesten”, protesten over deres hærgen og plyndring.

    Og der beviser, at denne samfunds-destruktive politiske blindtarm burde fjernes operativt hurtigst muligt.

    Kommentar by Dansk Realist — 20. september 2007 @ 22:29

  19. Manden er ikke rigtig klog…

    I hele sagen om Ungdomshuset ser jeg som rod et angreb på den private ejendomsret, maskeret ved at de prøver at presse kommunen til at forære dem dit og dat under afpresning med vold.

    Den private ejendomsret er et af de vigtigste værn mod despoti og vilkårligt diktatur. Den er vundet gennem mange hundrede års konflikt i Europa, diskret støttet af den katolske kirke (ja!), og er dødvigtig.

    Til sammenligning var den ophævet i Sovjetunionen (selv miljøet blev ødelagt af den indstilling), og er det principielt i islam, hvor alt tilhører Allah – derfor ikke den enkelte – og derfor regnes for passende bytte af Allahs krigere.

    Det er vigtigt. De 70 millioner, vi brugte på politiet er småting i den sammenhæng.

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 21. september 2007 @ 00:07

  20. Og skal vi så lige have den gamle historie med kommunisten.
    Han bliver spurgt af sin kammerat:
    hvis du havde 20 audier ville du så dele disse med dine venner? Selvfølgelig jeg er jo overbevist kommunist.
    Hvis du havde 30 ejendomme hvad så:
    jeg ville selvfølgelig dele dem med andre.
    Hvad hvis du havde 10 skjorter ville du også dele dem.
    Nej!
    Hvorfor vil du ikke dele dem , spørger den undrende kammerat.
    Fordi jeg ejer 10 skjorter.

    Kommentar by father — 21. september 2007 @ 00:27

  21. Man ser tydeligt, hvad afkastet fra det enorme danske skattetryk bliver brugt til. Vorherre bevares! Efterhånden skulle man sgu tro, at “akademisk humanist” = “autonom samfundsomstyrter”.

    Stik mig lige den lille, røde spand.

    Kommentar by Anna Lyttiger — 21. september 2007 @ 03:43

  22. Det er muligt at ph.d´er er billige i København men hr. Bolt Rasmussen er ph.d fra Århus så vidt jeg kan se:
    http://www.kopenhagen.dk/fileadmin/oldsite/presse/mutant.html
    “…Mikkel Bolt Rasmussen (f. 1973) er ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunsthistorie, Aarhus Universitet, med et projekt om Internationale Situationniste. Han har publiceret artikler om moderne kunst, fascisme og venstrefløjshistorie i bl.a. Agora, GRUS, K&K, Passepartout og Øjeblikket. Arbejder aktuelt på færdiggørelsen af to antologier om den kunstneriske avantgarde (Forlaget Klim) samt på et temanummer af tidsskriftet Passepartout om neoavantgarden….”
    (kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd )
    Indlæg på Turbulens:
    http://www.turbulens.net/temaer/terrorisme/krydsfeltet/terrorterroristterrorisme/

    Kommentar by Peter Buch — 21. september 2007 @ 09:19

  23. Det er selvfølgelig fint nok, at I ikke bryder jer om Mikkel Bolt Rasmussens fortolkninger af begivenhederne på Nørrebro den 1. september. Til gengæld er det under lavmålet at gå efter hans person. Helt slemt bliver det, når der flirtes med ideen om “fingeret gaderøveri af manden” (se ovenfor), også selvom det er for sjov.

    Mikkel Bolt Rasmussen har ikke personligt begået noget strafbart. Han har ikke plyndret nogens butikker eller lign. I tænkefrihedens navn laver han en anderledes og udfordrende analyse af nogle sociale begivenheder, som alle andre medier og kommentatorer er helt enige om at fordømme på en automatisk, refleksstyret måde.

    Ideen med interviewet, der er udarbejdet af undertegnede, var at spørge: Kan det her ses på andre måder? Kan det skete fortolkes politisk. Mikkel Bolt Rasmussen laver en politisk fortolkning af det skete. Det ville klæde denne blog, hvis dens brugere gik imod argumenterne med argumenter, ikke tilsmudsninger.

    Lad mig ydermere gøre opmærksom på, at der var tale om plyndringer af tomme butikker fyldt med døde ting. Ingen personer blev angrebet eller kom til skade ved de begivenheder, som Mikkel Bolt Rasmussen forholder sig analyserende til.

    Med venlig hilsen,
    Niels Fastrup, Modkraft.dk.

    Kommentar by Niels Fastrup — 21. september 2007 @ 14:11

  24. #23
    Døde ting, ingen kom til skade. D.v.s. at næste gang jeg bliver irriteret på en “Brian”, der i alt for høj fart suser forbi min gadedør, så kan jeg uden blusel (hvis han har parkeret uden for politiets kniv-overvågningsområde) tage min hobbykniv og punktere alle hans dæk.

    Kommentar by Menig 442 — 21. september 2007 @ 15:26

  25. Endnu en fed løgn fra en venstrefacist:

    “Lad mig ydermere gøre opmærksom på, at der var tale om plyndringer af tomme butikker fyldt med døde ting.”

    1. Hvordan kan en tom butik plyndres?
    2. Den slags kaldes i straffeloven for indbrud og tyveri!
    3. Desuden smadredes både varer og inventar. Det kaldes hærværk.

    Hvordan kan man tage den slags i forsvar? Det kan man når man er venstrefacist.

    Hvordan ville Niels Fastrup mon reagere, hvis hans hjem var blevet hærget efter indbrud, hans ting stjålet eller smadret mod væggene?
    Sådan som IRMA på Jagtvej!
    Nånej, det er jo helt iorden. Døde ting, ingen kom tilskade, blablabla.
    Det er Venstrefacistisk politik.
    Men sådan gør os “højreekstremister” jo ikke.

    Vores ekstremisme ligger i at vi er ekstremt lovlydige!

    Eat Slugs, mr. Fastrup.

    Kommentar by Dansk Realist — 21. september 2007 @ 17:35

  26. Kors i røven Hvor kommer disse tosser dog fra ????

    (dermed mener jeg også de røde hunde der logrende forsøger at gøre stupiditet til ophøjet videnskab)

    Kommentar by whodares "islam skaber tabersamfund" — 21. september 2007 @ 17:40

  27. ->23

    “Helt slemt bliver det, når der flirtes med ideen om “fingeret gaderøveri af manden” (se ovenfor), også selvom det er for sjov”.

    Åh, hvor slemt. I stakkels, stakkels små forfulgte pus. Her laver i “aktioner” i gaden og fortolker verden med “anderledes og udfordrende analyse[r]”, og så kommer en af de fæle fascister og taler om gaderøverier iført Bjørnebandekostumer. Man skulle tro at I havde lært noget om offerretorik et eller andet sted.

    Ved du hvad, jeg synes at du skulle indrapportere denne smagløse “flirt” med gadevold til PET. Så kan H. J. “James” Bonnichsens arvtagere føje endnu et anslag mod en sagesløs minoritet – denne gang begået af Bjørnebanden – til deres fantasifulde statistikker, og I kan endnu engang booste jeres selvfølelse som revolutionens fortropper. Gå ud og gok den af til et billede af Ulrike Meinhof.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 21. september 2007 @ 21:19

  28. Det forlyder at islam og enhedslisten går sammen i den nye politik:

    Sciaslamismen!

    Eat Slugs, enfingre!

    Kommentar by Dansk Realist — 21. september 2007 @ 22:24

  29. @ Niels

    “Mikkel Bolt Rasmussen laver en politisk fortolkning af det skete. Det ville klæde denne blog, hvis dens brugere gik imod argumenterne med argumenter, ikke tilsmudsninger.”

    Nuvel.

    Hvordan kan plusordet “demokratisering” bruges på vandaliseringer og tyverier i forlængelser af voldelige optøjer, der netop har til hensigt at sætte den demokratiske magtstruktur ud af spillet ?

    Argumenter du imod dét !

    Kommentar by DaLi — 22. september 2007 @ 11:07

  30. DaLi

    Tak for invitationen! Jeg var da lige lidt overrasket over niveauet herinde, ‘rødfacist’, ‘røde hund’, ‘eat slugs’ osv. Folk virker meget sure :-)

    Når Mikkel Bolt Rasmussen taler om en demokratisering af protesten, så er meningen formentlig den følgende: I modsætning til den væbnede kamp, gadekampen, der typisk udføres af en lille, trænet aktivist-avantgarde, kendetegner det plyndringer og ejendomsdestruktion, at det er lettere og mindre farligt at deltage. Følgelig ser man typisk, at bredere grupper slutter sig til opstanden gennem plyndringerne. Det så vi også den 1. september. Som journalist på Modkraft.dk, der lavede “live-dækning” af begivenhederne, iagttog jeg forløbet på tætteste hold.

    På den måde er der tale om en demokratisering: Flere kan være med.

    Du må forstå, at aktivisterne ikke opfatter den eksisterende magtstruktur som demokratisk. Snarere omvendt: Den er ekstremt udemokratisk i og med, at den magten, og herunder den økonomiske magt, er koncentreret i hænderne på en lille elite. Ja, der er valg osv., men i denne analyse er det bare legitimitetsskabende elementer, der er rent formelle, tomme.

    Den militante kamp handler således ikke om at “sætte den demokratiske magtstruktur ud af spillet”. Den handler om at sende et voldsomt signal til staten og kapitalen: Vi anerkender ikke jeres magt, vi forholder os retten til at udfordre jer, vi nægter at lade os underkaste, vi er autonome.

    Det var lidt kort. Jeg skal ud nu. Uddyber det gerne ved lejlighed, hvis tonen er ordentlig.

    Med venlig hilsen
    Niels Fastrup

    Kommentar by Niels Fastrup — 22. september 2007 @ 11:51

  31. ->30

    “Følgelig ser man typisk, at bredere grupper slutter sig til opstanden gennem plyndringerne. Det så vi også den 1. september. Som journalist på Modkraft.dk, der lavede “live-dækning” af begivenhederne, iagttog jeg forløbet på tætteste hold.

    På den måde er der tale om en demokratisering: Flere kan være med”.

    :-) Jeg tror ikke mine egne øjne. Er dette med tungen lige i kinden, eller mener han det virkeligt?

    “Du må forstå, at aktivisterne ikke opfatter den eksisterende magtstruktur som demokratisk. Snarere omvendt: Den er ekstremt udemokratisk i og med, at den magten, og herunder den økonomiske magt, er koncentreret i hænderne på en lille elite. Ja, der er valg osv., men i denne analyse er det bare legitimitetsskabende elementer, der er rent formelle, tomme”.

    Og når så mere end 95% af befolkningen (de som ikke stemmer EL eller Minoritetspartiet) er uenige heri, hvem har så ret? Kender du udtrykket “forkælede børn”?

    “Den militante kamp handler således ikke om at “sætte den demokratiske magtstruktur ud af spillet”. Den handler om at sende et voldsomt signal til staten og kapitalen: Vi anerkender ikke jeres magt, vi forholder os retten til at udfordre jer, vi nægter at lade os underkaste, vi er autonome”.

    “Militant” = afslørende eufemisme for “terror”, “voldelig”, “udemokratisk”.

    “Voldsomt signal” – endelig lidt selverkendelse.

    “hvis tonen er ordentlig”.

    Jeg tror ikke mine egne øjne, part II. Du har lige leveret apologi for bølleoptøjer, og nu vil du på jomfrunalsk vis have en ordentlig “tone” her?

    Hvis du fulgte med her ville du opdage, at den berømte ikke-stuerene “tone” gerne leveres af trolls og venstreloonier som kommer forbi og dumper fornærmelser og stråmænd mod deltagerne her.

    Og så var der lige den der klynk-klynk over mulig vold fra Bjørnebanden. Åh, I stakler, nu kan I ikke gå udenfor en dør uden at frygte en af flok af bjørnebanditter med røde trøjer står på lur. Snart kan I ikke gå ud og lave “aktioner” i gaden uden at 176-176, 176-761, 176,167 og alle de andre kommer og laver fingerede røverier mod jer. Stakkels forfulgte små pus.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 22. september 2007 @ 12:24

  32. Fint Findsen gider, men Fastrup har efter min mening diskvalificeret sig fra debat. Man kan (sgu) da ikke forherlige vold og hærværk mod udskyldige, og herefter kræve god debattone.

    Kommentar by Kim Møller — 22. september 2007 @ 12:36

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper