20. oktober 2007

EU-finansieret integrationsrapport var reelt propaganda for multikultur mod nationalstaten

Torsdag kunne man i Urban læse en blogpost af Kristian Ydmyghed der bashede Venstres Irene Simonsen, fordi hun ikke tog den de af ham ønskede konsekvenser af den nyligt udgivne integrationsrapport. Regeringen ignorerede med hans ord “teori og viden”.

Fra Weekendavisen. Frede Vestergaard om rapporten – Fremmed i Europa (kræver login).

“Danmark er et af de lande i Europa, der er dårligst til at integrere indvandrere fra tredjeverdenslande. Danmark ligger på en tre-delt 21. plads ud af 28 lande, mens Sverige er bedst. Sådan lød det hele mandagen i radioaviserne og tv-aviserne frem til Deadline sidst på aftenen – med henvisning til en ny undersøgelse, der blev offentliggjort i Bruxelles. Det skal straks siges, at undersøgelsen – i modsætning til, hvad den elektroniske nyhedsdækning gav indtryk af – i virkeligheden ikke siger noget om, hvilke lande, der er bedst til at integrere. Undersøgelsen handler derimod om, hvor gode rammerne for integrationen, dvs. integrationslovgivningen, vurderes at være. Undersøgelsen er finansieret af EU-kommissionen og ifølge justitskommissær Franco Frattini skal integrationsindekset og dets underindeks fungere som benchmark – norm – og indikatorer for god integrationspolitik i Europa. Med andre ord skal det bruges til at rette kritik mod de lande, hvis lovgivning ikke er så god som de bedstes.

[…]

Integrationsindekset baserer sig på en meget formalistisk undersøgelse. Integrationsindekset, som rangordner 25 EU-lande plus Norge, Schweiz og Canada, er et gennemsnit af seks andre indeks, som vedrører lovgivningen for adgang til arbejdsmarkedet, adgang til familiesammenføring, adgang til permanent opholdstilladelse, adgang til statsborgerskab, adgang til politisk deltagelse samt antidiskriminationslovgivningen. På hvert af disse seks enkeltområder tildeles hvert land en score fra nul til hundrede på grundlag af en håndfuld andre indikatorer, som af folkene bag undersøgelsen tildeles forskellige værdier. I alt indgår der 140 indikatorer for hvert land. Danmark ligger som nævnt på en delt 21. plads i det overordnede indeks. På familiesammenføring ligger Danmark næsten helt i bunden som nummer 26 ud af 28 lande. Her er underindikatorerne »adgang« til familiesammenføring, hvor Danmark tildeles en score på nul, »betingelser for adgang«, f.eks. sprogtest og integrationsprøve, hvor Danmark tillægges en score på 47 samt »sikkerhed for at kunne blive« og »tilknyttede rettigheder«, som hver tildeles en score på 50. I gennemsnit giver det en score på familiesammenføring på 36 ud af 100 mulige. Resultatet af den formalistiske indekskonstruktion er for det første, at det er de enkelte landes udlændinge- og integrationslovgivning, der sammenlignes. Ikke hvordan integrationspolitikken virker i praksis. At Danmark ifølge undersøgelsens egne tal er bedre til at få indvandrere i arbejde end Sverige – en yderst central integrationsfaktor – har derfor ingen betydning for karaktergivningen. Ifølge undersøgelsen, der bruger EU-statistik, var beskæftigelsesfrekvensen i 2006 for ikke-EU-borgere i Sverige 46,4 procent, mod 74,0 procent for etniske svenskere. De tilsvarende tal i Danmark var henholdsvis 65,0 og 77,3 procent.… (Spørgsmålet er dog, om Danmark virkelig er så meget bedre placeret end Sverige. Tallene stammer fra EU’s arbejdstyrkeundersøgelse i 2006, men ifølge Danmarks Statistiks registerbaserede tal ligger ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens på 50 procent. Stadig bedre end i Sverige, men ikke så meget bedre.) For det andet betyder undersøgelsens konstruktion, at landenes placering sker ud fra karaktergivernes politiske vurdering af, hvordan lovgivningen burde være. Karaktergiverne gør sig dermed til overdommere for, hvad der er god integrationspolitik. Undersøgelsen tager altså ikke hensyn til, at der eksempelvis kan være forskellige opfattelser af familiesammenføringens betydning for, om det er muligt at opnå en vellykket integration. Den tager som udgangspunkt, at vellykket integration forudsætter uhindret adgang til familiesammenføring, herunder stiftelse af nye familier.

[…]

Så længe der er denne diskrepans mellem, hvad undersøgelsens tilrettelæggere mener, er de rigtige familiesammenføringsregler, og hvad danske forskere og politikere mener om samme sag, vil Danmark fortsat få en bundplacering på dette område. Et andet eksempel er kravet om et vist kendskab til det nye lands sprog, som flere og flere europæiske lande stiller som betingelse for familiesammenføring. Dette krav betragtes i undersøgelsen som en hindring for integration, og trækker ned i karakteren for familiesammenføringsreglerne, selv om integrationen i realiteten må være lettere, når den familiesammenførte har et vist kendskab til det nye lands sprog. Et tredje eksempel er adgangen til dobbelt statsborgerskab, som en række lande afviser. Det lader folkene bag undersøgelsen trække ned i karakteren for »adgang til statsborgerskab«. Men man kunne naturligvis lige så vel vende argumentet på hovedet og gøre gældende, at en person, der ikke ønsker at frasige sig sit gamle statsborgerskab, ikke er interesseret i at blive fuldt integreret. Det ene synspunkt er ikke mere rigtigt end det andet. Men i undersøgelsen betragtes manglende adgang til dobbelt statsborgerskab som en integrationshindring.

Som sagt er der tale om en meget formalistisk undersøgelse. Den indeholder ingen beskrivelse af tendenserne i de europæiske landes indvandringspolitik. Uanset hvad undersøgelsens tilrettelæggere anser for god integrationspolitik, strammer en række EU-lande i disse år reglerne for indvandring fra tredjelande. Specielt strammes der på familiesammenføringsområdet… Belgien er det mest aktuelle eksempel. Det første punkt i det nye belgiske regeringsgrundlag, som de to kommende regeringspartier – de kristelige demokrater og de liberale – i sidste uge kunne enes om, fire måneder efter valget, var en kraftig opstramning af den belgiske udlændingepolitik, specielt ved familiesammenføring… Også det franske parlament har netop strammet indvandringsreglerne. Mest omtale har en DNA-test af biologisk slægtskab fået, men den er frivillig. Der stilles derimod forsørgelseskrav og ligesom flere andre lande kræver Frankrig i fremtiden aflæggelse af en sprogprøve i hjemlandet samt en prøve i »franske værdier«. I Schweiz er udlændingepolitikken også på dagsordenen… Vores naboland Sverige har ikke har strammet reglerne for indvandring… Der synes at være en latent skepsis over for muslimer, som ikke til daglig kommer til udtryk i medierne eller blandt de snakkende klasser. For et par uger siden viste dette års udgave af det såkaldte mangfoldighedsbarometer fra Uppsala Universitet, at 50 procent af svenskerne mener, at det burde være forbudt at bære tørklæde i skolen og på arbejdet, mens 82 procent mener, at indvandrere er skyldige at tilpasse sig svenske vaner. En nylig opinionsmåling om forskellige aspekter af livskvalitet foretaget på vegne af EU-kommissionen siger ligeledes noget om holdninger, der ikke udtrykkes til daglig. Undersøgelsen viste, at Stockholm er den hovedstad i EU, der ifølge byens egne indbyggere er dårligst til at integrere indvandrere. Endnu værre er det i Malmø. De to byer lå i den absolutte bund blandt 75 byer fra alle EU-lande samt Kroatien og Tyrkiet. 78 procent af stockholmerne og 83 procent af malmøboerne sagde nej til udsagnet »udlændingene i byen er velintegrerede«, mens kun hhv. 13 og 12 procent sagde ja. De danske byer i undersøgelsen var København og Aalborg. Her svarede henholdsvis 48 og 38 procent nej til at byens udlændinge er velintegrerede, mens henholdsvis 44 og 47 procent sagde ja. Dermed lå de to danske byer nogenlunde i midten blandt alle 75 byer i undersøgelsen.”

DR Online skrev sidste mandag…

Danmark er et af de lande i Europa, der er dårligst til at integrere mennesker fra tredjeverdenslande. Det viser den hidtil største uvildige undersøgelse af lovlige immigranters forhold i blandt andet Europa.” (EU-rapport ændrer ikke ved integrationspolitikken, 15/10-07)

  • 13/9-07 Uriasposten – Franco Frattini: Vi skal se på indvandring som en berigelse.
  • 15/10-07 Uriasposten – Hvis nu alle fik asyl og statsborgerskab og ret til familiesammenføring og….
  • 15/10-07 Svenska Dagbladet – Sverige bäst på integration – men inte i praktiken… (Ulf Bernitz).
  • 17/10-07 Jyllandsposten – Skarp kritik af integrationsrapport.
  • 28 Comments »

    1. Man har tilsyneladende ikke fra Venstres ledelse side haft den store tillid til at Simonsen selv kunne gennemskue forskellen mellem lovgivning og praksis for partiet politisk/oekonomiske sekretariat udsendte samtidg med at rapporten blev kendt et notat om dette.
      Notatet kunne onsdag ses i Ekstra Bladet

      Det er naturligvs interessant at vi ligger saa langt nede hvad angaar lovgivning og det var da befriende ærligt at hoere Langballe mene at der boer vi ogsaa ligge.
      Den slags har jeg langt mere respekt for en Simonsens hoejtlæsning af lektien.

      Vores placering er et udtryk for et bevidst politisk valg og det er sniksnak at det skulle være undersoegernes egne arbitrære opfattelser af hvad der er god integration der skulle være grunden.

      Feks har vi ift andre lande valgt at minimumsimplementere EUregler vedroerende antdiskriminationslovgivning.
      Skulle en slap diskriminationslovgivning være integrationsfremmende ?.

      Man kan godt bygge et flot hus paa et daarligt fundament men det er langt lettere hvis fundamentet var ligesaa godt som naboernes.

      Kommentar by Jens — 20. oktober 2007 @ 08:57

    2. Kim, du mangler lige en enkelt sætning i dit udmærkede uddrag af artiklen:
      “Martin Lassen-Vernal, der er presseansvarlig i IMR for den danske del af undersøgelsen, lægger vægt på at understrege, at selv om Institut for Menneskerettigheder har givet karaktererne – hvad han i første omgang afviser, men det fremgår af undersøgelsens pressemateriale – er det sket inden for de rammer, som den europæiske undersøgelse har opstillet for karaktergivningen.”
      Med andre ord er det altså alene IMR, som regeringen ville nedlægge i 2001, der har afgjort, hvilken bedømmelse, Danmark skulle have. Set i det lys er det godt nok noget af en overraskelse, vi ender så langt nede på listen…

      Kommentar by JanChris — 20. oktober 2007 @ 09:30

    3. Typisk så lappede DR propagandaen fra Politiken/Ritzau i sig uden nogen form for kildekritik.

      ‘Rapporten’ om Danmark er i øvrigt så tynd så tynd.

      http://www.menneskeret.dk/Nyheder/Dansk+integrationspolitik+blandt+d%c3%a5rligste+i+EU

      I øvrigt har Morten Kjærum og kompaner en utroligt forkølet angreb på Weekendavisens debunking af ‘rapporten’.

      “Ifølge Weekendavisen er det IMR, der står bag bundkarakterne til Danmark i den ny rapport om integration. Men det afviser IMR.

      Af Martin Lassen-Vernal

      Weekendavisen skriver i dag (d. 19/10), at Institut for Menneskerettigheder (IMR) er ansvarlig for at give Danmark bundkarakterer i den nyligt udsendte europæiske integrationsrapport. På trods af at instituttet altså flere gange har oplyst, at rapportens konklusioner står for British Council og Migration Policy Groups regning.

      Som belæg refererer artiklens journalist til undersøgelsens pressemateriale, der er udfærdiget af nævnte organisationer. Men journalisten har misforstået materialet, fastholder IMR.

      – Der er tale om en misforståelse fra journalistens side. IMR har besvaret spørgsmål om fx hvor lang tid skal man have boet i Danmark for at opnå opholdstilladelse. Er svaret mere end fem år, så udløser dette et antal point. Vi bestemmer ikke disse point, og vi giver ikke karakterer, forklarer afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen.

      Hun understreger, at pointsystemet og dermed den endelige vurdering er fastsat af organisationerne bag undersøgelsen.

      – Journalisten bruger ord som karaktergivning. Det gør vi ikke. Og det er så blevet blandet sammen i hans udlægning. Det er ærgerligt, fordi det er med til at forplumre en ellers meget vigtig debat, siger hun.”

      http://www.menneskeret.dk/nyheder/imr+er+ikke+karaktergiver

      Kommentar by Christian Lindhardt-Larsen — 20. oktober 2007 @ 09:46

    4. Jens bør læse og forstå, inden han skriver. Vestergaard skærer det jo ud i glasklart beton: Man foretager målinger på hvor tæt landene er på nogle (af politisk korrekte mennesker) arbitrært valgte parametre, som ikke har ret meget med integration at gøre.

      Når man måler metoderne og kalder det for resultaterne, er man altså på gale veje.

      Kommentar by Kimpo — 20. oktober 2007 @ 10:30

    5. Kimpo, det er korrekt at man ikke kan udlede af undersoegelsen at integrationen i DK er værre end i andre lande men mit ærinde var blot at goere opmærksom paa at lovgivning altsaa udgoer et fundament og er en del af de signaler der sendes til omverdenen.

      Der er da svært at maale integration.Skyldes det feks den udbredte mangel paa arbejdskraft at vi er bedre til at faa indvandrere i arbejde end Svergie eller en integrationsindsats.

      Vi minimumsimplementerer hvor andre lande bygger ovenpaa hvilket antidiskriminationslovgivning er et eksempel paa.

      Det vil foere for vidt at diskutere alle undersoegelsens indikatorer men jeg forstaar godt at vi har faaet bundkarakter for krav om en danskhedsproeve som mange , og bemærkelsesværigt med DF vælgere som den vælgergruppe der klarede den daarligst, danskere ikke kunne klare.

      Saa er sprogkrav og danskkendskab et middel til at holde personer med anden etnisk baggrund ude men det er da et tveægget sværd.

      Kommentar by Jens — 20. oktober 2007 @ 11:08

    6. Til 5 (Jens M)
      Det er sådan set ligegyldigt,hvordan et bestemt segment af den indfødte danske befolkning scorer i en danskhedsprøve. Jeg vil ikke afvise, at den gennemsnitlige DF vælger scorer meget lavt, men ideen med en danskhedsprøve er netop at forsinke tilkendelse af indfødsret til ukvalificerede udlændinge.
      Der er to måder på hvilke man kan erhverve dansk indfødsret — ved fødsel — og ved individuel tilkendelse.
      Prøven diskvalificerer som du udmærket ved ikke personer på basis af disses etniske oprindelse, men alene på basis af deres evne til individuelt at bestå prøven.
      Når du antyder, at indfødsretsprøven er diskriminerende, blot fordi den har en ulige virkning på visse etniske grupper, er det omtrent lige så meningsfuldt som at hævde, at straffesystemet diskriminerer mod etniske minoriteter, blot fordi flere medlemmer af disse bliver dømt i retssystemet.

      Kommentar by PerH — 20. oktober 2007 @ 12:47

    7. Et spørgsmål som indvandringstilhængerne ikke kan svare på – Hvor skulle disse mennesker i øvrigt bo ??

      http://epn.dk/finans/realkredit_bolig/article1136618.ece

      Kommentar by Christian Lindhardt-Larsen — 20. oktober 2007 @ 12:57

    8. 7 > De skal så sandelig bo i det støttede, almennyttige byggeri. At der så ikke er lejligheder til jævne danske lønmodtagerfamilier, betyder intet for pointgivningen. De jævne danskere må ud på det frie marked og betale den overpris, som indpumpningen af fremmede socialklienter helt naturligt medfører.

      Det kan næppe holde IMR og venstrefløjen i øvrigt vågen. I så fald ville de have ligget søvnløse de sidste 20 år.

      Kommentar by Crass Børsting — 20. oktober 2007 @ 13:22

    9. Jens, du snakker udenom og bruger reelt bare pladsen til at lufte dit had til DF. Jeg ville slette dine bidrag.

      Jeg gentager, når du nu alligevel læser med :

      Når man måler metoderne og kalder det for resultaterne, er man altså på gale veje. (prøv at forholde dig til mine udsagn, eller hold din kæft)

      Man har vedtaget at nogen metoder er rigtige, ganske uden at se på om de virker. For at skære det til, så du kan forstå det: Man har vedtaget at stok er ondt og gulerod er godt. Hvis 3 gulerødder ikke virker, skal man ikke forsøge med lidt stokkeslag, men hellere give 5 gulerødder mere. Til sidst kan man få en fin præmie for det store bjerg af gulerødder, mens integrationen går af helvede til.

      Hvis man ikke måler på effekten, men på hvilke midler der i udgangspunktet signalerer god integration, kan man i øvrigt stadig undre sig over, at man har valgt at lade krav om at prioritere tilflytterlandets sprog være integrationsnegativt. Umiddelbart ville enhver mene at et fælles sprog er en forudsætnming for integration. Det ser simpelthen ud til at eftergivenhed=god integration i deres bog. Og det er jo intet mindre end begrebsforvirring.

      Kommentar by Kimpo — 20. oktober 2007 @ 14:31

    10. Som dansker, som er træt af at være med til at betale kr. 80.000.000.000,00 om året pga. socialisternes forsøg med kongeriget, så er det rart at læse, at vi er ringe til integration.

      Tænk hvis vi havde været verdensmestrer?

      anti-sharia

      Kommentar by anti-sharia — 20. oktober 2007 @ 15:39

    11. Man kan også anskue integrationseffektiviteten fra en anden synsvinkel.

      Som ofte nævnt har jeg deltaget i den norske debat siden 2001 og dermed fulgt en udvikling, der er blevet stærkt forceret netop af det norske etstablishments næsegruse snobberi for indvandrere. Der har været en helt ubeskrivelig selvgodhed over dette forløb, eksempelvis med udråbning af “rasismefri soner”, som det er sket på Tromsø universitet, biblioteker og i tandlægepraksisser. Hvad har naboerne uden for disse “soner” mon ikke tænkt om det!

      Dette massepsykoselignende fænomen er resultatet af mange års indoktrinering af socialisme. Og vel også lidt et resultat af Norges lidet glorværdige rolle, da de fleste norske jøder blev aflivet under Hitler, og hvor mange nordmænd deltog i klapjagten, skønt det havde været relativt nemt at få jøderne over grænsen til Sverige.

      Toppen på den sanseløse norske “anti-rasisme” er den lov, der blev vedtaget i stilhed i april 2005 og trådte i kraft 1. januar 2006, den kaldes i folkemunde for Dhimmiloven. Ifølge den kan folk retsforfølges med påstande om diskrimination, hvilket der ikke er noget nyt i, undtagen at man kan kræve omvendt bevisbyrde. Den sagsøgte skal selv bevise, at vedkommende ikke har diskrimineret, og det kan hurtigt blive umuligt.

      Dhimmiloven har øvet indflydelse på debatten, idet nogle af de mest rabiate debatdeltagere forsvandt fra nettet nytårsaften 2005/2006. En af de bedste private Webbloggere meddelte i løbet af 2006, at han ikke mere kunne tage ansvaret for sin progressive blog, at man ikke mere måtte kommentere og sende artikler, men at han ville lade det, der var, blive liggende på nettet – som sagt uden at være ansvarlig for det.

      Jeg forstår godt Edwin, som han hedder, for han risikerede jo et sagsanlæg, der kunne ruinere ham, og der er grænser for, hvor længe man kan leve med det. Dhimmiloven giver nemlig mulighed for at kræve store erstatninger.

      Alligevel har denne blog, hvor der har været ført et kraftigt firhedselskende sprog, fortsat læsere, og der har siden rundt regnet dagligt været mindst en person, der meldte sig ind som medlem, hvilket vel at mærke ikke er nødvendigt for at læse indlæggene.

      Dhimmiloven hænger som et demoklessværd over debatten og samfundet som helhed, om den vil kunne stå sig, hvis den norske grundlov bliver brugt, kan man kun håbe på. Men jeg tror, at den omvendte bevisbyrde vil blive underkendt, hvis en sag føres videre til den europæiske menneskerettighedsdomstol.

      Dhimmiloven er en skændsel for Norge, og det er også en skændsel, at den blev indført nærmest i søvne uden modstand. Norges måske mest kendte og fremtrædende modstandsmand fra Anden Verdenskrig, en stærkt aldrende advokat, skrev fortvivlede og rasende breve til Stortingets medlemmer, til biskopper og også til førnævnte forum, men intet hændte, loven trådte i kraft.

      Så vi kan konkludere, at et skandinavisk land har en hensynsløst diktatorisk lov, der giver fx islamister muligheder, som vist må være enestående i et demokratisk land, og at netop denne lovs tilstedeværelse effektivt kan få folk til at holde kæft og handle anderledes, end hvis den ikke havde eksisteret.

      Den lov var ikke blevet vedtaget i Danmark. For eksempel føler jeg mig overbevist om, at Advokatsamfundet havde reageret voldsomt, og at Højesteret hurtigt havde meldt ud samt mange aviser og politikere og menige danskere.

      Under denne dhimmilov og den politisk korekte massepsykose stortrives de muslimske indvandrere, og er efterhånden meget frække og fremfusende. De er begyndt at sætte et stærkt politisk aftryk, og der var flere eksempler på valgsvindel fra deres side under sidste kommunevalg, der næsten gik helt i rødt.

      Udefra kan det ligne vellykket integration, at muslimerne står stå stærkt i Norge, men man kan med mindst lige så stor ret kalde det vellykket undertrykkelse af den oprindelige befolkning, og vi så jo, hvad det førte til under Muhammed-krisen, hvor det norske establishment kastede sig på knæ for det islamiske råd og fordømte redaktøren af et lille kristent magasin, fordi han havde offentlggort tegningerne. Han fik alle med magt på halsen og måtte undskylde overfor muslimske repræsentanter, mens et regeringsmedlem så til, og tv-kamerarerne snurrede. Da lagde der sig en depression over landet, og sympatien strømemde mod Danmark.

      Den stakkels redaktør og hans kone og børn fik over 50 dødstrusler, men han er ikke tabt bag en vogn, og for nylig offentliggjorde han Lars Vilks Muhammed-hund, og da måtte han ikke stå offentligt skrifte, så noget er sket i løbet af kort tid. Skulle han have fået nogle ekstra dødstrulser, gør det næppe heller den store forskel.

      Ingration er noget, der sker i mennskers indre. Vi kan ikke stoppe integration ned i halsen på folk, og at de får mange rettigheder er ikke ensbetydende med, at de føler noget for det samfund, som de nedsætter sig i. Og det er da slet ikke en betingelse for, at den oprindelige befolkning har accepteret dem.

      Kommentar by Mette (islamofob) — 20. oktober 2007 @ 16:09

    12. 2m den vil kunne stå sig, hvis den norske grundlov bliver brugt, kan man kun håbe på”

      der skal tilføjes “ikke vil ske”.

      Kommentar by Mette (islamofob) — 20. oktober 2007 @ 16:16

    13. Selvfølgelig er rapporten et tykt partsindlæg fra bestemte anti-nationale kredse i EU, herunder kredse i Danmark, ikke mindst Institut for Menneskerettigheder. Det formår kamouflagebemalingen som ”uvildig undersøgelse” ikke at skjule for dem der, som f. eks. Weekendavisens Frede Vestergaard, tager sig tid til faktisk at læse rapporten og undersøge baggrunden for dens tilblivelse. Dette får man dog af letforståelige grunde ikke hjælp til af DR og ligesindede MSM.

      Det helt centrale element i rapporten er det integrationsindex: the Migrant Integration Policy Index (MIPEX) http://www.integrationindex.eu , som Frede Vestergaard så velfortjent hudfletter i sin artikel (se oplæget).

      Dette index er udarbejdet af et konsortium af 25 institutioner, heriblandt det danske Institut for Menneskerettigheder (IMR).

      http://www.integrationindex.eu/partners/

      Dvs. at IMRs afvisning af at have deltaget rapportens udarbejdelse (jf. #3 CL-L) er rent røgslør ligesom alt andet vedrørende denne rapports tilblivelse.

      For at legitimere indexet har man indsamlet støtteerklæringer fra en række frontfigurer i den offentlige indvandrerdebat, som er kendte for at tale mere for rettighederne for indvandrere fra 3. verdenslande end de europæiske nationers og deres oprindelige borgeres ditto:

      “In addition to a list of over 100 signatories MIPEX has received endorsements from leading public figures”

      Støtteerklæringen med listen over de 100 findes her: http://www.integrationindex.eu/multiversions/2628/FileName/Letter%20of%20Support.pdf

      De danske støtter på listen er:

      Denmark

      Halima El-Abassi, Chair, The Danish Association for Ethnic Equal Treatment
      Ole Espersen, Professor and former Minister of Justice
      Jakob Hougaard, Mayor for Integration Affairs, City of Copenhagen
      Hans Jensen, Chair, Danish Confederation of Trade Unions
      Anders Kamm, Secretary General, The Danish Refugee Council
      Morten Kjærum, Director, The Danish Institute for Human Rights
      Tøger Seidenfaden, Chief Editor, Politiken
      Knud Vilby, Chair, Association of Social Politics
      Nicolai Wammen, Mayor, City of Århus

      Det bemærkes at IMR, som afviser at have deltaget i udarbejdelsen af rapporten (jf. #3 CL-L) både indgår i konsortiet bag indexet og lader direktøren optræde som underskriver af støtteerklæringen for samme. Hvis Morten Kjærum var Pinocchio ville han vist have en meget lang næse på nuværende tidspunkt.

      Derudover illustrerer dette lille kig bag kulissen for rapportens tilblivelse, at der på ingen måde er tale om en ”uvildig undersøgelse”, men slet og ret et politisk-ideologisk partsindlæg. De krampagtige forsøg på at sløre dette understreger blot hulheden i rapporten.

      Kommentar by monse — 20. oktober 2007 @ 18:16

    14. Til Mette.
      Flot gennemgang af dhimmisituationen i Norge. Var det ikke også i Norge, at ligestillingsministeren truede firmaer med opløsning, hvis de ikke opfyldte en statsligt dikteret kvindekvotering?

      Norge og Sverige er prakteksempler på at rabiate feminister, rettroende muslimer og konservative kristne kan enes om at lovgive afsky mod porno og såkaldt fornedrende sex.

      Kommentar by PerH — 20. oktober 2007 @ 18:23

    15. ->14

      “Norge og Sverige er prakteksempler på at rabiate feminister, rettroende muslimer og konservative kristne kan enes om at lovgive afsky mod porno og såkaldt fornedrende sex”.

      Der er unægteligt nogle bizarre konstellationer af ‘usandsynlige bollevenner’ på spil. Jeg er ikke sikker på at du har ret hvad angår “konservative kristne”, men måske i Norge? For så vidt som kristendom overhovedet optræder i skandinavisk politik. har jeg kun bemærket den altfavnende Kjeld Holm-kristendom, som absolut ikke ønsker at sætte skel.

      Men faktisk er alliancerne endnu mere bizarre end du her skitserer. Fjordman har i et par af sine essays nogle groteske eksempler fra – endnu engang – Sverige, hvor man i bestræbelserne på at skabe Det Nye Menneske nogle steder lader børnehavedrenge iklæde sig pigetøj:

      “In a kindergarten in Stockholm, the parents were encouraged by the preschool teachers – apparently ideological pioneers – to equip their sons with dresses and female first names. There are now weeks in some places when boys HAVE TO wear a dress”.

      eller lader skolebørn få besøg af en ægte transvestit for at gøre dem tolerante:

      Sharia-Supporters and Transvestites of the World Unite!

      http://gatesofvienna.blogspot.com/2007/05/sharia-supporters-and-transvestites-of.html

      Der var også en af de årlige bøsseparader (med deltagelse af bl. a. Föreningen för Gaypoliser), hvor Mona Sahlin (formentlig her uden tørklæde) modtog The Fucking Medal Award:

      “In Sweden the chairman of the Socialist Party, Mona Sahlin, expected to be the next Swedish prime Minister, was yesterday a participant in the Pride Festival in Stockholm. She received the F***ing Medal Award, after answering some questions, among them this one:

      What is a fountain-orgasm?

      * A splash of water.
      * A splash of sperm.
      * Something nasty in your bed? No water, no sperm.

      She graduated”.

      A Pride of Lemmings

      http://gatesofvienna.blogspot.com/2007/08/pride-of-lemmings.html#readfurther

      Det er ikke spørgsmålet om dette er dekadence eller frigjorthed som er interessant lige nu: Det er multikultiernes paradoksale signaler. På den ene side er der, som ofte fremhævet også her, tale om et massivt kulturelt selvhad, og en beundring af totalitære ideologier som islam, som står for umisforståelige værdier i en forvirret tid. På den anden side udlever man i ekstrem grad normløsheden og individets ret til selvrealisation.

      Konklusionen som dette antyder for mig er, at multikultierne både omfatter personer som hader friheden og tomheden de ikke selv kan udfylde i vores sekulariserede samfund, og personer som vitterligt tror på de spraglede multikulti-klicheer om mangfoldighed og tolerance – at deres livsstil vil kunne overleve når de kommer i mindretal ift. muslimerne (jfr. Jens Orbacks berømte udtalelse). Nogle af dem tror virkeligt på det – un-fucking-believable. En brat opvågnen venter.

      Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 21. oktober 2007 @ 01:50

    16. Monse har fuldstændig ret. Den nærmest maniske opstemthed hvormed rapporten blev hypet af Politiken og DR i fællesskab fik alle alarmklokker til at ringe. Man skal være ualmindelig tykhudet for ikke at kunne gennemskue, hvad de havde gang i.

      Som jeg forstår det, blev rapporten mødt af overbærende ligegyldighed af regeringen. Og med god ret.

      Kommentar by S — 21. oktober 2007 @ 01:50

    17. Til 15.
      Når jeg fremkommer med et lille svirp til konservative kristne, tænker jeg primært på Norge.
      I Norge har kristne været meget aktive gennem årene i kampen for at opretholde landets sjældent brugte blasfemiparagraf, og under Muhammed-sagen tog mange af dem faktisk muslimernes parti.
      Jeg ved ikke, om Kristendemokraterne i Danmark eller dettes norske og svenske søsterpartier er konservative, men de er alle uden undtagelse på den forkerte side i forsvaret af frihed. De ser islam som blot en anden religion, det er vores pligt at vise hensyn.
      Jeg forestiller mig, at mange kun er kristne af navn, og det eneste i religionen de for alvor kærer sig om er buddet om at elske sin næste — og det uden betingelser.

      Du har ret i din vurdering af humanitærpopulisterne, og hvis de ikke netop var mennesker med betydelig magt og indflydelse ville de jo blot være til at grine af.
      Mange af dem har dog ifølge min egen personlige erfering klare øjeblikke, hvor de ganske udmærket gør sig klart, at deres livsstil ikke vil blive tolereret i et samfund med muslimsk flertal, eller som de allerede er idag angrebet og beskåret for ikke at støde muslimerne.
      De fleste humanitærpopulister er ret selviske og kærer sig — på trods af deres offentlige hævdelse af det modsatte — kun om i hvilket omfang de kan fortsætte med at udleve deres konsekvensløse hedonistiske livsstil og vil ikke løfte en finger, når blot det er et andet aspekt af den personlige frihed den muslimske (eller for den sags skyld den rødfascistiske) ulv måtte kræve som offer næste gang.
      Implicit i denne tankegang er der også et offerhierarki, hvor humanitærpopulisterne opererer med forskellige offergrupper og interesser, som logisk må komme i konflikt, når muslimer på den ene eller anden måde hævder sig krænket.
      Selv de radikale var ude og fordømme de unges overfaldet på bøsseparaden i København. For selv der kunne alle jo se, at et flertal af muslimer eller om ikke andet et betydeligt mindretal er intolerant over for seksuel frihed.
      Men når muslimer chikanerer heteroseksuelle par eller let påklædte enlige kvinder i Dyrehaven, eller overfalder nøgne badegæster er reaktionen i praksis rent teoretisk eller værre at bebrejde offeret, ud fra den følgeslutning at vedkomne var på et sted hvor det var til provokation for muslimer, og det humanitærpopulisterne gør er at forbyde nøgenbadning på strande eller at mane til selvcensur.
      Det er en ultrakynisk betragtning, men Fjordman har ret i at børnehaven for mange på venstrefløjen er forbilledet for hele samfundet. Mennesker skal hjælpes af samfundet til at kunne udleve deres hedonistiske livsstil, uuden at de føler sig “forurettet” eller “holdt nede” af økonomiske vilkår eller privat intolerance. En af præmisserne for denne utopi må nødvendigvis være den, at alle mennesker dybest nede er gode, og at mangel på perfektion er en følge af økonomisk ulighed og fordomme.
      Derfor bruges der uanede ressourcer på “undersøgelser” til kortlægning af intolerance, fordomme og kulturelt betingede fobier, hvoraf islamofobi naturligt nok skal forklare at integration af muslimer i børnehaven ikke fungerer så gnidningsløst som humanitærpopulisterne fantaserer sig til.
      Og fordi de ikke – i al fald ikke officielt – kan betvivle deres integrationsprojekt, må skylden placeres hos fremmedhaderne.
      Muslimer afbrænder flag og ambassader- ikke fordi det er en udbredt tolkning af religionen at vold er tilladt i forsvaret af islam – men fordi vi provokerer dem til det.
      Når det sker, bliver man bange, ikke fordi de bekymrer sig om friheden som kollektivt gode, men snarere fordi muslimske særkrav næste gang kunne tænkes at gribe direkte ind i ens private konsekvensløse livsførelse.
      Venstrefløjens misforståede humanisme har i høj grad sejret af helvede til,så selv den borgerlige fløj i Folketinget med et komfortabelt flertal er nødt til at gå på listefødder i de enkeltsager medierne elsker at svælge i.
      For i stedet for at sige lige ud til Institut for menneskerettigheder og resten af venstrefløjenat den kan rende og hoppe, viger regeringen uden om det helt essentielle, nemlig at vi som samfund har en ret — ja en pligt til selvopretholdelse — og at gæstfrihed ikke er nogen selvmordspagt, og at selv de mest hjertegribende historier om stakkels børn er af sekundær betydning i forhold til det helt grundlæggende hensyn om at bevare Danmark som rimeligt homogent uden de velsignelser et voksende muslimsk befolkningssegment vil afstedkomme på lang sigt.
      Men vi er ikke helt nået dertil endnu, hvor Lawrence Austers forslag om seperation fra islam kan diskuteres åbent af folk med en offentlig
      karriere.
      Jeg vil dog vove et øje og gætte på, at ihvertfald mange af politikerne er klar over situationen, men af taktiske grund er tvunget til at foregive at alt er som det plejer.
      Alt er til syvende og sidst en sag om opdragelse, og når selv venstrefløjen er ved at sprække på grund af Asmaa-sagen, er håbet ikke kun lyssegrønt.
      Men jeg tror desværre først der kommer hul på ballonen i takt med at den muslimske tilstedeværelse når en kritisk masse og problemet med særkrav og dhimmificering har antaget et sådant omfang, at humanisterne føler sig personligt truet på deres livsstil. Jeg gruer for den dag, for de kræfter der slippes løs vil få DF til at ligne langhårede hippier.

      Kommentar by PerH — 21. oktober 2007 @ 04:11

    18. Jeg har ikke set nogen omtale af det på Uriasposten, men Karen Jespersen er efter sin tiltræden som socialminister ikke længere varm på et tørklædeforbud.
      Gad vide om det overhovedet var klogt af hende at sige ja til en ministerpost i en borgerlig regering, som ikke er nært islamkritisk som hende selv?

      Kommentar by PerH — 21. oktober 2007 @ 04:20

    19. “Danmark er et af de lande i Europa, der er dårligst til at integrere mennesker fra tredjeverdenslande.” – Står der.

      Eller måske har Danmark de mennesker fra tredjeverdenslande, der er dårligst til at integrere sig. Som ikke vil integrere sig? Som ikke ønsker at integrere sig?

      Kommentar by Janne — 21. oktober 2007 @ 08:45

    20. Ad 2

      Er det ikke Institut for Menneskerettigheder i København der har inviteret den Saudiske menneskerettighedskommission til Danmark her i oktober?

      Det lader til at IMR har en noget anden opfattelse af menneskerettigheder end de fleste danskere har.

      Kommentar by Janne — 21. oktober 2007 @ 09:09

    21. De der viderebringer tyndbende rapporter på denne måde, Danmarks Radio m.fl, adskiller de sig jo egentlig ikke ret meget fra Akkari og andre, der rejste rundt i Mellemøsten og bagtalte Danmark.

      Til Kim Møller: Jeg har også en lidt anden vinkel på denne historie, som jeg godt vil drøfte med dig, inden jeg skriver noget om det. Kunne du ikke sende mig en mail.
      fhv grisehandler

      Kommentar by fhv grisehandler — 21. oktober 2007 @ 11:07

    22. -> 14 PerH

      Jo, de har en lov i Norge, der siger, at der skal sidde kvinder på 40 pct. (tror jeg det er) af bestyrelsesposterne i virksomhederne, og at man med loven i hånden kan opløse de virksomheder, der “forbryder” sig mod det.

      I prakisis fungerer det ikke, og det skyldes sikkert både, at bestyrelser ofte er mænds lukkede verden, og at ikke tilstrækkeligt mange kvinder er tilstrækkeligt interesserede.

      Kommentar by Mette (islamofob) — 21. oktober 2007 @ 15:31

    23. I praksis fravælges mandlige talenter og ofres uden skånsel på feminismens alter: Uretfærdighed går hånd i hånd med ressourcespild. Norge kunne ikke tåle olien, og bør overdrage styringen til Danmark.

      Kommentar by Kimpo — 21. oktober 2007 @ 18:33

    24. Er det ikke sært, at en af Europas yngste og mest nationalt sindede stater var den første til at svigte ytringsfriheden og opføre sig autoritetstro overfor islam? Kun 100 år som selvstændig fri nation, og et flertal var rede til at give deres land bort.

      Ufatteligt.

      Det har været tilbagevendende i den norske debat, at jeg som dansker er blevet beskyldt for “koloniherrementalitet”, og der er faktisk det eneste, der virkelig har generet mig i den forbindelse. De kan kalde mig nasist og al det der, men konoliherre vil jeg ikke kaldes. Derfor er det blevet til mange “forelæsninger” om vikingetid, grundlaget for Kalmarunionen og det norske selskab i København i 1700-tallet osv.

      Det store trumfkort har været: hvis I var undertrykte, hvorfor gjorde I så aldrig oprør, I havde jo jeres egen hær, egen flåde (til dels sammen med Danmark) og et land så stort,at der fra Oslo til Norkap er lige så langt som fra Oslo til Rom?

      Så får jeg fred.

      Retfærdigvis må siges, at der er masser af fornuftige nordmænd, der ved, at deres lands befolkning har været så lille og sprédt, at det dårligt kunne præstere statsbærende lag. Det har ikke været ualmindeligt at se nordmænd sætte spørgsmålstegn ved, om Norge overhovedet magter at styre sig selv den dag i dag.

      Jeg synes, at svaret må være ja, men det kræver en større vågenhed og vilje til at risikere kritik, og det er der også vældig mange, der er klar over, men foreløbig ikke nok.

      I det hele taget er der rigtig mange nordmænd, der tænker som os og alt efter temperament er deprimerede, ophidsede eller desillusionerede over landet politiske liv. Mine norske svigerforældre ville have været fortvivlede, hvis de havde levet. Alt, hvad de troede på, smuldrer væk i disse år, og modsætningsforholdene i familien er til at føle på, mit jyske tilskud er så udpræget ene om sine synspunkter og bliver mere og mere sammenbidt til familiefester. Han er kun på anstrengt talefod med sin gudmor, som jeg ellers valgte med stor omhu.

      Jeg husker tydeligt barnedåben i en norsk stavkirke. En norsk og dansk familie begge med national grundholdning mødte op med hver sin tradtionsrige dåbskjole. Barnets mor satte hælene i og insisterede på den danske dåbskjole og at ville bære barnet selv. Svigerinder, den ene gudmor, og bedstemor mødte op i norske nationaldragter.

      Den norske bedstemor gav sig kun på dåbskjolen, hvis jeg ville gå med til at svøbe det sagesløse barn i en hermelincape, som barnets oldefar havde båret i Trondhjems domkirke, da Norge blev selvstændigt og kong Haakon kronet til konge. OK, Haakon hed jo egentlig Carl og var dansk. Et kompromis blev indgået.

      Det var en varm augustdag, og det dansk-norske barn på seks uger blev gloende hedt og skreg uafladeligt, så at præsten blev nervøs og jappede gennem barndåber af ikke blot den arrige nede fra pandekagelandet, men også de fire norske dåbsbørn, der ikke sagde en lyd. Hermelinen besluttede sig efter mange år i mølposen til at opgive at holde på hårene, og barnets moder var i sort, der blev delvist hvidt under dåben. Små rasende ben sparkede op og ned i den håndbroderede traditionsrige lange kjole, og faderen smilede stolt. Der blev aldrig spurgt om barnet var en dreng eller en pige. Ingen var i tvivl om svaret.

      Men ellers var den dejlig dag med skandinavisk forbrødring og -søstring.

      Da jeg besøgte kirken for ti år siden så jeg pludselig noget, som jeg ikke tidligere havde lagt mærke til, skønt jeg havde været der masser af gange. Over døbefonten ved ingangen til koret hænger et meget stort forskyldt træskærerarbejde, en dansk konges initialer. Det noterede jeg mig med stor tilfredshed, for da var barnet blevet dansk med diskret jysk accent.

      Vi har i tidernes løb på skift været slagsbrødre og blodbrødre i Skandinavien, der er meget, der binder os sammen, men også noget, der er på vej til at skille os. Jeg skriver dette, fordi jeg alvorligt frygter for, at forholdet til islam kommer til at influere langt mere på gamle tilhørsforhold, end vi i dag kan forestille os, sådan som det ofte er sket i historiens løb, når store politiske omvæltninger splittede familier og gjorde gamle venner til fjender. Dette skete fx i vid udstrækning under Grevens fejde og de slesviske krige. Men der er også mange børn og unge i dagens Danmark, der ikke har haft noget med deres bedsteforældre at gøre, fordi deres forældre er 68e’re og brød med familien.

      Det er uden tvivl spændende at opleve, hvordan der skrives historie for øjnene af os i disse år, men det er også meget trist at se, hvordan nye skel opstår.

      Læs en af dagens ledere om en ond tilpasningsproces: “Frihedsidealer koster”.

      http://jp.dk/meninger/leder/article1137502.ece

      Kommentar by Mette (islamofob) — 22. oktober 2007 @ 11:39

    25. 22. Mette-

      den lovgivning er tåbelig !

      Men sådan er der så meget narreværk rundt omkring.

      Tag f.eks. visse Amerikanske Universiteter der gav 1. prioritet til sorte studerende alene fordi disse var sorte og ikke fordi de havde evnerne med sig.

      Resultatet af denne trafik fik som følger, at de dimmenterede folk som ikke kunne anvendes ude i det virkelige liv.

      Så vidt jeg erindrer var det virksomheder i Silicon Valley, der først slog alarm.

      Hvis man ikke UDLUKKENDE vælger ud fra evner, men vælger ud fra køn, race og farve så ender det med problemer.

      Kommentar by vivi andersen (Islamofob) — 22. oktober 2007 @ 11:41

    26. -> #24 Mette

      Jeg læste dit indlæg med stor interesse, da jeg ved fra tidligere indlæg, at du er særdeles godt inde i Norske forhold. Jeg bed specielt mærke i denne sætning fra dit indlæg #24:

      “fordi jeg alvorligt frygter for, at forholdet til islam kommer til at influere langt mere på gamle tilhørsforhold, end vi i dag kan forestille os, sådan som det ofte er sket i historiens løb”

      Jeg formoder baggrunden er, at du mener at Norge vil blive mere og mere ‘islamiseret’, mens Danmark vil stå fast på de vestlige demokratiske værdier?? I så fald må jeg ærlig talt spørge, om der virkelig ikke er større ‘modstandskraft’ i den Norske befolkning end det vi ser nu?? Jeg har da set menningsmålinger, hvor Fremskridtspartiet fik over 30 % af stemmerne, og hvad med partiet Høyre?? Er Høyre virkelig interesseret i denne ‘import’ af indvandrere, som i vid udstrækning skal forsørges af skatteyderne??

      Jeg er efterhånden godt klar over, at de Norske PK’ere er noget ‘hårdere i filten’ end de Danske, men de har da vel trods alt stadig hemmelig afstemning deroppe??

      Kommentar by JensH — 22. oktober 2007 @ 12:58

    27. -> vivi

      Du har ret, man bør vælge folk ud fra evner og intet som helst andet. Ellers ender det i nonsens.

      -> JensH

      Det eneste norske parti af betydning, der er kritisk overfor indvandringen er Fremskrittspartiet, og det er mere end svært selv med en tredjedel af stemmerne at opnå noget, når de øvrige partier i realiteten er så tæt på hinandens anskuelser, at de aldrig mangler samarbejdspartnere. Høyre og Arbeiderpartiet kunne sikkert uden store vanskeligheder indgå i samme regering.

      Nordmænd skriver ofte, at de ikke aner, hvem de skal stemme på,og faktum er, at der er så meget konsensus blandt levebrødtpolitikerne, at jeg ikke kan se, hvordan der skal ske et virkeligt systemskifte mange år frem i tiden, medmindre noget voldsomt påvirker norsk politik udefra.

      Ved valget til Stortinget i 2005 var valgdeltagelsen nede på nogle og 50 pct., og det var lige før Muhammed-krisen startede, og kun få måneder efter dhimmilovens vedtagelse, som skete hen over hovedet på folk.

      Medierne bærer en stor del af ansvaret, men der er også nogle særlige træk i norsk “folkekarakter”, som virker ind. Mest af alt den store trang til moralsk fordømmelse af andre, som altid hænger som et sværd over det rebelskes hoveder. Det er langt værre deroppe end her. Minder mere om svenske forhold.

      Da jeg boede i Norge og Sverige fik jeg tit at vide, at vi danskere er Nordens parisere eller neapolitanere, dvs. udadvendte intense mennesker. Det virkede faktisk også sådan, når man sammenlignede, og vi gjorde da hvad vi kunne for at leve op til det.

      Danmark har altid været langt mere vendt mod Europa end resten af Skandinavien, og som noget væsentligt har vi aldrig været så “geografisk beskyttede” mod invaderende hære som nordmænd og svenskere. Vores historiske erfaringer er anderledes, og vores geografi og mange landbrug har betydet, at de liberale erhver i langt højere grad end i restan af Skandinavien har kunnet give socialdemokratiet og socialisterne modspil, så at vi tierer har haft borgerlige regeringer. Vores politiske liv er ikke helt så¨domineret af socialkammerateri.

      Kommentar by Mette (islamofob) — 23. oktober 2007 @ 15:40

    28. -> #27 Mette

      Mange tak for din redegørelse. Spænende men selvfølgelig ikke særlig opmuntrende på de Skandinaviske broderfolks vegne. Men du skriver tilsidst i dit indlæg:

      “Danmark har altid været langt mere vendt mod Europa end resten af Skandinavien, og som noget væsentligt har vi aldrig været så “geografisk beskyttede” mod invaderende hære som nordmænd og svenskere. Vores historiske erfaringer er anderledes, og vores geografi og mange landbrug har betydet, at de liberale erhver i langt højere grad end i restan af Skandinavien har kunnet give socialdemokratiet og socialisterne modspil, så at vi tierer har haft borgerlige regeringer. Vores politiske liv er ikke helt så¨domineret af socialkammerateri.”

      Dette troede faktisk ‘kun’ var forskellen på Danmark og Sverige. Jeg ved åbenbart mindre om Norge end jeg troede :-)

      Kommentar by JensH — 23. oktober 2007 @ 17:35

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper