25. oktober 2007

Lektor Niels Harrit om 11/9: Bush di… noget er i vejen med den officielle forklaring

Nyhedsavisen boltrer sig i dagens avis udgave atter i konspirationsteorierne omkring terrorangrebene den 11/9. Legitimiteten leveres denne gang af lektor i kemi ved Københavns Universitet Niels Harrit, der mener den måde det tredje tårn WTC7 styrtede sammen på, indikerer at Bush di… noget er helt galt med den officielle forklaring.

“Niels Harrit taler ikke om konspirationsteorier. Han taler om sund fornuft, kemiske processer og ikke mindst om Newtons anden lov… Som en del af World Trade-komplekset lå WTC7 længst fra de kendte tvillinge-tårne, men blev ikke ramt af noget fly. Faktisk stod den 47 etager høje bygning solidt på sit fundament trods mindre brande. Den var i hele syv timer den mindst beskadigede nabo, før den klokken 17.20 pludselig styrtede sammen som et korthus.

På 6,5 sekunder, hvilket svarer til frit fald.

Det var da lektor Niels Harrit så det kollaps på en tilsendt dvd, at han lige måtte pudse brillen og spole tilbage.

»Dér begyndte det langsomt at sive ind, at her var et eller andet galt. Som naturvidenskabsmand er jeg trænet i at stille spørgsmål ved min fysiske omverden, og i det her tilfælde var der ikke noget at rafle om. At den bygning styrtede sammen er ganske enkelt en gåde,« siger Niels Harrit.

»Faktisk er det aldrig sket før i verdenshistorien, at en stålkonstruktion af de dimensioner er styrtet sammen på grund af brand.«

[…]

Kemikeren tror ikke på, at en brand alene kan vælte så kolossal en stålkonstruktion. For ifølge Niels Harrit smelter stål først ved 1.500 grader. Og ifølge NIST-rapporten er der ikke fundet stål, der har været udsat for mere end 600 grader.

»Tårnene var bygget til at modstå den slags brande…«

[…]

Vil det sige, at varmen fra branden ikke kunne få tårnene til at styrte sammen?

»Nemlig, og det er da heller ikke sket hverken før eller siden med en stålkonstruktion.«

[…]

Men hvordan kunne de tre bygninger så styrte sammen?

»Det ved jeg ikke. NIST mangler som sagt også en forklaring. Men der er overvældende indicier for en såkaldt kontrolleret nedrivning. Af tre grunde: De tre tårne kollapser i frit fald. De falder fuldstændig symmetrisk. Og så er der fuldstændigheden, den måde bygningerne lægger sig helt ned på. Det ser man ikke, hvis noget styrter sammen af andre grunde end kontrolleret nedrivning.«…

Niels Harrit skal være den første til at indrømme, at det er et sandt ingeniørmæssigt mesterværk at gennemføre en sådan nedrivning for øjnene af en milliard mennesker.

Også fund i ruinerne tyder på, at World Trade Center blev revet ned med vilje.

Niels Harrit mener, at der sandsynligvis er brugt en kombination af højeffektive sprængstoffer og såkaldte thermitter.

[…]

Hvorfor i alverden man skulle rive World Trade Center ned, lader lektoren andre om at gætte på.

»Det ved jeg ikke! Jeg er kemiker, hverken journalist eller politiker. Jeg bruger min sunde fornuft og siger, at der er noget galt. At vi gerne vil have en ny undersøgelse, og her bør danske politikere også lægge pres. Vi er jo gået i krig på det grundlag, at World Trade Center blev angrebet af terrorister.«

Det fremgår klart at lektoren har fundet sit skyts på nettets mange sites dedikeret til formålet, og hele problematikken er for absurd til at spilde sin tid med i disse valgtider.

Kookwatch har set nærmere på et par Harrits teorier foranlediget af en kronik i Dagbladet Information (Det syvende tårn, 31/3-07), hvor han også causerede lidt over postulerede løgne og det han betegner som “den tragiske kamp mod terror.”.

Følg diskussionen mellem Kookwatch (ThomasK) og Niels Harrit – start her.

1) “På 6,5 sekunder…”

Bygningen faldt ikke på 6,5 sek. som Harrit (og Nyhedsavisens René Fredensbrog: leveres som sandhed) påstår. Går man tæt på videoen, så kan man tydeligt se at det hele tager op imod 18 sekunder. Et forhold som bekræftes af seismologiske data.

2) “Faktisk er det aldrig sket før i verdenshistorien, at en stålkonstruktion af de dimensioner er styrtet sammen på grund af brand.«”

I sin kronik forklarer han at den sorte røg omkring WTC skyldes iltfattig røg, og henviser til en tilsvarende sammenstyrtning af en stålbygning i Madrid 2005. Problemet er her, at det meste af Madrid-bygningens fundament faktisk var af beton. Stålet kollapsede som man kan se på dette foto.

Det skal være muligt at stille spørgsmålstegn ved forklaringer i officielle rapporter – også om 11/9-angrebene, men hvis man skal beskæftige sig seriøst med alternative teser, så må man i det mindste forlange at skeptikerne ikke benytter lejligheden til at drage vidtgående perspektiveringer baseret på politiske antipatier. Her dumper Niels Harrit… som alle før ham fælt, med filosofiprofessoren David Ray Griffin som det bedst kendte eksempel.

  • 2/8-06 MetroXpress – Morten Løkkegaard: Åndelig dovenskab ikke at spørge sig selv om Bush….
  • 19/10-06 Nyhedsavisen – Kender vi sandheden om 11. september 2001, spurgte Nyhedsavisen….
  • Opdate 26/10-07.

    Niels Henrik Vejen Jespersen kommenterede Niels Harrits mange postulater i en kronik i Information. Læs det hele – solid debunking.

  • 21/10-07 Information – Harrit og ‘konspiranoiaen’.
  • “Harrit benytter sig af det klassiske trick, som også bruges af Griffin og alle de andre konspiranoide, hvor han netop gør en dyd ud af netop at tage afstand fra konspirationsteorier og fremstiller sig selv som den sandhedssøgende uvildige borger, der blot har en række uskyldige spørgsmål til den officielle forklaring…

    Grunden til, at Harrit og de konspiranoide bruger så megen energi på WTC7, er naturligvis, at kan man overbevise tilhørere om, at der forgik noget fordækt ved dets fald, så er det også meget nemmere at konvertere dem til hele pakken, nemlig at Bush og hans regering på udspekuleret vis selv stod bag mordet på 3.000 af deres medborgere…

    Konspirationsteorier er typisk harmløse og ofte ganske morsomme, men problemet med teorierne er, at de kan være undergravende for folkestyret.

    For i ethvert reelt demokrati er det nødvendig med samtale og dialog. For at denne dialog skal kunne fungere, så er det nødvendigt, at vi taler i de samme koder.

    I denne sammenhæng vil det sige, at vi har nogle fælles referencerammer, som anerkendes fra højre til venstre. De referencerammer forsvinder, hvis vi følger de konspiranoides logik, for tankegangen er ligesom hos stærkt religiøse mennesker et lukket system, hvor enhver kritik blot bekræfter den troende, for det beviser, at modstanderen har noget at skjule.”

  • 26/10-07 Nyhedsavisen – 9/11: Fire danskere i kamp for sandheden.
  • Opdate 4/12-07. Nyhedsavisen fortsætter med at referere loonistiske fantasier, og har nu opsamlet det hele i Tema: 9/11-skepsis.

    Oploadet Kl. 14:36 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

    21 Comments »

    1. Popular Mechanics har lavet en http://www.popularmechanics.com/technology/military_law/1227842.html af diverse 9/11 myter, og kan pille den ene efter den anden fra hinanden!

      At de så alligevel bliver ved med at puppe op her og der og alle vegne kan undre, men jeg tror at du har fat i noget når du skriver:

      ”skal beskæftige sig seriøst med alternative teser, så må man i det mindste forlange at skeptikerne ikke benytter lejligheden til at drage vidtgående perspektiveringer baseret på politiske antipatier

      Trangen til – eller måske ligefrem håbet om – at de onde politiske modstandere har gjort alle disse forfærdeligheder, med vilje vel at mærke, er så stort, at man vælger at skelne mellem fakta og fiktion!

      Kommentar by Jon Herstad — 25. oktober 2007 @ 14:53

    2. Første afsnit skulle have været:

      Popular Mechanics har lavet en http://www.popularmechanics.com/technology/military_law/1227842.html af diverse 9/11 myter, og kan pille den ene efter den anden fra hinanden!

      Beklager!

      Kommentar by Jon Herstad — 25. oktober 2007 @ 14:55

    3. Disse syge venstreorienterede konspirationsteoretikere babler stadig om deres bavl, og fejer videnskabens dokumentationer af bordet.

      Sandheden er altid ilde hørt for socialister og kommunister!

      Kommentar by Dansk Realist — 25. oktober 2007 @ 16:01

    4. Lektor! …hmm i hvad? loonisme?

      Jeg har flere gange haft “fornøjelsen” at diskutere dette med nogle loonier og de er lige så fanatiske i troen som muslimerne.

      Jeg var på Novo da der opstod brand ude på Hillerødgade (en vel 20 år siden) – i øvrigt en brand der var meget mere alvorlig end hvad der kom til offentlighedens kendskab – og jeg så bl.a. 51mm rustfri stålrør blive bløde og hænge som slatten spaghetti i rørbøjlerne…hvad loonierne ikke forstår er, at metal slet behøver ikke at smelte, det skal bare varmes tilstrækkeligt op, så mister det bæreevnen.

      Det er muligt lektor loonien har en teoretisk erfaring om kemi, men jeg har nu engang en praktisk erfaring med alle former for metaller, i form af en oprindelig uddannelse og arbejde som klejnsmed og jeg kan klart sige til “lektoren” DET ER EN OMMER!

      Mike

      Kommentar by Onion — 25. oktober 2007 @ 19:06

    5. Nedstyrtningerne ved siden af det syvende tårn må absolut have givet anledning til vibrationer, som kan have fået korroderede tværstivere til at briste. Varmen fra brandene har derefter stille og rolig svækket stålet i konstruktionen indtil søjlerne kollapser.

      Kommentar by Menig 442 — 25. oktober 2007 @ 19:48

    6. > Jon Herstad, dit link virker ikke

      Kommentar by Luffe — 25. oktober 2007 @ 20:28

    7. Klog af skade ville jeg undgå at rode mere rundt i HTML-koderne, men her er linket til Popular Mechanics Special Report: Debunking the 9/11 Myths

      Kommentar by Jon Herstad — 25. oktober 2007 @ 20:51

    8. Øh, er frit fald ikke 9,8 og ikke 6,8 ?
      Det måske lavet om ?

      Kommentar by li — 25. oktober 2007 @ 23:12

    9. Rene Fredensborg – det er jo ham den brostenskastende voldspsykopat.

      Vedr. plattenslageren Niels Harrit, så er det jo oplagt med en klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) :

      http://fi.dk/site/forside/nyheder/pressemeddelelser/2006/aarsberetning-2005-udvalgene-videnskabelig-uredelighed

      Der er ingen særlige formkrav; et udprint fra Uriasposten ville i og for sig være rigeligt. Men omvendt må man naturligvis gerne være lidt pædagogisk, og fremlægge den lettilgængelige dokumentation, der viser, at Niels Harrit taler mod bedre vidende og optræder videnskabeligt uhæderligt og uredeligt.

      Kommentar by Nicolai (slamofob) — 25. oktober 2007 @ 23:58

    10. Jeg forfattede i al beskedenhed følgende kronik der blev bragt som modsvar i Information: http://information.dk/140265

      Niels Harrit fik aldrig svaret på den. Hvis nogen kan skaffe artiklerne fra Nyhedsavisen, så skriver jeg gladeligt endnu en gendrivelse.

      Iøvrigt er Ray Griffin professor i religionsfilosofi og teologi.

      mvh
      Niels

      Kommentar by Niels — 26. oktober 2007 @ 08:37

    11. 10.Niels

      Aldeles glimrende kronik .

      Og du har ret- hvis Bush og kumpanere var så smarte, hvorfor i alverden fik de så ikke nedgravet nogle artefakter i sandet i Iraq der efterfølgende kunne findes og graves op og føres som bevis for Saddam havde beskidte våben ?

      Kommentar by vivi andersen (Islamofob) — 26. oktober 2007 @ 10:07

    12. -> 10 Niels

      Fremragende kronik, og det skriver jeg ikke bare fordi vor opfattelse af Niels Harrit er fuldstændig identisk :-) Det er nemt som ‘anti-konspirator’ at falde i modgrøften, at scanne nettet for ting der modbeviser teorierne, men ofte er det nok at se lidt overordnet på det, som du gør.

      Jeg har opdateret posteringen med link til din kronik.

      Kommentar by Kim Møller — 26. oktober 2007 @ 10:29

    13. “DTU-ekspert i brandpåvirkede konstruktioner mener, at World Trade Center-tårnenes fald har en naturlig forklaring. ”

      http://avisen.dk/11september-world-tradetaarnene-faldt-indlysende-maade-dtuekspert-251007.aspx?CommentPosted=true#commentmessage

      Kommentar by Christian Lindhardt-Larsen — 26. oktober 2007 @ 19:28

    14. Jeg, og sikkert en masse andre, har set på Discovery hvordan man nedriver et højhus med sprængstoffer. Det tager flere uger at forberede det, man fjerner bærende skillevægge, spænder wirer ud på kryds og tværs for at sikre at væggene vælter indad, og benytter ret store mængder sprængstof. Hvordan skulle man kunne gøre det, selv i minimeret form, i en stor kontorbygning fuld af mennesker?.

      Virkeligheden ER ofte mere fantastisk end fantasien, og regeringer HAR lavet adskillige beskidte trisks, men at nogen hopper på den her limpind fatter jeg ikke. I øvrigt tillod borgmesteren i Bryssels at en demonstration for disse teorier fandt sted dagen før den demonstration mod islamiseringen af Europa, som han forbød. Vanvid tillades, underbygget og reel skepsis forbydes, de onde ler og de gode græder.

      Kommentar by PeterK — 29. oktober 2007 @ 07:59

    15. “…fejer videnskabens dokumentationer af bordet…” … undskyld men hvilken dokumentation? hvor finder jeg den henne? mig bekendt er der ingen som helst dokumentation vedrørende bygning 7?

      Kommentar by Jan Eskildsen — 22. december 2007 @ 11:31

    16. “… Jeg forfattede i al beskedenhed følgende kronik der blev bragt som modsvar i Information: http://information.dk/140265 …” – linket virker desværre ikke – nogen kur tilgængelig?

      Kommentar by Jan Eskildsen — 22. december 2007 @ 11:35

    17. Hørte Niels Harrit 2 timer i går, må sige han bruger sin naturvidenskabelige baggrund til at stille relevante spørgsmål, ingen politiske konklusioner i øvrigt. Kære alle Jer der synes hans fremlægning var forkert og tendentiøs… har I overvejet muligheden? …eller er der ingen mulighed for nyopdagelser medens vi som får gentager “ja, det er også de skide kommunister” og ” Der er en lygtepæl til alle når revolutionen kommer”?
      Hvorfor er I liberalister?
      Er det ikke fordi I tror på menneskets enestående potentiale for frihed? Også friheden til at møde verden åbent,og se og høre sandheder også når de ikke lugter af roser?

      Det er vel ikke for at kunne gemme sig i en klynge af rygklappere og lune sig ved at være accepteret i rigid fastfrossethed, som “os imod DEM”, og så i øvrigt aldrig stille åbne spørgsmål?
      Jeg håber ikke det er tilfældet! For jeg synes tanken om menneskets grundlæggende og ufravigelige frihed er en kongstanke. Og at miste sin frihed (også til at tænke frit) er efter min mening værre end at
      overveje muligheden for at nogle folk i storpolitik ikke ville alle det bedste. Det er dog før set at magt kan få folk til at gøre ting ingen nogensinde burde have gjort. Frihed er, synes jeg, at turde tænke det utænkelige, at turde se sig selv i øjnene, at turde stå alene om nødvendigt. Er det helt galt afmarcheret i Jeres øjne?
      KH
      Mai-Britt

      Kommentar by Mai-Britt — 25. september 2008 @ 08:01

    18. Er det med vilje du ikke har fulgt op på dette indlæg Kim?

      http://politiken.dk/indland/article684567.ece

      Kommentar by Århusianer — 5. april 2009 @ 19:09

    19. -> 18 Århusianer

      Ser den først nu, men den er ikke en selvstændig blogpost værd. Loonier laver en undersøgelse som bekræfter deres teorier, og pludselig bliver tilstedeværelsen af nanotermit – ikke bare noget der er placeret (bevidst med et formål), men betegnet som sprængstof.

      Kommentar by Kim Møller — 6. april 2009 @ 05:10

    20. Den slipper du for let om ved Kim – afviser den med en ad hominem og en stråmand. Om igen ;-)

      Kommentar by Århusianer — 13. april 2009 @ 21:37

    21. Næmendog – jeg er faktisk enig med noget på Uriasposten. Trods sin uddannelse og sikkert betydelige intellekt er Niels Harrit tydeligvis på vildspor.

      Kommentar by Mikkel — 28. oktober 2009 @ 09:41

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper