15. november 2007

Naser hvem?, del 2

Jeg kom først hjem fra København i går aftes, og indboksen ser stadig truende ud. Det var hyggeligt at se diverse bloggere mfl. på valgaftenen, der ikke endte som mange håbede på. Mere om det på et senere tidspunkt.

For en lille uges tid siden lovede jeg at skrive en eftervalgs-kommentar til 180 Grader, og det var vistnok meningen, at den skulle skrives på forhånd med udgangspunkt i ‘den nye politiske situation’. Den slags defaitisme kunne jeg selvfølgelig ikke forholde mig til på det tidspunkt, og derfor måtte jeg skrive den tidligt igår morges med trætte øjne og tømmermænd. Cigarrøgen hang stadig i luften, chips-rester og øl-slatter overalt…

“Da Ny Alliance for få måneder holdt sit første pressemøde, kunne man se tre markante borgerlige politikere proklamere, at de ville fjerne Pia Kjærsgaard fra indflydelse. Medierne hypede partiet, allerede før de fik formuleret et politisk program, og da statsminister Anders Fogh Rasmussen udskrev valget, fik mediedarlingen Naser Khader tildelt en hovedrolle – her var frelseren. Ny Alliance red med på bølgen, men overspillede flere gange sine kort. Naser Khader havde svært ved at takle sin position, og dummede sig flere gange, f.eks. da han under debat med Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard kom for skade at argumentere ud fra det, han kaldte “en ny politisk situation”. Bjørnen var ikke skudt, men skindet var solgt, champagnen købt og lagt på is.

Frelserrollen fortonede sig i absurde politiske udmeldinger, og da først medierne begyndte at ridse lidt i lakken, stod det klart for de fleste, at partiet mere var en følelse end et parti i parlamentarisk forstand.”

Læs resten på 180 Grader.

  • 9/11-07 Uriasposten – Naser hvem?.
  • Oploadet Kl. 13:04 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    Arkiveret under:

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5197/trackback

    5 Comments »

    1. “Frelserrollen fortonede sig i absurde politiske udmeldinger, og da først medierne begyndte at ridse lidt i lakken, stod det klart for de fleste, at partiet mere var en følelse end et parti i parlamentarisk forstand.”

      Ja, men der har været flere slags følelser i spil, og det har virkelig været besynderligt at opleve, hvordan personer, som vi anså for at være godt begavede, har opført sig så dumt, at vi knap nok troede, at det kunne være sandt. Hvem skulle fx tro, at Kolind overhovedet har forretningssans og har slået sig op på kommunikation og sans for at lytte og samarbejde? Det virkede jo, som om han sad i en osteklokke og ikke fattede en brik.

      Med mit kendskab til familien Due Jensen føler jeg mig overbevist om, at dens “følelser” kan gøres op i kroner, mens andre bare har villet have, at der skulle ske noget nyt: event!

      Hvad Khader angår, har han så at sige ikke beskæftiget sig med andet end sit paranoide had mod DF og sin klynkende og tiggende skønsang om indvandrere, og som sådan har han ageret som følelsesmæssigt alibi for de mindre flatterende hensigter. Det blev hurtigt meget anstrengende at overvære, og i dag er alle vel trætte af Khader.

      Bortset fra at vi i denne valgkamp aldrig nåede frem til de store væsentlige emner såsom EU-traktaten, Euromed og Europas demografiske forandring set i et større perspektiv, har jeg irriteret mig over to emner, som standseligt blev trukket frem, og som tv-journalisterne, der styrede slagenes gang, aldrig fik udryddet, skønt de netop hørte til i den absurde afdeling.

      1. Myten om at der har været ført blokpolitik siden 2001. Den er ellers meget nem at aflive. JP har gjort det.

      2. Myten om at afviste asylansøgere sidder indelåst og isoleret som fanger i et fængsel, skønt vi samtidigt kunne læse i aviserne, at sådan forholder det sig slet ikke. Mange af dem bor fx hos kærester “ude i samfundet” og lever et helt almindeligt liv.

      Hvorfor pokker skulle vi ved hver eneste lejlighed have fortalt en helt anden historie? Det var alt for dårligt, for på den måde kom diskussionen så at sige ikke ud af stedet, og det er træls at erfare det gennem tre uger.

      Kommentar by Mette (islamofob) — 15. november 2007 @ 14:48

    2. Khader m.fl. begik en eklatant brøler i deres markedsføring. Det samme
      gjorde den røde stue:

      Dersom de havde bare et minimum af erhvervserfaring, ville de vide, at
      man IKKE kan gå ind til en kunde og prøve at sælge sin vare, ved ude-
      lukkende at kritisere konkurrenten. Som sælger ved man, at det er børne-
      lærdom. Kunden går oftest i baglås og fortsætter med at handle der,
      hvor han plejer.

      Khader og de røde har profileret sig som de altvidende, GODE mennesker, med de rigtige meninger, hvorimod VKO er nogle nedrige,
      smålige mennesker, der kun tænker på sig selv.

      Det kan KUN give bagslag. Den køber alm. mennesker ikke.

      Pia havde fremgang, der kunne bruges.
      Villy’s kunne IKKE. Hans fremgang ryger næste gang, efterhånden som vælgerne opdager, at deres stemme ikke kan bruges til noget, Den ryger også, dersom nogen hitter ud af, hvad det egentlig er for en RØD propaganda, der drives over ffor vore unge mennesker på læreanstalterne.

      Kommentar by ramses-2 — 15. november 2007 @ 14:59

    3. Godt at du er tilbage på bloggen Kim – jeg er blevet helt afhængig af den daglige dosis Uriaspost :-)

      Men angående Khader, så er jeg personligt et eksempel på hvordan man på få måneder kan gå fra at være inkaneret Khader-fan til at ende med at stemme på DF!!!

      Jeg har før stemt på Khader, jeg “elskede” ham under Muhammedkrisen og jeg blev glad da han brød ud af De Radikale og stiftede NA.

      Men så gik alt galt for ham. At han angreb DF på det groveste, at han ville ydmyge Anders Fogh med en Dronningerunde, at han omgav sig med mennesker der svigtede fuldstændigt under Muhammedkrisen, at han ikke kunne svare på de simpleste spørgsmål om NA’s politik. Med andre ord forekom det mig at han fuldstændig havde mistet dømmekraften. Det ska’ sgu blive løgn tænkte jeg…og så satte jeg krydset ved DF!

      Mvh. Frigg

      Kommentar by Frigg — 15. november 2007 @ 15:37

    4. >3 Frigg

      Ja, man fik lidt fornemmelsen af, at Khader havde fået storhedsvanvid.

      Men vælgerne råbte det, som journalisterne ikke turde sige, nemlig at kejseren ikke havde noget tøj på.

      Kommentar by Mackety (Islamofob) — 16. november 2007 @ 08:53

    5. Super kommentarer alle.

      Det virker som om en del af erhvervslivet ansatte den forkerte mand til jobbet. Sikkert til deres store overraskelse fulgte der for meget politisk korrekt udlændingepolitik med Naser Khader.

      Lars Kolind havde nok været et bedre valg. Men han er helt klart IKKE politiker, og ville sikkert have fået lige så meget (læs: lidt) politisk indflydelse som Mogens Glistrup fik.

      Kommentar by Mallebrok — 17. november 2007 @ 00:49

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper