4. december 2007

Mette Fugl: “Hvad er det for et samfund, der presser unge ud i et afmægtigt raseri…”

Ræverøde journalister er ikke vilde med Sarkozy, men mangler til gengæld ikke sympati for hærgende indvandrerunge. Fra fredagens 24 timer – Mette Fugl.

“Det foregår i en forstad til Paris. Gaden brænder. To teenagere blev dræbt, da de på deres motorcykler blev kørt ned af en politibil. En juridisk undersøgelse vil afgøre skyldsspørgsmålet. Men der er så mange flere spørgsmål, der trænger til et svar. Man kan med god ret spørge: Hvordan er vi nået dertil? Og hvis man er venlig: Hvad er det for et samfund, der presser unge ud i et afmægtigt raseri, hvor de ødelægger egne livsvilkår? Måske er der ingen livsvilkår at ødelægge? Måske er det bare noget lort, Monsieur le Président Sarkozy?… Jeg føler ikke med de forældre, der ikke påtager sig at ansvar. Jeg føler med de politifolk, der bare passer deres arbejde. Jeg føler ikke med de politifolk, der går over stregen. Det ender galt? Det er allerede sket.”

Orientering satte i søndagens lange udgave spot på Frankrig her et halvt år efter Sarkozys indsættelse, og den lå lige til venstrebenet, ihukommende at emnet også var sociale uroligheder (indvandrerunges vold) og arbejdsnedlæggelser (fagforeningsvold). Niels Lindvig og hans hidkaldte eksperter var enige i alt væsentligt. Sarkozy forførte den bange middelklasse, og selv seniorforsker Ulla Holm talte om “forføreren Sarkozy”. Værst var som altid Orienternings egne Jørgen E. Petersen, der gjorde fagforeningskampen til sin egen, og så ellers rask væk talte om våbenlobbyens journalistiske kamp for Sarkozy og afslutningsvis – behændigt serveret – den jødiske lobbys medvirken i Sarkozys valgsejr.

Mit kendskab til Sarkozys første halve år ikke fremragende, men jeg kender Orientering og P1, og et klart mønster viser sig: Ikke-socialistiske kandidater gør pr definition alt forkert, og er kun blevet valg, enten på grund af valgsvindel, pressedominans, demagogiske evner eller en kombination af det hele.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5270/trackback

27 Comments »

  1. -> Kim
    “Ikke-socialistiske kandidater gør pr definition alt forkert, og er kun blevet valg, enten på grund af valgsvindel, pressedominans, demagogiske evner eller en kombination af det hele”, skriver du.
    Ja, netop. Du har forstået det. Når nu venstrefløjens/de progressives dagsorden så indlysende tjener “det godes” sag, så er det da soleklart, at vælgerne må være blevet forført (alternativt: Er onde), hvis de sætter kryds ved kandidater fra den forkerte ende af det politiske spektrum.
    I de gode gamle dage – d.v.s. før 1989 – delte man sig efter anskuelser, og nøjedes i det store og hele med at være politisk uenige om, hvordan samfundet skulle indrettes uden at begå karaktermord på hinanden ud fra et moralsk/etisk synspunkt.
    Efter murens fald har venstrefløjen og “de progressive” undgået det nødvendige selvopgør ved at flygte fremad og forskanse sig i deres moralsk/etiske Dybbølstilling.
    Her forsvarer de med særligt ildhu deres nye utopia, det multikulturelle, globaliserede, EU-styrede samfund, og med det mest sjofle af alle midler: Ved at beklikke deres modstanderes og vælgerbefolkningens motiver og moralsk/etiske lødighed.
    Dermed har venstrefløjen og “de progressive” gjort sig skyldig i en underminering af folkestyret, som de helt åbenlyst nærer mistillid til, fordi vælgerflertallet ikke er lødigt nok efter deres smag. Ideologi er forvandlet til moralisme.
    Men lad os se på de lyse sider. DR’s slagside er efterhånden så åbenlys, at dinosauren må have opbrugt sin sidste politiske kredit hos flertallet i folketinget. Privatiser det lort! Eller lad i det mindste være med at betale licens!

    Kommentar by polinos — 4. december 2007 @ 13:36

  2. Mit kendskab til Sarkozys første halve år ikke fremragende, men jeg kender Orientering og P1, og et klart mønster viser sig: Ikke-socialistiske kandidater gør pr definition alt forkert, og er kun blevet valg, enten på grund af valgsvindel, pressedominans, demagogiske evner eller en kombination af det hele.

    Jeg er heller ikke ekspert i hverken Sarkozys første regeringshalvår ej heller i franske forhold som sådan, men jeg kender også Orientering og P1. Jeg syntes dog der er en lille mangel i din kritik: Der er i høj grad en tendens til (i den venstredrejede presse, herunder Orientering og P1) at ligge skylden for samfundsproblemer på den siddende regering (rettelig eller ej) hvis denne er borgerlig, mens det ved en socialistisk regering vil blive sat i et historisk perspektivet (rettelig eller ej).

    Og Sarkozy er et fremragende eksempel, jeg mener hvor magen ravage kan man nå at lave på et halvt år?!

    Kommentar by Jon Herstad — 4. december 2007 @ 14:36

  3. … samt selvfølgelig på grund af våbenindustrien, racisterne på arbejdspladser samt “Der Ewige Jude”.

    For forudsigeligt. Hvor formålsfortolket. Hvor underspillet anti-semitisk. Hvor DR !

    Kommentar by DaLi — 4. december 2007 @ 14:40

  4. Uden for emne, og dog.

    I norske Aftenposten har jeg flere gange forsøgt at få en debat i gang om EuroMed. Men det er i Norge som i Danmark, næsten ingen ved, hvad det er, og hvad vi står overfor.

    Tom, som jeg har diskuteret lidt med, har nu starten en ny tråd, hvor han har samlet noget af det, som vi har skrevet om og tilføjet nyt.

    Vi bliver nødt til at puste til ilden og tage den diskussion i Europa, og den bør have luft under vingerne, inden Lissabon-traktaten ratificeres.

    Hvis Fogh Rasmussen bliver ved med at vige udenom diskussion om disse emner, vil jeg ikke tøve et øjeblik med at betegne det som en form for undertrykkelse af ytringsfriheden.

    Kommentar by Mette (islamofob) — 4. december 2007 @ 14:42

  5. http://debatt.aftenposten.no/item.php?GroupID=44&ThreadID=221026

    Kommentar by Mette (islamofob) — 4. december 2007 @ 14:42

  6. Magten for magtens skyld: Sarkozy kan lære af Fogh.

    Magten for ansvaret og landets skyld: Fogh kan lære Sarkozy.

    anti-sharia

    Kommentar by anti-sharia — 4. december 2007 @ 14:52

  7. -> Jon

    “Og Sarkozy er et fremragende eksempel, jeg mener hvor magen ravage kan man nå at lave på et halvt år?!”

    Nu blev han jo også kaldt et “dampbarn”, såhh det hul blev også lukket.

    Nu vi taler om tid. Igår kunne man i Orientering høre integrationsforsker Ulf Hedetoft fortælle at tonen ift. udlændinge blandt medier og politikere er blevet meget bedre siden valget. Han er professor. Blogger det nok senere… var et overflødighedshorn af nonsens.

    Kommentar by Kim Møller — 4. december 2007 @ 14:59

  8. Er du da blevet tosset Mette, det var jo netop en pamflet om dette sensible emne, der afstedkom arbejdsnedlæggelse i Postdanmark i Allerød for et halvt års tid siden. SIAD forsøgte at få omdelt en iøvrigt ganske sober folder indeholdende faktuelle oplysninger om netop Eurabia. Hold straks op med at tale om denne hemmelighed, vi skulle jo nødig have tæv med jernrør eller undvære julekort i år….

    Kommentar by Under Cover — 4. december 2007 @ 15:03

  9. 8. Under Cover –

    blot lige en rettelse :

    det var DANSK KULTUR der stod for folderen.

    Kommentar by Vivi Andersen — 4. december 2007 @ 15:21

  10. Jernstænger eller ej, jeg overvejer, om man ikke burde begynde at sende breve til landets redaktører og spørge, hvordan de kan forsvare at undlade at informere om EuroMed? For der må jo ligge en beslutning bag, siden de ikke vil optage vore læserbreve om emnet.

    Vi kan passende spørge dem, om de er så partipolitiske og nedladende, at de mener at kunne tilbageholde højst påkrævet og stærkt hastende information, som så at sige ingen danskere er i besiddelse af?

    De norske link i indlægget på Aftenposten fungerer ikke, jeg har gjort Tom opmærksom på det.

    Kommentar by Mette (islamofob) — 4. december 2007 @ 15:53

  11. Er der nogle der har link til download af denne pamflet om EUROMED? – gerne på dansk da jeg vil sende den til nogle ældre der ikke er så gode til engelsk :-)

    Kommentar by Onion — 4. december 2007 @ 16:03

  12. Nu vi er ved de røde, selvom det er sjældent vi nævner dem på bloggen :) Skulle i læse den lille lokale Fyns amts avis idag, på en friskole på langeland skulle elverne også belæres om demokrati af en kvindelig lærer. Det var klassikeren Anders Fogh, han vil kun gøre rige rigere og svage skal bare dø, men Gucci helle var den store helt som læreren da selv skulle stemme på. Da forældrene tog op på skolen og påtalte det, blev de selvfølgelig svinet til og ungerne går idag i off. skole.
    Hverken bestyrelsen-Skolelederen eller læreren mener det var så galt, og Faren var jo også sådan lidt en særling……….. lad os gætte på den lærer næppe bliver fyret, selvom indoktrinering hvis ikke er tilladt på friskoler, ved politiske indoktrineringer er forbudt i folkeskolen (men det overholdes sjældent)

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 4. december 2007 @ 17:22

  13. @ Kim: “Igår kunne man i Orientering høre integrationsforsker Ulf Hedetoft fortælle at tonen ift. udlændinge blandt medier og politikere er blevet meget bedre siden valget.”

    Ja. Man kunne også høre en fortvivlet Niels Lindvig forsøge at finde en grimasse, der kunne passe, fordi hans sydamerikanske darling, Hugo Chavez, havde tabt en folkeafstemning, der skulle give ham uindskrænket magt.

    Kommentar by S — 4. december 2007 @ 17:26

  14. “Mette Fugl: “Hvad er det for et samfund, der presser unge ud i et afmægtigt raseri”

    Det er såmen det Islamiske samfund.

    Kommentar by Sortalf — 4. december 2007 @ 17:57

  15. Ak ja, det er ikke såen med den kritiske journalistik….

    Kommentar by Winston Smith — 4. december 2007 @ 18:35

  16. NB: Nogen tør alligevel!

    ttp://www.idag.no/aktuelt-oppslag.php3?ID=13407

    Kommentar by Mette (islamofob) — 4. december 2007 @ 19:31

  17. Der er et teknisk problem med det link. Jeg kan godt komme ind på det, men ikke når jeg kopierer det ind her.

    Kommentar by Mette (islamofob) — 4. december 2007 @ 19:34

  18. Prøv http://www.idag.no/aktuelt-oppslag.php3?ID=13407. Der manglede et h i begyndelsen af linket.

    Kommentar by Rogge — 4. december 2007 @ 20:12

  19. Dette er den første af de artikler, som jeg ønskede at linke til, og som viser de franske forbindelser.

    Forfatteren er bror til Ole Jørgen Anfindsen, og sammen startede de bloggen HonestThinking, hvor jeg har fundet disse oplysninger:

    Jens Tomas Anfindsen (født 1973) er dr. philos. fra Uppsala Universitet, og før det cand. filol. med hovedfag i filosofi fra Universitetet i Oslo. Han har bred erfaring fra undervisning til universitetets forberedende prøver (Ex.Phil./Ex.Fak.) og andre filosofikurs. Han har tidligere vært journalist for Nyhetssonen på TV Visjon Norge. Han jobber nå som fagutvikler i Human Rights Service og som journalist for Norge IDAG.

    “«Eurabia: The Euro-Arab Axis» er tittelen på en innflytelsesrik bok av den jødiske forfatteren Gisèle Littman, bedre kjent under pseudonymet Bat Ye’or. Men Eurabia er også navet på en ny politisk enhet som en politisk elite i EU og Den arabiske liga forsøker å skape gjennom sammen-slåing av Europa, Nord-Afrika og Midøsten.

    Dette arbeidet er allerede kommet mye lenger enn de fleste aner. Gjennom en rekke multilaterale avtaler, intensjonserklæringer og traktater har EU allerede bundet seg til en politisk kurs som innebærer avkristning og islamisering av Europa, tett allianse med araberstatene og fiendskap mot den jødiske staten Israel. Eurabia er resultatet av selve dette politiske ekteskapet, kan vi si, mellom EU-landene og den arabisk- islamske verden. Historien om Eurabia er historien om Europas forvandling fra judeo-kristen og humanistisk sivilisasjonsenhet til et pro-islamsk, anti-vestlig, antikristelig og anti-jødisk dhimmirike.

    I motsetning til hva mange tror, er ikke ordet «Eurabia» Littmans egen oppfinnelse, men tittelen på et tidsskrift som ble stiftet i midten av syttiårene av en euro-arabisk vennskapsorganisasjon. Tidsskriftet ble redigert av Lucien Bitterlin og samtidig utgitt i London, Paris og Genève.
    Denne vennskapsorganisasjonen var i seg selv en frukt av et spesielt dialogprosjekt som ledelsen i EU hadde hatt gående med Den arabiske liga helt siden oljekrisen av 1973, formelt kalt Den euro-arabiske dialog (heretter EAD). La oss se på hvorfor og hvordan EAD oppsto.

    Historisk bakgrunn
    Da de Gaulle overtok makten i Frankrike etter den annen verdenskrig, ble han leder i et ydmyket imperium. Grunnet kollaborasjon med nazistene, ble Frankrike ekskludert fra Yalta-forhandlingene mellom USA, Storbritannia og Sovjet, og dermed utestengt fra vesentlig innflytelse på utformningen av det postfascistiske Europa.
    I løpet av de neste 15 årene mistet dessuten det franske imperium kontroll over de fleste av sine kolonier, hvilket betraktelig reduserte fransk makt i internasjonal politikk.
    De Gaulles etterkrigspolitikk blir derfor sterkt preget av fransk streben etter utvidet makt. Konkret gav dette seg utslag i at Frankrike åpent arbeider for de følgende to, utenrikspolitiske mål:
    (1) Harmonisering og forening av europeisk utenrikspolitikk, som motvekt til amerikansk og sovjetisk innflytelse.
    (2) En allianse med den arabiske og afrikanske del av den muslimske verden. Fra og med 1962, etter at Algerie vant sin uavhengighet, ble det til og med et eksplisitt mål for Frankrike å arbeide for opprettelsen av en føderasjon mellom Frankrike, Nord Afrika og Midtøsten. Alt dette for å skape en økonomisk og politisk blokk som motvekt mot USA og Sovjetunionen.

    Etter Israels seier i seksdagerskrigen av 1967 innleder blant annet Frankrike en unilateral våpenboikott av Israel. Samtidig utvikler landet seg til verdens desidert største våpenleverandør til araberlandene. Det er i denne konteksten at Frankrike, med sitt store diplomatiske og politiske nettverk av arabiske allierte, begynner å utforske idéen om en euro-arabisk dialog. I forlengelsen av dette opptrer Frankrike også som talsmann for arabiske interesser innad i EU (den gang EF) og forsøker å konstruere en felleseuropeisk politikk som er harmonisert med Den arabiske liga i sin posisjon overfor Israel.

    Etter det egyptisk-syriske krigsnederlaget mot Israel i 1973, innledet de arabiske, oljeproduserende landene (OPEC) en oljeembargo mot land de betraktet som israelsvennlige.
    USA advarte mot å gi etter for arabernes krav, men europeerne fikk panikk, og EU beslutter å gjøre en tilnærming overfor araberstatene.
    6. november 1973 samler Europakommisjonen representanter for samtlige ni EU-land i Brussel, der de vedtar en fellesresolusjon som er totalt i overensstemmelse med den arabiske ligas samtlige krav til palestinakonflikten.
    I hovedtrekk går resolusjonen ut på å anerkjenne den arabiske «tolkningen» av FN-resolusjon 242, altså å kreve total tilbaketrekning til 1967-grensene, samt å anerkjenne at palestinske arabere utgjør en egen nasjon, at PLO er denne nasjonens representant og Yasser Arafat dens leder. I dag er vi på sett og vis blitt vant med at dette er EU og FNs offisielle posisjon, men i 1973 var dette den arabiske posisjon i saken og et høyst overraskende utspill fra Europakommisjonen.

    Dialogen formaliseres
    EU-resolusjonen av 6. november 1973 imøtekom arabernes krav til gjenopptagelse av «vennskapet» (som franskmennene hadde kultivert), og belønnet EU-landene med en umiddelbar økning i oljeforsyninger.
    Den euro-arabiske dialogen skjøt nå fart og ble i de neste årene formalisert i permanente organer og sekretariater innen EU og Den arabiske liga. Det avtales regelbundne utvekslinger av delegasjoner og årlige bilaterale konferanser. Tallrike, bredt sammensatte komiteer får ansvar for å planlegge og tilrettelegge for en rekke industrielle, kommersielle, vitenskapelige, tekniske, kulturelle og sosiale euro-arabiske samarbeidsprosjekter. Det settes ingen tidsbegrensing på dialogen; prosjektet skal pågå inntil dets målsetninger er oppnådd.
    I 1975 oppretter EU et permanent EAD-sekretariat bestående av 350 medlemmer med ansvar for det euro-arabiske samarbeidet. Sekretariatet får sete i Paris.

    Utover syttitallet og frem til i dag har EAD vokst til å bli et gedigent euro-arabisk integrasjonsprosjekt (mer om dette siden), men i startfasen inneholdt dialogen kun den følgende, uttrykte «byttehandel»:
    (1) EU-landene fikk garantier om sikre oljeleveranser og lukrative eksportavtaler med araberlandene.
    (2) Araberlandene på sin side fikk lojalitetserklæringer om at europeisk utenrikspolitikk anerkjente Den arabiske ligas krav overfor Israel som rettmessige, samt la til rette for arabisk innvandring og islamsk kulturimport til Europa.

    Ideologisk offer
    Studerer man betingelsene for Eurabias fødsel, avtegner dermed følgende bilde seg temmelig klart. Den euro-arabiske dialogen representerer en byttehandel der den arabiske siden leverer et materielt offer mens Europa leverer et åndelig ideologisk offer.
    Araberne går med på å selge sin olje og å importere europeiske industriprodukter, mens Europa går med på å forråde Israel samt å importere en kultur og en religion som i sitt vesen er anti-vestlig, anti-kristelig og anti-jødisk. Mot denne bakgrunn forstår man bedre hva Oriana Fallaci mente når hun hevdet at europeiske politikere gjennom den euro-arabiske dialogen har solgt Europa til araberne som en skjøge.

    Av Jens Tomas Anfindsen
    27.09.2007 11:03”

    Kommentar by Mette (islamofob) — 4. december 2007 @ 20:14

  20. Hvor dum har man lov til at være!

    Kommentar by Mette (islamofob) — 4. december 2007 @ 20:18

  21. @ Kim Møller

    Nu blev han jo også kaldt et “dampbarn”, såhh det hul blev også lukket.

    Hahahaha, den havde jeg ikke fanget – godt set!

    Kommentar by Jon Herstad — 4. december 2007 @ 21:07

  22. Hvad er det for et samfund, der presser mennesker ud i et så virkelighedsresistent afmægtigt selvhad som det Mette Fugl repræsenterer?

    Kommentar by ThomasL — 5. december 2007 @ 00:00

  23. Ang. Euromed

    Siden 2001 og frem, er ordet ‘euromed’ brugt i den samlede danske presse, altså alt fra Politiken over Jyllandsposten til Nr Ubberup Hønseriavlertidende brugt 29 (niogtyve) gange. En kommende EU udvidelse der får østudvidelsen til at blegne, er totalt fraværende i danske – og øvrige europæiske – medier. Der er censur på området, jeg har stadig en kasse kolde stående i kælderen, til den der kan få et indlæg i aviserne om euromed, det behøver ikke engang at være kritisk.

    Mette Fugl er udenfor pædagogisk rækkevidde. Hun var engang for mange år siden en ung lovende journalist. Nu er hun støbt ind i beton, øjnen e kan ikke se, ørerne ikke høre og hjernen er gået i selvsving. Hvorfor går hun ikke bare på pension, og skriver sine uinteressante memoirer. Hun har været ansat i DR hele livet, og kan se frem til mange gode år på næsten fuld løn i Sydfrankrig.

    Kommentar by PeterK — 5. december 2007 @ 08:13

  24. “Mette Fugl: “Hvad er det for et samfund, der presser unge ud i et afmægtigt raseri…””

    Hvad er det for unge der presser samfundet? – synes jeg hellere hun skulle spørge. Det er jo ikke alle unge. Det er en bestemt gruppe unge. Har hun ikke nogen mening om det?

    DR har en del gamle røde ræve der bør skiftes ud. De sidder fast i “Det er altid samfundets skyld” dogmet.

    Kommentar by Janne — 5. december 2007 @ 11:57

  25. http://www.faa.dk/article/20581

    Læs om en skole der sikre de næste mange års stemmer til S

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 5. december 2007 @ 14:15

  26. Når lærerne opfører sig så umodent, kan man da ikke have børnene på den skole. Der er jo ikke noget at føre dialog om i dette tilfælde. En undskyldning er det aller mindste, skolen burde kunne slippe afsted med.

    Kommentar by Mette (islamofob) — 5. december 2007 @ 17:54

  27. –> 11. Onion

    Er der nogle der har link til download af denne pamflet om EUROMED?

    Ja.

    Indholdet af folderen (html)

    Den originale folder fra Dansk Kultur (pdf)

    Kommentar by Balder — 7. december 2007 @ 10:50

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper